tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår

Eliane Domingos de Sousa fra Brasilien har begået et par sjove nytårskort i dagens anledning.





Jeg har en drøm!

Her omkring jul og nytår sidder vi ofte og kigger tilbage på det år som er ved at være brugt op, og måske kigger vi også lidt fremad mod det nye år. Måske ønsker vi med et nytårsfortsæt at gøre det nye ubrugte år lidt bedre end det aflagte, slidte år vi går ud af.

Jeg har en drøm...
Jeg har et ønske til 2014:
Jeg ville ønske at den offentlige sektor i Danmark vil begynde at tage open source alvorligt.

Danmark har faktisk en helt officielt digitaliseringsstrategi. http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi . Hvor mange gang tror du open source software er nævnt i den? Deprimerende nul gange.

Danmark har desuden en "national handlingsplan for open government" http://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstyrelsen/2013/Ny-national-handlingsplan-for-open-government#! og Danmark er da også medlem af Open Government Partnership (OGP) http://www.opengovpartnership.org .

OGP er en international organisation, hvor mere end 50 lande samarbejder om
  • Citizen Participation
  • Corporate Accountability
  • E-Government
  • Open Data
En vital del af OGP er åbne data og open source.

Læser du den nationale danske strategi http://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstyrelsen/2013/~/media/Files/Styring/Danmark_Open%20Government%20Handlingsplan%202013-2014_DA_1-sidet%20print.pdf møder du begrebet open source deprimerende nul gange, og det på trods af, at det på den internationale side fremgår at Danmark satser på netop open source http://www.opengovpartnership.org/blog/blog-editor/2012/09/17/national-open-government-camp-denmark . Men open source er måske ikke helt så stuerent her hjemme som i udlandet?

Jeg ville ønske at danske politikere og embedsmænd vil begynde at tage open source software alvorligt, lige som det med store fordele sker i Tyskland, Frankrig, Italien. Ja faktisk alle europæiske lande, bortset fra Danmark, er i gang med at indarbejde open source som en del af den nationale it-strategi.

Vi har da også nogle rigig gode eksempler fra den hjemlige andedam:
Men hvor er statsforvaltningen henne?
"Videncenter for open source og åbne standarder" er nedlagt http://digitaliser.dk/network/1284272? .
"Ekspertudvalget om åbne standarder" er nedlagt.  http://www.digst.dk/Arkitektur-og-standarder/Standardisering/Ekspertudvalget-om-aabne-standarder.aspx

Jeg har en drøm om at Danmark bliver open source.

Godt nytår

lørdag den 28. december 2013

Oversigt over nyhederne i LibreOffice 4.2


Generelt

Forbedret kodekvalitet i hele programmet som følge af Ceverity scan analyse.
Hent og gem dokumenter direkte i Google Drev. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/10/google-drev.html
Redigering af avancerede indstillinger (about:config)
Sikkerhed: Mulighed for at blokere for eksterne henvisninger.

Brugergrænseflade

Nyt startcenter, som viser forhåndsvisninger af seneste dokumenter. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/11/moderne-look.html
Bedre integration med GNOM3.
Understøtttelse af MATE og XFCE skrivebordsmiljøer (Linux)
Bedre håndtering af dialoger med flere rækker af faner.
Tilføjet "Find alt" i søgelinjen.
Forbedringer til linealerne.
Nyt simpelt ikonsæt. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/11/nyt-ikontema.html

Writer

Indlejrede billeder i HTML-filer håndteres korrekt i brevflet.
"Marker alt" fungerer nu efter hensigten, også hvis dokumentet starter med en tabel.
Synlige kanter omkring tegn.
Stavekontrol og ændringshåndtering konflikter ikke længere i højreklik-menuen. Det er nu muligt at rette stavefejl med højreklik, selv om der også er ændringer det pågældende sted. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/10/lille-rettelse-med-stor-effekt.html
Det er muligt at multi-markere typografier i oversigten, f.eks. hvis du vil slette eller skjule flere typografier.
Mere præcise egenskaber for autokorrektur linjer/kanter.
Ny, mere moderne standardskabelon.
Rigtig mange forbedringer til håndtering af DOCX-dokumenter. Både import og eksport.
Writer kan nu gemme dot-filer.

Calc

Mange nye regnearksfunktioner. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/10/nye-regnearksfunktioner.html
Specielt WEBSERVICE og FILTERXML til håndtering af eksterne data fra internettet samt en lang række statistiske funktioner. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/12/libreoffice-har-nu-indbygget-xml-parser.html
Højreklik menu i det nederste venstre rullepanel gør det muligt at skifte mellem ark.
Udvid formelområde fra alle cellens hjørner.
Tilfældige tal.
Statistik.
Bedre søgefunktion.

Diagrammer

Import af diagrammer fra XLSX som ikke har korrekte referencer men derimod indlejrer data.
Værktøjsikoner til vandret og lodret gitter.
Flere forbedringer til 'tendenslinjer', blandt andet flere samtidige tendenslinjer samt ekstrapolation. Understøttelse for polynomiale tendenslinjer.

Impress og Draw

Bedre visuel hjælp i diassortering
Impress fjernkontrol til Ios
Sidepanelet er blevet forbedret,
Ny værktøjslinje "Egne animationer"

Formelredigering

Gør brug af zoom-skyder
Automatisk lukke parenteser
Farvemarkering af enkelte elementer

Base

Flere forbedringer, blandt andet mulighed for at benytte Firebird frem for HSQLDB som databasemotor. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/10/databaseprogrammet-base.html
Forbedret mulighed for at programmere makroer, idet udvidelsen Access2Base nu er indbygget. Det er mere intuitivt og lettere at lære end det normale UNO API.

Windows

Det er ikke længere muligt at fravælge enkelte moduler da det ikke giver mening. Det gør installation mindre kopliceret.
Windows grupperer nu åbne programmer i opgavelinjen i Windows 7 og højere.
Seneste dokumenter i Windows i opgavelinjen håndterer nu også LibreOffice dokumenter.
Flere understøttede dokumenttyper er tilføjet "Åbn med..." i Windows.
Windows Registry kan bruges som registrerings backend på Windows. LibreOffice bruger nøglerne i Windows registreringsdatabasen under HKLM/Policies/LibreOffice som et konfigurationslag oven på programmets egne indstillinger, men under brugerens egne indstillinger. Dermed kan f-eks. større organisationer kontrollere indstillingerne med group policies i AD'et. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/11/indstillinger-med-windows-registry.html

Filtre

Understøttelse af standard OOXML encryption og Microsoft Office 2010 and 2013 Agile decryption
Forbedret MathML eksport
Altid indlejre 14 standardskrifttyper i PDF.
Import af Apple Keynote, Acta Mac Classic, Mac v2-3 og WordPerfect Works.
Masser af forbedringer til Microsofts binære formater og XML formater. http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/12/microsoft-office.html

Internationalt: Brasilien


LibreOffice er nu officielt standardprogrammet for dokumentredigering i delstaten Rio Grande do Sul i Brasilien.

Delstaten har et befolkningstal på mere end  10 millioner og BNP på mere end 60 billion Euros.

http://blog.pt-br.libreoffice.org/2013/12/27/agora-e-pra-valer-libreoffice-e-o-aplicativo-padrao-do-estado-do-rio-grande-do-sul/

onsdag den 25. december 2013

ownCloud og WebODF

Af og til nyder jeg at foretage mig noget fuldstændigt irrationelt. I december måned besluttede jeg mig for at afprøve ownCloud.ownCloud er et open source projekt som er en hjemmeserver med forskellige nyttige funtioner, blandt andet en Dropbox-lignende synkronisering og sikker deling.

Fordelen er at jeg selv kan bestemme hvor serveren står. Jeg kunne sætte en server op hjemme i stuen, og det første forsøg skete da også hjemme lokalt på en lille server. Da jeg skulle sætte en server op i skyen, fandt jeg en forhåndskonfigureret server hos Amazon ( http://aws.amazon.com ) fra Bitnami ( http://bitnami.com/stack/owncloud/cloud ).

Det tog mig en times tid at bestille og starte serveren op med grundlæggende installation, og efter endnu en til to timer havde jeg en privat cloud server kørende med ownCloud. Og det hele er på dansk som standard. Jeg havde brug for at installere et par ekstra apps til forskellige formål, blandt andet en musikafspiller, som af en eller anden årsag ikke længere er en del af standardinstallationen fra ownCloud 6.

Det eneste problem der opstod undervejs var, at den musik-app jeg skulle bruge afhænger af en anden app, der hedder 'App Framework'. Desværre fremgik det ikke af dokumentationen, og det tog mig et par timer at finde årsagen til at musik-app'en ikke fungerede. Jeg begik også en anden brøler, da jeg på anbefaling af en bekendt installerede 'FluXX Compensator (Y)', men den fik ownCloud til at gå helt agurk. Det tog mig noget tid at finde frem til, at det var den app, som gjorde ownCloud helt ubrugelig. Da jeg fandt ud af at det var 'FluXX Compensator (Y)' som ødelagde ownCloud kunne jeg blot fjerne hele app-folderen med SSH.

