LibreOffice Calc er det sikre valg for videnskabelige artikler

Medier over hele verden har på det seneste omtalt resultatet af en australsk undersøgelse af en lang række videnskabelige artikler, som påstår at regnearksprogrammer fejlagtigt konverterer f.eks. navne på gener til datoer og flydende tal. Undersøgelsen er baseret på resultater fra Microsoft Excel men det påstås at det også gør sig gældende I LibreOffice Calc.

Før vi dykker ned I problemets detaljer, er det vigtigt at understrege at regneark som program ikke er egnet til at håndtere rådata, men derimod er beregnet til at foretage beregninger. Problemets kerne er i virkeligheden, at regneark anvendes til noget som regneark ikke er beregnet til, og de pågældende brugere i stedet burde anvende et mere passende program.

Data som importeres fra fremmede kilder bør håndteres I et databasesystem (som navnet antyder). Regneark er beregnet til at håndtere tal og foretage matematiske beregninger, og reagerer ofte på tekst ved at forsøge at fortolke teksten som tal.

For at gøre en lang historie kort, så konverterer LibreOffice Calc ikke MARCH1 eller SEPT2 til datoer, og det hverken på engelsk eller dansk. Uheldigvis påstår den australske undersøgelse at det modsatte gør sig gældende, og frembringer derved usandfærdige oplysninger.

LibreOffice har indtil version 4.2.4 (april 2014) konverteret MARCH1 til dato, men ikke  SEPT2. Fejlen er rettet i version 4.2.5 (juni 2014).

Omvendt konverterer LibreOffice Calc tallet 2310009E13 korrekt til 2.310009E+019 og ikke til 2.31E+13 som det påstås i undersøgelsen. Denne talgenkendelse er ikke bare forventet men påkrævet af et regnearksprogram, når tallet importeres som rådata.

I tilfælde hvor alle data i et datasæt skal betragtes som ren tekst, bør brugeren anvende LibreOffices specielle typografi-funktioner og oprette en skabelon, hvor alle celler på forhånd er formateret som tekst.

Alternativt kan brugeren anvende en af følgende metoder til korrekt import af rådata:

1. Tilknytte tekstformat til alle anvendte celler
2. Indsætte alle data som uformateret tekst i stedet for som HTML (eller hvilket format rådata kommer fra), og anvende tekstformat som kolonnetype i importdialogen.
3. Anvende et passende dataformat til tabuleret tekst, f.eks. CSV eller TSV, og også her vælge tekstformat som kolonnetype i importdialogen.

Kort fortalt vil LibreOffice Calc, hvis programmet anvendes korrekt, have undgået de fejl som er omtalt i den australske undersøgelse.

Konferencen i Brno

Konferencen i Brno er overstået, og denne gang har jeg desværre ikke haft mulighed for at deltage. Jeg kan selvsagt heller ikke referere fra konferencen.

Til gengæld kan du læse alt om konferencen her: http://conference.libreoffice.org/
Du kan se udvalgte billeder her: https://blog.documentfoundation.org/pictures/

Jeg forventer at der kommer video fra alle sessioner inden for de kommende måneder.

Nyt i 5.3: Tabeller

Tabeller i Writer kan formateres på forskellige måder, blandt andet ved at definere kanter, afstande og baggrundsfarve. Det er også muligt at benytte Autoformat.

Det er også muligt at oprette sine egne autoformater, men det er lidt besværligt. F.eks. er det ikke muligt at finpudse enkelte parametre, da et nyt Autofomat altid oprettes ud fra en eksisterende tabel.

Fre version 5.3 bliver det muligt at håndtere tabeller ved hjælp af en ny type typografier; Tabeltypografier.

Vi kan altså se frem til at håndtering af tabellers udseende bliver lettere at arbejde med, og det bliver lettere at lave konsistens udseende af sine tabeller.

LibreOffice 5.3 er planlagt til at blive frigivet i februar 2017.

Open Office og LibreOffice

Jeg har tidligere skrevet om Open Office, blandt andet i forbindelse med manglende sikkerhedsopdateringer og senest i forbindelse med rygter om lukning. Men hvad betyder Open Office egentlig for LibreOffice?

Naturligvis har Open Office en betydning for LibreOffice, alene af den grund at LibreOffice udspringer af Open Office. Efter forgreningen har LibreOffice arvet enkelte features, heriblandt hele rammesystemet som implementerer sidepanelet. Men de seneste to til tre år, efter IBM trak sig ud af udviklingsarbejdet, har der ikke været noget nævneværdigt at hente.

Den største indflydelse er navnet. Rigtig mange mennesker kender Open Office fra den tid, hvor det var den førende alternative kontorpakke. Mange har naturligvis opdaget at LibreOffice har overtaget pladsen, men så længe Open Office fortsat eksisterer, vil mange fortsætte med at benytte programmet. Det er ikke alle mennesker der læser nyhedsbrevets artikler, eller læser IT-medier. Der er rigtig mange mennesker, som endnu ikke har opdaget, at LibreOffice er meget bedre.

Navnet Open Office har med andre ord fortsat en betydning, og rækker ca. 50% af brugerne væk fra LibreOffice.

Derfor bliver Open Office fortsat downloaded hver dag, også i Danmark.

Jeg har spurgt Google hvad folk i Danmark søger efter, og det viser sig at LibreOffice faktisk har overhalet Open Office. Men også kun lige. Der er dagligt mellem 50 og 100 søgninger efter Open Office fra Danmark.



Den blå linje er søgninger per dag efter LibreOffice og den blå linje tilsvarende antal søgninger efter Open Office. I begge tilfælde bygger analysen på adskillige variationer over stavemåde, og den skulle være renset for alt for meget open office (åbent kontorlandskab).

Derfor: Hvis du møder nogen der bruger Open Office, så tilbyd at hjælpe med at opgradere til LibreOffice.

Set over et lidt længere tidsinterval, ser tendensen sådan ud: