Denne artikel var at læse i nyhedsbrevet 1. marts 2010:
Ifølge en markedsanalyse foretaget af firmaet Webmasterpro indtager OpenOffice.org 14% af det danske marked for kontorsoftware. Analysen er behæftet med nogen usikkerhed, hvilket analyseinstituttet også selv gør opmærksom på.
De 534.000 brugere i Danmark er muligvis lidt i overkanten, men set over en seks måneder (det svarer til en feature-release og en bugfix-release), har vi ca. 450.000 downloads.
Lad os for en stund antage at andelen er 10%.
Konkurrencestyrelsen udgav sidste år en rapport i forbindelse med Folketingets beslutning om brugen af åbne standarder. Af rapporten fremgik det, at den samlede værdi af markedet for kontorsoftware udgør 800 mio. årligt.
Vi kan altså udlede, at OpenOffice.org har en værdi på ikke mindre en 80 mio. kroner om året (10% af 800 mio.).
Det er ikke omsætning eller indtjening, men hvilken betydning har det for samfundet?
Konkurrencestyrelsen: Fakta om markedet for kontorsoftware: http://www.konkurrencestyrelsen.dk/service-menu/presserum/pressearkiv/presse-2009/konkurrencestyrelsen-anbefaler-fortsat-brug-af-alle-aabne-standarder-for-kontorsoftware-i-det-offentlige/fakta-om-markedet-for-kontorsoftware/
Her kan du læse artikler fra LibreOffice i Danmarks månedlige nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til nyhedsbrev+subscribe@da.libreoffice.org
Viser opslag med etiketten arkivet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arkivet. Vis alle opslag
mandag den 2. marts 2020
søndag den 3. november 2019
Dokumenter (Fra arkivet november 2009)
Denne artikel er fra nyhedsbrevet i november 2009:
Dokumenter
Skal vi ikke være enige om, at hverken Wordfiler eller OpenOffice.org filer egner sig til at sende og arkivere dokumenter?Nu har selveste Folketingets Ombudsmand også konstateret, idet han udtaler at
”Man kan komme til at ændre indholdet, så man kan ikke være sikker på validiteten”.
Word-dokumenter i en klagesag skiftede dato, hver gang dokumentet blev åbnet og gemt. Derfor bør myndighederne lade være med at bruge formater, som er lette at redigere i.
Efter min mening er der her tale om et
eksempel på fuldstændig latterlig uvidenhed og udtryk for mangel på
helt basale IT-kompetencer. Hvis man bare har fulgt en lille smule
med i debatten om dokumentformater i det offentlige, er det
netop understreget at redigerbare filtyper er til – dokumenter der
skal redigeres.
Filformatet PDF er helt officielt godkendt som en accepteret standard for afsluttede dokumenter.
Filformatet PDF er helt officielt godkendt som en accepteret standard for afsluttede dokumenter.
Ombudsmanden: Word-filer dur ikke til klagesager
|
|
Folketingets ombudsmand
|
Folketingets udvalgsarbejde
Det var meningen at Folketingets skulle have afsluttet debatten om dokumentformater og dokumentudveksling umiddelbart før efterårsferien.Det endte, endnu en gang med, at Folketinget udskød den endelige beslutning.
It-ordførere: Midlertidig våbenhvile i
dokumentformatkrigen
|
Fakta
Fra Konkurrencestyrelsens rapport...
På den danske del af markedet
afsættes årligt ca. 1,25 mio. kontorpakker. I 2006 var omsætningen
på kontorsoftware på ca. 800 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,5
pct. af den samlede omsætning på it-området i Danmark. Afsætningen
fordeler sig på ca. ¼ til privatkunder og små virksomheder,
som anskaffer kontorpakker enkeltvis, og ca. ¾ til erhvervskunder,
som anskaffer et antal kontorpakker.
Og videre...
Markedet er i høj grad
domineret af Microsoft, som skønnes at have en markedsandel på
mindst 90 pct. Da erhvervskunderne står for ¾ af alle
anskaffelser af kontorpakker, betyder det, at ca. ⅔ af alle
kontorpakker i Danmark afsættes iht. Microsofts
erhvervskundeaftaler, som på forskellig vis tilskynder
kunderne til at købe mere og til at blive hos Microsoft.
Desværre er debatten i medierne endt med fuldstændig hæmningsløs mudderkastning og personlige angreb. Ærgerligt at en god diskussion skal ende på den måde, bare fordi der er 800 mio. kroner på spil.
mandag den 9. september 2019
TIP: Fodnoternes udseende
Fra arkivet:Når du opretter fodnoter i et tekstdokument vil der blive lavet en linje i bunden af dokumentet og fodnoterne kan så skrives under denne linje. Du kan ændre linjen ved hjælp af sidetypografien Fodnote, hvor sidste fane. Her kan du ændre placering, vægt, længde og afstand til fodnoteindholdet. Hvis ikke ændringerne er synlige i dokumentet, skal du sætte markøren i fodnotens indholdet og dobbeltklikke på sidetypografien Fodnote.
Denne artikel blev bragt første gang i september 2009:
Ved hjælp af afsnitstypografien Fodnote, kan du ændre udseendet af de enkelte fodnoter, f.eks. kant og skrifttype.
Abonner på:
Opslag (Atom)
