Viser opslag med etiketten Kommentarer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kommentarer. Vis alle opslag

søndag den 8. september 2019

Kommentarer i Writer

Kommentarfunktionen i tekstbehandlingsprogrammet Writer er for mange en vigtig og meget brugt funktion, specielt hvis man samarbejder om et dokument.

I LibreOffice 6.4 får du mulighed for at markere en kommentar som løst.

På den måde kan du bearbejde kommentarerne en for en, og markere dem som løst efterhånden som du bearbejder dem. På den måde bliver kommentarerne en slags opgaveliste.

Løste kommentarer vises som udgangspunkt ikke i panelet til højre, men du kan vælge at vise både løste og uløste kommentarer.



søndag den 25. maj 2014

Kommentarer

Hvis du bruger kommentarer i LibreOffice Writer, kan du glæde dig til den kommende version 4.3. Version 4.3 forventes at blive frigivet i slutningen af Juli i år.

I Writer er det nu muligt at oprette kommentarer, som overlapper hinanden. Og funktionen er kompatibel med Word.

Skal du udskrive et dokument med kommentarer, kan du nu få dem udskrevet i venstre margin, som de vises på skærmen. Dette er en længe ventet mulighed. Se også http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/04/nye-funktioner-udskriv-kommentarer.html

Du kan nu formatere alle kommentarer samlet, f.eks. hvis du gerne vil benytte en anden skrifttype, eller skriftfarve.

torsdag den 17. april 2014

Nye funktioner: Udskriv kommentarer

LibreOffice udkommer med nye funktioner hvert halve år, og hver gang kommer der nye spændede funktioner og designændringer. Det er altid spændende at se hvad der kommer af nye funktioner i næste version.

Allerede nu er de første forbedringer offentliggjort, og hvis du vil prøve dem af, kan du dag for dag følge udviklingen ved at downloade en testversion af LibreOffice. Der bliver hver eneste dag lavet en version af fremdriften siden dagen før. Test versionen er dog ikke oversat til dansk.

En af de ting vi kan se frem til i version 4.3, er muligheden for at udskrive kommentarer i højre side, på samme måde som de vises på skærmen. Det har indtil nu været en svaghed i LibreOffice, at kommentarer kun kunne udskrives efter hver side eller i bunden af dokumentet. Men nu bliver det altså muligt at udskrive kommentarer som de vises, og på samme måde som i Word.