Hvilken kontorpakke skal man vælge til undervisningen i folkeskolen?

Google eller Microsoft. Hvilken kontorpakke skal man vælge til undervisningen i folkeskolen? Aarhus mener, begge løsninger er gode. København siger, Office365 er den bedste løsning.

»Landet ligger således, at Københavns Kommune er en Microsoft-kommune,«

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/koebenhavns-kommune-office365-forbereder-eleverne-paa-virkelig-verden-991601

Eleverne i Danmark er mindst dårlige

En international undersøgelse viser at eleverne i de danske folkeskoler ligger nr. 2 på den internationale liste over digitalt indfødte, men Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik drysser malurt i bægeret. Eleverne i Danmark er mindst dårlige.

Jeppe Bundsgaard er i øvrigt mangeårig deltager i det danske LibreOffice-projekt, hvor han blandt andet har bidraget til forbedring af stavekontrollen.

Her har jeg klippet lidt fra diverse artikler fra danske medier om emnet:

Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og iPads. En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor IT-maskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede. Det afslører undersøgelsen. Vi møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset. Kun tjekkiske skolebørn har bedre it-evner end danske elever. Men danske børns it-kendskab er stadig meget basalt, viser international undersøgelse. Eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund.

Maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området.

Der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion. Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at danske elever kontrollerer de kilder, de møder på nettet, eller er opmærksomme på, at informationen kommer til dem med kommercielle bagtanker.

Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet. Over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv. Der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,« siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af IT-vejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde.

Danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne skal lære. Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande.

Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer og at det at kunne bruge sin iPhone til at finde en video ikke er det samme som at være kompetent IT-bruger.

Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, iPads, interaktive tavler og digitale læringsmidler. Forfatterne bag undersøgelsen vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den massive investering i eksempelvis iPads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik. De intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.

I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer.


Kilder:
Danske skoleelever mangler IT-kompetencer: http://www.information.dk/516475

Afsløring: Her er der huller i danske børns it-kundskaber: http://www.computerworld.dk/art/232503/afsloering-her-er-der-huller-i-danske-boerns-it-kundskaber

Danske skoleelevers it-kompetencer er blandt de bedste i verden - men har alvorlige mangler: http://www.version2.dk/artikel/danske-skoleelevers-it-kompetencer-er-blandt-de-bedste-i-verden-men-har-alvorlige-mangler

IT i skolerne

IT-situationen i folkeskolen er anderledes en i traditionel firmastrategier, idet skolerne ikke kan leve med at være bundet af IT-afdelingens regide regler om hvilke programmer der skal og må være installeret. Lærere og elever vil have lov til at være inovative og kreative og afprøve nye muligheder.

Babylonsk forvirring om skole-it http://www.version2.dk/blog/babylonsk-forvirring-om-skole-it-54994

Folkeskolerne er udfordret på økonomien, samtidig med at der forventes mere IT. I den seneste tid har der været en række emner til diskussion i medierne, som alt i alt handler om balancen mellem forældrenes og kommunens økonomi.

Kampen står i den forbindelse mellem to overordnede strategier:

1. Eleverne skal selv medbring it-udstyr (Bring your own device (BYOD))
2. Udlevere IT-udstyr til eleverne, typisk i form af en Ipad

Begge strategier har slagsider, hvilket netop har været emnerne i medierne:

Den økonomiske slagside for svagt stillede familier Hvis skolen vælger at eleverne selv skal medbringe udstyret, udsætter det svagt stillede familier for et enormt pres. Det er faktisk en økonomisk udfordring for lavtlønnede eller forældrer på dagpenge at skulle udstyre to til tre børn med computere.

Lav en billig skole-PC med open source http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2014/10/01/122347.htm
Forening: BYOD i folkeskolen er et problem http://www.version2.dk/artikel/forening-byod-i-folkeskolen-er-et-problem-68851

Microsoft udleverer gratis software
Med hensyn til software har det endnu en gang været fremme, at Microsoft forærer elever og lærere gratis software. Set i den økonomiske sammenhæng må vi byde initiativet velkommen, men er det nu også en god ide, at lade Microsoft installere software på alle computere, og på hvilke vilkår sker det? Skaber vi på denne måde en forlængelse af den "vendor lock-in" vi har siddet med i mange år?

