I LibreOffice er tilgængelighed vigtigt. Tilgængelighed er i denne sammenhæng, muligheden for at benytter programmet uden nødvendigvis at benytte skærm, mus og traditionelt tastatur. Funktionerne er specifikt målrettet mod handicappede, primært blinde og svagtseende.
Tilgængelighed er en vanskelig disciplin, og kun de færreste programmer har fuldt tilgængelighed, og LibreOffice er da heller ikke perfekt på området.
På Windows er IAccessible2 nu den eneste mulighed, og det er ikke længere muligt at benytte den tidligere benyttede Java Accessibility Bridge. Baggrunden er, at LibreOffice har besluttet at konsolidere indsatsen på en enkelt teknologi, hvilket altså er "IAccessible2".
Læs mere om tilgængelighed i version 4.3 her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/4.3#Accessibility
Læs mere om tilgængelighed i LibreOffice her: https://wiki.documentfoundation.org/Accessibility og her: http://www.libreoffice.org/get-help/accessibility/
lørdag den 31. maj 2014
torsdag den 29. maj 2014
OOXML-forbedringer i version 4.3
Den kommende version 4.3 indeholder en lang række forbedringer til måden LibreOffice håndterer import og eksport af Microsoft-formaterne docx, xlsx og pptx:
- Understøttelse for import af OOXML Strict i docx, xlsx og pptx. For flere oplysninger, se dette blogindlæg: https://mmohrhard.wordpress.com/2014/03/18/ooxml-strict-support-in-libreoffice/.
- Understøttelse af Temaskrifttyper: registrere og benytte de rigtige skrifttyper og bevare temaskrifttype. Se dette blogindlæg: http://blogs.igalia.com/jaragunde/2014/04/14/tales-of-libreoffice-interoperability-theme-fonts/ .
- Bevar temafarver på skrifttyper, afsnit og tabelceller.
- Bevar typografiattribut på figurer og tabeller.
- Bevar temafarver for linje og udfyldning på fugurer, herunder farveovergange.
- Bevar farveovergange for udfyldning, selvom visningen ikke er korrekt farveovergang fra eksporten.
- Gem indlejrede regneark, præsentationer osv. i docx-dokumenter.
- Bevar effekter på figurer og billeder, herunder 3D-effekter og kunstneriske effekter.
- Forbedret understøttelse for "Standard Document Tags":
- Repareret eksport af dato og checkbox kontroller
- Repareret import af kombinationsbokskontroller, genbrug dropdown kontrol og bevare alle andre former for opmærkning.
søndag den 25. maj 2014
Kommentarer
Hvis du bruger kommentarer i LibreOffice Writer, kan du glæde dig til den kommende version 4.3. Version 4.3 forventes at blive frigivet i slutningen af Juli i år.
I Writer er det nu muligt at oprette kommentarer, som overlapper hinanden. Og funktionen er kompatibel med Word.
Skal du udskrive et dokument med kommentarer, kan du nu få dem udskrevet i venstre margin, som de vises på skærmen. Dette er en længe ventet mulighed. Se også http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/04/nye-funktioner-udskriv-kommentarer.html
Du kan nu formatere alle kommentarer samlet, f.eks. hvis du gerne vil benytte en anden skrifttype, eller skriftfarve.
I Writer er det nu muligt at oprette kommentarer, som overlapper hinanden. Og funktionen er kompatibel med Word.
Skal du udskrive et dokument med kommentarer, kan du nu få dem udskrevet i venstre margin, som de vises på skærmen. Dette er en længe ventet mulighed. Se også http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/04/nye-funktioner-udskriv-kommentarer.html
Du kan nu formatere alle kommentarer samlet, f.eks. hvis du gerne vil benytte en anden skrifttype, eller skriftfarve.
onsdag den 23. april 2014
Google Summer of Code 2014
GSoC 2014 bliver som tidligere år spændende for de mange studerende, som får lov til at arbejde med et open source projekt over sommeren. Også i år er LibreOffice mentor, og for ikke mindre end 10 studerende. Det er dejligt at se dette engagement blandt studerende. Desværre er der kun sjældent ansøgere fra Danmark.
