tirsdag den 19. august 2014

Nyt om LibreOffice til Android

Jeg har tidligere skrevet om LibreOffice til Android: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/libreoffice-til-android.html

Udviklingen er godt i gang, og udvikleren Tomaž Vajngerl beskriver på sin blog, hvordan arbejdet med at vise Impress og Draw i Android er ved at være afsluttet.

Impress til Android
På bloggen kan du også sen en lille demonstrationsvideo.

Læs mere (engelsk): http://tomazvajngerl.blogspot.dk/2014/08/libreoffice-on-android-2-draw-and.html
Video: http://people.collabora.com/~quikee/LOAndroid_20140813_1.mp4

Hvad sker der i München?

Først skriver Version2 med sædvanlig kioskbasker-overskrift, at "München går tilbage til Microsoft efter fejlslagent forsøg med Linux" og Computerworld følger op med "Efter 10 år med Linux: Storby kigger sultent på Windows igen".

http://www.version2.dk/artikel/munchen-gaar-tilbage-til-microsoft-efter-fejlslagen-forsoeg-med-linux-68243

http://www.computerworld.dk/art/231673/efter-10-aar-med-linux-storby-kigger-sultent-paa-windows-igen

Sagen har ulmet nogen tid, og jeg tror der er tale om en storm i et glas vand. I München har der været valg, og der er kommet nye borgmestre (chefer). En af disse chefer er kendt for at være meget pro-Microsoft, og han stiller spørgsmål ved hele ideen om open source og Linux. Han har foreslået at projektet droppes, men er ikke kommet igennem med den idè. Et kompromis er blevet, at der skal laves en uvildig vurdering, hvilket egentlig ikke er unaturligt at gøre, nu hvor projektet er erklæret for afsluttet.

Det har været fremme at der er stor utilfredshed blandt brugerne. Jeg tror på, at hvis en stor organisation skifter farven på tegnestifterne, vil det være muligt at finde nogen der er utilfredse med det. I den forbindelse er der sådan set ikke noget nyt kommet frem de seneste dage. Enhver forandring skaber uro og stiller man de rigtige spørgsmål, kan det formuleres som utilfredshed.

I mine øjne er hele historien udtryk for, hvordan politisk opbakning til et stort projekt er vigtig, men også farlig. I samme øjeblik opbakningen forsvinder, f.eks. efter et valg, starter balladen.

Mere information: http://www.techrepublic.com/article/no-munich-isnt-about-to-ditch-free-software-and-move-back-to-windows/
http://www.cio.co.uk/insight/change-management/orwellian-doublethink-munich-open-source-switch/ 

fredag den 1. august 2014

Økonomisk udvikling og lokal beskæftigelse

For beslutningstagerne passer fri software perfekt ind i en bredere IT-politik for Toulouse. De ser fri software, ikke bare som en naturlig vej til omkostningsreduktioner, men også som en måde at promovere og fremskynde innovation i administrationen og de digitale selvbetjeningsløsninger, som byen tilbyder til sine borgere.

Det indbefatter også at støtte de lokale virksomheder, herunder IT-virksomheder, som arbejder med fri software. “En overordnet sammenhæng, der indebærer en naturlig støtte til fri software i udbud”, som det beskrives af byens IT-chef. “Den bedste løsning er dog altid at foretrække, open source eller ej. De lokale kriterier og open source har samme niveau af betydning i udbud.”

“Denne anvendelse af fri software er en integreret del af processen for e-forvaltning, som er stærkt tilknyttet 'smart city'-konceptet og hvad e-forvaltning kan bidrage med i øvrigt. Der er meget mere at gøre i Toulouse. Alle byer snakker om 'smart city', åbne data og fri software. Det giver alt sammen god mening på baggrund af øgede krav om rationalisering, omkostningsreduktioner samtidig med øgede krav om gennemsigtighed i forvaltningen. Fri software er en af byggestenene i de digitale systemer, vi lige nu bygger op.”

For beslutningstagerne er omkostningsreduktionerne det første og vigtigste tema, som en IT-politik der er til fordel for open source software, skal understøtte. Det vil altid være det første skridt mod at overbevise skeptikere om at open source software har en rolle i den lokale økonomi.

