Viser opslag med etiketten Nye funktioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nye funktioner. Vis alle opslag

torsdag den 5. september 2019

Nyt i 6.4: Indsæt QR-kode

Vi har lige frigivet LibreOffice 6.3, men allerede nu kan vi se hen imod næste version: 6.4.

En af de funktioner vi kan se frem til er indsæt QR-kode.

For at indsætte en QR-kode skal du (Impress, Draw, Writer og Calc) skal du vælge Indsæt ▸ Objekt ▸ QR-kode ...



QR-kodegeneratoren tager 3 input:
  • URL / tekst: Den tekst eller URL QR-koden skal indeholde.
  • Korrektion: Vælg kompleksiteten af QR-koden. Mere kompleks kan komme sig bedre, hvis den ødelægges. "Lav" foretrækkes ved lange webadresser.
  • Kant: En kant rundt omden genererede QR-kode.

Resultatet:
Med en mobiltelefon kan du med en særlig app tage et billede af QR-koden og automatisk åbne URL'en i telefonens browser.

søndag den 28. april 2019

Nye regnearksfunktioner

Igennem de seneste mange versioner af LibreOffice er der tilføjet adskillige nye regnearksfunktioner. Der er allerede nu planer om at implementere endnu en funktion i LibreOffice, nemlig Fouriertransformation.

Indrømmet. Det er en af de mere langhårede regnearksfunktioner, og jeg kan ikke lige huske hvornår jeg sidst har haft brug for den. Men den er altså på vej med LibreOffice 6.3.



Wikipedia om FOURIER-funktionen: https://da.wikipedia.org/wiki/Fouriertransformation

søndag den 13. januar 2019

Oversigt over de vigtigste nye funktioner i LibreOffice 6.2

NotebookBar


NotebookBar er en ny men valgfri brugergrænseflade. Den samler værktøjslinjerne og grupperer dem i faner eller grupper, hvilket kan hjælpe dig med at arbejde mere effektivt. Den er som udgangspunkt ikke aktiveret, men prøv selv at aktivere NotebookBar ved at vælge Vis - Brugergrænseflade og vælg f.eks. Faner. Her kan du skifte mellem fanerne for at finde de forskellige muligheder du har. For at vide hvad de enkelte funktioner gør, kan du føre musen hen over ikonet. Hurtige genveje findes øverst til venstre, hvor du kan gemme, fortryde og udskrive. En anden type NotebookBar, kaldet Grupperede faneblade, er også tilgængelig.


Generelt


Der er mange forbedringer til understøttelsen af OOXML og EMF, specielt for diagrammer og animationer, hvilket forbedrer interoperabiliteten med Microsoft Office.

Hertil er der tilføjet OOXML agil kryptering, sammen med HMAC-verificering, hvilket øger dokumentsikkerheden.

Signaturlinje kan nu anvendes sammen med en skannet kopi af din fysiske underskrift.

Hjælpesystemet er meget hurtigere filtrering og indeksering og fremhævning af teksten når du søger.

Der er blevet ryddet op i Højreklikmenuerne, således at de nu er mere ensartede mellem de forskellige moduler.

Dialogen Personalisering er blevet gjort meget hurtigere og mere stabil. Du kan vælge mellem flere indbyggede temaer, eller lave dine egne.

Writer


I Writer kan du nu kopiere regnearksdata direkte ind som en tabel, i stedet for som et indlejret objekt.

Når du eksporterer et dokument, kan UTF-8 og UTF-16-indkodet tekst gemmes uden byte-order mark.

LibreLogo er blevet forbedret.

Når du anvender ændringshåndtering i et dokument, er hastigheden blevet forbedret, specielt i større dokumenter.

Calc


I regneark kan du nu lave analyser med flerdimensionelle regressioner. Desuden er der kommet en række nye statistik-funktioner i analysens resultat.

Du kan nu anvende tilpasset validering i regneark og benytte regulære udtryk i formler.

Signaturlinje er nu også tilgængelig i regneark.

Impress og Draw


Når du redigerer animationer, kan du nu ændre bevægelsens retning og rute ved at trække i kontrolpunkterne.

Der er tilføjet en række tekstrelaterede tegnetypografier.

I Draw er der tilføjet en undermenu til menuen Format, til håndtering af tabeller.

Base


Understøttelsen af Base-filer med indlejret Firebird RDBMS er ikke længere eksperimenterende. Migrationsassistent for Firebird opretter nu en backup-kopi af den eksisterende content.xml inde i den HSQL-baserede ODB-fil inden den egentlige migrering finder sted

Basic-biblioteket Access2Basic er nu indbygget i LibreOffice.

