torsdag den 15. september 2016

Open Office og LibreOffice

Jeg har tidligere skrevet om Open Office, blandt andet i forbindelse med manglende sikkerhedsopdateringer og senest i forbindelse med rygter om lukning. Men hvad betyder Open Office egentlig for LibreOffice?

Naturligvis har Open Office en betydning for LibreOffice, alene af den grund at LibreOffice udspringer af Open Office. Efter forgreningen har LibreOffice arvet enkelte features, heriblandt hele rammesystemet som implementerer sidepanelet. Men de seneste to til tre år, efter IBM trak sig ud af udviklingsarbejdet, har der ikke været noget nævneværdigt at hente.

Den største indflydelse er navnet. Rigtig mange mennesker kender Open Office fra den tid, hvor det var den førende alternative kontorpakke. Mange har naturligvis opdaget at LibreOffice har overtaget pladsen, men så længe Open Office fortsat eksisterer, vil mange fortsætte med at benytte programmet. Det er ikke alle mennesker der læser nyhedsbrevets artikler, eller læser IT-medier. Der er rigtig mange mennesker, som endnu ikke har opdaget, at LibreOffice er meget bedre.
Navnet Open Office har med andre ord fortsat en betydning, og rækker ca. 50% af brugerne væk fra LibreOffice.

Derfor bliver Open Office fortsat downloaded hver dag, også i Danmark.

Jeg har spurgt Google hvad folk i Danmark søger efter, og det viser sig at LibreOffice faktisk har overhalet Open Office. Men også kun lige. Der er dagligt mellem 50 og 100 søgninger efter Open Office fra Danmark.



Den blå linje er søgninger per dag efter LibreOffice og den blå linje tilsvarende antal søgninger efter Open Office. I begge tilfælde bygger analysen på adskillige variationer over stavemåde, og den skulle være renset for alt for meget open office (åbent kontorlandskab).
Derfor: Hvis du møder nogen der bruger Open Office, så tilbyd at hjælpe med at opgradere til LibreOffice.

Set over et lidt længere tidsinterval, ser tendensen sådan ud: