Frankrigs open source strategi øger beskæftigelsen dramatisk

Frankrigs open source politik er med til at skabe et bedre marked for franske it-leverandører, siger Didier Tranchier, professor i Innovation ved forskningsinstitut Institut Mines-Telecom.

Professor Tranchier, som underviser og investerer i højteknologiske virksomheder, talte på konferencen Mindtrek OpenMind i Tampere, Finland i september. "Åbne data, åbent indhold og open source har dybe rødder i Frankrig", siger Tranchier. "

Ifølge Tranchier, der er en direkte sammenhæng mellem regeringens politik og den hurtige vækst i open source firmaer.

En rapport fra handelsorganisationen Conseil National du Logiciel Libre, der repræsenterer omkring 300 IT-virksomheder, ansætter den samlede omsætning hos medlemmerne til ca. 2,5 milliarder EUR - eller 6% af den samlede omsætning af Frankrigs samlede software- og IT-virksomheder. "I 2013 havde Frankrigs open source-sektor allerede omkring 30.000 ansatte, og så sine indtægter vokse omkring 68%", udtaler Tranchier.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/node/146373

Samfundsinvestering

I 1970erne oplevede Danmark sammen med mange andre vestlige lande en betragtelig stigning i energipriserne, hvilket var resultatet af Den Arabiske Liga, som med Saudi Arabien i spidsen fra den ene dag til den anden, hævede olieprisen gevaldigt. Baggrunden var naturligvis, at den vestlige verden havde sat sig selv i en afhængihedssituation, hvor vi ikke var i stand til at overleve(!) På kort sigt, uden at importere olie fra den mellemøsten.

Jeg husker tydeligt de bilfri søndage og Uffe Elleman Jensen komme ud af badet og fortælle hvor vigtigt det var at spare på det varme vand.

Det var klart at der skulle gøres noget. Mange Europæiske lande intensiverede investeringer i atomkraft, og i Danmark investerede vi i bedre og mere effektiv isolering, samt i biogas og vind-energi. Samtidig blev Mærsk bedt om at tage ansvaret for, at der blev hevet noget gas op af Nordsøen.

Disse investeringer kunne hver i sær og isoleret set ikke betale sig. Den billigste løsning på kort sigt havde været fortsat at importere olie fra mellemøsten og kul fra Syd Afrika. Men i det store perspektiv gav det god mening.

Oven i kom et årti senere bevidstheden om at fosile brændstoffer måske ikke er den mest skånsomme måde at levere energi på. Alt sammen var det med til at overbevise danske politikere om, at der måtte investeres ud over dette og næste budget-år.

I dag når vi ser tilbage kan der nok ikke være nogen tvivl om, at det endte med at blive en god forretning. Hvor mange arbejdspladser har vindmølleproduktionen ikke bidraget med i perioden?

I dag er vi måske i en tilsvarende situation. Vi er blevet så afhængige af kommersiel software, at leverandørerne ser at de kan hæve priserne og stille betingelser som de lyster. Det kan de kun gøre på kort sigt hvis vi reagerer.  Og de kan gøre det på langt sigt hvis vi ikke opdager det. Vi har allerede set de første signaler, hvor leverandører pludseligt har ændret betingelserne for deres software, på en sådan måde, at den endelige pris ender med at blive mangedoblet. Vi har det masser af eksempler, blandt andet hvor informationssystemer i trafikken pludseligt udløser brugerlicenser for bilister som kigger på et vejskilt, og hvor en branddetektor i et klasseværelse pludselig er en 'qualified user'.

Vi skal, lige som vi gjorde det i 70erne, sætte alt ind på at frigøre os fra den afhængighed, som med et sætter udenlandske firmaer i stand til at dræne vores samfundsøkonomi.

Det gælder ikke kun standardsoftware som Windows, Office og databaser, men også specialsoftware som NemID, Digital post og Borger.dk. Eksempler på, at vi har valgt leverandørejet software til nationens grundlæggende infrastruktur. Andre eksempler er statens og kommunernes fagsystemer og sygehusenes kliniske systemer, hvor leverandørerne stort set selv kan bestemme prisen.

Vi må og skal fremover ikke bare insistere men decideret kræve, at sådanne løsninger leveres uden afhængigheder til leverandørejet software og med en garanteret exit-pris. Programmerne skal udvikles ved hjælp af og som fri software og benytte åbne standarder.

Kun derved kan vi sikre uafhængighed i fremtiden, hvor det ikke er leverandørerne der bestemmer hvornår en given løsning skal opdateres eller skiftes ud. Og så vil det med al sandsynlighed føre til masser af nye arbejdspladser i Danmark.

Multiplikatoreffekten

Nej det er ikke en ny funktion i Calc.

Multiplikatoreffekten (http://da.wikipedia.org/wiki/Multiplikatoreffekt ) er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de samlede konsekvenser af ændringer i en variabel.

Helt simpelt handler det om, hvordan vi bruger vores penge. De fleste vil sikkert være enige i, at det samfundsmæssigt er mere nyttigt at købe en danskproduceret vare frem for en vare produceret udenfor Danmark. Hvis vi køber en vare som er produceret i Danmark, er der medarbejdere i en dansk virksomhed, som har et arbejde. De tjener penge og de betaler skat. Men ikke nok med det, de forbruger også penge. De køber ind hos købmanden og de køber tøj. Nu har købmanden og tøjforretningen fået højere omsætning, hvilket betyder at de kan betale løn til deres ansatte, som betaler skat og købe varer.

Multiplikatoreffekten er på et eller andet plan ret teoretisk, for der antages at der er en samlet effekt af at vi alle sammen gør det - eller ikke gør det. Alle køber naturligvis mad og tøj, men jo flere penge vi har mellem hænderne, jo flere penge bruger vi.

Hvor stor effekten af at “købe dansk” er, kan diskuteres, men der er ingen tvivl om at der er en positiv effekt.

Relationen til open source og dermed LibreOffice kommer ind, når vi ser på, hvordan en virksomhed eller offentlig myndighed køber software. Mange af de proprietære systemer ejes af udenlandske (f.eks. amerikanske) virksomheder, og en stor del af licensudgifterne går ud af landet.

Dette til forskel fra open source software, hvor virksomhedens udgifter typisk vil være i form af interne medarbejdere, danske konsulenter eller danske programmører.

Den samfundsmæssige nytte af en brugt krone er altså højere, hvis den pågældende krone bliver brugt til open source software som LibreOffice frem for købesoftware.

At open source derudover ofte er billigere end købesoftware er en helt anden sag.