torsdag den 1. december 2016

Advarsel

Download aldrig LibreOffice fra andre hjemmesider en LibreOffice.org!

Vi har konstateret, at forskellige firmaer, nyhedsmedier og downloadsider tilbyder LibreOffice gratis, men det er ikke LibreOffice du downloader.

I stedet downloader du et program, som automatisk, og uden at spørge dig, installerer ekstra værktøjslinjer til din internetbrowser og muligvis også andre uønskede programmer.

LibreOffice bør ikke downloades fra andre steder end vores egen hjemmeside https://da.libreoffice.org

Historien om LibreOffice


I 1984 stiftede den 16 årige Marco Börries et selskab i Lüneburg i Tyskland.
Firmaet kaldte han StarDivision. Produktet han havde udviklet var StarWriter, et tekstbehandlingsprogram til hjemmecomputere, som Amstrad PC, som brugte Zilog Z80 processoren. Senere kom StarWriter også til Commodore 64, som senere igen blev videreudviklet til at køre på den 8086-baserede Amstrad PC-1512, hvor programmet blev afviklet vha. MS-DOS 3.2.

Siden blev StarWriter også proteret til DOS, OS/2 Warp og til Windows. Samtidig blev der udviklet yderligere moduler, blandt andet StarBase og StarDraw. Først efter et par år kom også StarCalc med i programpakken.
Sun Microsystems opkøbte firmaet og alle tilhørende rettigheder til StarOffice i 1999 for 73,5 million dollars. Den primære årsag var ikke at Sun ønskede at konkurrere med Microsoft og Corel, men fordi det simpelthen var billigere for Sun at købe StarDivision, end at skulle købe Microsoft licenser til alle sine 42.000 medarbejdere. Suns medarbejdere arbejdede med både Unix og Windows, og Sun havde altså som en af de første, problemer med at udveksle dokumenter mellem forskellige operativsystemer, hvilket StarOffice på ganske få år havde vist de kunne håndtere bedre end Microsoft. Et sekundært mål med opkøbet var, på et tidspunkt, at konkurrere med de markedsledende produkter fra Microsoft og Corel.
Den 19. Juli 2000 offentliggør Sun kildekoden til Star­Office og 1. Maj 2002 frigives OpenOffice.org 1.0 (StarOffice 6.0) under en todelt licens.
I September 2005 blev OpenOffice 2.0 (StarOffice 8) frigivet, som understøttede Windows 98/2000, Linux i386, Solaris 8 Sparc/x86., Mac OS X 10.4 med X11.
Den 27. Januar 2010 blev Sun opkøbt af Oracle for 7.4 milliarder dollars, men aftalen var indgået allerede den 20 April 2009. Forsinkelsen skyldtes primært at både Amerikanske og Europæiske konkurrencemyndigheder skulle godkende opkøbet.
Den 2. September 2010 mødtes en lille gruppe af frivillige bidragsydere på en restaurant i Budapest. Middagen blev afgørende for den forgrening af OpenOffice.org, som senere fik navnet LibreOffice. Her blev der nemlig lagt en detaljeret plan for færdiggørelse og lanceringen.
The Document Foundation blev offentliggjort d. 28. September 2010, samtidig med den første version af LibreOffice. The Document Foundation er grundlaget for udviklingen, og er siden blevet etableret som en fond (Stiftung) under tysk ret. Oracle og IBM var i god tid forinden, blevet inviteret til at blive stiftende medlem af TDF og dermed til at deltage i arbejdet for at gøre OpenOffice.org til et fællesskabsprojekt. Begge firmaer afslog.
De grundlæggende principper i TDF er copyleft licens, ingen overdragelse af programmørens rettigheder, meritokrati, fællesskabsledelse og leverandør­uafhængighed (det er ikke muligt for et firma at kontrollere mere end 30% af stemmerne i nogen af de officielle udvalg).
I December 2010 frigav Oracle OpenOffice.org 3.3, samtidig med Oracle Cloud Office (som ikke var open source).
I Juni 2011 overdrog Oracle al kode, varemærker og andre rettigheder til OpenOffice.org til Apache Software Foundation. Samtlige programmører ansat i udviklingsafdelingen i Hamborg blev ved den lejlighed fyret.
I 2010 blev en række formelle udvalg udpeget, men med det forbehold, at der senest efter 12 måneder skal afholdes et demokratisk valg.
I 2011 blev den første valgte bestyrelse konstitueret.
I 2012 blev samtlige udvalg konstitueret med valgte medlemmer
I 2012 blev TDF registreret som en fond (Stiftung) i Tyskland, og der blev ansat en deltids administrator, hvis opgaver primært er at være sekretær for bestyrelsen og de øvrige udvalg.
TDF har følgende udvalg:
  • Board of directors (Bestyrelsen)
  • Membership Committee (Medlemskommitteen)
  • Engineering Steering Committee (Teknisk styregruppe)
  • Advisory board (Sponsorråd)
  • Community Committee (Fællesskabsudvalget)
Herudover er der en lang række uformelle arbejdsgrupper, bl.a. marketing, dokumentation, tilgængelighed, design og brugeroplevelse, o.s.v.

tirsdag den 29. november 2016

Månedens makrokursus

Også i denne måned har jeg skrevet en række artikler, som forhåbenlig kan hjælpe nogle flere i gang med makroprogrammering. Artiklerne er en skøn blanding af teori og praktiske eksempler:

Calc makro: Kopiere indhold: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/calc-makro-kopiere-indhold.html
Fortløbende nummerering: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/fortlbende-nummerering.html
Fortløbende nummerering (fortsat): http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/fortlbende-nummerering-fortsat_8.html
Arrays: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/makroe-med-arrays.html
UNO-objekter: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/uno-objekter.html
Hvad-nu-hvis: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/hvad-nu-hvis.html
Dialog med brugeren: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/dialog-med-brugeren.html
Dialog med brugeren (fortsat): http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/dialoger-og-makroer.html
Aflæse indstillinger med makro: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/afls-indstillinger-med-makro.html
Writer: Aflæse markeret tekst: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/undersge-markeret-tekst-i-writer-med.html

Du kan finde alle artiklerne her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/makro

Artiklerne er tænkt som inspiration til dig, så du selv får lyst til at gå videre med at programmere.