Så nu har min familie og jeg en forholdsvis sikker cloudserver. Måske er Amazon ikke det mest sikre sted at opbevare sine filer (i disse Snowden-tider), men jeg føler dog at det er mere sikkert end at bruge Dropbox eller Google Drev. Jeg bryder mig ikke om at gemme mine dokumenter på en server, som jeg ikke selv har herredømmet over.

Jeg bruger nu ownCloud til min familiekalender, komplet med synkronisering til min lokale MozillaThunderbird/Lightning. Den eneste ting jeg mangler, er muligheden for at afsende, modtage og acceptere invitationer direkte i mit mailprogram.

Det mest interessante ved ownCloud er muligheden for at integrere med LibreOffice. Først og fremmest understøtter ownCloud WebDAV, hvilket betyder at jeg kan åbne og gemme direkte til/fra ownCloud i LibreOffice.


Mere interessant er det, at ownCloud 6 nu understøtter on-line redigering af odt-dokumenter. WebODF er et særskilt open source projekt, som implementerer en JavaScript odt-redigering, som nu altså er med i ownCloud.


Foreløbigt kan WebODF kun håndtere tekstdokumenter og kun helt basale funktioner, men det er et interessant første skridt i den rigtige retning. Jeg ved at WebODF også arbejder med at redigere regneark i en browser.Hvad der gør det hele endnu mere spændende er, at med WebODF kan du arbejde flere personer på samme dokument samtidigt. WebODF er ikke en webbaseret version af LibreOffice, men du kan oprette og redigere tekstdokumenter med grundlæggende formatering og med typografier. Jeg fandt også ud af, at hvis du uploader temmelig avancerede dokumenter med indholdsfortegnelse og krydshenvisninger, så er det faktisk muligt at arbejde videre med dokumentet on-line selvom WebODF ikke kender til disse funktioner. Visse dele var ikke synlige i browseren, men funktionerne overlevede efter at være gemt med WebODF.

Konklusion

Min konklusioner helt klart 'begejstring'. Jeg vil helt sikkert bruge ownCLoud i fremtiden og jeg kan se rigtige fede features komme i fremtiden. Jeg er imponeret over hvordan WebODF arbejder med ODT-dokumenter i browseren, og jeg kan se mange steder, hvor det kan være relevant, f.eks. mindre virksomheder, skoler og frivillige organisationer.

Jeg giver den tommelfingeren opad.

Bestyrelsen i The Document Foundation

Der har netop været valg til bestyrelsen i The Document Foundation. Den nye bestyrelse består af

Thorsten Behrens, Eliane Domingos de Sousa, Michael Meeks, Fridrich Strba, Adam Fyne, Joel Madero og Bjoern Michaelsen.
Stedfortrædere er: Andreas Mantke, Eike Rathke og Norbert Thiebaud.

Bestyrelsen er valgt af medlemmerne af The Document Foundation. Hvis du er aktiv bidragsyder, f.eks. hvis du deltager i oversættelsen af LibreOffice, kan du blive medlem. Jeg vil opfordre alle bidragsydere til at blive medlem og også til at deltage i valg af bestyrelse og andre udvalg.

Jo flere danske medlemmer vi er, jo mere indflydelse kan vi få.

Blive medlem her: http://www.documentfoundation.org/foundation/application-for-tdf-community-membership/
Læs om kriterierne for at blive medlem her: https://www.documentfoundation.org/foundation/statutes/ §10. Bemærk at det IKKE er et krav at man kan programmere.

torsdag den 19. december 2013

München erklærer deres open source projekt for afsluttet


Den bayerske by München har udsendt en erklæring om, at deres vidt berømte skift til 100% open source nu er afsluttet med succes.

Yderligere informationer: http://www.theregister.co.uk/2013/12/16/munich_signs_off_on_open_source_project/

LibreOffice 4.1.4 er frigivet

LibreOffice 4.1.4 er den fjerde bug-fix version i 4.1-serien, og denne version kan anbefales til professionel brug.

LibreOffice kan downloades her: http://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/

Denne version retter mere end 100 enkelte fejl i forhold til 4.1.3.

Hvis du er interesseret i hvilke bugs der er rettet i denne version, kan du finde detaljerede oplysninger her:
https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.1.4/RC1
https://wiki.documentfoundation.org/Releases/4.1.4/RC2

lørdag den 14. december 2013

Stavekontrol af hjælpen

En af de frivillige bidragsydere har fået den gode idè, at bruge vores egen stavekontrol på hjælpen i LibreOffice. Formålet har været at høste ord til ordbogen, men også at kontrollere at vejledningerne i hjælpen ikke har for mange sproglige fejl.

Resultatet var en liste med 28 stavefejl som nu er rettet.

Vi planlægger at stavekontrollere hjælpen igen inden frigivelsen af LibreOffice 4.2

lørdag den 7. december 2013

LibreOffice har nu indbygget XML-parser

LibreOffice benytter som bekendt et XML-baseret dokumentformat, så naturligvis er der en indbygget parser. Men hidtil har det været temmelig besværligt at arbejde med XML i f.eks. makroer eller regneark. I en makro er det f.eks. nødvendigt manuelt at tygge sig igennem XML-strukturen for at finde den rette information. Eksemplet herunder viser hvor besværligt det er at arbejde med (tak til Andrew Pitonyak):

Function CreateDocumentHandler()
oDocHandler = CreateUnoListener( "DocHandler_", "com.sun.star.xml.sax.XDocumentHandler" )
glLocatorSet = False
CreateDocumentHandler() = oDocHandler
End Function

'==================================================
' Methods of our document handler call these
' global functions.
' These methods look strangely similar to
' a SAX event handler. ;-)
' These global routines are called by the Sax parser
' as it reads in an XML document.
' These subroutines must be named with a prefix that is
' followed by the event name of the com.sun.star.xml.sax.XDocumentHandler interface.
'==================================================

Sub DocHandler_characters( cChars As String )

if xNode = "lipsum" then
oWrite=1
cChars= Left(cChars,len(cChars)-1)
if len(cChars)>1 then
cChars= cChars+ Chr$(13)
else
cChars=cChars
endif
WriteLoremipsum (cChars, oWrite)
Else oWrite=0
Endif
End Sub

Sub DocHandler_ignorableWhitespace( cWhitespace As String )
End Sub

Sub DocHandler_processingInstruction( cTarget As String, cData As String )
End Sub

Sub DocHandler_startDocument()
End Sub

Sub DocHandler_endDocument()
End Sub

Sub DocHandler_startElement( cName As String, oAttributes As com.sun.star.xml.sax.XAttributeList )
xNode = cName
End Sub

Sub DocHandler_endElement( cName As String )
End Sub

Sub DocHandler_setDocumentLocator( oLocator As com.sun.star.xml.sax.XLocator )
' Save the locator object in a global variable.
' The locator object has valuable methods that we can
' call to determine
goLocator = oLocator
glLocatorSet = True
End Sub

Eksemplet herover er fra udvidelsen Lorem Ipsum generator som kan downloades her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/magenta-lorem-ipsum-generator

Fra LibreOffice 4.2 bliver det meget lettere at tilgå XML-data ved hjælp af to nye funktioner i regneark, nemlig WEBSERVICE og FILTERXML. Fra en makro er det så muligt at benytte de pågældende regnearksfunktioner, også selv om det ikke er et regneark, der er aktuelt dokument.

Eksemplet herunder resulterer i store træk i samme resultat, som koden herover

Sub Main
svc = createUnoService( "com.sun.star.sheet.FunctionAccess" ) 'Create a service to use Calc functions
XML_String = svc.callFunction("WEBSERVICE",array("http://www.lipsum.com/feed/xml?amount=2&what=paras&start=Yes"))
Lipsum = svc.callFunction("FILTERXML", array(XML_String, "/feed/lipsum" ))
Print Lipsum
End Sub


Jeg ser virkelig frem til at arbejde med disse smarte nye funktioner.

søndag den 1. december 2013

Microsoft Office

Et af de mest kritiske problemer for LibreOffice er samarbejdet (interoperabiliteten) med Microsoft Office formaterne. I hver eneste version bliver der rettet rigtig mange mere eller mindre synlige problemer.

I version 4.2 kan vi også se frem til en lang række forbedringer, blandt andet disse...
  • Writer opretholder nu "Ændringshåndtering aktiveret" i DOCX-dokumenter. Data i ændringshåndteringen opretholdes delvis.
  • Massiv sidebaggrundsfarve konverteres nu fuldstændigt frem og tilbage (round trip konvertering) i DOCX-dokumenter
  • Sidekantmargenerne i DOCX-dokumenter importeres korrekt i Writer.
  • Forskellige lige og ulige sidemarkeringer håndteres korrekt i Writer
  • Skjult sidefod importeret fra DOCX-dokumenter til Writer vises ikke længere som normal (synlig) sidefod
  • Writer opretholder understregningsfarve 
  • Writer opretholder tegnskygger
  • Writer opretholder sidenummerering, som ikke starter med '1'
  • Eksport af tekstboks indsættelsesegenskaber opretholdes ved eksport til DOCX-dokument
  • Tekstboksens farveovergang opretholdes
  • Eksport til DOCX-dokument respekterer sidekant samt kantskygge
  • Punktopstillinger med niveau 0 (som ikke skal vises) opretholdes
  • Kanter langs sidehoved og sidefod opretholdes
Men der er lang vej endnu, før konverteringen frem og tilbage bliver perfekt. Der udestår fortsat omkring 2.900 kendte fejl. Men det går da i det mindste fremad.

fredag den 29. november 2013

Vejledninger

Der findes efterhånden en lang række brugervejledninger på engelsk som kan hentes gratis i PDF-version:
  • Getting Started 4.0
  • Writer Guide 4.0 (word processor)
  • Impress Guide 4.0 (presentations)
  • Math Guide 4.0 (equation editor)
  • Base Handbook 4.0 (database)
  • Draw Guide 4.1 (vector drawing)
Hvis du hellere vil sidde med en rigtig papirbog, kan vejledningerne købes hos Lulu.com.

