I 1970erne oplevede Danmark sammen med mange andre vestlige lande en betragtelig stigning i energipriserne, hvilket var resultatet af Den Arabiske Liga, som med Saudi Arabien i spidsen fra den ene dag til den anden, hævede olieprisen gevaldigt. Baggrunden var naturligvis, at den vestlige verden havde sat sig selv i en afhængihedssituation, hvor vi ikke var i stand til at overleve(!) På kort sigt, uden at importere olie fra den mellemøsten.
Jeg husker tydeligt de bilfri søndage og Uffe Elleman Jensen komme ud af badet og fortælle hvor vigtigt det var at spare på det varme vand.
Det var klart at der skulle gøres noget. Mange Europæiske lande intensiverede investeringer i atomkraft, og i Danmark investerede vi i bedre og mere effektiv isolering, samt i biogas og vind-energi. Samtidig blev Mærsk bedt om at tage ansvaret for, at der blev hevet noget gas op af Nordsøen.
Disse investeringer kunne hver i sær og isoleret set ikke betale sig. Den billigste løsning på kort sigt havde været fortsat at importere olie fra mellemøsten og kul fra Syd Afrika. Men i det store perspektiv gav det god mening.
Oven i kom et årti senere bevidstheden om at fosile brændstoffer måske ikke er den mest skånsomme måde at levere energi på. Alt sammen var det med til at overbevise danske politikere om, at der måtte investeres ud over dette og næste budget-år.
I dag når vi ser tilbage kan der nok ikke være nogen tvivl om, at det endte med at blive en god forretning. Hvor mange arbejdspladser har vindmølleproduktionen ikke bidraget med i perioden?
I dag er vi måske i en tilsvarende situation. Vi er blevet så afhængige af kommersiel software, at leverandørerne ser at de kan hæve priserne og stille betingelser som de lyster. Det kan de kun gøre på kort sigt hvis vi reagerer. Og de kan gøre det på langt sigt hvis vi ikke opdager det. Vi har allerede set de første signaler, hvor leverandører pludseligt har ændret betingelserne for deres software, på en sådan måde, at den endelige pris ender med at blive mangedoblet. Vi har det masser af eksempler, blandt andet hvor informationssystemer i trafikken pludseligt udløser brugerlicenser for bilister som kigger på et vejskilt, og hvor en branddetektor i et klasseværelse pludselig er en 'qualified user'.
Vi skal, lige som vi gjorde det i 70erne, sætte alt ind på at frigøre os fra den afhængighed, som med et sætter udenlandske firmaer i stand til at dræne vores samfundsøkonomi.
Det gælder ikke kun standardsoftware som Windows, Office og databaser, men også specialsoftware som NemID, Digital post og Borger.dk. Eksempler på, at vi har valgt leverandørejet software til nationens grundlæggende infrastruktur. Andre eksempler er statens og kommunernes fagsystemer og sygehusenes kliniske systemer, hvor leverandørerne stort set selv kan bestemme prisen.
Vi må og skal fremover ikke bare insistere men decideret kræve, at sådanne løsninger leveres uden afhængigheder til leverandørejet software og med en garanteret exit-pris. Programmerne skal udvikles ved hjælp af og som fri software og benytte åbne standarder.
Kun derved kan vi sikre uafhængighed i fremtiden, hvor det ikke er leverandørerne der bestemmer hvornår en given løsning skal opdateres eller skiftes ud. Og så vil det med al sandsynlighed føre til masser af nye arbejdspladser i Danmark.
