Viser opslag med etiketten tilgængelighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tilgængelighed. Vis alle opslag

onsdag den 22. januar 2020

Tilgængelighedskontrol og support til PDF/UA-specifikationer

PDF/UA eller ISO 14289 er en specifikation, der definerer kravene til tilgængelighed i et PDF-dokument. Specifikationen definerer den krævede struktur og formatering af dokumentet (refererer også til WCAG-specifikation fra W3C) og PDF-funktioner, som skal aktiveres eller deaktiveres, så dokumentet er bedre egnet til tilgængelighed (f.eks. Kræves PDF-flag ).

Implementeringen i LibreOffice implementeres i øjeblikket kun for Writer. Det består af to dele:
  1. For det første er det at aktivere PDF/UA-support til PDF-eksport, som skriver et PDF/UA-flag ind i PDF-dokumentet og aktiverer alle de nødvendige funktioner. PDF-eksportdialogen blev udvidet med et afkrydsningsfelt.
  2. Den anden del er en funktionalitet til tilgængelighedskontrol, der gennemgår dokumentstrukturen og samler alle mulige problemer med tilgængelighed. Tilgængelighedskontrollen kan køres manuelt gennem menuen under Værktøjer - Tilgængelighedskontrol, eller den vil blive udløst efter PDF-eksportdialog, hvis PDF/UA-understøttelse er aktiveret. Problemer med tilgængelighed præsenteres i en dialog.
PDF/UA-understøttelsen vil blive implementeret i LibreOffice 7.

Læs mere her (Engelsk): https://tomazvajngerl.blogspot.com/2020/01/accessibility-checker-and-support-for.html

torsdag den 20. juni 2019

Nyt i 6.3: Forbedret tilgængelighed i eksporteret PDF

Der er flere forbedringer til eksport af opmærkede PDF-filer, hvilket forbedrer tilgængeligheden:
  • Bedre opmærkning af punktlister og nummererede lister
  • Eksport af titel og beskrivelse (alt text) for billeder
  • Billeder i sider eller dias som er indsat i baggrunden eksporteres som såkaldte artifacts, og oplæses derfor ikke af således ikke af skærmlæseren.
  • Det er muligt at eksportere til PDF/A-2, hvilket afløser forældet version PDF/A-1.


tirsdag den 8. maj 2018

Godt nyt om tilgængelighed

LibreOffice har, lige som mange open source programmer, stor fokus på tilgængelighed. Tilgængelighed er et begreb, som dækker forskellige tekniske løsninger som sikrer at brugergrænsefladen er maskinlæsbar, primært for blinde brugere, som får teksten på skærmen læst op.

Læs mere om tilgængelighed i LibreOffice her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/tilg%C3%A6ngelighed

Det er som sådan ikke særlig svært at gøre brugergrænsefladen tilgængelig, det vanskelige er at finde de steder, hvor det mangler at blive gjort.

Senest har The Document Foundation bedt det franske firma Hypra om at udvikle et værktøj, som tjekker programmets kildekode for fejl.
Der er med andre ord ikke tale om et værktøj til slutbrugere, men et hjælpeværktøj til udviklerne.
Værktøjet bruges af udviklerne til at tjekke om brugergrænsefladen lever op til kravene til tilgængelighed. Og allerede nu har det vist sig nødvendigt, for en skanning af kildekoden viser problemer med tilgængeligheden i 434 af 981 dialoger. I nogle tilfælde skyldes problemet at der ikke er lavet en relation mellem en etiket og et felt, og andre steder mangler der standard genvejstaster eller forklarende pop-up tekst til knapper.

Resultatet fra den første skanning vil resultere i en række små "easy hacks" (lette programmeringsopgaver for begyndere) og på sigt skal al ny og ændret kode skulle skannes før det bliver godkendt.

mandag den 8. maj 2017

Fire spændende tilbud (udbud) fra LibreOffice

The Document Foundation modtager mange mindre pengedonationer, hvilket betyder at der dels er mulighed for at aflønne fast personale, men og for, fra tid til anden, at udbyde konkrete udviklingsopgaver til udviklerne. Der er typisk tale om større afgrænsede  udviklingsprojekter, hvor det frivillige fællesskab ikke har været i stand til at løfte opgaven. Opgaverne kan løses af individuelle freelance udviklere, eller af firmaer. Dog er det en fælles forudsætning, at de der byder ind på opgaverne, allerede er en del af fællesskabet som bidragsydere.

Der er netop åbnet for ikke mindre end fire sådanne projekter:

1) Tender to Implement Accessibility Improvements

Opgavens hovedformål er at udvikle en måde hvormed man kan gennemgå samtlige dialoger i LibreOffice for at identificere hvilke der ikke understøtter tilgængelighed. Metoden skal anvendes på de eksisterende dialoger, men også sikre at alle fremtidige dialoger understøtter tilgængelighed.

2) Tender to improve image handling in LibreOffice

Opgaven består i at implementere en række specificerede mekanismer, som samlet og hver for sig, skal gøre håndtering af indlejrede billeder i LibreOffice.

3) Tender to deprecate LibreOffice’s SVG filter in favour of SVGIO

Opgaven består i al korthed at udskifte den nuværende måde at håndtere SVG-filer med en standardmetode, kaldet SVGIO.

4) Tender to implement HSQLDB binary format import in LibreOffice

Opgaven går ud på at udskifte den eksisterende Javabaserede HSQLDB-implementering med Firebird.

Du kan læse flere detaljer om de enkelte opgaver på The Document Foundations blog, som der er links til herunder.

Giv et bidrag til The Document Foundation: https://donate.libreoffice.org/
Tender to Implement Accessibility Improvements: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/04/27/tender-accessibility/
Tender to improve image handling in LibreOffice: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/05/02/tender-improve-image-handling-libreoffice-201705-01/
Tender to deprecate LibreOffice’s SVG filter in favour: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/05/03/tender-deprecate-libreoffices-svg-filter-favour-svgio-201705-02/
Tender to implement HSQLDB binary format import in LibreOffice: https://blog.documentfoundation.org/blog/2017/05/04/tender-implement-hsqldb-binary-format-import-libreoffice-201705-03/

lørdag den 31. maj 2014

Tilgængelighed

I LibreOffice er tilgængelighed vigtigt. Tilgængelighed er i denne sammenhæng, muligheden for at benytter programmet uden nødvendigvis at benytte skærm, mus og traditionelt tastatur. Funktionerne er specifikt målrettet mod handicappede, primært blinde og svagtseende.

Tilgængelighed er en vanskelig disciplin, og kun de færreste programmer har fuldt tilgængelighed, og LibreOffice er da heller ikke perfekt på området.

På Windows er IAccessible2 nu den eneste mulighed, og det er ikke længere muligt at benytte den tidligere benyttede Java Accessibility Bridge. Baggrunden er, at LibreOffice har besluttet at konsolidere indsatsen på en enkelt teknologi, hvilket altså er "IAccessible2".

Læs mere om tilgængelighed i version 4.3 her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/4.3#Accessibility
Læs mere om tilgængelighed i LibreOffice her: https://wiki.documentfoundation.org/Accessibility og her: http://www.libreoffice.org/get-help/accessibility/