lørdag den 27. december 2014

LibreOffice konferencen

Når konferencen afholdes i Danmark har vi en vis fortrinsret mht. at holde oplæg.

Hvis nogen af nyhedsbrevets læsere har noget interessant at fortælle, så begynd allerede nu at planlægge det. Der er "call for paper" en gang i foråret, og så skal I bare sende bidrag ind. Som udgangspunkt afholdes alle oplæg på engelsk.

Jeg mener vi har noget at byde ind med, f.eks. vores håndtering af sprogværktøjer. Vi har også mulighed for at lave et indlæg om, hvordan vi håndterer og koordinerer oversættelsen. Dansk er faktisk et af de sprog, som er længst fremme mht. oversættelse.
Om konferencen: http://conference.libreoffice.org/

Er der læsere fra Grønland, Island  eller Færøerne?
Jeg ved der er tiltag i gang alle tre steder, og det vil være kanon godt, hvis vi kan fortælle noget om det. I LibreOffice er der stor interesse for de smalle sprog.

Er du programmøer?
Der kommer til at være rigtig god mulighed for at lære noget nyt. Hvis du er programmøer og har interesse for at lære at programmere LibreOffice, så vil der blive rig mulighed for det under konferencen. Det vil dog være en god idé at forberede sig, f.eks. ved at kigge på et par "easy hacks" først.

Om easy hacks: https://wiki.documentfoundation.org/Development/Easy_Hacks

Vil du certificeres?
Under konferencen vil der blive mulighed for at blive certificeret "Trainer" eller "Implementer". Hvis du underviser i LibreOffice eller er projektleder for et LibreOffice projekt, så begynd allerede nu forberedelserne. Jeg synes det vil være oplagt, at vi får certificeret mindst et par danskere under konferencen. Kontakt mig hvis du er interesseret.

Om certificering: http://www.libreoffice.org/about-us/certification/

torsdag den 25. december 2014

Kommuner hjælper kommuner i Finland

Flere finske kommuner er gået sammen om en kampagne, som skal udbrede kendskabet til brugen af open source software i kommuner i Finland. Det sker gennem organisationen Centre for Open Source Solutions (COSS).

Kampagnen støttes af "kunnat", som er sammenslutningen af kommuner og regioner i Finland.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/campaign-promotes-open-source-finland%E2%80%99s-towns

Stavekontrolden 2.2 og Retskrivningsordbogen af 2012

Artiklen er skrevet af Esben Aaberg.

Nu er det slut med at tage til Svejts og spise rostbøf med majonæse, og jogurt til dessert. Men til gengæld er det OK at gå ombord som bidragsyder.

Selv om jeg synes det er en ”fadaise!” at man nu kun kan bruge den temmelig udanske stavemåden mayonnaise, så prøver vi på at lægge os op af Retskrivningsordbogen, så derfor er der rettet/slette/tilføjet ca. 800 ord i henhold til Retskrivningsordbogen af 2012 i version 2.2 af Stavekontrolden.

Arbejdet med at tilpasse Stavekontrolden til de ændringer af opslagsord og bøjninger der blev introduceret i Retskrivningsordbogen af 2012 fortsætter, da vi kun er lidt over halvvejs.

I Retskrivningsordbogen af 2012 blev der introduceret flere sammenskrivninger af ord som fremfor og engros, men her undre det mig så at man ikke har medtaget ord som idag og iaften, da jeg ser det brugt rigtigt mange steder.

Et andet fokus område i Stavekontrolden 2.2 har været oprydning i ord der var markeret som stærkt bøjet, men reelt ikke er det 100%. Her er den ene type ord der har været ramt af en variabel der maks. kunne være 255 tegn, hvor f.eks. bestemt flertal i genitiv ofte manglede, et eksempel var størrelsesordnernes, som var blevet kortet af til størr. Typisk for disse ord har de enten flere stave- eller bøjningsmåder, eller helt uofficielle stavemåder. Uofficielle stavemåder slettes når de opdages. Den anden type er verber med dobbeltkonsonant f.eks. aftrappe med en normal svag bøjning ­r, ­de, ­t, for denne type er der kun tale om en mere skarp opmærkning som ingen forskel giver i stavekontrolleringen. Af identificerede forekomster er der for første type tale om ca. 145 ud af ca. 328, for den anden type ca. 359 ud af ca. 763.