Før der gennemføres en strategi til fordel for fri software, anbefaler Toulouse at de budgetmæssige besparelser vurderes. Dette bør følges op af en struktureret plan bygget på undersøgelser, der viser, at den fremtidige udvikling inden for IT ligger i open source software. En sådan plan kræver fokus på den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen.

“Fri software er et fantastisk middel til økonomisk udvikling og lokal beskæftigelse,” forklares det. “Frankrig har en høj værdi i fri software på internationalt plan. Enhver beslutningstager bør vide dette, for Frankrig har det største antal udviklere og virksomheder, der er involveret i sektoren.”

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/elibrary/case/toulouse-saves-1-million-euro-libreoffice

torsdag den 31. juli 2014

Tips: Tekniske tegninger i LibreOffice

Har du behov for at lave tekniske tegninger, f.eks. rutediagrammer eller netværksoversigter kan du bruge LibreOffice. Det meste kan du lave direkte i Writer ved at aktivere værktøjslinjen tegning (Vis - Værktøjslinjer - Tegning) men hvis du ønsker at lave lidt mere avancerede ting, er det en bedre idè at starte i Draw.

I Draw kan du lave nogle mere avancerede ting med din illustration. Tegningen kan du så efterfølgende indsætte i et tekstdokument som OLE-objekt eller som billede. Umiddelbart virker det bedst, hvis du eksporterer tegningen til bitmap-format først.


Du kan bruge illustrationer fra internettet, men du har også mulighed for at downloade et galleri, som indeholder en række brugbare illustrationer i høj kvalitet.
Du kan hente galleriet her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/vrt-network-equipment/releases . Du kan læse mere om indholdet i udvidelsen her: http://www.vrt.com.au/downloads/vrt-network-equipment .



Galleriet har illustrationer inden for seks kategorier, nemlig Klient- og periferiudstyr (58 figurer.), Netværk og kommunikation (50 figurer), Servere (42 figurer), Industriel automation (21 figurer), Energistyring (28 figurer) og Avanceret visualisering (14 figurer). Mon ikke det dækker de fleste behov?
Med et galleri har du altid illustrationerne ved hånden, og du bruger de samme billeder hver gang, hvorved dine værker bliver mere konsistente.

Licens

Figurerne udstilles på en Creative Commons Attribute-ShareAlike V3 licens, som tillader kommerciel og ikke-kommerciel brug, ændring og videreformidling, så længe licensen respekteres.

En undtagelse fra attribution-klauseulen er givet for så vidt angår "intended use", hvilket betyder, at du gerne må bruge figurerne i netværksdiagrammer o.s.v. uden at nævne hvor du har dem fra, så længe der ikke er tale om decideret videreformidling.


onsdag den 30. juli 2014

LibreOffice sparer 1.000.000 € i Toulouse

Den franske by Toulouse sparer € 1.000.000 ved at migrere alle sine arbejdspladser til LibreOffice. Dette projekt blev forankret i en overordnet digital politik, der placerer fri software som en drivkraft for lokal økonomisk udvikling og beskæftigelse.

Det centrale projekt i Toulouse open source-politik er skiftet til LibreOffice. Dette dækker flere tusinde mennesker ud af de 10.000, der arbejder for byen og Toulouse Métropole. Migreringen - som den ansvarlige embedsmand beskriver som "et større projekt" -. Blev vedtaget i 2011 og påbegyndte i 2012 Det tog halvandet, og 90 procent af arbejdspladserne kører nu LibreOffice.

Beslutningen om fri software er logisk knyttet til en omkostningsbesparende politik, nu hvor franske byer skal rationalisere og reducere omkostningerne inden for rammerne af reducerede budgetter.
Software-licenser til kontorpakker kostede Toulouse € 1.800.000 hvert tredje år. Migreringen kostede omkring 800.000 euro, primært til udvikling.
"Beslutnngen om fri software har sin pris. Det antages, at omkostningsreduktionen kan effektiviseres, hvis vi kan flytte en vis mængde af de programmer, som anvendes af personalet." 
 Det udtaler Erwane Monthubert, som er ansvarlig for projektet.

