Karlsruher Institut für Technologie (KIT) i Tyskland har etableret et institut med speciel fokus på open source.
F.eks. kan gymnasielærere blive undervist i udviklingsværktøjer, udviklingsprocesser og juridiske aspekter ved open source.
Det kan du læse mere om her: https://joinup.ec.europa.eu/news/future-computer-teachers
Open source bliver mere og mere betydende i samfundet, og specielt i relation til databeskyttelse er det vigtigt at kildekode er tilgængelig. Det forklarer professor Jörn Müller-Quade i en pressemeddelelse.
Her kan du læse artikler fra LibreOffice i Danmarks månedlige nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til nyhedsbrev+subscribe@da.libreoffice.org
Viser opslag med etiketten uddannelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten uddannelse. Vis alle opslag
tirsdag den 29. januar 2019
fredag den 21. november 2014
Eleverne i Danmark er mindst dårlige
En international undersøgelse viser at eleverne i de danske folkeskoler ligger nr. 2 på den internationale liste over digitalt indfødte, men Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik drysser malurt i bægeret. Eleverne i Danmark er mindst dårlige.
Jeppe Bundsgaard er i øvrigt mangeårig deltager i det danske LibreOffice-projekt, hvor han blandt andet har bidraget til forbedring af stavekontrollen.
Her har jeg klippet lidt fra diverse artikler fra danske medier om emnet:
Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og iPads. En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor IT-maskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede. Det afslører undersøgelsen. Vi møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset. Kun tjekkiske skolebørn har bedre it-evner end danske elever. Men danske børns it-kendskab er stadig meget basalt, viser international undersøgelse. Eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund.
Maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området.
Der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion. Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at danske elever kontrollerer de kilder, de møder på nettet, eller er opmærksomme på, at informationen kommer til dem med kommercielle bagtanker.
Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet. Over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv. Der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,« siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af IT-vejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde.
Danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne skal lære. Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande.
Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer og at det at kunne bruge sin iPhone til at finde en video ikke er det samme som at være kompetent IT-bruger.
Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, iPads, interaktive tavler og digitale læringsmidler. Forfatterne bag undersøgelsen vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den massive investering i eksempelvis iPads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik. De intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.
I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer.
Kilder:
Danske skoleelever mangler IT-kompetencer: http://www.information.dk/516475
Afsløring: Her er der huller i danske børns it-kundskaber: http://www.computerworld.dk/art/232503/afsloering-her-er-der-huller-i-danske-boerns-it-kundskaber
Danske skoleelevers it-kompetencer er blandt de bedste i verden - men har alvorlige mangler: http://www.version2.dk/artikel/danske-skoleelevers-it-kompetencer-er-blandt-de-bedste-i-verden-men-har-alvorlige-mangler
Jeppe Bundsgaard er i øvrigt mangeårig deltager i det danske LibreOffice-projekt, hvor han blandt andet har bidraget til forbedring af stavekontrollen.
Her har jeg klippet lidt fra diverse artikler fra danske medier om emnet:
Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og iPads. En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor IT-maskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede. Det afslører undersøgelsen. Vi møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset. Kun tjekkiske skolebørn har bedre it-evner end danske elever. Men danske børns it-kendskab er stadig meget basalt, viser international undersøgelse. Eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund.
Maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området.
Der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion. Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at danske elever kontrollerer de kilder, de møder på nettet, eller er opmærksomme på, at informationen kommer til dem med kommercielle bagtanker.
Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet. Over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv. Der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,« siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af IT-vejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde.
Danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne skal lære. Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande.
Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer og at det at kunne bruge sin iPhone til at finde en video ikke er det samme som at være kompetent IT-bruger.
Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, iPads, interaktive tavler og digitale læringsmidler. Forfatterne bag undersøgelsen vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den massive investering i eksempelvis iPads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik. De intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.
I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer.
Kilder:
Danske skoleelever mangler IT-kompetencer: http://www.information.dk/516475
Afsløring: Her er der huller i danske børns it-kundskaber: http://www.computerworld.dk/art/232503/afsloering-her-er-der-huller-i-danske-boerns-it-kundskaber
Danske skoleelevers it-kompetencer er blandt de bedste i verden - men har alvorlige mangler: http://www.version2.dk/artikel/danske-skoleelevers-it-kompetencer-er-blandt-de-bedste-i-verden-men-har-alvorlige-mangler
torsdag den 11. juli 2013
Frankrig: Højere uddannelser SKAL bruge fri software
Det franske parlament har vedtaget en lov, som bestemmer at når højere uddannelser tilbyder digitale services og undervisningsressourcer, skal det primært være baseret på open source software. Loven er vedtaget i begge parlamentets kamre og siden godkendt af regeringen.
Det er første gang i Frankrig, at open source bliver skrevet ind i loven som det foretrukne, men forventningen er, at der fremover vil komme flere områder til, hvor open source bliver et krav.
https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/french-parliament-makes-free-software-law-higher-education
Det er første gang i Frankrig, at open source bliver skrevet ind i loven som det foretrukne, men forventningen er, at der fremover vil komme flere områder til, hvor open source bliver et krav.
https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/french-parliament-makes-free-software-law-higher-education
Etiketter:
Frankrig,
Open source,
skole,
skole-IT,
Skoler,
uddannelse,
undervisning
tirsdag den 14. maj 2013
Om at bruge GNU/Linux på læreruddannelsen
Ole Holm Frandsen har skrevet en tankevækkende artikel om at bruge Linux på læreruddannelsen. Ole indleder således:
Er i skrivende stund midt i tyverne og igang med med mit sidste år på læreruddannelsen (linjefag i matematik, fysik/kemi og geografi), som ligesom andre studier og undervisningsformer bliver mere og mere baseret på IT og andre informations teknologier. Derudover stiller mit (forhåbentligt) kommende arbejde som lærer også større krav end nogensinde før til hvad vi skal bruge af nye teknologier i undervisningen, disse kaldes populært information- og kommunikations teknologier (IKT). Mere og mere undervisningsmateriale bliver digitaliseret eller er digitalt og det nye buzzword eller new-and-fancy er tablets og i mit tilfælde i forbindelse med undervisningen.Læs hele artiklen her: https://www.linux.dk/2012/12/18/om-at-bruge-gnulinux-pa-laereruddannelsen/
Abonner på:
Opslag (Atom)