Selvom der er slettet uofficielle stavemåder, er der totalt set kommet flere ord til, men på grund af den mere skarpe opmærkning er antallet af af linjer i dic­-filen blevet reduceret med over 7000 linjer. Over 3000 ord er enten blevet lagt ind eller ændret i forhold til version 2.1 af Stavekontrolden. De 3000 ord svare til ca. 3% af alle ord der er i ordbogen.

Udvidelserne til henholdsvis LibreOffice og Mozilla­produkterne Firefox og Thunderbird er tilgængelige nu. For de danske udgaver af programmerne til Windows og Mac, der vil versionen 2.2 følge med LibreOffice 4.4.0, og for Firefox der vil den følge med en version der p.t. er planlagt til 24. februar. For Linux-folket der er udgivelsestidspunktet ukendt, men som noget nyt vil vi prøve at bede om at få den opdateret, ved de distributioner hvor vi ved vi er repræsenteret.

Udvidelse til LibreOffice
Tilføjelse til Firefox

tirsdag den 23. december 2014

Bag scenen: Certificeringsprogrammet

Italo Vignoli
Hen imod årets slutning ønsker The Document Foundation at dele nogle af de opnåede resultater fra året der rinder ud.

Italo Vignoli, som står i spidsen for det nye LibreOffice certificeringsprogram, opsummerer hvad der er opnået i 2014 og afslører hvad der kommer til at ske i 2015.

TDF har i november annonceret et ambitiøst certificeringsprogram, som i første omgang kun er åben for ansøgninger fra medlemmer af TDF for så vidt angår certificering for migrering og undervisning. Den første personlige eksamination kommer til at foregå ved FOSDEM konferencen i Bruxelles den 31. januar og den 2. februar 2015. Ansøgningsfristen for eksamination ved FOSDEM er 16. januar 2015.

Næste gang der bliver mulighed for personlig eksamination bliver ved LibreOffice konferencen i Aarhus i september 2015. I den mellemliggende periode vil der om nødvendigt blive foretaget personlig eksamination som videokonferencer.

Foreløbigt er al materiale desværre på engelsk, men selve eksaminationen kan foregå på andre sprog, herunder dansk hvis der er danske ansøgere.

Certificering af udviklere foregår på en lidt anden måde, da det er Engineering Steering Committee (ESC) der forestår certificering af udviklere.

Links
Certificering: http://www.documentfoundation.org/certification/
Ansøgning: http://www.documentfoundation.org/certification/application/
Certificering af udvilere: http://www.documentfoundation.org/certification/developers/
Spørgsmål og svar: http://www.documentfoundation.org/certification/questions-and-answers/
Hvis du er i tvivl, skriv til certification@libreoffice.org:

torsdag den 18. december 2014

ODF i Storbritannien - hvor langt er de nået?

Storbritannien har valgt en og kun en standard for redigerbare dokumenter. Det har jeg skrevet om tidligere her:

http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/storbritannien-vlger-een.html
http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/den-egentlige-arsag-til-at.html

Hvordan går det så med implementeringen?

Ja det var på forhånd meldt ud, at implementeringen var en langvarig proces, men nu er de første resultater begyndt at dukke op. Det er DEFRA (Department for Environment, Food & Rural Affairs) som nu er kommet med en plan, hvor det forventes en seks måneders testperiode, hvor der blandt andet skal testes LibreOffice og on-line cloud løsninger, samt sikre at personalet bliver uddannet.

Derudover er det nødvendigt at afprøve hvordan LibreOffice arbejder sammen med Microsoft Office, idet Word fortsat indgår i dokumentflow'et som følge af integration med eksisterende fagsystemer.