Undtagelsesvis har nogle ansatte fået lov til at beholde Microsoft Word på deres skrivebord sammen med LibreOffice i en periode. Det var en "bevidst fleksibel proces," siger Monthubert, selvom det nedsætter hastigheden af implementeringen.

Undtagelserne blev accepteret, fordi nogle Word makroer og avancerede Excel-filer ikke kan gengives i LibreOffice. "Når det f.eks. kommer til at lave visse typer af præsentationer, kræver det lidt ekstra indsats. Så for nogle ansatte er processen ikke klar, og dette kan forårsage problemer i det daglige arbejde."

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/elibrary/case/toulouse-saves-1-million-euro-libreoffice

LibreOffice 4.3 er frigivet med mange nye funktioner

Fra i dag kan du få en endnu bedre kontorpakke!
  • Bedre samarbejde med Microsoft OOXML, og understøttelse for ældre Mac filformater
  • Bedre håndtering af kommentarer, og mere intuitiv håndtering af regneark
  • 3D modeller i Impress, og bedre understøttelse af brugergrænsefladen på MacOS X
Berlin, 30. juli 2014 - The Document Foundation annoncerer LibreOffice 4.3, hvilket er den 8. version af den frie kontorpakke siden starten i September 2010. Programmet er resultatet af den samlede indsats fra tusindvis af frivillige og hundredvis af udviklere, og har nu nået et højt niveau af modenhed. LibreOffice er med andre ord egnet til brug i enhver situation, hvis programmet bakkes op af tillægsydelser fra det voksende økosystem af serviceleverandører.

LibreOffice 4.3 tilbyder et stort antal forbedringer og nye funktioner, heriblandt:
  • Dokumentsamarbejde: understøttelse af OOXML Strict, OOXML grafiske forbedringer (DrawingML, temaskrifttyper, mere præcis opretholdelse af typografier og egenskaber for tegneobjekter), indlejrede OOXML-filer i andre OOXML-filer, understøttelse af 30 nye Excel regnearksfunktioner, understøttelse for MS Works regneark og databaser, og ikke mindst en række ældre Mac fileformaters så som ClarisWorks, ClarisResolve, MacWorks, SuperPaint, og mange flere.
  • Håndtering af kommentarer: Kommentarer kan nu udskrives i dokumentets margin, formateres bedre, samt importeres og eksporteres, hvilket også gælder kommentarer til kommentarer, i ODF, DOC, OOXML og RTF-dokumenter, for bedre kvalitet ved samarbejdet.
  • Intuitiv håndtering af regneark: Calc tillader nu at udføre adskillige opgaver på en mere intuitiv måde, takket være smartere fremhævning af formler i celler, visning af antal valgte rækker og kolonner i statuslinjen, muligheden for at starte redigering af celler med indholdet af cellen ovenover, og ved at gøre det muligt for brugeren selv at vælge tekstkonverterings-model.
  • 3D-modeller i Impress: Understøttelse af animerede 3D-modeller i det nye og åbne glTF-format, samt eksperimentel understøttelse af Collada og kmz-filer som er skabt i Google Warehouse/SketchUp, hvilket tilføjer et nyt og mere frisk udtryk af animationer til præsentationer (understøttelsen er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelig for Mac-versionen).
  • LibreOffice 4.3 understøtter nu også meget store afsnit, som overstiger 65,000 tegn, hvilket er et af mange eksempler på en 11 år gammel fejl, som er løst takket være LibreOffice-fællesskabets store indsats med modernisering af kildekoden, som vi arvede fra OpenOffice.org. I tillæg hertil er bedre tilgængelighed på Windows blevet en standardfunktion, takket være forbedringerne baseret på IBMs rammesystem IAccessible2.
Den samlede liste med nyheder og forbedringer i LibreOffice 4.3 findes her: http://da.libreoffice.org/om-libreoffice/features/ .
“LibreOffice-projektet viser at et stort fri-software fællesskab kan leve og trives uden indblanding fra en enkelt kommerciel leverandør, og således frigøre pc-arbejdspladsen”,
udtaler Thorsten Behrens, bestyrelsesformand i The Document Foundation, og han fortsætter:
“Fra i dag kan vi ikke få os en bedre kontorpakke end LibreOffice, med hensyn til funktioner, samarbejde med andre formater og understøttelse for fremmede filformater og fuldstændig uafhængighed. Efter mange år bringer LibreOffice kontrollen over computeren tilbage i hænderne på brugerne”.
I følge Coverity Scan servicen, som LibreOffice sluttede sig til i oktober 2012, er kvaliteten i LibreOffice kildekoden forbedret dramatisk i løbet af de seneste to år, med en reduktion i fejltætheden per 1.000 linjer fra over gennemsnittet på 1.11 til et hidtil uset niveau på 0.13 (for mere information: http://softwareintegrity.coverity.com/register-for-libreoffice-scan-report.html).
For de tekniske interesserede, kan ændringslogs findes her: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.0/RC1 (rettet i RC1),
her: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.0/RC2 (rettet iRC2)
og her: https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.3.0/RC3 (rettet i RC3).