Se alle vejledningerne her: http://www.libreoffice.org/get-help/documentation/

søndag den 24. november 2013

Hvorfor hedder det LibreOffice?

Jeg husker tydeligt for lidt mere end tre år siden, hvor jeg var med til at beslutte hvad den nye kontorpakke skulle hedde. Tiden op til d. 28. september 2010 havde vi mange interne diskussioner, men ingen af dem var så ophedede og følelsesladede som valg af produktnavnet. VI havde fra starten lidt mere end 100 forskellige navneforslag, og valget faldt som bekendt på LibreOffice.

I tiden efter offentliggørelsen fik vi da også megen kritik for navnevalget, men som tiden er gået, er kritikken forstummet helt.

Libre ( http://en.wikipedia.org/wiki/Libre og http://fr.wikipedia.org/wiki/Libre ) er et fransk ord (fra latin)hed, som udtrykker fri i betydningen frihed i modsætning til gratis (fri bar). Ordet Libre findes ikke på dansk, men de fleste kender trods det betydningen.

Ordet "fri" har dobbeltbetydning på både dansk og engelsk, og det har altid været et problem at forklare, at fri software ikke betyder gratis software. Det betyder frihedssoftware.

Derfor blev navnet LibreOffice, fordi friheden er det vigtigste fundament for The Document Foundation og LibreOffice. F.eks. er det ikke muligt for en enkelt virksomhed eller organisation at opnå mere end 30% stemmeret i udvalgene i The Document Foundation.

PS: Der er som sådan ikke noget i vejen for fri bar.

Lausanne i Schweiz går all in

Bystyret i Lausanne har ladet sig inspirere af det succesfulde projekt i München, hvor alle kommunens medarbejdere nu benytter computere med open source software.

Lausanne har besluttet at iværksætte et pilotprojekt, hvor Lausanne vil prøve ideen med open source a på en begrænset antal medarbejdere.


Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/swiss-lausanne-piloting-open-source-desktops

Moderne look

LibreOffice har gennem de seneste versioner gennemgået en lang række små forandringer på det layoutmæssige område. Dette har betydet at LibreOffice i dag fremstår som et mere moderne og effektivt arbejdsredskab.

Alle dialoger er blevet genprogrammeret med et nyt værktøj, som gør dialogerne dynamiske, hvilket f.eks. betyder at dialogernes størrelse tilpasser sig til hvert enkelt sprog. Tidligere var det altid det ”største” sprog, som bestemte størrelsen for alle sprog.
Dialog i LibreOffice
Startcentret er lavet helt forfra, nu med smugkig af dine seneste dokumenter.
StartCenter

Sidepanelet gør at du altid har de mest relevante formaterings­værktøjer m.v. lige ved hånden. LibreOffice udnytter i høj grad at flere og flere benytter skærme i bredformat, hvilket er i kontrast til Microsoft Office, hvor panelet sidder i toppen af skærmen.
Sidepanelet med relevante funktioner

Du kan aktivere sidepanelet i menuen Vis – Sidepanel.

Sidepanelet er implementeret, men det er endnu ikke besluttet hvilke ikoner og værktøjslinjer, som dermed kan fjernes. Det vil komme til at ske over et par versioner i fremtiden.

Oversættelse af LibreOffice

Siden OpenOffice version 2.0 har den danske oversættelse været parat i tide til udgivelsen, hvilket vi er meget stolte af. Dermed ligger vi på top-til listen over oversættelser.

Selve programmet indeholder 95.106 ord, men derudover oversætter vi også hjælpen, som består af yderligere 437.156 ord. Det er ikke hele puljen der skal oversættes hver gang, men kun ændringerne. Denne gang forventer vi at der er 5.000 ord i programmet og 40.000 ord i hjælpen, der skal oversættes.


Vi har modtaget det første "skud" på næsten 22.000 ord, så oversættelsen er altså i gang.

Vi er omkring 6-7 personer som hjælpes ad med det. Vi oversætter vha. et oversættelsesværktøj på internettet, hvor vi kan se hvilke ord der mangler at blive oversat. For at undgå fejl og sproglige misforståelser, skal der altid to personer til for at oversætte. Den første person "foreslår" en oversættelse, og den næste person "godkender".

Vi forventer også denne gang at blive færdige med oversættelsen i tide, men hvis du har lyst til at hjælpe os, er du velkommen. Tilmeld dig postlisten dansk@da.libreoffice.org (se her hvordan: http://da.libreoffice.org/kontakt-os/ ) og læs denne vejledning: https://wiki.documentfoundation.org/DA/Pootle .

Nyt ikontema

I LibreOffice er det muligt at skifte tema ved at udskifte ikonerne. I version 4.2 kommer et nyt ikonsæt, som har været undervejs i nogen tid.

Det er et "fladt" ikonsæt helt uden farver:

Du kan skifte til det nye ikonsæt under Funktioner - Indstillinger - LibreOffice - Vis. Her vælger du "Sifr" som ikonsæt.

Indstillinger med Windows Registry

Fra LibreOffice 4.2 bliver det muligt at sætte alle indstillinger gennem Windows' registreringsdatabase under HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Policies.

I tidligere versioner kunne indstillingerne sættes ved at installere en udvidelse.

Det er kun relevant for virksomheder, som med denne mulighed, fremover kan kontrollere LibreOffice's tilstand gennem Group Policy Objects i et Windows domæne. Det bliver på den måde lettere at styre LibreOffice med det værktøj, som virksomhedens øvrige systemer bruger.

Et eksempel:
Feltet "Firma" i brugeroplysningerne kan sættes med denne indstilling:
<item oor:path="/org.openoffice.UserProfile/Data">
    <prop oor:name="o" oor:finalized="true">
        <value>Example Corp.</value>
    </prop>
</item>
og med Group Policy kan det samme gøre såden:
[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Policies\LibreOffice\org.openoffice.UserProfile\Data\o]
"Value"="Example Corp."
"Final"=dword:00000001

mandag den 18. november 2013

Kvalitet

The Document Foundation har siden etableringen fokuseret meget på oprydning i koden og forbedring af kvaliteten. Det har fra starten været et fokusområde, og kvalitetssikringen hører til i det såkaldte Q&A-team.

Dette team benytter flere forskellige metoder eller værktøjer i arbejdet. Blandt andet er der etableret et rammesystem til unittest, hvilket i bund og grund er automatiske tests som udføres på testversioner inden frigivelsen. Et program som tester et andet program.

Derudover udfører teamet ganske almindelige brugertests, hvor en række prøver gennemføres af testpersoner.

En anden af de metoder Q&A-teamet benytter, er et samarbejde med firmaet Coverity, som scanner kildekoden for mulige alvorlige fejl. I første omgang leverer Coverity en oversigt til The Document Foundation over de mest alvorlige fejl. Denne oversigt er fortrolig, idet visse fejl kan udnyttes til at udvikle ondsindet kode i form af f.eks. virus eller trojanere.

Coverity leverer desuden et statistisk billede i form af antal fejl per 1.000 linjer, hvilket kaldes fejltætheden. Det er et udtryk for, hvor stor eller lille sandsynligheden er for alvorlige fejl i programmet. Fordi Coverity viser at der er en fejl, behøver det ikke betyde at der er noget alvorligt galt, blot at her bør en programmør lige kigge efter en gang.

Siden samarbejdet med Coverity begyndte er der fundet 4.700 sådanne "punkter", hvoraf The Document Foundation allerede har løst omkring 2.100. Det har resulteret i at fejltætheden er reduceret fra 1,11 til 0,84 i den kommende version 4.2.

Resultatet er at LibreOffice har langt færre nedbrud end tidligere, men også at der er mindre sandsynlighed for at LibreOffice kan blive udsat for ondsindet kode, som netop ofte udnytter svagheder i koden.

Kilde: http://www.prnewswire.com/news-releases/libreoffice-improves-software-quality-with-coverity-scan-231896151.html

torsdag den 31. oktober 2013

Databaseprogrammet Base

Version 4.2 vil være første skridt imod at udskifte den Javabaserede HSQLDB database med Firebird (Se http://en.wikipedia.org/wiki/Firebird_%28database_server%29 ).