Efter de seks måneders overgangsperiode, forventer ministeriet udelukkende at arbejde med ODF-dokumenter.

Kilde:
https://www.gov.uk/government/publications/defra-plan-software-for-open-document-formats
https://www.gov.uk/government/publications/defra-plan-software-for-open-document-formats/defra-plan-office-productivity-tools-for-handling-open-document-formats

onsdag den 17. december 2014

Google understøtter nu odf-formatet


Siden Google annoncerede at de vil understøtte odf-filformatet har der været meget begejstring. Og efter implementeringen har der været endnu mere begejstring.

Jeg er rigtig glad for at Google langt om længe implementerer understøttelse for odf, men jeg er noget skuffet.

For det første er jeg skuffet over at det først sker nu, og for det andet fordi implementeringen er elendig.

For adskillige år siden støttede Google arbejdet med at få odf godkendt som en åben standard, men efterfølgende var Google ligeglad. Deres forretning var simpelthen at holde både odf og ooxml/docx ude af Google Docs og beholde deres eget lukkede dokumentformat.

Implementering af god interoperabilitet er som sådan ikke svært, det tager bare hulens lang tid. Google kunne, hvis de ville, have implementeret odf for tre eller fire år siden. Men det ville Google ikke. Begge udbydere af proprietær software (Google og Microsoft) har gjort sig umage for at gøre interoperabilitet og samarbejde så besværligt som muligt, mens den eneste udbyder af åbne standarder (LibreOffice) forbedrer samarbejdsmulighederne måned for måned.

Hvad med implementeringen?
Jeg er personligt ikke imponeret. For det første fordi funktionaliteten er forskellig i forskellige browsere. Det bedste resultat opnår du, hvis browseren tilfældigvis hedder Chrome eller Chromium. Bortset fra udeblivelsen af sammarbejdsfunktioner som kommentarer og ændringsstyring, så fungerer det okay. Men egentlig kunne vi forvente at Google ville implementere samarbejdsværktøjerne som det første, for samarbejde er jo netop det der er Googles styrke i forhold til lokalt installeret software.

Hvis du bruger en anden browser, f.eks. Firefox, så fungerer håndteringen af odf helt anderledes. Hvis du har odf-dokumenter i Google Drive og vælger at redigere med Google Docs, så redigerer du ikke det oprindelige dokument, men opretter et nyt Google Docs dokument, som til gengæld påstår at det er et odf-dokument (filendelsen er odt, selvom det er et Google Docs dokument). Som konsekvens vil standard download formatet være ... docx, hvilket virker helt hen i vejret.

Google, prøv lige igen. Og denne gang skal I understøtte odf i stedet for at stjæle dokumenter fra odf. Og lad være med at tvinge brugerne til at benytte en bestemt browser. Det minder om browserkrigen mellem Netscape og Internet Explorer, hvor hjemmesider var "Optimere til [Indsæt browserens navn her]".

lørdag den 13. december 2014

Nye funktioner i kommende version 4.4

GENERELT

Der er indbygget en række nye skrifttyper i LibreOffice.

Brugen af Firefox temaer er forbedret.

På Windows er det nu muligt at underskrive PDF-dokumenter digitalt.

Lettere at forbinde til Sharepoint og OneDrive med CMIS.

Skalering af billeder sker nu som standard med samme proportioner, og det er konsistent på tværs af de forskellige moduler.

Generel kodekvalitet
Coverty har målt fejltætheden til 0,000.

Generelt om filformater
Flere forbedringer til understøttelsen af OOXML og Microsoft Office.
Der er mange nye filtyper for lyd og video, som understøttes af LibreOffice.
LibreOffice kan læse filer fra MacDraw, MacDraw II og RagTime for Mac (v. 2-3).