Hent LibreOffice
LibreOffice 4.3.0 og LibreOffice 4.2.5 er tilgængelige for download fra følgende link: http://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/. Udvidelser og skabeloner til at supplere installationen kan hentes her: http://extensions.libreoffice.org/.
Brugere af LibreOffice, fri-software entusiaster, medlemmer af fællesskabet og alle andre, kan støtte The Document Foundation med en donation på http://donate.libreoffice.org. Pengeindsamlingen vil vi bruge til at udvidde projektet globalt såvel som lokalt.

Om The Document Foundation (TDF)
The Document Foundation er en uafhængig, selvstyrende og meritokratisk forening, baseret på filosofien om fri software, og med base i Tyskland, hvor organisationen er registreret som en almennyttig forening. TDF er fokuseret på udvikling af LibreOffice – den bedste kontorpakke nogensinde – valgt af fællesskabet som den rette arving efter OpenOffice.org, og derfor taget i brug af et voksende antal offentlige myndigheder, organisationer og virksomheder verden over, til det daglige kontorarbejde.

TDF byder enkeltpersoner, virksomheder, myndigheder og organisationer velkommen til at deltage i aktiviteterne, og dele vores kerneværdier. Ved udgangen af januar 2014 havde TDF mere end 190 individuelle medlemmer, og mere end 3.000 enkeltpersoner har på verdensplan bidraget frivilligt.
International mediekontakt: https://www.documentfoundation.org/contact/.
Mediekontakt på dansk: http://da.libreoffice.org/kontakt-os/mediekontakt/.

onsdag den 23. juli 2014

Den egentlige årsag til at Storbritannien har besluttet at benytte ODF?


Briterne har jo været igennem nøjagtig samme diskussion om standardernes modenhed som vi har i Danmark. Briterne har også modtaget høringssvar fra Microsoft og Microsofts partnere, som naturligvis priser OOXML til skyerne. Ligeledes har lobbyister fra diverse open source fællesskaber banket på dørene for at overbevise politikere og embedsmænd om det modsatte. Og de britiske politikere har sikkert været mindst lige så forvirrede som de danske politikere var i 2008, da sagen senest var oppe at vende i Folketinget.

En ting er dog til forskel:
Briterne har taget et bredere perspektiver i overvejelserne, end tilfældet var i Danmark i 2008, hvilket måske skyldes at vi i imellemtiden har været igennem en krise, som er uden sidestykke i nyere tid, og lignende recession er ikke set i Europa siden depressionen i 30'erne.

Første skridt for Storbritannien var, ligesom i Danmark, at beslutte sig for at gennemføre en hel masse digitalisering og indføre selvbetjening i den offentlige sektor. Det er der ikke noget usædvanligt i, for det sker i stort set alle europæiske lande disse år. Det briterne så var, at sådanne massive investeringer lige så godt kunne komme den hjemlige private sektor til nytte, og dermed øge beskæftigelsen og skabe økonomisk vækst. Det svarer til, når vi i Danmark sætter massive anlægsinvesteringer i gang i krisetider. I Storbritannien startede det med en beslutning, som blev kaldt "digital-by-default agenda" https://www.gov.uk/government/publications/government-digital-strategy/government-digital-strategy. hvor hovedformålet var digitalisering og øget selvbetjening, men hvor en af forudsætningerne i strategien er, at opgaverne skal brydes ned i mindre kontrakter og gives til de mindre virksomheder, som normalt er for små til at indgå i større udbud. Netop den type virksomheder er nemlig bedst til at skabe vækst i samfundet. Samtidigt kom regeringen med en vejledning til de offentlige myndigheder i indkøb og anvendelse af open source software, som de kaldte "Open Source Procurement Toolkit" https://www.gov.uk/government/publications/open-source-procurement-toolkit. Det har jeg skrevet om her http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/briterne-skifter-indkbsstrategi.html. Lige præcis open source er nemlig også kendetegnet ved høj vækst.