Denne ændring vil gøre Base både hurtigere og i fremtiden også lettere at arbejde med.
Vælg selv hvilken database...

onsdag den 30. oktober 2013

Canton Bern: Skattebetalte software skal gøres open source


Administrationen i den Schweiziske kanton Bern har bestluttet at al software som udvikles for skattepenge principielt skal gøre tilgængelig som open source.

Brug af open source software hjælper med at reducere kantonens afhængigheder til bestemte softwareproducenter og på længere sigt vil det reducere omkostningerne. Det skriver Bern-administrationen den 23. Oktober.

Læs mere her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/canton-bern-tax-funded-software-must-be-made-open-source

Nye regnearksfunktioner

Der kommer hele tiden nye regnearksfunktioner til. Dels fordi LibreOffice Calc får nye funktioner, men også af hensyn til interoperabiliteten med Microsoft Excel. I version 4.2 kan vi forvente at se følgende nye funktioner:
  • WEBSERVICE og FILTERXML giver direkte adgang til data på internettet.
  • LEFTB, LENB, MIDB og RIGHTB fungerer på DBCS (double byte character strings). Se http://en.wikipedia.org/wiki/DBCS
  • COVARIANCE.P og COVARIANCE.S af hensyn til interoperabilitet med Excel
  • STDEV.P og STDEV.S af hensyn til interoperabilitet med Excel
Funktionerne er endnu ikke oversat til dansk.

tirsdag den 29. oktober 2013

torsdag den 24. oktober 2013

LibreOffice onLine lader vente på sig


Der er ikke umiddelbart en webbaseret LibreOffice lige om hjørnet, mend er findes dog et par alternative løsninger. Her vil jeg forsøge at give en lille præsentation af to mulige løsninger...

RollApp

Den første jeg vil nævne er rollApp som tilbyder en virtuel LibreOffice i din browser, hvor du har adgang til samtlige funktioner i LibreOffice. Du logger ind med f.eks. din Google-konto og tilknytter Google Drev eller Dropbox som dokumentbibliotek. Så henter og gemmer du dokumenterne direkte fra disse steder.

RollApp findes i øvrigt som App til Google Chrome.

RollApp koster 0,99 USD per program per måned, men kan for øjeblikket afprøves gratis i en måned.

LibreOffice i webbrowseren
Ideene er rigtig god, men desværre er det en temmelig gammel version (3.6) af LibreOffice som du bliver bræsenteret for og desuden er den kun på engelsk. Ændring af indstillinger og installation af udvidelser gemmes desuden ikke fra gang til gang. RollApp er kun på engelsk.

Arbejdet med dokumenter synes jeg foregår meget langsomt, og specielt når man åbner eller starter et nyt dokument er det dræbende langsomt.

Konklusionen er, at løsningen absolut ser spændende og lovende ud, men endnu ikke er moden til egentlig brug, og da slet ikke hvis man skal betale for det.

ownCloud

OwnCloud er en gratis og open-source web-applikation til datasynkronisering, fildeling og cloud storage.

Til forskel fra rollApp er owncloud et stykke software, som du selv skal finde serverplads til. Det kan du f.eks. gøre på en NAS-server hjemme i stuen, eller ved at leje en lille server hos Amazon eller en anden udbyder af cloud servere.

OwnCloud har mange forskellige features, blandt andet til håndtering af multimedier som film og musik, samt altså deling af dokumenter. OwnCloud findes også med dansk brugergrænseflade.

Frank Karlitschek som er stifter af ownCloud har for kort tid siden meldt ud, at han er ved at integrere et andet open source projekt i ownCloud, nemlig WebODF. WebODF er en JavaScript applikation, som kan redigere ODT-dokumenter. WebODF er ikke tekstbehandling på samme niveau som LibreOffice, men har dog langt de fleste almindelige funktioner til rådighed.

ownCloud med WebODF i webbrowseren
Integrationen af WebODF i ownCloud er spændende fordi ownCloud er blevet ret populær, men også fordi WebODF giver mulighed for ægte realtids samarbejde, hvilket vil sige at to brugere kan redigere i det samme dokument.

WebODF demo
Læs Frank Karlitschek's blogindlæg om dokumentredigering med ownCloud her: http://blog.karlitschek.de/2013/10/welcome-owncloud-documents.html

Se hvad der er med i næste version af ownCloud, blandt andet en demonstrationsvideo: https://owncloud.org/six/

ownCloud: http://owncloud.org/
WebODF: http://www.webodf.org/

Konklusionen er at også dette projekt ser spændende ud, men der går nogen tid før det kommer til at være brugbart i virkeligheden.

Video og præsentationer fra Milano

Jeg har tidligere skrevet om mine oplevelser på den årlige konference i Milano i slutningen af September. Det kan du læse her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/09/konferencen-i-milano.html.

Alle oplæg blev optaget på video, og du kan se dem her: http://conference.libreoffice.org/2013/en/streams.

Du kan finde alle præsentationerne her: http://conference.libreoffice.org/talks/2013/.

søndag den 20. oktober 2013

Multiplikatoreffekten

Nej det er ikke en ny funktion i Calc.

Multiplikatoreffekten (http://da.wikipedia.org/wiki/Multiplikatoreffekt ) er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de samlede konsekvenser af ændringer i en variabel.

Helt simpelt handler det om, hvordan vi bruger vores penge. De fleste vil sikkert være enige i, at det samfundsmæssigt er mere nyttigt at købe en danskproduceret vare frem for en vare produceret udenfor Danmark. Hvis vi køber en vare som er produceret i Danmark, er der medarbejdere i en dansk virksomhed, som har et arbejde. De tjener penge og de betaler skat. Men ikke nok med det, de forbruger også penge. De køber ind hos købmanden og de køber tøj. Nu har købmanden og tøjforretningen fået højere omsætning, hvilket betyder at de kan betale løn til deres ansatte, som betaler skat og købe varer.

Multiplikatoreffekten er på et eller andet plan ret teoretisk, for der antages at der er en samlet effekt af at vi alle sammen gør det - eller ikke gør det. Alle køber naturligvis mad og tøj, men jo flere penge vi har mellem hænderne, jo flere penge bruger vi.

Hvor stor effekten af at “købe dansk” er, kan diskuteres, men der er ingen tvivl om at der er en positiv effekt.

Relationen til open source og dermed LibreOffice kommer ind, når vi ser på, hvordan en virksomhed eller offentlig myndighed køber software. Mange af de proprietære systemer ejes af udenlandske (f.eks. amerikanske) virksomheder, og en stor del af licensudgifterne går ud af landet.

Dette til forskel fra open source software, hvor virksomhedens udgifter typisk vil være i form af interne medarbejdere, danske konsulenter eller danske programmører.

Den samfundsmæssige nytte af en brugt krone er altså højere, hvis den pågældende krone bliver brugt til open source software som LibreOffice frem for købesoftware.

At open source derudover ofte er billigere end købesoftware er en helt anden sag.

LibreOffice økosystemet

The Document Foundation står bag LibreOffice, men det er en række frivillige enkeltpersoner samt firmaer, som står for udviklingen. TDF udvikler ikke selv. Alt efter hvordan man regner det ud, leverer frivillige enkeltpersoner mellem 25-30% af udviklingen.
Det betyder at mellem 70-75% af udviklingen sker gennem firmaer som Collabora (tidl. Suse), RedHat, Canonical og Lanedo. Disse firmaer tilbyder at programmere LibreOffice for deres kunder.

Det kan bestå i at udvikle helt nye funktioner, men og at rette konkrete fejl, som de pågældende kunder finder mest alvorlige. Da kunderne finansierer udviklingen, er det også kunderne der i sidste ende bestemmer hvad der skal laves.

De pågældende fejlrettelser eller nye funktioner kommer alle brugere til gode.
Dermed er både kunderne og de firmaer som udvikler LibreOffice med til at bidrage til LibreOffice økosystemet.

Et godt eksempel er eksemplet, hvor en kunde har betalt Collabora for at ændringshåndtering og stavekontrollen ikke kolliderer, hvilket jeg har skrevet om her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/10/lille-rettelse-med-stor-effekt.html . Et andet velkendt eksempel er forbedring af OOXML integrationen, hvor det er en række tyske og Schweiziske myndigheder som har betalt blandt andet det tyske firma Lanedo for et udviklingsprojekt. Det projekt omtalte jeg i det seneste nummer af nyhedsbrevet, og du kan læse artiklen her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013_09_01_archive.html.

Det er et vigtigt led i strategien, at der er plads til den slags samarbejder, og det er en forudsætning for LibreOffice’s fremtidige eksistens, at det bliver almindeligt at investere i udviklingen af LibreOffice.

Databaser og makroer

Databaseværktøjet i LibreOffice har desværre altid været en akilleshæl. For det første er det at abejde med databaser ret kompliceret, og for det andet fordi LibreOffice på dette punkt er noget dårligere end Microsoft Access.

Specielt hvis du har brug for at lave makroer i forbindelse med databaserne, hvilket skyldes at makrosproget i LibreOffice ikke er særlig veludviklet med hensyn til arbejdet med databaser.