Brugergrænsefladen
Sidepanelet er nu standard, og Værktøjslinjerne "Standard" og "Formatering" er blevet ryddet op, og der er fjernet en del ikoner, som nu er implementeret i sidepanelet, hvorved de er overflødige i værktøjslinjerne.
Linealerne har fået et lidt 'lettere' udseende.
Skabeloner kan nu åbnes direkte fra 'Startcenter'.
Flere forbedringer til farvevælgere. Blandt andet husker LibreOffice de seneste farvevalg, og det er muligt at benytte farvepaletter fra f.eks. GIMP.
Flere værktøjer har fået en overhaling, f.eks. ikonet for punktopstilling, hvor du nu kan vælge hvilken punktopstilling direkte fra ikonet. Et andet eksempel er linjeafstand, som nu kan vælges direkte fra ikonet.
Dialogen "Indsæt specialtegn" er lettere at overskue.
Mange ikoner har fået nyt og mere moderne udseende.

HJÆLPEN

Der er kommet beskrivelser af en lang række nye regnearksfunktioner.

WRITER

Skabelon for hoveddokument.
Det er nu muligt at lave en skabelon for hoveddokumenter. Hoveddokumenter er en form for "overdokument" for flere underdokumenter, hvilket er særdeles praktisk, specielt hvis man arbejder med meget store dokumenter eller man er mange om at skrive i dokumentet på samme tid. Hvert kapitel er sit eget dokument, og hoveddokumentet samler de mange kapitler til den samlede bog. Og nu er det så også muligt at oprette skabeloner for hoveddokumenter.

Figurer kan have en tekstboks
Det betyder at en figur fremover kan indeholde avanceret tekst, og ikke bare simpel tekst. Det kan f.eks. være at du har brug for at formatere teksten eller oprette krydshenvisninger inde i en figur.

Forbedringer til sporing af ændringer
Flere forbedringer til brugergrænsefladen ved sporing af ændringer (track changes).

Listen med typografier i værktøjslinjen Formatering, har nu direkte mulighed for at opdatere eller redigere typografien.

Lettere og bedre brug af linjenummerering.

Forbedring af statuslinjen.

Navigator-bogmærker kan nu benytte alle tegn, som er accepterede URI-tegn.

Forbedringer til højreklik-menuen.

Lettere og mere intuitiv brug af skrivebeskyttet tilstand og redigertilstand.

CALC

Enkelte nye regnearksfunktioner tilføjet.

Konvertering af formelresultater til statiske talværdier.

Nye detaljer ved højreklik på arkfanerne.
Arkfanerne har fået et lidt andet udseende.

IMPRESS og DRAW

Forbedring af brugergrænsefladen for Mastervisning
Forbedring af funktionaliteten for Mastervisning
OpenGL overgange aktiveret på Windows
OpenGL forbedret på Linux, Windows og Mac OSX
Ny indsæt felt for sidetitel
Arver aktuel celleudseende, ved indsættelse af nye celler i tabeller
Dokumenter kan nu gemmes som skrivebeskyttet med et kodeord.
Draw understøtter baggrundsfarve for tekst i rammer og billedtekster.
Udskriv: Benytter den definerede papirstørrelse.
Forbedret mulighed for at zoome ud og ind vha. zoom-tilstand.
De vigtigste værktøjslinjer er belvet omorganiseret, så de mest anvendte funktioner er lettere at finde.
Draw kan importere filer fra Adobe PageMaker.

