Viser opslag med etiketten billeder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten billeder. Vis alle opslag

mandag den 27. august 2018

Sjældent brugt: Komprimer billeder

En forholdsvis ny funktion i Writer er muligheden for at komprimere billeder, som er indsat i tekstdokumenter.

Hvis du har prøvet at arbejde med et dokument med flere indsatte billeder, f.eks. fotos eller skærmbilleder, kender du problemet: LibreOffice bliver langsom, og måske crasher programmet helt og dit dokument skal gendannes. Årsagen er, at de billeder du indsætter, er for store. Et almindeligt digitalkamera eller bare din mobiltelefon, tager billeder med  meget høj opløsning, og det fylder i hukommelsen.

Her kommer funktionen Komprimer ind i billedet.

Funktionen er tilgængelig i højreklikmenuen, når du har markeret et indsat billeder. Højreklik og vælg Komprimer.



Du har flere muligheder:
  • Komprimering
    JPEG eler PNG. Vælg hvor ”hårdt” billedet skal komprimeres.
  • Opløsning
    Vælg om billedets opløsning skal reduceres.
  • Beregn evt. resultatet af komprimeringen.
Vær opmærksom på, at komprimeringen også ”beskærer” fysisk. Den indbyggede beskæringsfunktion i Writer skjuler kun det du skærer væk. Komprimeringen sletter det du har beskåret billedet.

Min egen erfaring er, at det kan give rigtig gode resultater, lige at få billederne ned i størrelse, enten før du indsætter dem i dokumentet, eller gøre det med komprimer-funktionen straks efter de er indsat.

mandag den 8. maj 2017

Fire spændende tilbud (udbud) fra LibreOffice

The Document Foundation modtager mange mindre pengedonationer, hvilket betyder at der dels er mulighed for at aflønne fast personale, men og for, fra tid til anden, at udbyde konkrete udviklingsopgaver til udviklerne. Der er typisk tale om større afgrænsede  udviklingsprojekter, hvor det frivillige fællesskab ikke har været i stand til at løfte opgaven. Opgaverne kan løses af individuelle freelance udviklere, eller af firmaer. Dog er det en fælles forudsætning, at de der byder ind på opgaverne, allerede er en del af fællesskabet som bidragsydere.

Der er netop åbnet for ikke mindre end fire sådanne projekter:

1) Tender to Implement Accessibility Improvements

Opgavens hovedformål er at udvikle en måde hvormed man kan gennemgå samtlige dialoger i LibreOffice for at identificere hvilke der ikke understøtter tilgængelighed. Metoden skal anvendes på de eksisterende dialoger, men også sikre at alle fremtidige dialoger understøtter tilgængelighed.

2) Tender to improve image handling in LibreOffice

Opgaven består i at implementere en række specificerede mekanismer, som samlet og hver for sig, skal gøre håndtering af indlejrede billeder i LibreOffice.

3) Tender to deprecate LibreOffice’s SVG filter in favour of SVGIO

Opgaven består i al korthed at udskifte den nuværende måde at håndtere SVG-filer med en standardmetode, kaldet SVGIO.

4) Tender to implement HSQLDB binary format import in LibreOffice

Opgaven går ud på at udskifte den eksisterende Javabaserede HSQLDB-implementering med Firebird.

Du kan læse flere detaljer om de enkelte opgaver på The Document Foundations blog, som der er links til herunder.

Giv et bidrag til The Document Foundation: https://donate.libreoffice.org/
Tender to Implement Accessibility Improvements: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/04/27/tender-accessibility/
Tender to improve image handling in LibreOffice: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/05/02/tender-improve-image-handling-libreoffice-201705-01/
Tender to deprecate LibreOffice’s SVG filter in favour: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/05/03/tender-deprecate-libreoffices-svg-filter-favour-svgio-201705-02/
Tender to implement HSQLDB binary format import in LibreOffice: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/05/04/tender-implement-hsqldb-binary-format-import-libreoffice-201705-03/

tirsdag den 14. juli 2015

Tip: Store dokumenter med illustrationer


Arbejder du med store dokumenter, som indeholder mange billeder, kan du opleve at LibreOffice begynder at blive langsom. Det skyldes at de mange billeder skal indlæses i computerens hukommelse og vises på skærmen.

Du kan omgå problemet ved, i de perioder hvor du skriver tekst, at skjule billederne.

Vælg Funktioner – Indstillinger – LibreOffice Writer – Vis.


Fjern markeringen ud for Billeder og objekter.

Herefter vil du opleve at LibreOffice begynder at blive meget hurtigere, men til gengæld kan du kun se en pladsholder, der hvor du har indsat billeder.


onsdag den 5. juni 2013

Store dokumenter: Billeder


Har du et dokument på 100 sider med mange indsatte billeder, så vil du med sikkerhed opleve at din computer bliver udfordret. Din computer skal nemlig ikke kun have dokumentet i hukommelsen, men også samtlige indsatte billeder.

Jeg vil foreslå to ting:

  • For det første skal du undervejs (ikke først når du er færdig) beskære og komprimere billederne. Opret en mappe, hvor du gemmer alle de indsatte (komprimerede og beskårne) billeder.
  • For det andet skal du, mens du arbejder med dokumentet, indsætte billederne som kæde. Det betyder nemlig, at billederne ikke bliver gemt inde i dokumenter, men kun indlæst og vist, når du åbner dokumentet. Din computer skal stadigvæk gemme alle billederne i hukommelsen, men du vil opleve, at denne metode belaster computeren mindre. Til gengæld tager det lidt længere tid at indlæse (åbne) dokumentet, hvorimod det går meget hurtigere, når du skal gemme dokumentet.

Du indsætter et billede som kæde, ved at sætte flueben i feltet ”som kæde” i dialogen ”Indsæt” - ”Billede” - ”Fra fil...”

Når du til sidst er færdig med dokumentet, kan du indsætte alle billederne (i stedet for at kæde dem). Det gør du fra ”Rediger” - ”Kæder...”. I dialogen skal du for samtlige billeder vælge ”Bryd kæde”.


I øvrigt vil jeg anbefale, at du altid giver dine billeder en såkaldt billedtekst. Det gør det lettere at henvise til billedet. Og det giver dig i øvrigt mulighed for at vise en komplet liste over alle dokumentets billeder.

Du tildeler en billedtekst ved at højreklikke på billedet i dokumentet, og vælge ”Billedtekst...”.