Det er der et par gutter der har sat sig for at gøre noget ved. Med en udvidelse får du adgang til en lang række ekstra features i makrosproget, som handler om adgang til databaserne.

Du kan finde komplet dokumentation på hjemmesiden http://www.access2base.com og du kan hente udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/access2base.

I næste version af LibreOffice vil Access2Base være indbygget.

lørdag den 19. oktober 2013

Google Drev

Endelig. Endelig bliver det muligt at hente og gemme dokumenter direkte i Google Drev. Det er fra og med version 4.2
Først skal du registrere dine log-in oplysninger til Google. Det er en god idè at bede LibreOffice gemme oplysningerne, og til de skal du bruge et master password. Det opretter du let i LibreOffice.

Herefter vil du se dit Google drev i filmenuen og du kan hente og gemme dokumenter direkte. Du skal dog passe på med Google dokumenterne, som LibreOffice ikke er helt god til at håndtere Google dokumenter.

Google Drev i LibreOffice
Funktionen fungerer fint med både LibreOffice formater og f.eks. docx.

I den foreløbige alfa-version er kommunikationen mellem LibreOffice og Google nooooget langsom, men mon ikke det bliver bedre inden frigivelsen i slutningen af Januar.

torsdag den 17. oktober 2013

Lille rettelse med stor effekt

En lille rettelse kan have en stor effekt på LibreOffice. Et eksempel er en ændring til højreklik-menuen, som er planlagt til version 4.2

Problemet er kollision mellem to forskellige elementer, som hver i sær anvender højreklik-menuen. Du ved sandsynligvis godt, at stavefejl kan vises med røde understregninger. Du ved sikkert også at stavefejlen kan rettes ved at højreklikke på ordet, og fra menuen der dukker op, kan du vælge den rigtige stavemåde. Så langt så godt.

Problemet er, hvis du sidder med et dokument, hvor ændringshåndtering er aktiveret. Hvis der er stavefejl i en ændring, viser højreklik-menuen kun mulighederne fra ændringshåndtering (accepter eller afslå ændringen) og ikke noget fra stavekontrollen. Du er altså nødt til først at acceptere ændringern for derefter at rette fejlen. Alternativt kan du midlertidigt vælge ikke at få ændringerne vist, men det er dog noget besværligt.

Denne lille "fejl" er med til at gøre arbejde med ændringshåndtering til en øv-oplevelse.

Fra version 4.2 vil det være  muligt at udføre både ændringshåndtering og stavekontrol fra samme højreklik-menu.
Højreklik-menuen med ændringshåndtering og stavekontrol

Fejlen er rettet af Miklos Vajna fra Ungarn, som arbejder for firmaet Collabora Ltd. Collabora tilbyder blandt andet at rette fejl i LibreOffice mod betaling. Miklos er altså ansat fuld tid til at arbejde med LibreOffice. Fejlen er rettet på foranledning af en af firmaets kunder.

tirsdag den 15. oktober 2013

Tips. Sjældent brugt

Nulstille nummerering af fodnoter

Normalt er det en god idè at lade alle fodnoter være unikt nummererede. Men for nyligt var jeg ude for en situation, hvor jeg havde behov for at nulstille nummereringen af mine fodnoter.

Det er muligt at lade nummereringen genstarte efter hver side eller hvert kapitel. Kapitel definderes som niveau 1 i dispositionen, hvilket normalt er Overskrift 1.

Det er en overordnet indstilling, som du sætter for dokumentet (eller skabelonen). Vælg Funktioner- Fodnoter/slutnoter...
Indstilling for Fodnoter og slutnoter
Her vælger du Optælling - Per side eller Per kapitel.

torsdag den 3. oktober 2013

Internationalt: Frankring: Gendarmeriet

Det franske Gendarmerie (svarer nogenlunde til det danske ordenspoliti) er klar til at udrulle styresystemet Linux på samtlige af deres 72.000 pc’er. Skiftet markerer en af verdens største offentlige implementeringer af open source-systemet Linux.

Læs mere her:
Version2: http://www.version2.dk/artikel/72000-franske-politi-pcer-skal-koere-linux-54270
Computerworld: http://www.computerworld.dk/art/228472/lukket-kode-ud-og-linux-ind-besparelse-paa-40-procent
Joinup (engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/french-gendarmerie-open-source-desktop-lowers-tco-40

mandag den 30. september 2013

Tysk/Schweizisk projekt forlænges

En række tyske og Schweiziske offentlige myndigheder (OSB Alliance) har tidligere finansieret et projekt, som skulle forbedre interoperabiliteten med OOXML.

Første fase blev finansieret af blandt andre München, Schweitz' justitsministerium og Frankrigs Kulturministerium. Sammenlagt har disse myndigheder finansieret udvikling af OOXML-initeroperabilitet for ca. 160.000 euro.

Du kan læse mere om det projekt her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2012/11/ooxml.html.

Projektet er afsluttet med stor succes, og det sidste punkt som ikke kunne implementeres i første om gang, nemlig indlejrede skrifttyper (http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/06/libreoffice-41-vigtigste-nyhed.html), er også gennemført nu.

Den samme kreds af myndigheder har besluttet at fortsætte den vigtige proces med at forbedre OOXML, og de har derfor valgt at fortsætte støtten.

Næste fase vil fokusere på at forbedre understøttelsen af ændringshåndtering ('track changes') ved udveksling af dokumenter mellem LibreOffice og Microsoft Office.

Læs mere om projektet her:
https://joinup.ec.europa.eu/news/renewed-german-swiss-support-office-interoperability-project.

Certificering

(Fra LibreOffice konferencen i Milano)

Igennem et par år har The Document Foundation arbejdet på en certificeringsordning, og foreløbigt er de første udviklere blevet certificeret.

Formålet med certificeringen er blandt andet at garantere kvaliteten i migreringsprojekter.

Ud over udviklere er det planen at også undervisere og implementeringskonsulenter skal certificeres.

Foreløbigt er der planer om at udvikle en referencemodel for implementering, hvorefter der skal udvikles en proces for certificering af konsulenter.

Første bølge af certificerede konsulenter og undervisere vil sandsynligvis bliver kendte medlemmer af TDF som vil finde sted omkring 1. Januar 2014.

Alle certificeringer vil blive vurderet individuelt, så der er altså ikke tale om en automatiseret on-line test.

Google Summer of Code

(Fra LibreOffice konferencen i Milano)

En af mine favoritter på konferencen er altid at se årets Google summer of Code studerende fremlægge deres resultater. Det er spændende fordi jeg her kan se nogle af de mest spændende nyheder i kommende versioner af LibreOffice men også fordi jeg her kan møde en helt ny generation af udviklere.
Blandt de nye spændende projekter jeg så fremlagt har jeg valgt at beskrive et par stykker her.

Cloud

Siden version 4.1 har LibreOffice været i stand til at åbne og gemme dokumenter gennem en række nye protokoller, heriblandt CMIS, WebDAV og FTP. Et af projekterne havde til formål at forbedre implementering af disse protokoller samt implementere nye.

CMIS er forbedret ved at det nu bliver muligt at åbne tidligere versioner af dokumentet samt at påvirke dokumentegenskaberne på serveren fra det lokale dokument.

Et element som endnu ikke er afsluttet, er muligheden for at sammenligne flere dokumentversioner gennem CMIS.

Af helt nye muligheder kan jeg nævne muligheden for at åbne, redigere og gemme dokumenter direkte i Google Drive.

Avanceret konfiguration

I LibreOffice er der mere end 24.000 detaljer, som kan konfigureres. Kun en mindre del af disse muligheder er tilgængelig i Funktioner – Indstillinger.

Ideen med About:config er at udvikle et enkelt interface til manuelt at ændre enhver af disse konfigurationer.

Status er, at der er udviklet et enkelt interface, hvor det er muligt at vise og redigere enhver konfiguration. Men det er meget langsom, og det er ikke muligt hverken at søge, sortere eller filtrere listen med de mere end 24.000 linjer.

Tabeltypografier

Et stort ønske har længe været at kunne kontrollere tabellers udseende mere præcist. F.eks. hvis du laver en tabel med Autoformat, hvor hver anden linje skal have en anden baggrundsfarve. Hvis du efterfølgende indsætter eller sletter en linje, tilpasser tabellens layout sig ikke efter det.

Med tabeltypografier bliver det endvidere muligt at opnå mere konsistente dokumenter, da alle tabellerne kan kontrolleres gennem typografier.
Status på projektet er, at arbejdet endnu ikke er færdigt, men at alle de centrale dele er lavet.

Startcenter

Det startcenter vi kender er hardkodet og meget vanskeligt at ændre i. Derfor er det besluttet at Startcentret skal omlægges til Widget layout som dialogerne er i gang med at blive ændret til.

Startcentret bliver mere moderne og lettere at vedligeholde. Desuden vil det sandsynligvis blive muligt at tilpasse Startcentret efter egne behov.

Startcentret kommer til at indeholde forhåndsvisninger i oversigter over blandt andet senest benyttede dokumenter og dine skabeloner.

Projektet er afsluttet, men der udestår en række fejl, som mangler at blive rettet.