MATH

Bedre mulighed for at benytte farver i formler

Læs mere her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/4.4

onsdag den 10. december 2014

Lav gode skabeloner


Når din organisation skifter fra Microsoft Office til LibreOffice er det vigtigt at du tilbyder brugerne kode og robuste skabeloner. Hvis dine brugere skal bruge LibreOffice parallelt medMicrosoft Office eller hvis brugerne skal samarbejde med andre brugere, som benytter Microsoft Office, må du indrette skabelonerne, så de tager hensyn til behovet for samarbejde. I det tilfælde skal skabelonerne være ekstra robuste.
Hvorfor ikke bare åbne de gamle .DOT eller .DOTX skabeloner med LibreOffice og gemmer dem som .OTT?
Dette er netop et af de mest udbredte misforståelser. At producere skabeloner til LibreOffice er under ingen omstændigheder en konverteringsopgave: Det er at konstruere skabelonerne fra bunden ved hjælp af det bedste værktøj, nemlig LibreOffice. Hvis du vælger genvejen og konverterer Word-skabelonerne, får du store problemer senere.
Erfaringerne viser, at manglende interoperabilitet ofte skyldes skabeloner af dårlig kvalitet.
Et andet godt råd: Forsøg ikke at få LibreOffice til at ligne Word. Og forsøg ikke at få dine skabeloner til at ligne Word-skabeloner. Du kan ikke snyde dine brugere.
Hvis du kender en ekspert i Word er det måske ikke den rette person at sætte til at lave LibreOffice skabeloner. Du må ikke lade som om LibreOffice er Word. Det er det ikke.

Før du starter

Gør det på den smarte måde. Analysér dine eksisterende Word-skabeloner og find ud af, om de har noget til fælles. Identificer alle fællestræk og kategorisér skabelonerne i logiske ”familier”. Hvis du har flere forskellige brevskabeloner, benytter disse skabeloner sandsynligvis de samme skrifttyper.
Forsøg også at få fingrene i organisationens designstrategi eller design guidelines hvis en sådan eksisterer. Større firmaer og offentlige myndigheder har ofte et eller andet fra informations­afdelingen. Bedst er det hvis du har en designspecifikation fra et designbureau, med nøjagtige instruktioner om mål, farvekoder og skrifttyper.
Spørg den ansvarlige for Word-skabelonerne om at lave en PDF-version af hver enkelt skabelon, som du kan bruge som reference. Med en sådan reference kan du undgå senere diskussion om, hvordan det rent faktisk skal se ud. Du kan godt danne referencedokumenterne selv, men bedst er det, hvis du får den leveret sammen med de originale Word-skabeloner.

Tænk på hvem dine brugere er

Tro ikke at IT-afdelingen er de bedste til at definere kravene til skabeloner. For det første er det ofte ikke IT-afdelingen, der er de mest hyppige brugere af skabeloner. Personerne er desuden ofte udstyret med en forståelse for IT, der ligger over gennemsnittet, hvilket faktisk diskvalificerer dem som kravstillere. Kravene til funktionalitet skal komme fra de personer, som faktisk skal bruge skabelonerne i dagligdagen, og kravene til udseendet skal komme fra den afdeling, som har ansvaret for kommunikation. Så kan IT-afdelingen få lov til at bestemme, hvad filerne skal hedde.
Brugere er forskellige. Nogle brugere er højt kvalificerede, og har nærmest en uddannelse i kontorautomation, mens andre knap nok ved hvad tekstredigering går ud på. Dine skabeloner skal være så selvforklarende, at dine brugere kan finde ud af det. Nogle skabeloner er meget specielle og indeholder avancerede funktioner, men f.eks. brevskabeloner, bør være særdeles simple at bruge.

Opret en master

Når du har noteret alle fællestræk fra skabelonerne, og sorteret dem i kategorier, kan du begynde med at skabe en eller flere master-skabeloner. Masterskabeloner kommer aldrig til at blive brugt, men du kan bruge den til at opbevare og vedligeholde fællestræk fra dine skabeloner. Alt hvad der kan beskrives med typografier, skal oprettes som typografier i masterskabelonen. Hvis der siden kommer ændringer til disse fællestræk, kan du ændre det i masterskabelon og derefter indlæse masterskabelonens typografier til alle dine skabeloner. Det sikrer konsistens og letter administrationen.

Billeder og firmalogoet

Forsøg altid om du kan få fingrene i kildefiler til billeder i stedet for at hugge billederne fra Word-skabelonerne. Når du benytter originale kildefiler, undgår du kvalitetstab, når du skalerer og komprimerer billederne. Om muligt skal du skaffe billederne i et skalerbart vektorformat, f.eks. som SVG elller Photoshop kildefiler. På den måde, kan du selv generere billeder i præcis den størrelse og med den kvalitet, som du skal bruge. Et logo som ligger på hjemmesiden er f.eks. optimeret til internettet, hvilket blandt andet betyder høj komprimering, hvilket ikke egner sig til udskrivning af et brev.

