Viser opslag med etiketten Problemløser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Problemløser. Vis alle opslag

torsdag den 22. december 2016

Regneark for eksperter

Er du en haj til regneark, eller vil du gerne være en haj?

Så kan du sikkert have interesse i to vejledninger som er målrettet universitetsstuderende. Niveauet er forholdsvis højt, men jeg tror alligevel de fleste kan få nytte af eksemplerne.

Introduktion til statistik

Dana Lee Ling er professor ved universitetet i Mikronesien, og har blandt sine mange akademiske opgaver, at undervise sine studerende i statistik. Han har skrevet en vejledning  “Introduction to Statistics Using LibreOffice Calc”.

Vejledningen introducerer emner som populationer og prøver, måling af middelværdi og spredning, visualisering af data, parrede data og scatter-diagrammer, sandsynlighed, fordelinger, normalfordelingen, og z-værdier, konfidensintervaller for middelværdien, hypotesetest mod en kendt populations middelværdi og hypotesetest af to prøver middelværdier.

Du kan finde vejledningen (engelsk) her: http://www.comfsm.fm/~dleeling/statistics/text5.html
 

Problemløsning (solver-funktion)

Er du mere til problemløsning har Harvard University og MIT offentliggjort en introduktion til anvendelsen af "Problemløser...". Funktionen kan løse både lineære og ikke-lineære programmeringsfunktioner.

Denne vejledning er en trin-for-trin guide som fører dig igennem opgaven:
1) Indlæs problemløseren til dit regneark
2) Definer problemet og skriv formler for formål og begrænsninger
3) Løs problemet

Du kan finde vejledningen (engelsk) her: https://courses.edx.org/asset-v1:MITx+CTL.SC2x_2+2T2016+type@asset+block/Solver_Tutorial_and_Debug_v1.pdf