fredag den 30. december 2016

Årskalender 2017

Godt nytår til alle læsere af nyhedsbrevet.

Igen i år har Eliane Domingos fra det brasilianske fællesskab lavet en rigtig flot kalender. Jeg har oversat den til dansk og du er velkommen til at downloade og udskrive kalenderen.

Det er også meningen at den skal bruges til at dele ud reklame for LibreOffice.


https://dl.dropboxusercontent.com/u/9348527/Kalender2017.odg
https://dl.dropboxusercontent.com/u/9348527/Kalender2017.pdf
https://dl.dropboxusercontent.com/u/9348527/Kalender2017.gif

mandag den 26. december 2016

Hjælpen i LibreOffice

LibreOffice har en omfattende indbygget hjælp, som normalt installeres sammen med programmet. Hjælpen kan aktiveres ved at trykke på F1, vælge Hjælp - LibreOffice hjælp eller ved at klikke på ?-ikonet i en dialog.


Hele hjælpen findes også on-line her: https://help.libreoffice.org/Main_Page/da.



Hjælpen er opdelt i logiske afsnit:
  • LibreOffice Writer (tekstbehandling)
  • LibreOffice Calc (regneark)
  • LibreOffice Impress (præsentationer)
  • LibreOffice Draw (tegninger)
  • LibreOffice Base (database)
  • LibreOffice Math (formelredigering)
  • LibreOffice Basic (programmering med Basic)
Men du kan i den lokale version benytte det indbyggede stikordsregister eller søge efter tekst. Samtidig er det muligt for dig at lave bogmærker på sider som du forventer at skulle vende tilbage til.

Hjælpen består af omkring 460.000 ord, og alt bliver oversat til dansk. Det er ikke usædvanligt at vi for hver version skal behandle eller oversætte omkring 20-30.000 ord. Til sammenligning består brugergrænsefladen 'kun' af omkring 100.000 ord.

Emnerne i hjælpen spænder vidt. Der er forklaringer til alt fra typografier i tekstbehandling ( https://help.libreoffice.org/Writer/Creating_New_Styles_From_Selections/da ) over sub-procedurer ( https://help.libreoffice.org/Basic/Basics/da#Hvad_er_en_Function.3F ) i makroer til beskrivelser af komplicerede statistiske formler ( https://help.libreoffice.org/Calc/Add-in_Functions,_List_of_Analysis_Functions_Part_Two/da#IMAGARGUMENT_.28IMARGUMENT_p.C3.A5_engelsk.29 ).

Det giver af og til nogle udfordringer, fordi emnerne er meget specialiserede på hver deres område, og vi har ikke altid ekspertisen til at oversætte beskrivelserne helt korrekt. Et andet problem er at vi med så stort et korpus har lidt udfordringer med at holde konsistens i ordlyd og begreber.

Hvis du finder fejl eller områder hvor vi kan gøre oversættelserne bedre, så er du velkommen til at kontakte os her: http://forum.liboforum.dk/ .

torsdag den 22. december 2016

Koncept for moderne brugergrænseflade (MUFFIN)

Jeg har tidligere skrevet om en ny type værktøjslinjer i LibreOffice. Det kan du læse om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/nyt-i-53-nyt-koncept-for-vrktjslinjer.html

Det affødte som forventet lidt debat på Facebook og Google+.

Efterfølgende er The Document Foundation kommet med en forklaring, som for mange vil være en beroligende meddelelse:
Der er IKKE planer om at udskifte den gamle brugergrænseflade med Ribbons! Tværtimod.
Konceptet går nemlig på at du altid selv kan vælge. Konceptet kaldes MOFFIN, og det står for My User Friendly & Flexible INterface:
  1. My: Det er din egen beslutning hvordan LibreOffice skal se ud
  2. User Friendly: Det er brugervenligt
  3. Flexible: Det er fleksibelt, og du kan kombinere forskellige metoder og værktøj
Du kan læse annonceringen her: https://blog.documentfoundation.org/blog/2016/12/21/the-document-foundation-announces-the-muffin-a-new-tasty-user-interface-concept-for-libreoffice/

Du kan læse mere om tankerne bag konceptet her: https://design.blog.documentfoundation.org/2016/12/21/evolving-past-the-restrictions-of-toolbars/

Regneark for eksperter

Er du en haj til regneark, eller vil du gerne være en haj?

