torsdag den 10. marts 2016

Fokus på hjælp og dokumentation

I LibreOffice' levetid er der sket rigtig meget med programkoden, og de fleste nye versioner er dokumenteret i hjælpen. Dog har der været en tendens til at nye funktioner først dokumenteres rigtigt en eller to versioner efter de bliver implementeret.

Desuden har der ikke været den store sammenhæng mellem online hjælpen (F1) og de "skrevne" manualer, og det er to forskellige persongrupper som står for de to dele.

Lige nu er det desværre reelt en programmeringsopgave overhovedet at skrive F1-hjælp.

Fællesskabet bag LibreOffice sætter nu fokus på området ved at udnævne Olivier Hallot fra Brasilien til "community manager" for dokumentationsområdet. Olivier har i flere år arbejdet for at få implementeret et bedre system til at skrive F1-hjælp. Den første opgave bliver at foretage en fuldstændig genprogrammering af hjælpesystemet - ikke bare den måde vi brugere læser hjælpen, men endnu vigtige: den måde forfatterne skriver indholdet.

Læs mere her: https://blog.documentfoundation.org/blog/2016/03/09/libreoffice-documentation-help-and-beyond/

Find F1-hjælpen online her: https://help.libreoffice.org/Main_Page/da

Find vejledningerne her: http://www.libreoffice.org/get-help/documentation/