VLC integration

VLC integration betyder at hvis du har VLC Media player installeret på Windows, kan indlejrede multimedier afvikles ved hjælp af VLC. Det vil forhåbentligt resultere i bedre afvikling af mulimedier på Windows, i f.eks. præsentationer.

Status på projektet er at udviklingen er afsluttet, men at der udestår en del fejl.

Værktøjslinjer

Et projekt består i at forbedre de værktøjslinjer, som allerede findes i LibreOffice. Dels skal flere af værktøjslinjerne omlægges til sidepanelet som er under udvikling, men derudover skal der rettes en række fejl i de eksisterende værktøjslinjer.

Det vil også fremover blive lettere at have ikoner, som vises og skjules efter behov.

Projektets status er, at en masse ting allerede er færdiggjort, men at det er et løbende arbejde at få alt gjort færdigt.

Kodefærdiggøresle i Basic

Det indlejrede programmeringsmiljø (IDE) er forbedret på en række punkter: Programmeringen letteregøres ved at de normale makrokommandoer nu automatisk vises, på samme måde som Autofærdiggørelse i tekstbehandling.
Desuden er der implementeret genkendelse af alle udvidede typer (Extended types) og automatisk afslutning af parenteser og gåseøjne.

Hver enkelt funktion kan aktiveres eller deaktiveres efter eget ønske.
Status på projektet er, at alt er afsluttet-

Diaslayout

I impress er diaslayoutet hardkodet, hvilket har været til stor irritation gennem mange år. Projektet har til formål at gøre det muligt at ændre diaslayoutet vha. pladsholdere, som brugeren kan placere efter eget ønske.

Status: Projektet mangler en række detaljer at få færdiggjort, men de centrale elementer er på plads.

Kant omkring karakterer

Det vil fremover være muligt at specificere tekstegenskaberne til at sætte en ramme omkring teksten.

Det fungerer både på enkelte bogstaver og på tekstområder.

Funktionen er kompatibel med tilsvarende mulighed i Microsoft Office, men der er fortsat visse begrænsninger.

Hvis to tilstødende tekstområder har samme kantegenskaber, bliver områderne automatisk vist som var de et samlet område, hvilket er i overensstemmelse med ODF-standarden og tilsvarende funktion i Word.

Konferencen i Milano

Jeg deltog i konferencen i Milano fra 25. - 27 September. På konferencen mødte jeg som altid en masse spænde mennesker og oplevede en masse spændende nyheder.

Mest af alt var det en stor oplevelse igen at være sammen med de øvrige frivillige i The Document Foundation.

Jeg har lavet en lille fotokollage fra konferencen her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/09/indtryk-fra-milano.html

Video fra konferencen

Samtlige indlæg blevet streamet live, og du kan se samtlige på nettet. Videoerne er ikke opdelt i indlæg, men er en samlet video af hele dagen for hvert mødelokale, og det er derfor en god ide at kigge i programmet først, for at se hvilke indlæg, der kan findes hvor.

Videoer fra konferencen: http://conference.libreoffice.org/2013/en/streams

søndag den 22. september 2013

Windows XP

På Microsofts hjemmeside kan du læse:
Support ophører for Windows XP
Support for Windows XP ophører den 8. april 2014. Hvis du kører denne version, når supporten er ophørt, får du ingen sikkerhedsopdateringer til Windows.
Det er et faktum som du skal tage endda meget alvorligt hvis du bruger Windows XP på en eller flere computere. Reelt betyder det at du ikke bør benytte din computer efter denne dato, fordi der ikke længere kommer sikkerhedsopdateringer til den. At bruge internettet fra en sådan maskine til homebanking er nærmest uansvarligt.

Du kan vælge at skifte din computer ud med en nyere model med en mere moderne version af Windows. Men du kan også vælge at beholde din computer og nøjes med at opgradere  operativsystemet. Hvis det er en halvgammel maskine (hvilket det sandsynligvis er), kan du sikkert ikke få et tilfredsstillende resultat ud af at opgradere til Windows 7. Maskinen er simpelthen ikke kraftig nok til det.

I stedet vil jeg foreslå at du prøver at installere Ubuntu Linux på maskinen. Du kan endda installere Ubuntu Linux ved siden af Windows hvis du har lidt ekstra plads. Så kan du tilgå dine filer (i Windows) fra Ubuntu. Hvis du gerne vil prøve Ubuntu af først, kan du faktisk prøve det, uden at installere på din harddisk. Installationsmediet kan nemlig godt fungere som et medie, som du kan afvikle Ubuntu fra, uden at installere det først.

Du kan downloade Ubuntu her: http://ubuntudanmark.dk/download/
Hvis du gerne vil have hjælp til Ubuntu, kan du på Ubuntu Danmarks hjemmeside også se hvor og hvornår der er møde næste gang. Folkene der er altid hjælpsomme og venlige.

Kommunalvalg

Om ikke så længe skal vi til valgurnerne for at fortælle, hvem vi gerne vil have til at forvalte vores penge ude i de 98 kommuner. Kommunalvalg udemærker sig ved, at det ofte er lokale og vedrørende emner der er til debat.

Kan vi på nogen måde få sat IT og open source sat på den politiske dagsorden i valgkampen?

Måske, og vi kan da prøve. Det eneste der er at gøre, er at stille en masse fornuftige spørgsmål til byrådskandidaterne inden valget. Tag emnet op på valgmøder og i vælgerforeningerne. Hjælp med at klæde politikerne på til debatten.

Når I tager emnet op til debat, så pas endelig på at det ikke bliver et spareforslag. Open source er ikke gratis, og hvis kommunerne ønsker at øge brugen af open source software vil det kræve en højere grad af engagement. Formand for Prosa Niels Bertelsen beskriver det meget godt her: http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/open-source-handler-om-at-nyde-og-yde-ogsaa-for-kommunerne/

Der findes en række rigtig gode eksempler på open source i kommunerne, og jeg vil her fremhæve en enkelt. En lang række kommuner har slået sig sammen i et samarbejde omkring open source løsninger. Det startede med at kommunerne samarbejdede om at lave hjemmesider med Drupal, men på det seneste er der blandt andet også kommet tale-til-tekst og CPR-data på programmet. Læs mere på OS2's hjemmeside http://www.os2web.dk/ .

lørdag den 21. september 2013

Nye features

Der er rigtig mange nye funktioner og features på vej i kommende versioner. Herunder et lille smugkig på nogle af dem:

Detaljeret konfiguration

For de avancerede brugere er det nu muligt at finindstille hver enkelt detalje i opsætningen af LibreOffice. Det svarer til funktionen about:config i Firefox.

Ramme omkring tekst

Det vil fremover være muligt at specificere tekstegenskaberne til at sætte en ramme omkring teksten.
Resultatet kan være forskelligt og her sætter kun fantasien grænser.

Farver i formler

Det er fremover meget let at justere detaljerne for indholdet i formler, blandt andet farver og størrelser.

Windows

LibreOffice udnytter Windows' indbyggede funktioner meget bedre. Blandt andet grupperes igangværende dokumenter i opgavepanelet, men der er også mange andre forbedringer til Windows.

Sidepanel

I maj måned skrev jeg (læs her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/05/nyt-spndende-designtiltag.html ) om et nyt sidepanel, som blev lagt i version 4.1 som "eksperimenterende".
Sidepanelet er nu blevet konverteret til LibreOffice's WidgetLayout og er ikke længere en eksperimenterende feature. Sidepanelet er slået fra alle steder bort set fra Impress, men det er hurtigt at aktivere med Vis - Sidepanel.

Bugs

Der bliver rettet fejl i hver eneste version af LibreOffice, og nogle af fejlene er meget gamle. Et eksempel på gamle fejl som ikke er blevet rettet, er problemet med tekstdokumenter, som starter med en tabel. I så fald er det ikke muligt at markere hele dokumentet. Fejlen er første gang rapporteret i 2002, og nu ser det ud til at være løst.

Læs mere om rettelsen her: http://vmiklos.hu/blog/lo-selectall.html .

fredag den 20. september 2013

Om Open Source – Free software?

I de tidligere artikel om open source har jeg beskrevet de grundlæggende principper, som ligger til grund for open source. Men efterhånden som jeg er dykket længere ned i materialet, viser det sig at være en lille smule mere kompliceret end som så. Eller måske er det i virkeligheden slet ikke så kompliceret endda.

Du kan læse de to tidligere artikler her:
Hvad er open source: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/07/hvad-er-open-source.html
Om Open Source – Fri software? : http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/08/om-open-source-fri-software.html

Jeg vil i denne artikel komme ind på et forhold, som man af og til møder i diskussionen om open source software, nemlig begrebet Copyleft, eller forskellen mellem ”restriktiv licens” og ”Ikke-restriktiv licens” og hvilken betydning det har.

Copyleft

Copyleft software er fri software, hvis distributionsvilkår sikrer, at alle kopier af alle versioner bærer mere eller mindre de samme distributionsvilkår. Det betyder for eksempel at copyleft -licenser generelt ikke tillader at afledte værker tilføje yderligere krav til softwaren.