Årets projekter er som altid meget blandede, men jeg kan nævne
Kilde: http://fridrich.blogspot.dk/2014/04/libreoffice-projects-for-google-summer.html
Mere om GSoC 2014: https://www.google-melange.com/gsoc/homepage/google/gsoc2014
Årets projekter er som altid meget blandede, men jeg kan nævne
- Mihai Varga, som gerne vil udvikle bedre forbindelse til Sharepoint og OneDrive.
- Matteo Campanelli, som skal arbejde med at forbedre tekstrammer i tegneprogrammet Draw
- Efe Gürkan Yalaman, som skal kigge på at forbedre skabelonadministration i LibreOffice
- Anurag Kanungo, som skal implementere Adobe Pagemaker importfilter
Kilde: http://fridrich.blogspot.dk/2014/04/libreoffice-projects-for-google-summer.html
Mere om GSoC 2014: https://www.google-melange.com/gsoc/homepage/google/gsoc2014
torsdag den 17. april 2014
Nye funktioner: Udskriv kommentarer
LibreOffice udkommer med nye funktioner hvert halve år, og hver gang kommer der nye spændede funktioner og designændringer. Det er altid spændende at se hvad der kommer af nye funktioner i næste version.
Allerede nu er de første forbedringer offentliggjort, og hvis du vil prøve dem af, kan du dag for dag følge udviklingen ved at downloade en testversion af LibreOffice. Der bliver hver eneste dag lavet en version af fremdriften siden dagen før. Test versionen er dog ikke oversat til dansk.
En af de ting vi kan se frem til i version 4.3, er muligheden for at udskrive kommentarer i højre side, på samme måde som de vises på skærmen. Det har indtil nu været en svaghed i LibreOffice, at kommentarer kun kunne udskrives efter hver side eller i bunden af dokumentet. Men nu bliver det altså muligt at udskrive kommentarer som de vises, og på samme måde som i Word.
Allerede nu er de første forbedringer offentliggjort, og hvis du vil prøve dem af, kan du dag for dag følge udviklingen ved at downloade en testversion af LibreOffice. Der bliver hver eneste dag lavet en version af fremdriften siden dagen før. Test versionen er dog ikke oversat til dansk.
En af de ting vi kan se frem til i version 4.3, er muligheden for at udskrive kommentarer i højre side, på samme måde som de vises på skærmen. Det har indtil nu været en svaghed i LibreOffice, at kommentarer kun kunne udskrives efter hver side eller i bunden af dokumentet. Men nu bliver det altså muligt at udskrive kommentarer som de vises, og på samme måde som i Word.
tirsdag den 15. april 2014
Fire lette skridt imod dokumentfrihed
For at opnå dokument frihed, må vi lære at producere interoperable dokumenter. Desværre betyder det, at vi er nødt til at gennemgå de fleste af vores redigeringsvaner og begynde at tænke på en række detaljer, som gør en forskel: kontorpakke, dokumentformatet og skrifttyperne.
Til syvende og sidst, vil vi indse, at hvis vi begynder at tænke på interoperabilitet, når vi opretter et nyt dokument, vil vi være i stand til transparent at udveksle ethvert af disse dokumenter med enhver anden bruger.
LibreOffice er udviklet af en af de største gratis softwaresamfund, under paraplyen af Document Foundation. TDF er en tysk baseret, uafhængig, not-for-profit fond - støttet af regeringer, virksomheder og små software virksomheder - der fører tilsyn og koordinerer aktiviteterne.
LibreOffice er frigivet under en copyleft licens: et vigtigt aktiv for softwaren. Copyleft licenser tilbyde flere fordele i forhold til andre OSI godkendt licenser, da de skaber et miljø, hvor virksomhedssponsorerede udviklere og frivillige udviklere kan samarbejde, uden risiko for at se deres bidrag anvendt til at skabe en proprietær softwarepakke.
