Viser opslag med etiketten brugergrænseflade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brugergrænseflade. Vis alle opslag

søndag den 29. oktober 2017

Brugergrænsefladen

LibreOffice har i gennem de seneste par år gennemgået en kæmpe udvikling imod en mere moderne brugergrænseflade.

Hver enkelt dialog og hver enkelt værktøjslinje skal bearbejdes og forbedres. Det er ikke bare at sætte en udvikler til at arbejde, nej der skal gøres en del designmæssige overvejelser først. Dels for at designet bliver brugbart, men også for at de forskellige dialoger bliver designet nogenlunde efter de samme retningslinjer, således at der kommer mere konsistens i LibreOffice.

Et eksempel på dette arbejde er et "problem" med punktopstillinger i Impress præsentationsprogrammet. Der er dels et par tekniske problemer, som naturligvis skal repareres, men en del af problemet er den ulogiske opbygning af brugergrænsefladen.

LibreOffice Design Team har analyseret problemerne og er kommet frem til et første forslag til løsning, og nu beder de dig og mig og alle andre om at deltage. Hvad synes du og hvad synes jeg.

Udgangspunktet er en eller flere mock-up eller skitser, som vi kan tage stilling til.


Det sker i første omgang i et blog-indlæg her: https://design.blog.documentfoundation.org/2017/10/28/impress-lists/

Senere i processen inviterer LibreOffice Design Team alle interesserede til at bidrage i en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi kan stemme på forskellige forslag.

Når designet ligger fast, bliver udviklerne så sat i gang med at implementere den nye brugergrænseflade. Et eksempel på det kan ses i den kommende version 6.0, hvor dialogen "Specialtegn", som har gennemgået processen:


torsdag den 22. december 2016

Koncept for moderne brugergrænseflade (MUFFIN)

Jeg har tidligere skrevet om en ny type værktøjslinjer i LibreOffice. Det kan du læse om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2016/11/nyt-i-53-nyt-koncept-for-vrktjslinjer.html

Det affødte som forventet lidt debat på Facebook og Google+.

Efterfølgende er The Document Foundation kommet med en forklaring, som for mange vil være en beroligende meddelelse:
Der er IKKE planer om at udskifte den gamle brugergrænseflade med Ribbons! Tværtimod.
Konceptet går nemlig på at du altid selv kan vælge. Konceptet kaldes MOFFIN, og det står for My User Friendly & Flexible INterface:
  1. My: Det er din egen beslutning hvordan LibreOffice skal se ud
  2. User Friendly: Det er brugervenligt
  3. Flexible: Det er fleksibelt, og du kan kombinere forskellige metoder og værktøj
Du kan læse annonceringen her: https://blog.documentfoundation.org/blog/2016/12/21/the-document-foundation-announces-the-muffin-a-new-tasty-user-interface-concept-for-libreoffice/

Du kan læse mere om tankerne bag konceptet her: https://design.blog.documentfoundation.org/2016/12/21/evolving-past-the-restrictions-of-toolbars/