Medlem af det hollandske Parlament Astrid Oosenbrug mener at der bør etableres et open source ressourcecenter i Holland. Hun mener at centraladministrationen mangler grundlæggende viden om open source, hvilket hun mener har negativ betydning for Hollands mulighed for at udnytte potentialet i open source.
Forslaget er kommet frem, efter at den hollandske styrelse for digitalisering har udgivet en rapport, som er negativ stemt overfor øget brug af open source. Astrid Oosenbrug mener at rapporten har flere faktuelle fejl, og overhovedet ikke tager stilling til den forskning, som påviser positive effekter ved brug af open source.
Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/150836