Viser opslag med etiketten download. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten download. Vis alle opslag

torsdag den 1. december 2016

Advarsel

Download aldrig LibreOffice fra andre hjemmesider en LibreOffice.org!

Vi har konstateret, at forskellige firmaer, nyhedsmedier og downloadsider tilbyder LibreOffice gratis, men det er ikke LibreOffice du downloader.

I stedet downloader du et program, som automatisk, og uden at spørge dig, installerer ekstra værktøjslinjer til din internetbrowser og muligvis også andre uønskede programmer.

LibreOffice bør ikke downloades fra andre steder end vores egen hjemmeside https://da.libreoffice.org

tirsdag den 7. juli 2015

Advarsel: Undgå at downloade programmer fra SourceForge

For et par år siden var SourceForge et af få steder, hvor vi tillidsfuldt kunne hente god open source software og med sikkerhed for, at det var "rene" programmer. I 2012 købe Dice Holdings dog SourceForge og implementerede en ny mulighed for programejerne (de communities som benyttede SourceForge). De kunne tjene penge på at lade SourceForge pakke programmerne sammen med uønskede programmer, så som f.eks. ekstra søgebjælker til din browser eller lignende. Det var dog en valgfri mulighed.

Nu har det vist sig, at alle de projekter som vælger at forlade SourceForge til fordel for andre download sider, bliver taget som gidsler. SourceForge overtager nemlig deres konto, og pakker selvsamme software ind i deres egen installationspakke, og genåbner for download. Altså selvom det pågældende projekt officielt har forladt SourceForge.

Det gælder f.eks. for grafikprogrammet GIMP, som har klaget over den behandling de har fået: https://mail.gnome.org/archives/gimp-developer-list/2015-May/msg00144.html

SourceForge lover i betingelserne deres "kunder" ikke at bundte anden software sammen med de pågældende programmer, men SourceForge mener åbenbart at de projekter som forlader dem, ikke har krav på at betingelserne efterfølgende bliver overholdt.

Derfor: Undgå at downloade programmer fra SourceForge. Du risikerer at få installeret software på din computer, som du ikke har bedt om, og som du kan have svært ved at slippe af med igen.

mandag den 30. juni 2014

Nyhedsbrevet i PDF-format

Ved de seneste par udgivelser af nyhedsbrevet har PDF-versionen været placeret på en anden server end sædvanligt. Det skyldes tekniske vanskeligheder med vores supportforum.

PDF-filerne ligger på min personlige Amazon-server, som jeg desværre ikke har et gyldigt webcertifikat til. Derfor får du en sikkerhedsadvarsel, når du forsøger at hente PDF-versionen. Det beklager jeg, og jeg håber at vi hurtigst muligt kan finde en langsigtet løsning på problemet.

Det er også muligt at hente PDF-versionen fra Issuu, men det kræver at du har et brugernavn og logger ind først. Herefter skal du klikke på "Share" og under visningsvinduet vælge "Download".