Copyleft kan gradbøjes og de restriktive (stærke) copyleft licenser såsom GPL version 3, blokere for at koden kan ende som en del af proprietær software. De eftergivende (svage) copyleft licenser tillader at koden kan ende som en del af proprietær software.

Læg specielt mærke til, at det ikke er enten eller, men typisk et eller andet sted midt i mellem yderpunkterne.

En særlig type af copyleft-licenser giver anledning til større overvejelser, idet de fortolker begrebet ”brugere” meget firkantet. Normalt er en bruger, den person, som installerer og bruger det installerede program. Fortolkningen opstår i det øjeblik, der er tale om en webtjeneste, hvor de sædvanlige licenser ikke betragter licensen ”udløst” for brugere af tjenesten. Således udløses  copyleft-betingelserne ikke automatisk overfor de daglige brugere. Koden kan derfor– selv i ændret udgave – anvendes i forbindelse med drift af tjenester på nettet, uden at koden skal gøres tilgængelig. Det såkaldte ASP-loophole.

Derimod indeholder AGPL-licensen og andre open source licenser, særlige bestemmelser – Affero klausuler – hvor kildekode, brugsret, ændringsret m.v. skal gøres tilgængelig for alle brugere som gives adgang til funktionaliteten i den licenserede open source software.

Det betyder, hvis en du vælger open source software, der er underlagt Affero klausuler i forbindelse med en tjeneste på nettet, vil du skulle give alle brugerne af tjenesten adgang til kildekoden og ret til at bruge, ændre og videredistribuere denne.

Hvis du anvender en ikke-modificeret udgave af open source softwaren, betyder dette næppe så meget, men har du ændret og tilpasset softwaren, og ikke planlagt at dele denne, er det naturligvis uhensigtsmæssigt at skulle stille softwaren til rådighed for alle, der måtte have adgang til tjenesten på nettet.

I oversigten herover ser du en række af de mest populære open souce licenser, og deres interne kompatibilitet. Pilene indikerer, i hvilken udstrækning kode fra den ene licens kan indgå i en løsning, som er licenseret under en anden licens.
Længst til venstre ses de mest eftergivende (svage) licenser og til højre de restriktive (stærke) licenser.

Der er ingen fast sammenhæng mellem begreberne ”open source” og ”free” i relation til stærk eller svag copyleft. Men der er en implicit forbindelse, hvor Free Software ofte er licenseret med minimum en grad af copyleft, hvorimod open source software sagtens kan være licenseret med en af de svage copyleft licenser.

Det kan illustreres sådan:


Men der er altså ikke tale om en fast defineret sammenhæng, mere en naturlig følge af de to begrebers sammenfaldende filosofier.

Kilder

Categories of free and nonfree software
http://www.gnu.org/philosophy/categories.html
The Free-Libre / Open Source Software (FLOSS) License Slide
http://www.dwheeler.com/essays/floss-license-slide.html
KIT-Magasinet
http://www.kitmagasinet.dk/images/Media/kitmagasinet_20130821.pdf

Tysk/Schweizisk projekt forlænges

En række tyske og Schweiziske offentlige myndigheder (OSB Alliance) har tidligere finansieret et projekt, som skulle forbedre interoperabiliteten med OOXML.

Første fase blev finansieret af blandt andre München, Schweitz' justitsministerium og Frankrigs Kulturministerium. Sammenlagt har disse myndigheder finansieret udvikling af OOXML-initeroperabilitet for ca. 160.000 euro.

Du kan læse mere om det projekt her http://libreofficedk.blogspot.dk/2012/11/ooxml.html.

Projektet er afsluttet med stor succes, og det sidste punkt som ikke kunne implementeres i første om gang (indlejrede skrifttyper: http://libreofficedk.blogspot.dk/2013/06/libreoffice-41-vigtigste-nyhed.html ), er også gennemført nu.

Den samme kreds af myndigheder har besluttet at fortsætte den vigtige proces med at forbedre OOXML, og de har derfor valgt at fortsætte støtten.

Næste fase vil fokusere på at forbedre understøttelsen af ændringshåndtering ('tracking changes') ved udveksling af dokumenter mellem LibreOffice og Microsoft Office.

Læs mere om projektet her: https://joinup.ec.europa.eu/news/renewed-german-swiss-support-office-interoperability-project

lørdag den 31. august 2013

Version 4.2


Næste gang vi ser en version med nye features er 4.2, som forventes at blive frigivet i februar 2014.

Allerede nu kan vi begynde at se de enkelte funktioner dukke op, blandt andet som følge af de mange studerende, som deltager i Google Summer of Code.

Et af eksemplerne er et fuldstændigt nyt startcenter i LibreOffice som du kan se herunder. Ideen er, at den store flade skal udnyttes bedre til forhåndsvisninger af blandt andet skabeloner og seneste dokumenter.

onsdag den 28. august 2013

Stavekontrol


Som en udspringer af statens "grunddataprogram", hvor offentligt ejede data principelt stilles til borgernes rådighed, har vi fået adgang til Retskrivningsordbogen anno 2001. Vi har fået adgant til ordbogens rå digitale data af Dansk Sprognævn (DSN).

Den såkaldte "Retskrivningsordbogs fuld­forms­ordliste (2001)", må vi benytte til at forbedre sprogværktøjerne. Specielt forventer vi at arbejdet med at forbedre stavekontrollen med disse data. Selvom arbejdet med at tilpasse stavekontrollen til retningslinjerne fra "Retskrivningsordbogen 2012", allerede er godt i gang, er vi overbevist om, at vi også vil kunne hive noget positiv effekt ud af den gamle ordbog, da det trods alt kun er en lille  af ordene der ændres, så forskellen mellem 2001 og 2012 er begrænset.

Vi forventer at bruge ordbogen til automatisk kvalitetskontrol af den eksisterende stavekontrol.
Tak til Keld Simonsen, som har forhandlingerne med Dansk Sprognævn.

Information fra Keld Simonsen: http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/msg00530.html
Om grunddata: http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Aftale-om-grunddata

mandag den 26. august 2013

Sjældent brugt: relativ skriftstørrelse


En ofte overset funktion i LibreOffice er muligheden i LibreOffice er muligheden for at bruge typografier med forholdsmæssige skriftstørrelser.

Forestil dig at du ønsker to forskellige skriftstørrelser i dit dokument, hvor den ene er lidt større end den anden.

Opret en ny typografi fra typografioversigten ved at højreklikke på ”Brødtekst” og vælge ”Ny...”.

På fanen ”Administration” skal du sikre, at Feltet ”Sammenkædet med” er ”Brødtekst”.

Vælg nu fanen ”Skrifttype” erstatte ”12 pkt.” med f.eks. ”120%”.


Når du efterfølgende benytter den nye typografi, vil skriftstørrelsen være 120% af skriftstørrelsen for ”Brødtekst”.

Hvis du øger skriftstørrelsen for Brødtekst, vil skriftstørrelsen for den nye typografi automatisk indrette sig derefter.

Hvis du ændrer skriftstørrelsen for den nye typografi til f.eks. 80%, vil skriftstørrelsen blive mindre, men uden at påvirke typografien Brødtekst.

søndag den 25. august 2013

Konference


Den årlige konference afholdes i år i Italien, hvor universitetet i Milano lægger hus til de mange udviklere og andre bidragydere, som mødes.

Læs om konferencen her: http://conference.libreoffice.org/2013/en

Om Open Source – Fri software?


I den tidligere artikel om open source har jeg beskrevet de grundlæggende principper, som ligger til grund for open source. Men efterhånden som jeg er dykket længere ned i materialet, viser det sig at være en lille smule mere kompliceret end som så. Eller måske er det i virkeligheden slet ikke så kompliceret endda.

Jeg vil i denne artikel komme ind på et forhold, som man af og til møder i diskussionen om open source software, nemlig forskellen på ”open source software” og ”Free Software”. Forskellen opstod i 1998, hvor open source begrebet blev anvendt for første gang.

Jeg vil lige indskyde at emnet open source versus free software til tider har givet anledning til en masse særdeles følelsesladede diskussioner. Dette er ikke et forsøg på at genoplive diskussionerne eller ”påstå” at den ene holdning er bedre end den anden. Det er blot et forsøg på at forklare tingenes tilstand.

Indtil 1998 eksisterede kun begrebet free software, men der ligger desværre en dobbeltbetydning i det engelske ord free, ligesom i det danske ord fri. Free/fri kan forstås som ”gratis” (som i ”free beer” eller på dansk ”fri bar”) i modsætning til ”frihed” (som i ”free speach” eller på dansk ”ytringsfrihed”).
Udtrykket "open source" software bliver ofte brugt i samme mening som ”fri software”, hvilket dog ikke er helt korrekt. Open source bevægelsen accepterer nogle licenser, som fri software bevægelsen anser for restriktive, og der er fri softwarelicenser, open source beægelsen ikke har accepteret. Men forskellene er så små, at næsten al fri software er open source, og næsten al open source software er fri software.