Takket være de positive virkninger af copyleft licens, ER LibreOffice hacker-samfundet vokset støt og - selvom vi er baseret på et flertal af rene frivillige - er sammenlignelig i størrelse med de største open source softwareprojekter. Denne forsikring om uafhængighed og en fremtid for LibreOffice som en fri kontorpakke gør os i stand til at konkurrere med proprietære tilbud.
ODF blev udviklet af et teknisk udvalg i industrikonsortiet Organisationen for Advancement of Structured Information Standards (OASIS), der er baseret på Suns specifikation for OpenOffice XML. I 2006 ved afslutningen af en langvarig gennemgang, blev ODF godkendt som en ISO / IEC internationale standard under navnet ISO / IEC 26300:2006.
ODF er anerkendt og støttet som en dokumentstandard i flere regeringer, virksomheder, organisationer og software produkter. For eksempel bruger NATO med sine 26 medlemmer ODF som standard for dokumenter.
ODF er det indbyggede filformat i LibreOffice, hvilket også gælder mange andre gratis kontorpakker: AbiWord, Apache OpenOffice, Calligra, Gnumeric og NeoOffice. Desuden er ODF også helt eller delvis understøttet af proprietære kontorpakker.
En åben standard for kontordokumenter repræsenterer en dramatisk forbedring i forhold til ældre proprietære filformater eller pseudostandarder.
I virkeligheden beskytter en åben standard forbrugerne mod følgerne af leverandør lock-in, fordi tilgængeligheden af format specifikationer og den kendsgerning, at standarden ledes af en virkelig uafhængig organisation som OASIS fostrer dokumentfrihed.
ODF-dokumenter vil altid være frigjorte og tilgængelige for alle, fordi de er baseret på åbne specifikationer. Det betyder, at implementering af ODF er en enkel proces, som giver forudsigelige og ensartede resultater uafhængig af softwaren (fordi udviklerne kan stole på de samme offentlige specifikationer, og kan udnytte tilgængeligheden af kildekoden).
Forsøget med at forenkle konceptet at danne et ODF-dokument er nemt - og dermed vil resultatet være forudsigeligt - fordi udviklere kan få adgang til de samme specifikationer, som er nemme at forstå, og de kan benytte de samme værktøjer. Derfor vil det altid være muligt at åbne et ODF-dokument (selv et meget gammel et af slagsen).
Selvfølgelig læser og skriver LibreOffice mange varianter af proprietære dokumenter, for at beskytte brugernes frihed. Disse filerformater bør anvendes til at udveksle indhold med andre brugere, og ikke til at lagre vigtig information.
Et tekstdokument eller en præsentation, oprettet med LibreOffice, kan åbnes på andre computer ved hjælp af LibreOffice, uafhængigt af platform eller operativsystem. De to dokumenter vil se ens ud, fordi skrifttyperne vil være de samme (mens softwaren vil tage sig af alle andre detaljer, såsom margener, linjeføringer og linieafstand).
I modsætning hertil benytter proprietære kontorpakker ofte deres egne skrifttyper, som almindeligvis erstattet med lignende, men metrisk forskellige skrifttyper, når de åbnes af LibreOffice eller anden software. Dette kan give et visuelt andet resultat end originalen, og giver et problem med interoperabilitet (selv om dokumentets indhold bevares).
Faktisk skaber proprietære skrifttyper et kunstigt kompatibilitetsproblem mellem ellers identiske dokumenter, idet opfattelsen af en visuel forskel overvinder det faktum, at alt indhold er bevaret.
Kombineret med ODF, vil frie skrifttyper bevare ikke kun indholdet, men også det visuelle udseende. Der er flere kilder til frie skrifttyper, som tilbyder et stort udvalg, som alle er i stand til at opfylde din personlige smag: Google Font, med over 630 skrifttypefamilier; Open Font Library, med næsten 400 skrifttypebiblioteker; og Font Squirrel, også med et meget stort udvalg.