LibreOffice Online


LibreOffice Online har fået en række forbedringer, blandt andet at mobile enheder nu understøttes bedre med responsivt design.

Sikkerheden er forbedret med authentificering og signering af dokumenter.

tirsdag den 20. november 2018

Tilpasset validering i regneark

I LibreOffice Calc (regneark) er det muligt at lægge validering på enkeltceller eller hele områder. Typisk vil du benytte denne mulighed for at sikre at indtastning i en celle ikke resulterer i fejl i beregninger andre steder i regnearket.

Du kan f.eks. sikre dig at en celle aldrig indeholder andet end tal, eller at årstallet altid er større end 1950. Måske vil du bare sikre dig at et felt ikke er tomt.

I LibreOffice 6.2 er det muligt at lave egne formler i valideringen. Hvis du eksempelvis ønsker at "styre" indtastningen i en mere direkte retning, f.eks. for at sikre et bestemt format.

Formlen "OG(VENSTRE(A1;3)="ID-";LÆNGDE(A1) >5)" vil sikre at indholdet af cellen A1 altid begynder med ID-"og altid er mindst 6 tegn lang.

mandag den 19. november 2018

Regulære udtryk i regneark

En af nyhederne i LibreOffice 6.2 er en ny regnearksfunktion, som anvendes til søgning i tekst og tal. Funktionen hedder "regex" (Regulære udtryk), og funktionen tager fire parametre:
  • Tekst : Den tekst der skal søges i
  • Udtryk: Det regulære udtryk
  • Erstatning (valgfri): Hvad match skal erstattes med
  • Flag: "g" betyder global erstatning.
Hvis der i celle A1 stå teksten "Her er en historie!" og A2 indeholder formlen "=REGEX(A1;"en";"verdens bedste" )" vil resultatet af A2 være "Her er verdens bedste historie".

En ganske simpel søg-og-erstat kan man sige.

Regulære udtryk er et "s øgesprog" som anvendes i mange progammeringssprog, og det er muligt at lave meget præcise søgninger.

Hvis du eksempelvis ønsker at udtrække mail-adresser fra en celle, kan du bruge denne formel:

=REGEX(A2;"[a-z0-9!#$%&'*+/=?^_`{|}~-]+(?:\.[a-z0-9!#$%&'*+/=?^_`{|}~-]+)*@(?:[a-z0-9](?:[a-z0-9-]*[a-z0-9])?\.)+[a-z0-9](?:[a-z0-9-]*[a-z0-9])?")

Indholdet af celle A2: "Der sendes til test@test.xyz temmelig meget."
Resultatet af formlen vil være "test@test.xyx"

Læs mere om regulære udtryk her: http://userguide.icu-project.org/strings/regexp



lørdag den 10. november 2018

Flerdimensional regression i Calc

Fremover indeholder regressionsanalyse i Calc mange flere statistiske funktioner, herunder konfidensinterval for alle estimerede parametre.

Hvis du er interesseret i at vide mere om regressionsanalyse, kan du finde en artikel om emnet her: https://da.wikipedia.org/wiki/Regressionsanalyse.

Regressionsanalysen finder du under Data > Statistik > Regression ...



  • Fremover kan du indtaste et enkelt område, der indeholder flere X-variable observationer (langs kolonner eller rækker).
  • Du kan fremover lade regressionsværktøjet vide, at datarammerne for X og Y har tekstetiketter (eller variable navne).
  • I tidligere versioner har regressionsværktøjet kun beregnet hældningen og skæring, så der var ingen måde at vide, hvor usikre disse tal var. Fremover kan du angive tillidsniveauet som en procent, og værktøjet beregner de tilsvarende konfidensintervaller for hvert estimat (nemlig hældning og skæring).
  • Endeligt er der fremover en måde at undlade at beregne resterne for alle observationer. Dette er til gavn, hvis du kun er interesseret i hældning og skæringsestimater og disses statistikker.