De to begreber dækker over nogenlunde det samme, men der er store forskelle i de filosofier, som ligger bag. I det daglige har du ikke brug for at skelne mellem, om et programmer ”open source software” eller ”Fri software”. De to begreber er som to grupperinger inden for samme bevægelse, og så længe de har meget til fælles, vil de forblive inden for denne bevægelse. Og der er meget store interessefællesskaber, hvilket også betyder, at der er god kommunikation mellem de to grupperinger. Der er uenighed om de grundlæggende principper, men mere eller mindre enighed om de praktiske anbefalinger. Så de to grupperinger kan og vil arbejde sammen om mange specifikke projekter. De tænker ikke på den anden bevægelse som en fjende, for den fælles fjende er og bliver proprietær software. Begge bevægelser er enige om de fire friheder:

  • Friheden til at køre programmet til ethvert formål (frihed 0).
  • Friheden til at studere, hvordan programmet virker og forandre det til dine behov (frihed 1).
    adgang til program-koden er en betingelse for dette.
  • Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
  • Friheden til at forbedre et program og udgive dine forbedringer til offentligheden, så hele samfundet har gavn af det (frihed 3).
    Adgang til program-koden er en betingelse for dette. 

Den grundlæggende forskel mellem de to bevægelser er i deres værdier og deres måder at se verden på. For open source-bevægelsen, er spørgsmålet om, hvorvidt software skal være open source et praktisk, ikke et etisk, spørgsmål.

Som en person udtrykte det:
"open source er en udviklingsmetode, fri software er en social bevægelse."
For open source bevægelsen, er ikke-fri software en mindre optimal løsning. For Free Software bevægelsen, er ikke-fri software et socialt problem, og fri software er løsningen.

Læs mere:
Why “Free Software” is better than “Open Source”: http://www.gnu.org/philosophy/free-software-for-freedom.html
Why Open Source misses the point of Free Software: http://www.gnu.org/philosophy/open-source-misses-the-point.html
Definitionen på fri software: http://www.gnu.org/philosophy/free-sw.html
The Free-Libre / Open Source Software (FLOSS) License Slide: http://www.dwheeler.com/essays/floss-license-slide.html

Internationalt: Frankrig


Som jeg tidligere har skrevet, har parlamentsmedlemmet Isabelle Attard fra partiet ”De Grønne” bedt den franske regering gøre rede for, i hvilket omfang ministerier og styrelser benytter open source software.

Svarene begynder at komme, og nogle er mere detaljerede end andre.

Bland andet svarer undervisningsministeriet at...

  • ...Ministeriet selv har brugt Linux i mere end et årti: Serviceafdelingen hoster mere end 4.000 Linux-servere LibreOffice bruges af alle lærere.

Økonomi- og Indenrigsministeriet svarer blandt andet:

  • ...Siden 2003 har afdelingen General Directorate of Customs and Excise brugt open source kontorpakke.

Læs mere (på engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/ministries-france-detail-use-and-plans-free-software

Internationalt: Spanien


Den Spanske region Valencia har gennemført skiftet til LibreOffice. Regionens IT-afdeling har annonceret at LibreOffice nu er installeret på samtlige 120.000 computere i administrationen, skoler og i retssystemet. Skiftet vil spare regionen for licensopmkostninger på ca. 1.5 million om året.

Læs mere (på engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/valencia-region-government-completes-switch-libreoffice

mandag den 29. juli 2013

Hvad er open source?


Open source er et begreb, som betegner et produkt, hvor det grundlæggende design er offentligt tilgængelig.

Oprindeligt var det alene betegnelsen for en bestemt type software, men begrebet dækker efterhånden også mange andre ting, som f.eks, hardware og design. Overordnet er der tale om en måde at arbejde på, hvor værdier som ”deling”, ”samarbejde”, ”deltagelse”, ”gennemsigtighed”, ”meritokrati” og ”fællesskab” er i højsædet.

Hvad er open source software

Open souce software[1] er betegnelsen for software, hvor kildekoden[2] er tilgængelig for offentligheden, og hvor enhver har mulighed for (og ret til) at forbedre og distribuere programmet.

Kildekoden er en del af programmet som de fleste brugere aldrig ser og ikke interesserer sig for. Man kan populært sige, at kildekoden er opskriften til et program. Programmører kan til gengæld se hvordan programmet fungerer, og desuden foretage ændringer i koden.

Hvad er specielt for open source?

Alle programmer er bygget med kildekode, men mange leverandører sælger deres software uden at give kunderne mulighed for at se eller få kontrol over kildekoden. Leverandøren holder altså kildekoden for sig selv. Denne type software kaldes ”proprietær” eller ”closed source” fordi kildekoden er leverandørens ejendom, og leverandøren er den eneste som på lovlig vis, kan kopiere eller ændre i programkoden. Microsoft Office og Adobe Photoshop er eksempler på denne type software. For at opnå ret til at benytte proprietær software, skal brugeren erklære sig enig i betingelserne (underskrive en licenserklæring eller EULA[3]) og normalt (men ikke altid) betale for retten til at benytte programmet.

Open source software adskiller sig ved at kildekoden er gjort tilgængelig for alle. Eksempler på denne type programmer er kontorpakken LibreOffice og billedbehandlingsprogrammet GIMP. Som med proprietær software skal brugeren erklære sig enig i licensbetingelserne, men betingelserne adskille sig grundlæggende fra proprietær software. Open source licenser opfordrer nemlig til at programmet videredistribueres og deles med andre. Desuden opfordres brugeren til at bidrage til udviklingen ved f.eks. at foretage ændringer og forbedringer og levere disse forbedringer tilbage til det oprindelige produkt. Hvis brugeren udfører forbedringer, som alene er til eget brug, er der ingen forpligtelser i forhold til licensen. Hvis brugeren derimod distribuerer sine forbedringer til andre, skal det ske i overensstemmelse med den oprindelige licens. Der er forskellige open source licenser, som hver i sær har forskellige vilkår for videredistribution. F.eks. er der mange open source licenser, hvor brugeren kun må distribuere forbedringer, såfremt det sker på samme eller mindst lige så restriktive vilkår som den oprindelige kildekode blev distribueret med. Dette kaldes copyleft[4]. Organisationen Open Source Initiative har lavet en definition[5] af, hvad open source software er:
”Open source betyder ikke bare at du har ret til kildekoden og ret til at benytte programmet. Det betyder også at du har ret til at ændre koden efter dit behov, men du har ikke ret til at forhindre andre i at gøre det samme.”

Hvorfor er open source at foretrække?

Først og fremmest fordi du har kontrol over programmet. Du kan se præcist hvordan det virker, og dermed sikre dig, at programmet ikke gør noget, som du som bruger ikke ønsker det skal gøre.

En anden bevæggrund kan være, at programmet er mere sikkert, netop fordi du kan sikre dig præcist hvordan det fungerer. Desuden – fordi alle har adgang til kildekoden – viser det sig, at open source programmer ofte bliver opdateret hurtigere end proprietær software. Rationalet er, at hvis der er svagheder vil det sandsynligvis blive opdaget af en af de programmører, som kigger i koden. Det vil også være umuligt at ”skjule” fjendtlige funktioner, f.eks. spionprogrammer eller virus.

Mange som vælger at benytte open source software gør det af den grund, at de vil sikre sig imod at en enkelt leverandør pludseligt kan afskære dig fra at benytte programmet, eller måske sætte prisen for programmet op. Det beskytter også imod konsekvenserne af, at leverandøren af programmet eventuelt skulle gå konkurs. Hvis det skulle ske, kan brugerne blot – med kildekoden i hånden – bede en anden leverandør om at tage over.

Det er ikke alle brugere, som er kvalificerede til selv at forbedre programmet, men det kan ske via 3. parts leverandører, som har specialiseret sig i at forbedre open source programmer på vegne af sine kunder.

Er open source software gratis?

Normalt er open source software gratis, idet de fleste open source projekter gratis tilbyder installationsfiler. Men grundlæggende er det kun kildekoden der er gratis, og i visse specielle situationer, kan der være en udgift med at få kildekoden konverteret (kompileret[6]) til et program.
Som privatperson vil de fleste opleve at det er gratis at benytte open source software.

Men hvis en virksomhed, organisation eller offentlig myndighed ønsker at benytte open source software, opstår der et ”problem” i forhold til ansvaret. Når en kunde køber et stykke proprietært software, indgår virksomheden en kontrakt med en leverandør, og opnår derved visse rettigheder, f.eks. hvis der er fejl i programmet. Disse rettigheder du man ikke, når du bruger open source software. Du har ikke betalt for programmet og du har ikke indgået en aftale med programmøren. Derfor har du ikke krav på at få rettet evt. fejl. Dette forhold kan for nogle kunder være alvorligt, specielt hvis det er et ”kritisk” system.

Forholdet kan uden problemer løses ved at tegne en service- og supportkontrakt med en 3. parts leverandører, som har specialiseret sig i at yde denne service til sine kunder.

Kilde

Denne artikel er en oversættelse og omskrivning af artiklen ”What is open source”[7] som er licenseret som Creative Commons.

Henvisninger

  1. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Open_source
  2. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Kildekode
  3. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/EULA
  4. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Copyleft
  5. The Open Source Definition: http://opensource.org/docs/osd
  6. Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Compiler
  7. What is open source? https://opensource.com/resources/what-open-source