Internationalt: Frankrig

Som jeg tidligere har skrevet, har parlamentsmedlemmet Isabelle Attard fra partiet ”De Grønne” bedt den franske regering gøre rede for, i hvilket omfang ministerier og styrelser benytter open source software.

Svarene begynder at komme, og nogle er mere detaljerede end andre.

Bland andet svarer undervisningsministeriet at...

• ...Ministeriet selv har brugt Linux i mere end et årti: Serviceafdelingen hoster mere end 4.000 Linux-servere LibreOffice bruges af alle lærere.

Økonomi- og Indenrigsministeriet svarer blandt andet:

• ...Siden 2003 har afdelingen General Directorate of Customs and Excise brugt open source kontorpakke.

Læs mere (på engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/ministries-france-detail-use-and-plans-free-software

Internationalt: Spanien

Den Spanske region Valencia har gennemført skiftet til LibreOffice. Regionens IT-afdeling har annonceret at LibreOffice nu er installeret på samtlige 120.000 computere i administrationen, skoler og i retssystemet. Skiftet vil spare regionen for licensopmkostninger på ca. 1.5 million om året.

Læs mere (på engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/valencia-region-government-completes-switch-libreoffice

Hvad er open source?

Open source er et begreb, som betegner et produkt, hvor det grundlæggende design er offentligt tilgængelig.

Oprindeligt var det alene betegnelsen for en bestemt type software, men begrebet dækker efterhånden også mange andre ting, som f.eks, hardware og design. Overordnet er der tale om en måde at arbejde på, hvor værdier som ”deling”, ”samarbejde”, ”deltagelse”, ”gennemsigtighed”, ”meritokrati” og ”fællesskab” er i højsædet.

Hvad er open source software

Open souce software[1] er betegnelsen for software, hvor kildekoden[2] er tilgængelig for offentligheden, og hvor enhver har mulighed for (og ret til) at forbedre og distribuere programmet.

Kildekoden er en del af programmet som de fleste brugere aldrig ser og ikke interesserer sig for. Man kan populært sige, at kildekoden er opskriften til et program. Programmører kan til gengæld se hvordan programmet fungerer, og desuden foretage ændringer i koden.

Hvad er specielt for open source?

Alle programmer er bygget med kildekode, men mange leverandører sælger deres software uden at give kunderne mulighed for at se eller få kontrol over kildekoden. Leverandøren holder altså kildekoden for sig selv. Denne type software kaldes ”proprietær” eller ”closed source” fordi kildekoden er leverandørens ejendom, og leverandøren er den eneste som på lovlig vis, kan kopiere eller ændre i programkoden. Microsoft Office og Adobe Photoshop er eksempler på denne type software. For at opnå ret til at benytte proprietær software, skal brugeren erklære sig enig i betingelserne (underskrive en licenserklæring eller EULA[3]) og normalt (men ikke altid) betale for retten til at benytte programmet.

Open source software adskiller sig ved at kildekoden er gjort tilgængelig for alle. Eksempler på denne type programmer er kontorpakken LibreOffice og billedbehandlingsprogrammet GIMP. Som med proprietær software skal brugeren erklære sig enig i licensbetingelserne, men betingelserne adskille sig grundlæggende fra proprietær software. Open source licenser opfordrer nemlig til at programmet videredistribueres og deles med andre. Desuden opfordres brugeren til at bidrage til udviklingen ved f.eks. at foretage ændringer og forbedringer og levere disse forbedringer tilbage til det oprindelige produkt. Hvis brugeren udfører forbedringer, som alene er til eget brug, er der ingen forpligtelser i forhold til licensen. Hvis brugeren derimod distribuerer sine forbedringer til andre, skal det ske i overensstemmelse med den oprindelige licens. Der er forskellige open source licenser, som hver i sær har forskellige vilkår for videredistribution. F.eks. er der mange open source licenser, hvor brugeren kun må distribuere forbedringer, såfremt det sker på samme eller mindst lige så restriktive vilkår som den oprindelige kildekode blev distribueret med. Dette kaldes copyleft[4]. Organisationen Open Source Initiative har lavet en definition[5] af, hvad open source software er:

”Open source betyder ikke bare at du har ret til kildekoden og ret til at benytte programmet. Det betyder også at du har ret til at ændre koden efter dit behov, men du har ikke ret til at forhindre andre i at gøre det samme.”

Hvorfor er open source at foretrække?

Først og fremmest fordi du har kontrol over programmet. Du kan se præcist hvordan det virker, og dermed sikre dig, at programmet ikke gør noget, som du som bruger ikke ønsker det skal gøre.

En anden bevæggrund kan være, at programmet er mere sikkert, netop fordi du kan sikre dig præcist hvordan det fungerer. Desuden – fordi alle har adgang til kildekoden – viser det sig, at open source programmer ofte bliver opdateret hurtigere end proprietær software. Rationalet er, at hvis der er svagheder vil det sandsynligvis blive opdaget af en af de programmører, som kigger i koden. Det vil også være umuligt at ”skjule” fjendtlige funktioner, f.eks. spionprogrammer eller virus.