Disse nye muligheder for statistisk analyse er implementeret af Dennis Francis. Du kan læse Dennis' egen artikel her: https://dennisfrancis.wordpress.com/2018/07/03/multivariate-regression-in-calc/

mandag den 27. november 2017

Godt nyt om tabeldesign

LibreOffice 6.0 kommer med gode nyheder til dig, som bruger tabeller i tekstdokumenter!
  • For det første er emnet tabeltypografier blevet implementeret fuldstændigt. Blandt andet er det muligt at definere dine egne tabeltypografier, lige som du kan definere afsnitstypografier e.s.v.
  • For det andet er de indbyggede typografier (tidligere hed de Autoformat) blevet erstattet af helt nye og mere moderne og friske eksempler.
Herunder kan du se nogle eksempler på de nye tabeltypografier:

Godt nyt om brevfletning

LibreOffice 6.0 kommer med gode nyheder til dig som vil brevflette!
  • For det første kan du fremover anvende en tabel i et tekstdokument som datakilde. Hidtil har det været nødvendigt at klippe-klistre data til eksempelvis et regneark
  • For det andet, er det ikke længere nødvendigt at oprette datakilden som en registreret datakilde (database) i LibreOffice. Hidtil har dette været nødvendigt. Fra version 6.0 er det muligt at anvende en ad-hoc brevfletning uden at ende med at have endnu en overflødig datakilde registreret.

lørdag den 18. marts 2017

Nyt i LibreOffice 5.4: Pivotdiagrammer

Det er godt nok tidligt, men allerede nu kan vi begynde at glæde os til næste version af LibreOffice. Version 5.3 udkom i slutningen af januar i år, og version 5.4 kan forventes omkring august eller september.

Det kan du læse mere om på denne side: libreofficedk.blogspot.dk/p/blog-page.html

Pivotdiagrammer

Pivottabeller er et virkningsfuldt værktøj til at vende og dreje, manipulere og opsummere et datasæt i regnearket for at få værdifulde oplysninger vist.

For at få en hurtig visuel repræsentation af informationerne, kan pivotdiagrammer anvendes. Et pivot-diagram kan oprettes ud fra pivottabeller, og hvis pivottabellen bliver ændret, så gør pivotdiagrammet automatisk opdateret.

Pivottabeller har været tilgængelig i LibreOffice i lang tid, men der har hidtil ikke været pivotdiagrammer.

Pivotdiagrammer vil blive frigivet i LibreOffice 5.4.

Diagrammet er et normalt diagram, blot er datakilden ikke som normalt kolonner, rækker og celler, men en kæde direkte til en pivottabel.


Det har tidligere været muligt at oprette et diagram med en pivottabel som kilde, og opdatering i data har da også resulteret i opdatering af diagrammet. Men ændringer i pivottabellen har ikke resulteret i automatisk opdatering (ændring) i diagrammet. Det er tilfældet nu, hvor eksempelvis tilføjelse af en ny dimension i pivottabellen automatisk slår igennem i diagrammet.

Udvikleren Tomaž Vajngerl, som er betalt af Nantes Métropole og Ville de Nantes, har lavet en lille video, hvor funktionen kan opleves.
Video: https://youtu.be/xRulORXWhP8

Blog-indlæg på engelsk: https://tomazvajngerl.blogspot.dk/2017/03/pivot-charts-in-libreoffice-part-1.html




mandag den 9. januar 2017

Nyt i 5.3: Genvejstaster i højreklik-menuen

Et af nyhederne i LibreOffice 5.3 er muligheden for at se genvejstasterne i højreklik-menuen (kontekst menuen).

Når du højreklikker i LibreOffice får du vist en menu med de hyppigst anvende kommandoer. Det nye er at der i menuen også vises hvad kommandoernes genvejstaster er.
Eksemplet her er fra et almindeligt tekstdokument, hvor du kan se de forskellige genvejstaster.

Du har mulighed for at slå denne funktion til og fra under Funktioner - Indstillinger - LibreOffice - Vis. Her kan du vælge mellem Vis, Skjul og Automatisk.



tirsdag den 13. december 2016

Signering af eksisterende PDF-filer

LibreOffice understøtter digitale signaturer. Det gælder både når du gemmer ODF-filer, OOXML-filer og når du eksporterer til PDF.

Først skal du installere en digital signatur fra Nets, hvilket jeg har skrevet om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2015/02/digital-signatur-i-pdf-filer.html

Fra LibreOffice 5.3 er det endvidere mulighed for at tilføje en digital signatur til et eksisterende PDF-dokument vel at mærke uden at redigere dokumentet. Det foregår ved at benytte en såkaldt post-proces, som tilføjer signaturen uden at dokumentet bliver opdateret. Dermed er det muligt at tilføje en signatur til et allerede signeret dokument.

Du kan også signere et pdf-dokument som ikke er dannet af LibreOffice. Det kan være en tegning fra Inkscape eller en pdf-fil du har downloaded fra internettet.

Funktionen finder du i menuen Filer - Underskriv eksisterende PDF... .



