tirsdag den 13. december 2016

Signering af eksisterende PDF-filer

LibreOffice understøtter digitale signaturer. Det gælder både når du gemmer ODF-filer, OOXML-filer og når du eksporterer til PDF.

Først skal du installere en digital signatur fra Nets, hvilket jeg har skrevet om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2015/02/digital-signatur-i-pdf-filer.html

Fra LibreOffice 5.3 er det endvidere mulighed for at tilføje en digital signatur til et eksisterende PDF-dokument vel at mærke uden at redigere dokumentet. Det foregår ved at benytte en såkaldt post-proces, som tilføjer signaturen uden at dokumentet bliver opdateret. Dermed er det muligt at tilføje en signatur til et allerede signeret dokument.

Du kan også signere et pdf-dokument som ikke er dannet af LibreOffice. Det kan være en tegning fra Inkscape eller en pdf-fil du har downloaded fra internettet.

Funktionen finder du i menuen Filer - Underskriv eksisterende PDF... .



Husk at du endelig ikke må gemme dokumentet efter du har signeret det. Du skal bare lukke.