Mange som vælger at benytte open source software gør det af den grund, at de vil sikre sig imod at en enkelt leverandør pludseligt kan afskære dig fra at benytte programmet, eller måske sætte prisen for programmet op. Det beskytter også imod konsekvenserne af, at leverandøren af programmet eventuelt skulle gå konkurs. Hvis det skulle ske, kan brugerne blot – med kildekoden i hånden – bede en anden leverandør om at tage over.

Det er ikke alle brugere, som er kvalificerede til selv at forbedre programmet, men det kan ske via 3. parts leverandører, som har specialiseret sig i at forbedre open source programmer på vegne af sine kunder.

Er open source software gratis?

Normalt er open source software gratis, idet de fleste open source projekter gratis tilbyder installationsfiler. Men grundlæggende er det kun kildekoden der er gratis, og i visse specielle situationer, kan der være en udgift med at få kildekoden konverteret (kompileret[6]) til et program.
Som privatperson vil de fleste opleve at det er gratis at benytte open source software.

Men hvis en virksomhed, organisation eller offentlig myndighed ønsker at benytte open source software, opstår der et ”problem” i forhold til ansvaret. Når en kunde køber et stykke proprietært software, indgår virksomheden en kontrakt med en leverandør, og opnår derved visse rettigheder, f.eks. hvis der er fejl i programmet. Disse rettigheder du man ikke, når du bruger open source software. Du har ikke betalt for programmet og du har ikke indgået en aftale med programmøren. Derfor har du ikke krav på at få rettet evt. fejl. Dette forhold kan for nogle kunder være alvorligt, specielt hvis det er et ”kritisk” system.

Forholdet kan uden problemer løses ved at tegne en service- og supportkontrakt med en 3. parts leverandører, som har specialiseret sig i at yde denne service til sine kunder.

Kilde

Denne artikel er en oversættelse og omskrivning af artiklen ”What is open source”[7] som er licenseret som Creative Commons.

Henvisninger

1. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Open_source
2. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Kildekode
3. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/EULA
4. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Copyleft
5. The Open Source Definition: http://opensource.org/docs/osd
6. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Compiler
7. What is open source? https://opensource.com/resources/what-open-source 

LibreOffice 4.1

København, Torsdag den 25. Juli 2013

LibreOffice 4.1.0 – et vendepunkt for bedre interoperabilitet

LibreOffice 4.1 er den 6. version siden LibreOffice blev præsenteret første gang, den 28 September 2010. Programmet kan downloades til Windows, Mac og Linux her: https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/ 

Endnu en gang præsenterer The Document Foundation en kontorpakke med et væld af nye funktioner. Samarbejde med andre kontorprogrammer og håndtering af forældede dokumentformater er et af fokusområderne i LibreOffice og den overordnede vigtigste nyhed er summen af en lang række forbedringer til integrationen med blandt andet Microsoft Office.

Blandt de vigtigste konkrete nyheder er: 

1. Mulighed for at indlejre skrifttyper i dokumenter 
2. Store forbedringer i integrationen med Microsoft Office, herunder import og eksport af regnearksfunktioner, som er nye i Excel 2013.
3. Mærkbare hastighedsforbedringer både ved programstart og indlæsning af f.eks. store regneark.
4. Forbedringer til brugergrænsefladen, f.eks. lettere håndtering af kommentarer .
5. Ny funktion, hvor en serie af billeder kan danne et komplet fotoalbum som præsentation 
6. Diagrammer kan eksporteres separat som ODF diagramfil (.odc) eller som grafikfil, f.eks. PDF eller SVG. 

Se en oversigt over forbedringerne her: https://da.libreoffice.org/om-libreoffice/features/ 

LibreOffice 4.1 arver endvidere visse features fra Apache Open Office, heriblandt sidepanelet fra IBM Lotus Symphony, hvilket dog foreløbigt betragtes som en eksperimentel funktion, som udviklerne endnu ikke er helt færdig med at integrere i LibreOffice.

Den tidligere frigivne version 3.6.7 bliver den sidste version i 3.6-rækken, og version 4.0 betragtes nu som den "konservative" og mest stabile version af LibreOffice. Den aktuelle version 4.1 er stabil, men egner sig endnu ikke til professionelt brug i større installationer. Første bug-fix er planlagt til at blive frigivet om en måned.

Om to måneder, den 25. september, afholdes den tredje årlige konference for udviklere I Italien. I år er det universitetet i Milano som stiller faciliteter til rådighed. Læs mere om konferencen her: http://conference.libreoffice.org/2013/en.

Om LibreOffice

LibreOffice er den frie open source kontorpakke til Windows, Mac og Linux, der giver dig seks funktionsrige programmer til alle dine behov inden for dokumentproduktion- og databehandling: Writer, Calc, Impress, Draw, Math og Base.