Så kan du sikkert have interesse i to vejledninger som er målrettet universitetsstuderende. Niveauet er forholdsvis højt, men jeg tror alligevel de fleste kan få nytte af eksemplerne.

Introduktion til statistik

Dana Lee Ling er professor ved universitetet i Mikronesien, og har blandt sine mange akademiske opgaver, at undervise sine studerende i statistik. Han har skrevet en vejledning  “Introduction to Statistics Using LibreOffice Calc”.

Vejledningen introducerer emner som populationer og prøver, måling af middelværdi og spredning, visualisering af data, parrede data og scatter-diagrammer, sandsynlighed, fordelinger, normalfordelingen, og z-værdier, konfidensintervaller for middelværdien, hypotesetest mod en kendt populations middelværdi og hypotesetest af to prøver middelværdier.

Du kan finde vejledningen (engelsk) her: http://www.comfsm.fm/~dleeling/statistics/text5.html
 

Problemløsning (solver-funktion)

Er du mere til problemløsning har Harvard University og MIT offentliggjort en introduktion til anvendelsen af "Problemløser...". Funktionen kan løse både lineære og ikke-lineære programmeringsfunktioner.

Denne vejledning er en trin-for-trin guide som fører dig igennem opgaven:
1) Indlæs problemløseren til dit regneark
2) Definer problemet og skriv formler for formål og begrænsninger
3) Løs problemet

Du kan finde vejledningen (engelsk) her: https://courses.edx.org/asset-v1:MITx+CTL.SC2x_2+2T2016+type@asset+block/Solver_Tutorial_and_Debug_v1.pdf

torsdag den 15. december 2016

Nyt i 5.3: Indsæt emoji

En af de mange nye funktioner i LibreOffice 5.3 er en lettere måde at indsætte såkaldte emojis.

Du skal aktivere funktionen ved at aktivere eksperimentelle funktioner (Funktioner - Indstillinger - Avanceret) og derefter højreklikke på værktøjslinjen Standard og under Synlige knapper aktivere Emoji.

Emoji's er små humørikoner som mest kendes fra mobiltelefoner, men nu er de altså også tilgængelige i LibreOffice.

Her er et par eksempler:


🎸 🦎 👆 ➡

Vil du være med til at teste LibreOffice 5.3 beta2 ?


Denne version forventes at blive frigivet endeligt i slutningen af januar, men alle kan allerede nu prøve den nye version af.

Den danske oversættelse nåede desværre ikke at blive færdig, men det meste oversættelse er dog nået med.

Du har blandt andet mulighed for at afprøve det nye NoteBookBar som ligner Ribbons fra MS Office.


Denne feature vil helt sikkert give debat. Jeg har skrevet om konceptet her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/nyt-i-53-nyt-koncept-for-vrktjslinjer.html

Du kan downloade beta2 her: https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/test/

tirsdag den 13. december 2016

Signering af eksisterende PDF-filer

LibreOffice understøtter digitale signaturer. Det gælder både når du gemmer ODF-filer, OOXML-filer og når du eksporterer til PDF.

Først skal du installere en digital signatur fra Nets, hvilket jeg har skrevet om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2015/02/digital-signatur-i-pdf-filer.html

Fra LibreOffice 5.3 er det endvidere mulighed for at tilføje en digital signatur til et eksisterende PDF-dokument vel at mærke uden at redigere dokumentet. Det foregår ved at benytte en såkaldt post-proces, som tilføjer signaturen uden at dokumentet bliver opdateret. Dermed er det muligt at tilføje en signatur til et allerede signeret dokument.

Du kan også signere et pdf-dokument som ikke er dannet af LibreOffice. Det kan være en tegning fra Inkscape eller en pdf-fil du har downloaded fra internettet.

Funktionen finder du i menuen Filer - Underskriv eksisterende PDF... .



Husk at du endelig ikke må gemme dokumentet efter du har signeret det. Du skal bare lukke.