Viser opslag med etiketten udvidelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udvidelse. Vis alle opslag

torsdag den 18. oktober 2018

Opdatering af PlantUML

Jeg har tidligere skrevet om muligheden for at indlejre UML-diagrammer fra PlantUML her: https://libreofficedk.blogspot.com/2017/04/uml-diagrammer-i-libreoffice.html .

Jeg har lavet en opdatering til udvidelsen, og det er nu også muligt at indsætte UML-diagrammer som kæde til kildefilen.

Du kan hente udvidelsen her: https://extensions.libreoffice.org/extensions/libo_plantuml . Du kan samme sted læse hvordan den anvendes i Writer.

Hvis udvidelsen er en du kan bruge, så vær venlig at give den en tommelfinger, og helst opad.

mandag den 23. oktober 2017

Mere om musik-akkorder

Endnu et eksempel på en god udvidelse for musiklærere og musikudøvere er ChordDiagram.

Udvidelsen finder du her: https://extensions.libreoffice.org/extensions/chorddiagrams

Den nemme version er at du skriver navnet på en akkord, f.eks. Cmaj7 og klikker på Chordinput. Hermed dannes et tegneobjekt med akkordens standardgreb i et diagram:



Tegneobjektet er en indsat vektortegning, hvilket betyder at du kan skalere billedet uden at miste kvalitet. Du kan også klippe-klistre tegningen over i Draw, hvor du frit kan manipulere tegningen.

Du kan også kombinere dine egne akkorder.

Klik på Edit og du ser nu en dialogboks:



I feltet Name kan du skrive navnet på en akkord, f.eks. Cmaj7 og klikke på Search. Hermed udfyldes dialogen med akkorden Cmaj7.

Læg mærke til, at midten af dialogen er seks kolonner (strenge) og fem rækker (bånd). Over sadlen kan du sætte markering på de enkelte strenge, f.eks. 0/O for åben streng eller x for ikke at slå strengen an.

I venstre side kan du tilføje barré-greb og i højre side kan du tilknytte kommentarer, typisk for at angive bånd. Skriver du noget her vises sadlen ikke.



Under selve diagramopbygningen kan du markere at diagrammet skal genereres vandret.

Nederst kan du aflæse koden, som du, hvis du kan huske den næste gang, kan bruge som direkte input.

Klik på Insert/replace for at indsætte diagrammet i dit dokument.

Ekstra funktioner

Skriver du c-scale får du C-skalaen på fem bånd og skriver du c-scalefull får du tilsvarende skalaen på 12 bånd.

Layout

Knappen Style gemmer en masse muligheder for at ændre layoutet, f.eks at ændre skrifttyper og lægge farver på.



Den sidste mulighed er Export, som skulle eksportere diagrammet som svg-fil, men den funktion kan jeg ikke umiddelbart få til at fungere efter hensigten.

Konklusion

Alt i alt synes jeg at denne udvidelse er rigtig god, dog er der et par enkelte funktioner som ikke fungerer efter hensigten. Men dette er første version, så mon ikke det bliver løst i fremtiden.

onsdag den 19. april 2017

UML-diagrammer i LibreOffice

UML-diagrammer er gode dokumentationsformer ntår det kommer til IT-udvikling. UML er en forkortelse for Unified Modelling Language.

Se definitionen her: https://da.wikipedia.org/wiki/UML

UML består overordnet set af en række formaliserede diagramformer:
  •     Sequence diagram
  •     Usecase diagram
  •     Class diagram
  •     Activity diagram
  •     Component diagram
  •     State diagram
  •     Object diagram
  •     Deployment diagram
  •     Timing diagram

Med PlantUML er det muligt at tegne sådanne diagrammer i forskellige sammenhænge. Selv bruger jeg Google Chrome, og altså også LibreOffice.

Først skal du installere PlantUML, hvilket består i at du placerer filen plantuml.jar i dit hjemmekatalog under /plantuml

PlantUML(): http://plantuml.com/download

Dernæst skal du hente et odt-dokument, hvorfra du kan installere makroen.

Udvidelse til LibreOffice (dokument med vejledning): http://sourceforge.net/projects/plantuml/files/plantuml.odt/download

Nu er du klar til at skrive UML direkte i dit tekstdokument.

Skriv f.eks. følgende tekst i dokumentet:

@startuml
start
partition Initialization {
    :read config file;
    :init internal variable;
}
partition Running {
    :wait for user interaction;
    :print information;
}

stop
@enduml


Klik nu på ikonet [UML.*]
Nu indsættes et billede i teksten.


Du kan slå teksten til og fra med ikonet [UML!], og dermed altså skjule kildeteksten, så det kun er UML-billedet, der er synligt.

Her er et andet eksempel:

@startuml

start

repeat
  :read data;
  :generate diagrams;
repeat while (more data?)

stop

@enduml




Du kan læse om hvordan de enkelte diagramtyper fungerer her: http://plantuml.com/

torsdag den 30. marts 2017

Brugertilpasset farvepalette

Farvepaletter møder du flere forskellige steder, f.eks. når vælger skriftfarve i et tekstdokument. I feltet over farverne kan du vælge hvilken palette du vil se.



Paletter kan være praktiske, f.eks. hvis du benytter LibreOffice i professionel sammenhæng, hvor layout kan være vigtigt. Derfor vil det være praktisk, hvis du kan sikre, at alle medarbejdere har den helt rigtige farvesamling eller palette til deres rådighed.

Det kan du godt, og nu er det temmelig nemt.

I LibreOffice kan du finde forskellige farvepaletter, og designteamet har arbejdet meget på at gøre håndtering af farvepaletter lettere. Blandt andet kan du bruge farvepaletter fra andre programmer, f.eks. Inkscape, gimp eller LaTeX. Det har jeg skrevet om i denne artikel: http://libreofficedk.blogspot.dk/2015/02/farvepaletter-i-libreoffice.html

Du kan også oprette din helt egen farvepalette. Det gør du f.eks. i dialogen Område (opret en figur i et tekstdokument. Højreklik og vælg Område).



Læg mærke til den palette, der hedder "brugertilpasset". Det er den palette, som du selv kan redigere indholdet af. Når du klikker på Tilføj, vil farven i kolonnen Ny blive tilføjet paletten "brugertilpasset".

Heiko Tietze fra LibreOffice Designteam har lavet en udvidelse, hvor du kan eksportere din egen tilpassede palette som en udvidelse.

Udvidelsen kan du finde her: https://extensions.libreoffice.org/extensions/custom-palette-eport

Når du har installeret udvidelsen skal du genstarte LibreOffice. Herefter har du et nyt menupunkt "Export custom palette" i menuen Funktioner.



Læg mærke til at du selv kan navngive din nye palette-udvidelse. Resultatet er en OXT-fil.

Installerer du OXT-filen hos dig selv eller en kollega, dukker der en nu palette op i dialogerne med det navn du indtastede i dialogen.

Hvis du vil vide hvordan Heiko Tietze har lavet udvidelsen, har han skrevet en lille artikel om det her: https://design.blog.documentfoundation.org/2017/03/29/libreoffice-extension-export-custom-palette/

mandag den 25. maj 2015

To gode udvidelser

Udvidelser er en måde, hvormed du kan udvide eller ændre LibreOffice på. Det svarer til plug-ins til Firefox og Chrome.

Der findes masser af udvidelser til LibreOffice, og jeg har selv lavet et par stykker af slagsen. Ofte har baggrunden været, at jeg selv har stået og manglet en eller anden funktion. Så har jeg lavet en makro eller et lille program der løser mit eget behov. Og så er der ikke langt til at pakke løsningen som OXT-fil, og lægge den på den fælles extension-børs.

Extension website: http://extensions.libreoffice.org/

Her kan du finde både udvidelser og skabeloner.

1) Gratis cliparts

Hvis du ikke allerede kender www.openclipart.org, så kan jeg fortælle, at det er en croud-sourcet bunke af sjove og spændende cliparts. Udvidelsen giver dig mulighed for at søge efter cliparts på openclipart.org og enten indsætte dem i dit dokument eller lægge dem i galleriet til senere brug.



Alle cliparts er gratis og uden restriktioner. De er frigivet under Creative Commons licens.

Du kan finde udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/openclipart-org-integration

2) Sludretekst

Jeg arbejder ofte med at udvikle skabeloner. Når skabelonerne skal testes, har jeg brug for noget tilfældig tekst. Dertil er lorem ipsum tekst genialt.

Med denne udvidelse kan du generere et passende stykke tekst, og indsætte det direkte i deit dokument. Teksten hentes fra www.lipsum.com.



Du kan finde udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/magenta-lorem-ipsum-generator

Kender du andre udvidelser, som du vil anbefale? Skriv til mig hvis du har fundet en udvidelse, som du synes at andre kan have nytte af. Også gerne hvis du har lavet udvidelsen selv.

torsdag den 31. juli 2014

Tips: Tekniske tegninger i LibreOffice

Har du behov for at lave tekniske tegninger, f.eks. rutediagrammer eller netværksoversigter kan du bruge LibreOffice. Det meste kan du lave direkte i Writer ved at aktivere værktøjslinjen tegning (Vis - Værktøjslinjer - Tegning) men hvis du ønsker at lave lidt mere avancerede ting, er det en bedre idè at starte i Draw.

I Draw kan du lave nogle mere avancerede ting med din illustration. Tegningen kan du så efterfølgende indsætte i et tekstdokument som OLE-objekt eller som billede. Umiddelbart virker det bedst, hvis du eksporterer tegningen til bitmap-format først.


Du kan bruge illustrationer fra internettet, men du har også mulighed for at downloade et galleri, som indeholder en række brugbare illustrationer i høj kvalitet.
Du kan hente galleriet her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/vrt-network-equipment/releases . Du kan læse mere om indholdet i udvidelsen her: http://www.vrt.com.au/downloads/vrt-network-equipment .



Galleriet har illustrationer inden for seks kategorier, nemlig Klient- og periferiudstyr (58 figurer.), Netværk og kommunikation (50 figurer), Servere (42 figurer), Industriel automation (21 figurer), Energistyring (28 figurer) og Avanceret visualisering (14 figurer). Mon ikke det dækker de fleste behov?
Med et galleri har du altid illustrationerne ved hånden, og du bruger de samme billeder hver gang, hvorved dine værker bliver mere konsistente.

Licens

Figurerne udstilles på en Creative Commons Attribute-ShareAlike V3 licens, som tillader kommerciel og ikke-kommerciel brug, ændring og videreformidling, så længe licensen respekteres.

En undtagelse fra attribution-klauseulen er givet for så vidt angår "intended use", hvilket betyder, at du gerne må bruge figurerne i netværksdiagrammer o.s.v. uden at nævne hvor du har dem fra, så længe der ikke er tale om decideret videreformidling.