Frie skrifttyper forbedrer interoperabiliteten og øge dokumenttroskaben. Derfor bør brugen af dem fremover blive en vane for alle computerbrugere.
Faktisk har hvert element i dokumentet et XML-tag, såsom <title> eller <text>, der beskriver funktionen. Derudover er der andre tags, som beskriver skrifttype og størrelse, og andre egenskaber såsom tegnets vægt (normal, fed eller kursiv) og linjeføring. Hvis en bruger sletter en skabelon eller et typografielement, vil han også slette det tilhørende XML-tag, som vil blive erstattet af et generisk tag.
Udeladelsen af det rigtige XML-tag vil repræsentere et problem for den modtagende software, som vil forsøge at fortolke det generiske tag i stedet for at gengive det rigtige. Resultatet vil være et dokument, som kan være forskelligt fra det oprindelige dokument.
En lille indsats, for en betydelig forbedring, da resultatet vil være sandt dokument frihed (og gennemsigtig interoperabilitet).
Italo Vignoli er marketingsansvarlig for, og medlem af bestyrelsen i, The Document Foundation, og er en af de oprindelige medstiftere af fonden, som står bag LibreOffice.
Til syvende og sidst, vil vi indse, at hvis vi begynder at tænke på interoperabilitet, når vi opretter et nyt dokument, vil vi være i stand til transparent at udveksle ethvert af disse dokumenter med enhver anden bruger.
Brug LibreOffice
I dag er LibreOffice den bedste løsning til ægte dokument frihed, da det er den eneste gratis kontorpakke, som er uafhængig af kommerciel indflydelse. Faktisk er alle andre kontorpakker, selv open source, under betydelig indflydelse af enten et andet open source-projekt eller et stort firma.LibreOffice er udviklet af en af de største gratis softwaresamfund, under paraplyen af Document Foundation. TDF er en tysk baseret, uafhængig, not-for-profit fond - støttet af regeringer, virksomheder og små software virksomheder - der fører tilsyn og koordinerer aktiviteterne.
LibreOffice er frigivet under en copyleft licens: et vigtigt aktiv for softwaren. Copyleft licenser tilbyde flere fordele i forhold til andre OSI godkendt licenser, da de skaber et miljø, hvor virksomhedssponsorerede udviklere og frivillige udviklere kan samarbejde, uden risiko for at se deres bidrag anvendt til at skabe en proprietær softwarepakke.
Takket være de positive virkninger af copyleft licens, ER LibreOffice hacker-samfundet vokset støt og - selvom vi er baseret på et flertal af rene frivillige - er sammenlignelig i størrelse med de største open source softwareprojekter. Denne forsikring om uafhængighed og en fremtid for LibreOffice som en fri kontorpakke gør os i stand til at konkurrere med proprietære tilbud.
Brug ODF
ODF er en forkortelse af Open Document Format for kontorprogrammer, også kendt som OpenDocument. Det er et XML-baseret filformat til kontordokumenter, der er udviklet med det formål at give et standard filformat for skrivebordsproduktivitet.ODF blev udviklet af et teknisk udvalg i industrikonsortiet Organisationen for Advancement of Structured Information Standards (OASIS), der er baseret på Suns specifikation for OpenOffice XML. I 2006 ved afslutningen af en langvarig gennemgang, blev ODF godkendt som en ISO / IEC internationale standard under navnet ISO / IEC 26300:2006.
ODF er anerkendt og støttet som en dokumentstandard i flere regeringer, virksomheder, organisationer og software produkter. For eksempel bruger NATO med sine 26 medlemmer ODF som standard for dokumenter.
ODF er det indbyggede filformat i LibreOffice, hvilket også gælder mange andre gratis kontorpakker: AbiWord, Apache OpenOffice, Calligra, Gnumeric og NeoOffice. Desuden er ODF også helt eller delvis understøttet af proprietære kontorpakker.
En åben standard for kontordokumenter repræsenterer en dramatisk forbedring i forhold til ældre proprietære filformater eller pseudostandarder.