    Er der interesse for flere artikler eller lektioner?
    Synes du artiklerne er udformet på en forståelig måde?
    Er der konkrete emner du gerne vil have jeg tager op (jeg lover ikke noget)?

Send mig en mail eller skriv dit spørgsmål ind i vores forum her: http://forum.liboforum.dk/viewforum.php?f=7&sid=1cae4b6593c9eb783083d615cd986335

søndag den 27. november 2016

Nyt i 5.3: Nyt koncept for værktøjslinjer

Hvert år får en gruppe studerende chancen for at arbejde intensivt med LibreOffice i hele sommerperioden, hvor de får løn igennem Google Summer of Code programmet. I år var en af de studerende Szymon Kłos.

Szymon Kłos har implementeret en dynamisk håndtering af værktøjslinjer, hvilket foreløbigt har resulteret i overordnet fire standardindstillinger: "Standard" (som vi kender), "Single toolbar", "Sidebar" og "Notebook".

Sidstnævnte er spændende, for den har i sig selv tre tilstande: "Grupperet", "Enkel" og "Tabuleret".

Notebook grupperet

Single med sidepanel

Notebook tabuleret

Single



Ideen er at den enkelte bruger i endnu højere grad end hidtil, kan designe sin egen brugergrænseflade.

De nye værktøjslinjer bliver gjort tilgængelige i LibreOffice 5.3 som såkaldt "Eksperimentel funktion", hvilket betyder at du som bruger selv skal aktivere funktionerne. Det gør du i Funktioner - Indstillinger under LibreOffice - Avanceret.

Læs Szymon Kłos' egen blog: http://eszkadev.blogspot.dk/2016/08/gsoc-2016-final-report.html

torsdag den 24. november 2016

Portræt af communitiet

The Document Foundation har igennem en periode interview'et en række af communitiets medlemmer. Denne gang er turen kommet til mig.

Du kan læse interview'et her: https://blog.documentfoundation.org/blog/2016/11/24/libreoffice-contributor-interview-leif-lodahl/

onsdag den 23. november 2016

Nyt i 5.3: Direkte ikon for kapitæler

Nogle gange er det meget små og for nogle helt ubetydelige ændringer der sker i LibreOffice. Overordnet set vil mange sikkert tænke, "og hvad så?"

Men det er summen af alle detaljerne, som gør LibreOffice til det helt perfekte kontorprogram.

Men hvad er kapitæler så for noget?

Wikipedia skriver:
En kapitæl er et stort bogstav (majuskel) skrevet i samme højde som et lille bogstav (minuskel) har i den aktuelle skrifttype. Kaldes også 'x-højden' ud fra højden på bogstavet x.


Kapitæler er ikke noget nyt, heller ikke i LibreOffice, men med 5.3 får vi et ikon i værktøjslinjen:



tirsdag den 22. november 2016

Sjældendt brugt: Litteraturliste

En litteraturliste er en liste over værker, du henviser til i et dokument.

Gem bibliografisk information

LibreOffice gemmer bibliografisk information i en litteraturdatabase eller i et selvstændigt dokument.

For at gemme information i litteraturlistedatabasen:
  1. Vælg Funktioner - Litteraturdatabase.
  2. Vælg Indsæt - Datapost.
  3. Indtast et navn for litteraturlisteelementet i feltet Kort betegnelse, og tilføj så yderligere information om publikationen i de øvrige felter.
  4. Luk vinduet Litteraturlistedatabase.

Gem litteraturliste information i et selvstændigt dokument

  1. Klik i dokumentet, hvor du vil tilføje litteraturlisteelementet.
  2. Vælg Indsæt - Indekser og oversigter - Litteraturlisteelement.
  3. Vælg Fra dokumentindhold og klik Nyt.
  4. Indtast et navn for litteraturlisteelementet i feltet Kort betegnelse.
  5. Vælg kildetekstens type i rullelisten Type, og tilføj så yderligere information om kilden i de øvrige bokse.
  6. Klik på OK.
  7. I dialogen Indsæt litteraturlisteelement klik på Indsæt og derefter på Luk.
Når du gemmer et dokument, der indeholder litteraturlisteelementer, vil de tilsvarende dataposter automatisk blive gemt i et skjult felt i dokumentet.

Indsæt litteraturlisteelementer fra litteraturdatabasen

  1. Klik i dokumentet, hvor du vil tilføje litteraturlisteelementet.
  2. Vælg Indsæt - Indekser og oversigter - Litteraturlisteelement.
  3. Vælg Fra litteraturdatabase.
  4. Vælg navnet på litteraturlisteelementet, som du vil indsætte, i feltet Kort betegnelse.
  5. Klik Indsæt og klik så på Luk.