Eleverne i Danmark er mindst dårlige

En international undersøgelse viser at eleverne i de danske folkeskoler ligger nr. 2 på den internationale liste over digitalt indfødte, men Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik drysser malurt i bægeret. Eleverne i Danmark er mindst dårlige.

Jeppe Bundsgaard er i øvrigt mangeårig deltager i det danske LibreOffice-projekt, hvor han blandt andet har bidraget til forbedring af stavekontrollen.

Her har jeg klippet lidt fra diverse artikler fra danske medier om emnet:

Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og iPads. En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor IT-maskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede. Det afslører undersøgelsen. Vi møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset. Kun tjekkiske skolebørn har bedre it-evner end danske elever. Men danske børns it-kendskab er stadig meget basalt, viser international undersøgelse. Eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund.

Maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området.

Der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion. Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at danske elever kontrollerer de kilder, de møder på nettet, eller er opmærksomme på, at informationen kommer til dem med kommercielle bagtanker.

Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet. Over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv. Der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,« siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af IT-vejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde.

Danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne skal lære. Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande.

Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer og at det at kunne bruge sin iPhone til at finde en video ikke er det samme som at være kompetent IT-bruger.

Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, iPads, interaktive tavler og digitale læringsmidler. Forfatterne bag undersøgelsen vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den massive investering i eksempelvis iPads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik. De intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.

I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer.


Kilder:
Danske skoleelever mangler IT-kompetencer: http://www.information.dk/516475

Afsløring: Her er der huller i danske børns it-kundskaber: http://www.computerworld.dk/art/232503/afsloering-her-er-der-huller-i-danske-boerns-it-kundskaber

Danske skoleelevers it-kompetencer er blandt de bedste i verden - men har alvorlige mangler: http://www.version2.dk/artikel/danske-skoleelevers-it-kompetencer-er-blandt-de-bedste-i-verden-men-har-alvorlige-mangler

Bruxelles skoler bruger også open source

Studerende og lærere på 160 gymnasieskoler i Bruxelles regionen er begyndt at benytte open source software. Siden April måned har regionens IT-afdeling hjulpet skolerne med at modernisere computere, klasselokaler, elektroniske tavler og netværk. Projektet indeholder også et skifte til open source baserede programmer som LibreOffice og Thunderbird (e-mail).

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/open-source-tablets-and-pcs-schools-brussels-region

Frankrig: Højere uddannelser SKAL bruge fri software

Det franske parlament har vedtaget en lov, som bestemmer at når højere uddannelser tilbyder digitale services og undervisningsressourcer, skal det primært være baseret på open source software. Loven er vedtaget i begge parlamentets kamre og siden godkendt af regeringen.

Det er første gang i Frankrig, at open source bliver skrevet ind i loven som det foretrukne, men forventningen er, at der fremover vil komme flere områder til, hvor open source bliver et krav.

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/french-parliament-makes-free-software-law-higher-education

Linux i skolen - et år efter

Dette interview (på engelsk) fortæller hvordan en skole i England med succes har skiftet alle Windowsmaskiner ud med Linux.

Malcolm Moore er netværks- og systemadministrator på Westcliff High School for Girls Academy i det sydøstlige England.

Interview: http://dot.kde.org/2013/07/04/year-linux-desktop

Et par oversatte citater:

Motivationen var oprindeligt både omkostninger og filosofi, forstået på den måde, at pengene altid er en begrænsning (politikere forstår åbenbart ikke udtrykket "Hvis du synes uddannelse er dyrt, så prøv uvidenhed i stedet").

Penge brug på at promovere Windows og Microsoft Office overfor elever kan bruges bedre på gammeldags ting, som f.eks. undervisning. Samtidig og helt tilfældigt smed Storbritanniens regering de gamle læringsmål, som langt hen ad vejen gik på at lære eleverne at bruge Microsoft Office, i skraldespanden, og erstattede dem med nye læringsmål, som går mere på at lære eleverne at bruge computeren aktivt i studierne. Det gjorde at vi fra starten var foran på point, om man så må sige.

Når du først en gang er kommet væk fra misforståelsen om at computer = Windows, og faktisk begynder at tænke over det, så opvejer fordelene så rigeligt ulemperne.

Den sædvanlige karrusel med at udskifte 400 elev-PC'ere hvert 3. eller 4. år er en uudholdelig omkostning. Med vores foreløbige resultater har jeg planer om at lade vores maskiner køre til de falder fra hinanden!

Det ville være løgn, hvis jeg sagde at alt var foregået uden problemer - det gjorde det ikke!

Har det givet mig søvnløse nætter, ja. Har det været ved at drive mig til vandvid? Absolut. Om jeg vil gøre det igen? Uden tøven!

Westcliff High School for Girls : http://www.whsg.info/

Kære Corydon, Ziegler og Bondo Christensen,

Det der med ”heldagsskolen” eller er det "Den Kinesiske Model" er jeg sådan set fuldstændig ligeglad med. Jeg har en helt anden idè. Hvad med at skabe en sammenhængende skole i stedet for?

Lad os kalde det Den Finske Model....

For nu skal I bare høre hvad finnerne har gjort:
I Finland har de valgt at iværksætte et projekt, hvor tavlen vaskes helt ren, og skolerne (ja det kommer faktisk fra skolerne) bygger under­visningen op fra bunden i en sammenhæng. Ud med bøgerne og ind med elektronikken. Men ikke noget med at fare ud og købe en masse Ipads for pointen i projektet har absolut intet med det gadget-ræs vi har oplevet i Danmark. Nej de starter med indhold og pædagogik.
Ovenpå bygger de så en platform (cloud baseret naturligvis) og til sidst kigger de på hvilke devices der skal bruges i den sidste ende. Alt sammen udvikles med udgangspunkt i skolernes hverdag og projektet styres faktisk fra skolerne.
Så får vi et SkoleIntra der virker og en komplet lærings­platform på steroider.
Det hedder DreamSchool!
DreamSchool: http://www.dreamschool.eu
Finnish education board funds open source cloud services for schools:
https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/finnish-education-board-funds-open-source-cloud-services-schools

Fokus på indhold og pædagogik frem for gadget-ræs og "Næhh har du set jeg har fået en ny Ipad" kunne vi lære af i Danmark.

Jamen hvor skal pengene dog komme fra spørger I?

For det første er det finske projekt open source. Ring dog for pokker til Finland (til information er landeforvalget er +358 ).
For det andet...
For hver dag lærerne ikke går på arbejde, sparer landets kommuner 71 millioner kroner.
Det betyder, at kommunerne, efter 16 dages lockout, har optjent omkring 1,1 milliard kroner på ikke at udbetale løn til lærerne.
DRs hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/23/135327.htm

Mon ikke vi er i nærheden af at have projektet finansieret allerede? Jeg foreslår (helt seriøst) at kommunernes besparelser indefryses og målrettes samarbejdsbaserede udviklingsprojektet på folke­skole­området.
Lad os bare kalde projektet for ....DrømmeSkolen.dk

Med venlig hilsen
Leif Lodahl