Microsoft sætter sig tungt på skolerne: Giver gratis Office til studerende http://www.computerworld.dk/art/232021

Google leverer en komplet skoleplatform
Et alternativ til software fra Microsoft er muligheden for at benytte Google Docs m.v. og Google er endnu kommet med en ny mulighed, nemlig Google Education, som er en komplet pakke af løsninger til skolesektoren. Men måske med denne løsning, skaber vi så ikke bare et nyt monopol?

Google giver lærere og elever ubegrænset plads i skyen http://www.version2.dk/artikel/google-giver-laerere-og-elever-ubegraenset-plads-i-skyen-68869
Holbæk-skoler erstatter Office med Google http://www.version2.dk/artikel/holbaek-skoler-erstatter-office-med-google-68687

Jeg tror ikke der er en entydig løsning, som kan og skal bruges af alle skoler. Men jeg synes at der skal lægges en overordnet politik på området, så kommunerne har nogle retningslinjer eller rammer, som de kan agere ud fra.

Efter min mening ligger problemet et helt andet sted, nemlig hos skoleledelsen og lærerne. Hvor er de grundlæggende pædagogiske principper for IT-undervisning? Jeg kender ingen skoler som har en strategi for IT-undervisning. Til gengæld har jeg kendskab til lærere, som, når de bliver spurgt om hvilken computer de anbefaler, siger "Det har jeg ingen mening om, men en Mac går man jo aldrig galt i byen med". Dermed er lærererne medvirkende til at lægge et pres på specielt de elever, som kommer fra svage familier. Familier som for det første ikke er i stand til at sige fra, men som heller ikke har reel mulighed for at efterkomme deres børns ønsker.

Undervisningen skal ændres, så der ikke undervises i brugen af et konkret produkt, men i højere grad i brugen af teknologi i det hele taget. Ungerne skal lære regneark, ikke Excel. Og det kan lade sig gøre, men det forudsætter at skoleledelsen vil det, og at lærerne gider det. Mange steder har skoleledelsen ingen mening om emnet, og lærererne har mange andre ting at koncentrere sig om, så det ender ofte med den letteste løsning, nemlig det de selv bruger der hjemme: Word og Excel.

Undervisningsmaterialet som benyttes er billigt og ofte (uden at nogen er opmærksomme på det) inddirekte betalt af Microsoft gennem partnere. Folkeskolens undervisningsmateriale skal ikke repræsentere en enkelt leverandør af hverken software eller hardware. Materialet skal være lavet inden for de pædagogiske linjer, som den danske folkeskole står for. Derfor skal materialet udvikles af danske lærere og forfattere, måske i regi af lærerforeningen og KL.

Uanset om eleverne selv medbringer sit eget udstyr eller udstyret udleveres af skolen, skal undervisningen sikre, at eleverne lærer at gebærde sig i et samfund, hvor de vil komme ud for forskellige krav, f.eks. at det ikke nødvendigvis er det samme program der er installeret på alle computere.

Og tro mig, der er ingen der er bedre til at skifte device end børn og teenagere. Problemet ligger hos de voksne, her både forældre og lærere. De uge mennesker er som udgangspunkt lige glade med produktmærket. Det er noget de lærer af de voksne. Hvem er det vi voksne spørger til råds, når vi ikke kan finde ud af telefonen? Ungerne naturligvis. De er langt bedre i stand til at sætte sig ind i nye teknologier.

Samtidigt skal undervisningen i de større klasser understøtte, at eleverne lærer at tage stilling selv. F.eks. skal de tage stilling til spørgsmålet om fri og open source software versus kommerciel og proprietær software. De skal lære at tage stilling til piratkopiering, og de skal lære om ophavsret- (og vrang). Hvorfor skrive copyright, når copyleft er bedre? Alle skoleelver kender til copyright, men hvorfor ikke creative commons?

Lad os få holdningerne ind i IT-undervisningen. Det vil gavne både på kort og langt sigt.

Bruxelles skoler bruger også open source

Studerende og lærere på 160 gymnasieskoler i Bruxelles regionen er begyndt at benytte open source software. Siden April måned har regionens IT-afdeling hjulpet skolerne med at modernisere computere, klasselokaler, elektroniske tavler og netværk. Projektet indeholder også et skifte til open source baserede programmer som LibreOffice og Thunderbird (e-mail).