I virkeligheden beskytter en åben standard forbrugerne mod følgerne af leverandør lock-in, fordi tilgængeligheden af format specifikationer og den kendsgerning, at standarden ledes af en virkelig uafhængig organisation som OASIS fostrer dokumentfrihed.
ODF-dokumenter vil altid være frigjorte og tilgængelige for alle, fordi de er baseret på åbne specifikationer. Det betyder, at implementering af ODF er en enkel proces, som giver forudsigelige og ensartede resultater uafhængig af softwaren (fordi udviklerne kan stole på de samme offentlige specifikationer, og kan udnytte tilgængeligheden af kildekoden).
Forsøget med at forenkle konceptet at danne et ODF-dokument er nemt - og dermed vil resultatet være forudsigeligt - fordi udviklere kan få adgang til de samme specifikationer, som er nemme at forstå, og de kan benytte de samme værktøjer. Derfor vil det altid være muligt at åbne et ODF-dokument (selv et meget gammel et af slagsen).
Selvfølgelig læser og skriver LibreOffice mange varianter af proprietære dokumenter, for at beskytte brugernes frihed. Disse filerformater bør anvendes til at udveksle indhold med andre brugere, og ikke til at lagre vigtig information.
Brug frie skrifttyper
LibreOffice bruger frie skrifttyper, som kan installeres på din personlige computer uden omkostninger, for at sikre den visuelle konsistens i dokumenter mellem forskellige hardwareplatforme og operativsystemer.Et tekstdokument eller en præsentation, oprettet med LibreOffice, kan åbnes på andre computer ved hjælp af LibreOffice, uafhængigt af platform eller operativsystem. De to dokumenter vil se ens ud, fordi skrifttyperne vil være de samme (mens softwaren vil tage sig af alle andre detaljer, såsom margener, linjeføringer og linieafstand).
I modsætning hertil benytter proprietære kontorpakker ofte deres egne skrifttyper, som almindeligvis erstattet med lignende, men metrisk forskellige skrifttyper, når de åbnes af LibreOffice eller anden software. Dette kan give et visuelt andet resultat end originalen, og giver et problem med interoperabilitet (selv om dokumentets indhold bevares).
Faktisk skaber proprietære skrifttyper et kunstigt kompatibilitetsproblem mellem ellers identiske dokumenter, idet opfattelsen af en visuel forskel overvinder det faktum, at alt indhold er bevaret.
Kombineret med ODF, vil frie skrifttyper bevare ikke kun indholdet, men også det visuelle udseende. Der er flere kilder til frie skrifttyper, som tilbyder et stort udvalg, som alle er i stand til at opfylde din personlige smag: Google Font, med over 630 skrifttypefamilier; Open Font Library, med næsten 400 skrifttypebiblioteker; og Font Squirrel, også med et meget stort udvalg.
Frie skrifttyper forbedrer interoperabiliteten og øge dokumenttroskaben. Derfor bør brugen af dem fremover blive en vane for alle computerbrugere.
Brug skabeloner og typografier
Skabeloner og typografier er den sidste del af et perfekt dokument, fordi de hjælper brugerne i at producere kompatibel standard-XML til at beskrive de forskellige elementer (som titler, undertekster, overskrifter, afsnit, sidehoveder og sidefødder, sidetal celleindhold mv ). Kompatibel standard-XML vil være ekstremt nemt at gengive i den modtagende software, og dette vil resultere i et dokument, der er identisk med det oprindelige.Faktisk har hvert element i dokumentet et XML-tag, såsom <title> eller <text>, der beskriver funktionen. Derudover er der andre tags, som beskriver skrifttype og størrelse, og andre egenskaber såsom tegnets vægt (normal, fed eller kursiv) og linjeføring. Hvis en bruger sletter en skabelon eller et typografielement, vil han også slette det tilhørende XML-tag, som vil blive erstattet af et generisk tag.
Udeladelsen af det rigtige XML-tag vil repræsentere et problem for den modtagende software, som vil forsøge at fortolke det generiske tag i stedet for at gengive det rigtige. Resultatet vil være et dokument, som kan være forskelligt fra det oprindelige dokument.