Samlet set giver det en situation, hvor briterne tager open source og åbne standarder alvorligt, ikke af IT-tekniske årsager, men fordi det giver samfundsmæssig nytteværdi langt ud over de indledende omkostninger. Der er i strategien lagt stor vægt på uafhængighed af eksterne (altså amerikanske) IT-virksomheder og deres praksis med at låse kunderne fast i en bestemt teknologi. Det emne har jeg skrevet om tidligere http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/02/strategisk-udnyttelse-af-open-source.html.

Hvordan hænger det sammen med Danmark?
Konkurrencestyrelsen konkluderede i sin rapport i 2009 at 
Markedet er i høj grad domineret af Microsoft, som skønnes at have en markedsandel på mindst 90 pct.
og
Markedet er præget af en række markedsbarrierer (netværkseffekter, store udviklingsomkostninger, tekniske og praktiske barrierer), som gennem de seneste 10-15 år har gjort det svært for nye aktører at vinde markedsandele,...
og ikke mindst 
De få leverandørskift er med til at give klare indikationer om, at markedet ikke er præget af velfungerende konkurrence. 

Regeringens produktivitetsudvalg "Vækstteamet for IKT og digital vækst" anbefalede i januar 2014, at offentlige IT-indkøb i højere grad skal understøtte danske virksomheders vækstmuligheder, blandt andet ved i højere grad at benytte mindre virksomheder http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2014/2014-publikationer/anbefalinger-vaekstteamet-for-ikt-og-digital-vaekst-24-01-14.ashx.

Så den burde jo ligge på den flade hånd: Smid OOXML på porten, tag ODF ind i varmen, og lad os skabe nogle arbejdspladser i Danmark frem for i Kina, USA og andre spændende steder.

Siden debatten i Folketinget har ingen, hverken politikere eller embedsmænd, ønsket igen at stikke fingrene i den vipserede. Det er simpelthen for farligt.

Den bevilling fra Folketinget, som tidligere lå til grund for IT- og Telestyrelsens og siden Digitaliseringsstyrelsen "Kompetencecenter for software", er bortfaldet og Softwarebørsen er nedlagt.

Problemet i Danmark har været, at softwareindustriens lobbyister i sin fik overbevist den daværende regering, Folketinget og det meste af det nedsatte ekspertudvalg om, at Microsoft Office og OOXML var mere modent end Open Office og ODF. Det har siden vist sig, et end ikke Microsoft har været i stand til at implementere den standard, de selv var med til at få standardiseret. Det er den dag i dag ikke muligt at gemme dokumenter fra Microsoft Office i formatet OOXML Strict, som er det dokumentformat, som Folketinget m.fl. lagde så megen vægt på.

Så hva' gør vi nu, lille du?
Tja, måske er løsningen at finde nogle dygtigere politikere, men det tror jeg nu ikke er en brugbar løsning. I stedet skal vi måske begynde at lede blandt de politikere vi kender, for et eller andet sted må der da være en enkelt eller to, som forstår sammenhængen mellem offentlige indkøb og dansk erhvervs- og beskæftigelsespolitik. Der må da et eller andet sted være - bare en enkelt eller to - der kan se det fornuftige i, i det mindste, at regne på det. Lad os da for pokker få lavet en national business case, der kan fortælle hvad nettoeffekterne for dansk økonomi vil være, frem for som hidtil, kun at kigge på den enkelte IT-chefs etårige budgetter.

Men måske er briterne bare lidt klogere end os?