LibreOffice er det perfekte valg til private brugere, virksomheder, skoler, forvaltninger og andre organisationer, fordi den giver dig alle de funktioner, du har brug for. LibreOffice er let at installere og bruge på alle større operativsystemer og på en bred vifte af hardware. 

LibreOffice er et fællesskabsdrevet og brugercentreret open source projekt. Det vil altid være gratis og open source, så du har den bedste garanti for ubegrænset, langsigtet adgang til softwaren og dermed til dine filer. 

Om The Document Foundation

The Document Foundation er en uafhængig fond, stiftet i Tyskland af førende medlemmer af fællesskabet bag OpenOffice.org. Fonden bygger videre på fundamentet af ti års arbejde i fællesskabet. 

Den blev oprettet i troen på, at den kultur der kommer ud af en uafhængig fond, bringer det bedste frem i bidragydere og vil levere den bedste software til brugerne. Det er frit for enhver, der er enig med vores grundlæggende værdier, at bidrage til vores aktiviteter. Fonden byder firmaer, institutioner og organisationer velkommen til at deltage, fx ved at sponsorere personer til at arbejde som bidragydere i fællesskabet. 

Fejlrettelser

Hvor mange fejl der reelt er rettet i LibreOffice er svært at sige. Det skyldes at ikke alle fejl er registreret i samme issue tracker. LibreOffice har sin egen centralle (bugzilla), men de forskellige bidragsydere og Linuxdistributioner har deres egne. Derudover er mange fejl registreret flere gange.

Men kigger vi alene på LibreOffice's egen issue tracker får vi et nogenlunde overblik:
Per 23/7 2013 er der løst 12.596 fejlrapporter:

• 4.389 rapporter er lukket af udviklere med status "LØST"
• 2.123 rapporter er lukket af QA-teamet med en anden status
• 3.003 rapporter blev identificeret som gengangere
• 3.081 rapporter blev annulleret af en eller anden årsag

Alene i LibreOffice 4 er der rettet næsten 400 fejl.

Kilde. http://skyfromme.wordpress.com/2013/07/24/bugs-and-fixes-in-libreoffice-beyond-the-3-6-series/

Jeg tror i øvrigt at vi i RC-fasen denne gang har sat en verdensrekord ved 4.1.0 RC4.

I RC3 blev konstateret to alvorlige fejl, som blev klassificeret som stop-fejl, altså fejl, som forhindrer at version 4.1 kan releases.

Løsningerne blev lagt i kildekoden d. 23. Juli 10:41:08, hvorefter kompileringen blev startet. Mac-versionen var den der først blev færdig og 14:37:00 var kompileringen afsluttet. Efter en hurtig smoke-test blev forhåndsannoncering sendt ud og spejling påbegyndte den 24 Jul 2013 00:16:47. Allerede kl. 08:28:05 var spejlingen afsluttet og der blev udsendt en officiel annoncering.

Fra start til slut mindre end 22 timer fra kompileringen blev startet til alle spejlservere var opdateret.

Bruxelles skoler bruger også open source

Studerende og lærere på 160 gymnasieskoler i Bruxelles regionen er begyndt at benytte open source software. Siden April måned har regionens IT-afdeling hjulpet skolerne med at modernisere computere, klasselokaler, elektroniske tavler og netværk. Projektet indeholder også et skifte til open source baserede programmer som LibreOffice og Thunderbird (e-mail).

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/open-source-tablets-and-pcs-schools-brussels-region

Sjældent brugt: Detektiv

Jo den er god nok, der er en detektiv i LibreOffice - i regnearksprogrammet. Detektiven kaldes også nogle gange sporing.

Sporing kan du bruge til at få et visuelt overblik over cellereferencer i dit regneark. Funktioner - Detektiv - ...

Detektiven består af følgende funktioner:

• Spor overordnede
• Fjern overordnede spor
• Spor underordnede
• Fjern underordnede spor
• Fjern alle spor
• Spor fejl
• Marker ugyldige data
• Opdater spor
• Opdater automatisk
• Udfyldningstilstand

Hvis du placerer markøren i en celle, som indeholder en beregning eller reference til andre celler, og vælger Spor overordnede, vil du se pile fra de celler, som funktionen eller referencen kommer fra. Omvendt kan du placere markøren i en celle, som der et andet sted henvises til. Herefter vil Spor underordnede vise pile til alle de celler, som refererer til den markerede celle.

Hvis du skal bruge flere sporinger, kan du med fordel benytte funktionen Udfyldningstilstand, hvor du kan pege på flere celler i regnearket, og finde spor.

Hvis du har en beregning eller reference, som resulterer i en fejl, f.eks. '#NAVN', kan du markere cellen og vælge Spor fejl, som vil vise pile til de celler, som forårsager  fejlen. Det kan f.eks. være en forkert henvisning eller ugyldige beregninger eller lignende.

Marker ugyldige data, markerer alle celler, hvor data ikke stemmer overens med de valideringsregler, som er registreret under Data - Validitet...