mandag den 22. juni 2015

LibreOffice konferencen nærmer sig

Som alle sikkert ved, så afholdes den internationale udviklerkonference i Aarhus i slutningen af september:

http://conference.libreoffice.org/

Hvis der er læsere af Nyhedsbrevet som er interesseret i at deltage i planlægningen, så kom endelig ud af busken. Vi efterlyser specielt personer med rod i Østjylland.

Hvis du er interesseret i at deltage i planlægningen, betyder det ikke nødvendigvis at du absolut skal deltage i hele konferencen. Vi har brug for hænder til praktiske opgaver op til konferencen.

Hvis du har mulighed for at deltage en eller flere dage, vil vi gerne vide om det. Weekend'en før vil nok også blive lidt hektisk med opgaver. Vi skal blandt andet have udskrevet adgangskort og pakket sponsor-tasker.

Konferencens Call-for-paper er fortsat åben, så hvis DU sidder med en rigtig god historie, så kom ud af busken. Kontakt mig gerne direkte, så hjælper jeg gerne. Det vil være fedt med nogle danske historier.

http://conference.libreoffice.org/2015/call-for-papers/

Hvis du bare har lyst til at være almindelig deltager, så er du også velkommen. Det er gratis.