Om Open Source – Free software?

I de tidligere artikel om open source har jeg beskrevet de grundlæggende principper, som ligger til grund for open source. Men efterhånden som jeg er dykket længere ned i materialet, viser det sig at være en lille smule mere kompliceret end som så. Eller måske er det i virkeligheden slet ikke så kompliceret endda.

Du kan læse de to tidligere artikler her:
Hvad er open source: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/07/hvad-er-open-source.html
Om Open Source – Fri software? : http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/08/om-open-source-fri-software.html

Jeg vil i denne artikel komme ind på et forhold, som man af og til møder i diskussionen om open source software, nemlig begrebet Copyleft, eller forskellen mellem ”restriktiv licens” og ”Ikke-restriktiv licens” og hvilken betydning det har.

Copyleft

Copyleft software er fri software, hvis distributionsvilkår sikrer, at alle kopier af alle versioner bærer mere eller mindre de samme distributionsvilkår. Det betyder for eksempel at copyleft -licenser generelt ikke tillader at afledte værker tilføje yderligere krav til softwaren.

Copyleft kan gradbøjes og de restriktive (stærke) copyleft licenser såsom GPL version 3, blokere for at koden kan ende som en del af proprietær software. De eftergivende (svage) copyleft licenser tillader at koden kan ende som en del af proprietær software.

Læg specielt mærke til, at det ikke er enten eller, men typisk et eller andet sted midt i mellem yderpunkterne.

En særlig type af copyleft-licenser giver anledning til større overvejelser, idet de fortolker begrebet ”brugere” meget firkantet. Normalt er en bruger, den person, som installerer og bruger det installerede program. Fortolkningen opstår i det øjeblik, der er tale om en webtjeneste, hvor de sædvanlige licenser ikke betragter licensen ”udløst” for brugere af tjenesten. Således udløses  copyleft-betingelserne ikke automatisk overfor de daglige brugere. Koden kan derfor– selv i ændret udgave – anvendes i forbindelse med drift af tjenester på nettet, uden at koden skal gøres tilgængelig. Det såkaldte ASP-loophole.

Derimod indeholder AGPL-licensen og andre open source licenser, særlige bestemmelser – Affero klausuler – hvor kildekode, brugsret, ændringsret m.v. skal gøres tilgængelig for alle brugere som gives adgang til funktionaliteten i den licenserede open source software.

Det betyder, hvis en du vælger open source software, der er underlagt Affero klausuler i forbindelse med en tjeneste på nettet, vil du skulle give alle brugerne af tjenesten adgang til kildekoden og ret til at bruge, ændre og videredistribuere denne.

Hvis du anvender en ikke-modificeret udgave af open source softwaren, betyder dette næppe så meget, men har du ændret og tilpasset softwaren, og ikke planlagt at dele denne, er det naturligvis uhensigtsmæssigt at skulle stille softwaren til rådighed for alle, der måtte have adgang til tjenesten på nettet.

I oversigten herover ser du en række af de mest populære open souce licenser, og deres interne kompatibilitet. Pilene indikerer, i hvilken udstrækning kode fra den ene licens kan indgå i en løsning, som er licenseret under en anden licens.
Længst til venstre ses de mest eftergivende (svage) licenser og til højre de restriktive (stærke) licenser.

Der er ingen fast sammenhæng mellem begreberne ”open source” og ”free” i relation til stærk eller svag copyleft. Men der er en implicit forbindelse, hvor Free Software ofte er licenseret med minimum en grad af copyleft, hvorimod open source software sagtens kan være licenseret med en af de svage copyleft licenser.

Det kan illustreres sådan:

Men der er altså ikke tale om en fast defineret sammenhæng, mere en naturlig følge af de to begrebers sammenfaldende filosofier.

Kilder

Categories of free and nonfree software
http://www.gnu.org/philosophy/categories.html
The Free-Libre / Open Source Software (FLOSS) License Slide
http://www.dwheeler.com/essays/floss-license-slide.html
KIT-Magasinet
http://www.kitmagasinet.dk/images/Media/kitmagasinet_20130821.pdf

Om Open Source – Fri software?

I den tidligere artikel om open source har jeg beskrevet de grundlæggende principper, som ligger til grund for open source. Men efterhånden som jeg er dykket længere ned i materialet, viser det sig at være en lille smule mere kompliceret end som så. Eller måske er det i virkeligheden slet ikke så kompliceret endda.

Jeg vil i denne artikel komme ind på et forhold, som man af og til møder i diskussionen om open source software, nemlig forskellen på ”open source software” og ”Free Software”. Forskellen opstod i 1998, hvor open source begrebet blev anvendt for første gang.

Jeg vil lige indskyde at emnet open source versus free software til tider har givet anledning til en masse særdeles følelsesladede diskussioner. Dette er ikke et forsøg på at genoplive diskussionerne eller ”påstå” at den ene holdning er bedre end den anden. Det er blot et forsøg på at forklare tingenes tilstand.

Indtil 1998 eksisterede kun begrebet free software, men der ligger desværre en dobbeltbetydning i det engelske ord free, ligesom i det danske ord fri. Free/fri kan forstås som ”gratis” (som i ”free beer” eller på dansk ”fri bar”) i modsætning til ”frihed” (som i ”free speach” eller på dansk ”ytringsfrihed”).
Udtrykket "open source" software bliver ofte brugt i samme mening som ”fri software”, hvilket dog ikke er helt korrekt. Open source bevægelsen accepterer nogle licenser, som fri software bevægelsen anser for restriktive, og der er fri softwarelicenser, open source beægelsen ikke har accepteret. Men forskellene er så små, at næsten al fri software er open source, og næsten al open source software er fri software.

De to begreber dækker over nogenlunde det samme, men der er store forskelle i de filosofier, som ligger bag. I det daglige har du ikke brug for at skelne mellem, om et programmer ”open source software” eller ”Fri software”. De to begreber er som to grupperinger inden for samme bevægelse, og så længe de har meget til fælles, vil de forblive inden for denne bevægelse. Og der er meget store interessefællesskaber, hvilket også betyder, at der er god kommunikation mellem de to grupperinger. Der er uenighed om de grundlæggende principper, men mere eller mindre enighed om de praktiske anbefalinger. Så de to grupperinger kan og vil arbejde sammen om mange specifikke projekter. De tænker ikke på den anden bevægelse som en fjende, for den fælles fjende er og bliver proprietær software. Begge bevægelser er enige om de fire friheder:

• Friheden til at køre programmet til ethvert formål (frihed 0).
• Friheden til at studere, hvordan programmet virker og forandre det til dine behov (frihed 1).
  adgang til program-koden er en betingelse for dette.
• Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
• Friheden til at forbedre et program og udgive dine forbedringer til offentligheden, så hele samfundet har gavn af det (frihed 3).
  Adgang til program-koden er en betingelse for dette. 

Den grundlæggende forskel mellem de to bevægelser er i deres værdier og deres måder at se verden på. For open source-bevægelsen, er spørgsmålet om, hvorvidt software skal være open source et praktisk, ikke et etisk, spørgsmål.

Som en person udtrykte det:

"open source er en udviklingsmetode, fri software er en social bevægelse."

For open source bevægelsen, er ikke-fri software en mindre optimal løsning. For Free Software bevægelsen, er ikke-fri software et socialt problem, og fri software er løsningen.

Læs mere:
Why “Free Software” is better than “Open Source”: http://www.gnu.org/philosophy/free-software-for-freedom.html
Why Open Source misses the point of Free Software: http://www.gnu.org/philosophy/open-source-misses-the-point.html
Definitionen på fri software: http://www.gnu.org/philosophy/free-sw.html
The Free-Libre / Open Source Software (FLOSS) License Slide: http://www.dwheeler.com/essays/floss-license-slide.html