Viser opslag med etiketten LibreOffice4Android. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten LibreOffice4Android. Vis alle opslag

onsdag den 20. maj 2015

LibreOffice til Android - nu med redigeringsfunktion


Arbejdet med at udvikle en rigtig LibreOffice-version til Android går fremad.

En version som kan vise dokumenter på tablet og telefon kan hentes fra Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.collabora.libreoffice

Hvis du gerne vil eksperimentere, og er lidt fingerfærdig, kan du hente en beta-version, hvor enkelte redigeringsfaciliteter er tilgængelige, kan du downloade og installere apk-filen her: http://dev-builds.libreoffice.org/daily/master/Android-ARM@24-Bytemark-Hosting/current/

For at få redigeringsfunktionerne aktiveret, skal du lige forbi indstillingerne, hvor du skal sætte App'en i "Experimental Mode".



Herefter er det bare at gå i gang...

Først lidt tekstbehandling:



Og lidt regneark:



tirsdag den 21. april 2015

LibreOffice til Android

Endnu en gang er der nyt fra udviklerne om LibreOffice til Android. Jeg har tidligere skrevet om emnet ad flere omgange her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/LibreOffice%20til%20Android

Som LibreOffice til PC, har LibreOffice til Android separate komponenter til forskellige opgavetyper. Versionen til Android kommer til at indeholde Writer, Calc, Draw, og Impress.

Alle komponenter har følgende features:
  • Tekstredigering vha. on-screen tastatur
  • Simpel tekstformatering med fed, kursiv, understregning og gennemstregning
  • Tekstmarkering ved at markere og holde markeringen (langt tryk)
  • Let størrelsesjustering af billeder ved at trykke for at markere, og derefter trække i håndtag i hjørnerne
  • Visning i høj kvalitet af en lang række filtyper, heribalndt ODF, OOXML, og MS Office filformater (både binære og rtf)
  • Tryk for at åbne en-screen tastaturet for hurtigt at skifte fra visning til redigering
  • Blød rulning mellem flere sider

Hvis du er interesseret i at vide mere om detaljerne, blandt andet om hvordan udviklerne kombinerer tre forskellige teknologier til at få løsningen til at fungere, eller hvis du vil læse flere detaljer om hvilke features vi kan forvente, kan du læse mere her: https://libreoffice-from-collabora.com/android-editor-prototype/


torsdag den 29. januar 2015

LibreOffice for Android

Første version af LibreOffice for Android er frigivet i en beta-version.
Der er tale om en dokumentfremviser, så du f.eks. kan åbne vedhæftede ODF-filer på din telefon eller tablet. Med app'en kan du fremvise tekstdokumenter, regneark, præsentationer og tegninger.



Læs mere om app'en her: http://blog.documentfoundation.org/2015/01/21/libreoffice-viewer-for-android/
Hent app'en gratis i Google Play Butik her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.collabora.libreoffice

LibreOffice Viewer (Beta) er udviklet af det britiske firma Collabora med støtte fra firmaet SMOOSE. Den er bygget på grundlæggende arbejde af medlemmer af LibreOffice fællesskabet, SUSE, og Mozilla Corporation, med yderligere programmeringshjælp fra Jacobo Aragunde fra Igalia, samt Andrzej Hunt og Ian Billet som del af Google Summer of Code.


Kun visning

Denne version, som altså kun kan vise dokumenter, forventes at blive frigivet i en endelig version i løbet af marts måned i år.

Samtidig har The Document Foundation offentliggjort resultatet af et udbud, hvor foreløbigt tre ud af fire områder er tildelt to firmaer. Udbuddet skal samlet set skabe grundlaget for en komplet Android-version af LibreOffice, herunder adgang til forskellige cloud-services.

Det endelige resultat af det samlede udbud forventes at blive offentliggjort i slutningen af marts 2015.

The Document Foundation vil løbende offentliggøre beta-versioner af den samlede løsning, så snart udviklingsarbejdet kommer i gang.

Udviklingen finansieres af The Document Foundation, og er kun muligt takket være de mange donationer til fonden.

Læs mere om udbuddet her: http://blog.documentfoundation.org/2015/01/27/the-document-foundation-announces-the-results-of-the-android-tender/
Du kan donere til The Document Foundation her: http://donate.libreoffice.org/

mandag den 8. september 2014

LibreOffice til Android (LibreOffice4Android)

Udviklingen af en Android-version skrider langsomt frem. Foreløbigt er der lavet en viewer (fremviser) som kan vise regneark, præsentationer og tegninger.

På konferencen i Bern blev løsningen vist frem, og det ser rigtig godt ud. Faktisk forventer udviklerne, at resultatet vil være klar til at blive taget i brug i midten af februar.

Mere information: http://linuxg.net/libreoffice-for-android-should-be-ready-for-usage-starting-with-february-2015/

Præsentation fra LibreOffice konferencen: http://www.ahunt.org/wp-content/uploads/2014/09/bern14_ahunt_calcimpress_tiled.pdf

Samtidig har The Document Foundation valgt at investere kontant i videreudvikling, dvs. gøre løsningen i stand til at redigere i LibreOfice dokumenter på Android. Konkret er det sket ved at offentliggøre et miniudbud, hvor typisk freelance programmører og mindre IT-virksomheder inviteres til at byde på opgaven. Interesserede kan læse mere her: http://blog.documentfoundation.org/2014/09/04/tender-for-base-framework-for-an-android-version-of-libreoffice-with-basic-editing-capabilities-201409-01/ . Udbudet udløber 6. oktober.