tirsdag den 18. november 2014

Forlig om licenser tvinger hollandsk kommune til at opgive LibreOffice

Den hollandske by Arnhem har opgivet at lede efter open source alternativer til Microsoft Office, efter et forlig med Microsoft  om uberettiget brug af Microsoft Office. For at kompensere for ikke at have tilstrækkelige licenser til Officepakken i forbindelse med at byens medarbejdere arbejder hjemme, har Arnhem betalt € 600.000 for nye licenser. Med licensordningen har byen licens til Microsoft Office de næste tre år, siger byens IT-chef, Simon Does.

“Det giver ingen mening ikke at udnytte at vi nu er i besiddelse af licenserne, så vi kigger ikke længere efter billigere alternativer”, udtaler IT-chefen.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/licence-fine-forces-town-drop-move-alternative-office-tools