Viser opslag med etiketten LiMUX. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten LiMUX. Vis alle opslag

tirsdag den 14. november 2017

Til helvede med Linux, for vi vil ha' Mircorosft

Overskriften er frit oversat fra The Register, som skriver "To hell with Linux, we're going full Windows in 2020".

Socialdemokraterne og de konservative har flertal i byrådet, og de er, trods flere eksperters advarsler, besluttet helt at droppe Linux og open source til fordel for Microsoft-produkter.

Endelig slutter denne politiske farce, som beviser, at vedholdenhed betaler sig. Hvert fald hvis man er politiker og absolut vil blande sig i administrationen. Jeg vil gætte på at IT-afdelingen i München om seks måneder er tømt for erfarne og dygtige medarbejdere. De dygtigste medarbejdere vil enten selv sige op, eller de vil "blive gået".

Tidligere artikler: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/M%C3%BCnchen
München vil droppe Linux helt og køre Windows 10 over hele linjen i 2020: https://www.version2.dk/artikel/munchen-vil-droppe-linux-helt-koere-windows-10-hele-linjen-2020-1082746
Munich council: To hell with Linux, we're going full Windows in 2020: https://www.theregister.co.uk/2017/11/13/munich_committee_says_all_windows_2020/

onsdag den 9. september 2015

München bidrager til LibreOffice

Der er skrevet og sagt meget om Münchens overgang fra Microsoft til open source.

Projektet i byen er nu nået så langt, at medarbejdere i IT-afdelingen er begyndt at bidrage direkte med kode til forskellige projekter.

München har bidraget med hundredvis af fejlrettelser til open source-projekter, mest dog gennem sine eksterne konsulenter. En af dem, Glogowski, bidrog med 96 patches til LibreOffice, der alle indgår i den nyeste version 5. Münchens egne medarbejdere har backportet (tilbageført) hen ved 300 patches (rettelser som er foretaget i 5.0, som også bliver implementeret i 4.1) til den tidligere LibreOffice version 4.1, som anvendes i byen.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/node/145626

torsdag den 16. oktober 2014

München har IKKE planer om at gå tilbage til Windows

Partiet De Grønne har stillet borgmester Dieter Reiter en række spørgsmål, som skal afdække om München er på vej tilbage til Windows.

Af svarene fremgår det tydeligt, at der ikke er sådanne planer. Her vil jeg kort beskrive et par af konklusionerne fra svarene:
  • Den undersøgelse som har været omtalt, er planlagt som en intern undersøgelse af kommunens generelle status på IT-området, og ikke som det har været beskrevet i flere medier, en vurdering af om Linux skal udskiftes med Windows.
  • Den utilfredshed blandt personalet, der også har været nævnt, viser sig ikke at kunne henføres til Linux versus Windows, men i højere grad om kommunens interne IT-organisation som helhed.
  • På spørgsmål om borgmesteren mener at Windows er mere sikkert end Linux, svarer borgmesteren, at spørgsmålet ikke kan besvares entydigt, men at der ikke er noget der tyder på at Windows er mere sikkert end Linux.
  • På spørgsmålet om økonomiske gevinster bekræfter borgmesteren de tal, som tidligere er fremlagt af IT-afdelingen. Ud over det nævner borgmesteren med at der er yderligere positive effekter, som dog ikke kan kvantificeres.
  • Overgang til Microsoft Windows vil blive særdeles omkostningskrævende, blandt andet som følge af øgede hardwarekrav hvis scenariet er Windows frem for Linux.
  • En stor del af de omkostninger der har været ved overgangen til Linux vil være tabt, hvis scenariet er at gå tilbage til Windows. Dog har Limux-projektet medført en større oprydning i it-landskabet i München, hvilket vil have positive effekter, også hvis valget falder på at Windows er det bedste valg.
  • Borgmesteren nævner også, at en eventuel tilbagevenden til Windows, ikke kan gennemføres hurtigt. Et projekt af den størrelse kræver planlægning og lang tid.
  • Borgmesteren bekræfter også, at den igangværende undersøgelse ikke har haft indflydelse på igangværende projekter, hvilket blandt andet omfatter modernisering af post- og kalenderprogrammer og tværgående fil- og printsystemer.

Læs både spørgsmål og svar her (tysk): http://www.ris-muenchen.de/RII2/RII/DOK/ANTRAG/3456728.pdf
Læs artikel på TechRepublic her: http://www.techrepublic.com/blog/european-technology/is-open-source-really-harder-work-munichs-experience-shows-its-more-complicated-than-that

tirsdag den 19. august 2014

Hvad sker der i München?

Først skriver Version2 med sædvanlig kioskbasker-overskrift, at "München går tilbage til Microsoft efter fejlslagent forsøg med Linux" og Computerworld følger op med "Efter 10 år med Linux: Storby kigger sultent på Windows igen".

http://www.version2.dk/artikel/munchen-gaar-tilbage-til-microsoft-efter-fejlslagen-forsoeg-med-linux-68243

http://www.computerworld.dk/art/231673/efter-10-aar-med-linux-storby-kigger-sultent-paa-windows-igen

Sagen har ulmet nogen tid, og jeg tror der er tale om en storm i et glas vand. I München har der været valg, og der er kommet nye borgmestre (chefer). En af disse chefer er kendt for at være meget pro-Microsoft, og han stiller spørgsmål ved hele ideen om open source og Linux. Han har foreslået at projektet droppes, men er ikke kommet igennem med den idè. Et kompromis er blevet, at der skal laves en uvildig vurdering, hvilket egentlig ikke er unaturligt at gøre, nu hvor projektet er erklæret for afsluttet.

Det har været fremme at der er stor utilfredshed blandt brugerne. Jeg tror på, at hvis en stor organisation skifter farven på tegnestifterne, vil det være muligt at finde nogen der er utilfredse med det. I den forbindelse er der sådan set ikke noget nyt kommet frem de seneste dage. Enhver forandring skaber uro og stiller man de rigtige spørgsmål, kan det formuleres som utilfredshed.

I mine øjne er hele historien udtryk for, hvordan politisk opbakning til et stort projekt er vigtig, men også farlig. I samme øjeblik opbakningen forsvinder, f.eks. efter et valg, starter balladen.

Mere information: http://www.techrepublic.com/article/no-munich-isnt-about-to-ditch-free-software-and-move-back-to-windows/
http://www.cio.co.uk/insight/change-management/orwellian-doublethink-munich-open-source-switch/