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/open-source-tablets-and-pcs-schools-brussels-region

Frankrig: Højere uddannelser SKAL bruge fri software

Det franske parlament har vedtaget en lov, som bestemmer at når højere uddannelser tilbyder digitale services og undervisningsressourcer, skal det primært være baseret på open source software. Loven er vedtaget i begge parlamentets kamre og siden godkendt af regeringen.

Det er første gang i Frankrig, at open source bliver skrevet ind i loven som det foretrukne, men forventningen er, at der fremover vil komme flere områder til, hvor open source bliver et krav.

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/french-parliament-makes-free-software-law-higher-education

IT på skoleskemaet

Den seneste tids debat om IT i skolerne har fået mange forskellige interessenter ud af busken. Og jeg vil da ikke undlade at komme med min egen mening om sagen også:

Selvfølgelig skal vi det!

Men lad os lige tøve lidt, for hvad er det vi gerne vil?

Her er mit bud:
De gængse "fag" som f.eks. tekstbehandling, regneark billedbehandling o.s.v. skal indgå som en integreret del af den daglige undervisning. Eleverne i 6-7 klasse kan sagtens begynde at lære lidt om de mere avancerede muligheder i f.eks. tekstbehandling. Det forudsætter blot at lærerne er klædt godt nok på til det. Men det forudsætter også en anden ting, nemlig at læringsmidlerne (bøgerne) indrettes derefter.

Det vil desuden være naturligt at inddrage IT mere i andre fag, f.eks. geografi og biologi. Hvorfor er f.eks. OpenStreetMap ( http://www.osm.org ) og Wikipedia ( http://da.wikipedia.org ) ikke kommet på skoleskemaet endnu? Altså ikke kun det at bruge det, men også at bidrage med input?

Men allerede fra de små klasser bør der være konkrete fag, som tager fat på emner som privatliv, netikette (opførsel), rettigheder. Desuden de lidt mere tekniske kundskaber som f.eks. backup og brug af USB-lagring (sikker fjernesle af hardware o.s.v.).

Det kan ske allerede fra det tidspunkt, hvor eleverne begynder at medbrung mobiltelefoner, hvilket er omkring 1. klasse.

Programmering?
Ja selvfølgelig også programmering. IT er ikke længere et selvstændigt "fag", men en integreret del af dagligdagen. Programmering skal ses som en grundlæggende egenskab på linje med dansk og regning. Ikke at jeg tror at alle fremover kommer til at leve af programmering, men fordi programmering indeholder så mange discipliner fra dagligdagen, at det er "almen viden". Funktionel programmering, sortering, billedkomprimering, CSS-formatering og XML. Alt sammen ting som hver i sær ikke (kun) har noget med programmering at gøre, men som i den rette sammensætning er med til at gøre en programmør. Det er konkrete kompetencer som vil klæde de unge mennesker bedre på, også som fremtidige brugere og kravstillere af IT-systemer.

Der findes i øvrigt masser af open source projekter, som er målrettet mod børn (og andre nybegyndere). LibreOffice har indbygget et lille skilpadde-program, hvor det er muligt at lave ganske avancerede "systemer". Det kan være en god indgangsvinkel til f.eks. programmering i Python (syntaksen ligner). Men der er også andre spændende ideer, f.eks. Scratch ( http://scratch.mit.edu/ ) som er et programmeringsværktøj netop til børn. I de lidt større klasser kan man sagtens begynde at programmere makroer i f.eks. LibreOffice eller Word.

Men jeg synes da som udgangspunkt at det skal være open source ;-)

Næste skridt?
Det vi mangler er et læringsmål - eller en såkaldt syllabus. Simpelthen en plan for, hvad vi ønsker at opnå med det!

Henvisninger:
Danske skoleelever skal lære at programmere : http://politiken.dk/debat/profiler/larsgrarup/ECE1969233
IT som obligatorisk fag i gymnasiet nu!: http://itek.di.dk/Nyhederogpresse/ugenskommentar/Pages/ITsomobligatoriskfagigymnasietnu!.aspx
Selvfed nørd-idé: Programmering i skolen?: http://www.computerworld.dk/blog/bagsiden/226633