Konklusion
Ægte dokumentfrihed kan opnås ved hjælp af fri software, åbne dokumentstandarder, frie skrifttyper og standardiserede dokumentskabeloner og typografier. Brugerne bliver nødt til at lære nye vaner, som i fire nemme trin, forbedrer interoperabiliteten med andre brugere, uafhængigt af platform og operativsystem.En lille indsats, for en betydelig forbedring, da resultatet vil være sandt dokument frihed (og gennemsigtig interoperabilitet).
Kilde
Denne artikel er oversat med tilladelse af et blogindlæg af Italo Vignoli. Du kan læse det oprindelige blogindlæg her: http://www.italovignoli.org/2014/03/achieving-document-freedom-easy/Italo Vignoli er marketingsansvarlig for, og medlem af bestyrelsen i, The Document Foundation, og er en af de oprindelige medstiftere af fonden, som står bag LibreOffice.
søndag den 6. april 2014
Windows XP er død
Med mindre du har en mindre formue parat, er din Windows XP computer død. Om ganske få dage slutter supporten fra Microsoft, og det er måske også på tide. Windows XP har været det foretrukne styresystem i mere end et årti, og det med rette. Windows XP er en fantastsik opfindelse, og har klaret opgaven fantastisk.
Men tiden er altså forbi for denne version af Windows. Det er simpelthen for dyrt for Microsoft at fortsætte med at vedligeholde og sikkerhedsopdatere Windows XP.
Desværre er der verden over rigtig mange mennesker, som endnu ikke har forstået budskabet, at Windows XP ikke længere bliver opdateret. Det udsætter de pågældende computere for en sikkerhedsrisiko som er ud over det sædvanlige. Og det betyder øget risiko, ikke bare for de pågældende brugere, men for os alle sammen. Årsagen er, at de tilbageværende Windows XP maskiner (og dem er der desværre fortsat rigtig mange af), da de kan bruges til at angribe din og min computer.
Derfor er det i alles interesse, at vi får alle disse XP-maskiner ud af systemet. De fleste computere er i dag på internettet, hvilket gør dem til en del af internettet. Og en XP-maskine som bare et par timer hver dag er on-line, kan være et vigtigt redskab for IT-kriminelle, som f.eks. kan bruge maskinen til DDOS-angreb på din eller min hjemmeside.
Derfor bør alle med bare en lille smule indsigt i IT, hjælpe svigermor, bedstefar og gamle Ole henne i nr. 9 med at få opgraderet computeren. Det kan f.eks. være i form af at installere Ubuntu Linux i stedet for Windows XP.
Men tiden er altså forbi for denne version af Windows. Det er simpelthen for dyrt for Microsoft at fortsætte med at vedligeholde og sikkerhedsopdatere Windows XP.
Desværre er der verden over rigtig mange mennesker, som endnu ikke har forstået budskabet, at Windows XP ikke længere bliver opdateret. Det udsætter de pågældende computere for en sikkerhedsrisiko som er ud over det sædvanlige. Og det betyder øget risiko, ikke bare for de pågældende brugere, men for os alle sammen. Årsagen er, at de tilbageværende Windows XP maskiner (og dem er der desværre fortsat rigtig mange af), da de kan bruges til at angribe din og min computer.
Derfor er det i alles interesse, at vi får alle disse XP-maskiner ud af systemet. De fleste computere er i dag på internettet, hvilket gør dem til en del af internettet. Og en XP-maskine som bare et par timer hver dag er on-line, kan være et vigtigt redskab for IT-kriminelle, som f.eks. kan bruge maskinen til DDOS-angreb på din eller min hjemmeside.
Derfor bør alle med bare en lille smule indsigt i IT, hjælpe svigermor, bedstefar og gamle Ole henne i nr. 9 med at få opgraderet computeren. Det kan f.eks. være i form af at installere Ubuntu Linux i stedet for Windows XP.
Abonner på:
Opslag (Atom)