Husk at du endelig ikke må gemme dokumentet efter du har signeret det. Du skal bare lukke.

søndag den 9. oktober 2016

Nyt i 5.3: Opgavepanelet i LibreOffice er kommet for at blive

Siden version 5.0 har opgavepanelet været en del af den grundlæggende brugeroplevelse i LibreOffice, men det er først nu med version 5.2 og snart 5.3 vi ser hvad fremtiden vil bringe. Året 2017 bliver året hvor opgavepanelet får sin velfortjente succes.

En del af nyhederne i LibreOffice 5.3 stammer fra året Google Summer of Code studerende, som i den grad har været kreative.

Jeg har et par eksempler:
I f.eks. Impress vil Medieafspilleren sikkert blive brugt meget.


Panelet "Figurer" kommer til at være tilgængelig i alle moduler.


Som jeg tidligere har beskrevet, kommer der flere typer af typografier, og typografierne kan allerede nu findes i opgavepanelet.

lørdag den 16. april 2016

Nyt i 5.2: Nye regnearksfunktioner

Med den kommende LibreOffice 5.2 kommer vi til at møde nogle helt nye regnearksfunktioner.

Der er tale om en helt række af PROGNOSE-værktøjer:
FORECAST.ETS.ADD*, FORECAST.ETS.MULT, FORCAST.ETS.SEASONALITY*, FORECAST.ETS.PI.ADD*, FORECAST.ETS.PI.MULT, FORECAST.ETS.STAT.ADD* og FORECAST.ETS.STAT.MULT.

Ikke alle funktioner har fået danske navne endnu.

Prognoseberegningerne benytter Holt-Winters algoritmer.

De funktioner som er markeret med * er implementeret med henblik på interoperabilitet med Microsoft Office 2016.

Læs mere: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.2#New_spreadsheet_functions
Læs om Holt-Winters algoritmer: https://en.wikipedia.org/wiki/Exponential_smoothing

onsdag den 30. oktober 2013

Nye regnearksfunktioner

Der kommer hele tiden nye regnearksfunktioner til. Dels fordi LibreOffice Calc får nye funktioner, men også af hensyn til interoperabiliteten med Microsoft Excel. I version 4.2 kan vi forvente at se følgende nye funktioner:
  • WEBSERVICE og FILTERXML giver direkte adgang til data på internettet.
  • LEFTB, LENB, MIDB og RIGHTB fungerer på DBCS (double byte character strings). Se http://en.wikipedia.org/wiki/DBCS
  • COVARIANCE.P og COVARIANCE.S af hensyn til interoperabilitet med Excel
  • STDEV.P og STDEV.S af hensyn til interoperabilitet med Excel
Funktionerne er endnu ikke oversat til dansk.

lørdag den 21. september 2013

Nye features

Der er rigtig mange nye funktioner og features på vej i kommende versioner. Herunder et lille smugkig på nogle af dem:

Detaljeret konfiguration

For de avancerede brugere er det nu muligt at finindstille hver enkelt detalje i opsætningen af LibreOffice. Det svarer til funktionen about:config i Firefox.

Ramme omkring tekst

Det vil fremover være muligt at specificere tekstegenskaberne til at sætte en ramme omkring teksten.
Resultatet kan være forskelligt og her sætter kun fantasien grænser.

Farver i formler

Det er fremover meget let at justere detaljerne for indholdet i formler, blandt andet farver og størrelser.

Windows

LibreOffice udnytter Windows' indbyggede funktioner meget bedre. Blandt andet grupperes igangværende dokumenter i opgavepanelet, men der er også mange andre forbedringer til Windows.

Sidepanel

I maj måned skrev jeg (læs her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/05/nyt-spndende-designtiltag.html ) om et nyt sidepanel, som blev lagt i version 4.1 som "eksperimenterende".
Sidepanelet er nu blevet konverteret til LibreOffice's WidgetLayout og er ikke længere en eksperimenterende feature. Sidepanelet er slået fra alle steder bort set fra Impress, men det er hurtigt at aktivere med Vis - Sidepanel.

Bugs

Der bliver rettet fejl i hver eneste version af LibreOffice, og nogle af fejlene er meget gamle. Et eksempel på gamle fejl som ikke er blevet rettet, er problemet med tekstdokumenter, som starter med en tabel. I så fald er det ikke muligt at markere hele dokumentet. Fejlen er første gang rapporteret i 2002, og nu ser det ud til at være løst.

Læs mere om rettelsen her: http://vmiklos.hu/blog/lo-selectall.html .