Viser opslag med etiketten Specialtegn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Specialtegn. Vis alle opslag

mandag den 8. maj 2017

Årets Google Summer of Code er skudt i gang


Også i 2017 har LibreOffice engageret sig i GSoC, som er et program Google laver for studerende. Pointen er at Google betaler de studerende løn for at arbejde for et open source projekt hen over sommerperioden. Til gengæld skal projekterne (altså LibreOffice) stille et mentorprogram til de studerendes rådighed. LibreOffice har efterhånden fået opbygget en stab af rigtig gode mentorer.

Her kan du læse tidligere artikler om emnet: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Google%20Summer%20of%20Code

I år er de blandt andet en række projekter, som omhandler forbedring af brugergrænsefladen (UX-projekter).

Et par af dem er:

Forbedre brugervenligheden for dialogen Indsæt specialtegn




Forbedring og videreudvikling af Notebook bar




Omdefinere dialogen Funktioner - Tilpas



Du kan læse mere om de tre UX-projekter på desing-teamets blog: https://design.blog.documentfoundation.org/2017/05/06/welcome-gsoc17-students/
Du kan læse om alle LibreOffice's GSoC-projekter her: https://summerofcode.withgoogle.com/organizations/5939192057036800/

mandag den 9. november 2015

Nyt i 5.1: Unicode tegn

Du kan indsætte specialtegn med Indsæt - Specialtegn og så finde tegnet i dialogen. I nogle tilfælde er det dog ikke hensigtsmæssigt at skulle bladre igennem adskille sider med tegn, og hvor tegnkoden er den helt korrekte.

Fra og med LibreOffice 5.1 er det muligt at indsætte tegn ved at indtaste unicode-værdien (f.eks. 26F9). Indtaster du 26F9 og benytter genvejen ALT+x, vil tegnet blive oversat til det tilsvarende unicode tegn (U+26F9) som ser sådan ud: ⛹.

Eller hvad siger du til 266B (♫).

Muligheden for at indsætte unicode tegn findes i alle moduler, herunder Writer, Calc Impress og Draw.

Du kan finde alle unicode tegn her: http://unicode-table.com/en/