torsdag den 2. oktober 2014

Rygter om LibreOffice og Open Office

Bruce Byfield, som skriver for Linux Magazine, har opsmappet rygter om at LibreOffice og Apache Open Office er ved at blive slået sammen. De rygter har han undersøgt nærmere, hvilket han har skrevet om her: http://www.linuxpromagazine.com/Online/Blogs/Off-the-Beat-Bruce-Byfield-s-Blog/LibreOffice-OpenOffice-and-rumors-of-unification

Baggrunden for rygterne er blandt andet at Daniel Brunner, leder af IT-afdelingen for Schweiz' føderale højesteret mener at de to projekter bør indgå et samarbejde. Det kan du læse mere om her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/open-and-libre-office-projects-should-reunite

Bruce går i sin analyse ganske grundigt til værks, og har blandt andet medtaget input fra undertegnede om licensproblematikken, hvilket jeg da er rigtig stolt af.

Der ud over konstaterer Bruce, at
"Kodebidrag til OpenOffice er svundet ind i den seneste måned til 9 kodebidrag fra 4 bidragydere. Ud over det er antallet af kodebidrag stagneret omkring juni 2013 og der var i gennemsnit under 10 per måned siden da. Til sammenligning har LibreOffice haft 1503 kodebidrag til master brach alene i den seneste måned og 3531 kodebidrag i alt, fra 103 forskellige bidragydere."
Bruce Byfields konkluderer blandt andet
"Under disse omstændigheder lyder det som en umulig udfordring at få medlemmerne af de to projekter til at samarbejde. Det vil både kræve undertrykkelsen af stolthed og komme til beklagelser, og mere god vilje end der sandsynligt eksisterer. Ganske enkelt er motivationen for at forene de to projekter simpelthen ikke til stede."