Makroer

Gør hvad du kan for at undgå makroer. Mange skabeloner udviklet til Microsoft Office for måske ti år siden, har indlejrede eller kædede makroer for at opnår den ønskede funktionalitet. Brugen af makroer indbefatter en risiko for, at dokumentet en dag ender et sted, hvor makroerne ikke er tilgængelige, f.eks. fordi de ikke er tilgængelige, eller fordi makroerne er deaktiveret af sikkerhedsmæssige årsager. Brugen af makroer bør ikke være nødvendig med moderne kontor­programmer som LibreOffice.
Hvis du i dag har systemer af skabeloner som er afhængige af måske flere makroer, bør du overveje om den ønskede funktionalitet kan opnås helt uden at bruge kontorpakken som rammesystem. Sådanne systemer bør indarbejdes i dokumenthåndtering, sagsbehandling, CRM eller lignende system. Hvis du putter forretningslogik ind i komplekse systemer af skabeloner og makroer, løber du en risiko.

Interoperabilitet

At lave skabeloner, hvor dokumenterne kan bruges på tværs af LibreOffice og Microsoft Office er svært. Det forudsætter en masse ekstraarbejde, specielt når det kommer til test af skabelonerne.
Du skal huske at LibreOffice og Microsoft Office er to forskellige programmer, og benytter forskellige filformater. Konvertering mellem de to programmer bliver bedre for hver eneste version af LibreOffice, men er ikke perfekt og det bliver nok aldrig perfekt. Konvertering af dokumenter bør derfor altid være undtagelsen, og derfor er det per definition ikke en god idé at indstille LibreOffice til at benytte .OC eller .DOCX som generelt filformat.
Og round trip konvertering (gentagne konverteringer frem og tilbage)? Glem det. Det virker ikke og kommer aldrig til at virke.

Platformsuafhængige skabeloner

LibreOffice er platformsuafhængig, og det er muligt at bygge skabelonerne så de også fungerer på flere platforme, f.eks. Windows og Mac. De fleste organisationer har politikker for den slags, men det er altid en god idé at gøre sig lidt umage, for det er meget lidt der skal til. Og det kan vise sig, at en enkelt chef alligevel har købt sig en MacBook, selvom politikken ikke tillader det. Fidusen er, at hvis skabelonerne er platformsuafhængige, er de normalt bedre på tværs af LibreOffice og Microsoft Office. Skabeloner der kan bruges på flere platforme er i øvrigt ofte af højere kvalitet, end skabeloner der er bundet til f.eks. Windows.

Dilemmaet

Skal vi lave skabeloner til LibreOffice, så de ligner Word-skabelonerne præcist?
De fleste vil nok sige, at jo mere de ligner Word-skabelonerne, jo bedre er det. Men pixel-præcis efterligning er en misforståelse, og af flere årsager:
For det første: Er de gamle Word-skabeloner så gode som du tror de er? Måske er de, men sandsynligvis er de udviklet for mange år siden til en tidligere version af Microsoft Office. Så hvis vi efterligner de skabeloner, kommer vi måske til at arve en række gamle misforståelser og dårlig kvalitet. Så lad os benytte muligheden for at lave moderne, gode og robuste skabeloner, nu vi har muligheden. Vi får nok ikke muligheden igen foreløbigt.
En vigtig regel når dt kommer til interoperabilitet, så gælder det at jo mere tilpasning du laver, jo dårligere bliver skabelonernes evne til at kunne bruges på tværs mellem LibreOffice og Microsoft Office. Så arbejdet med at få skabelonerne til visuelt at ligne Micrsoft-skabelonerne, jo mere interoperabilitet mister du.
Forsøg at holde dig til standardværdierne.
Et eksempel:
Fodnoter i LibreOffice Writer ligner ikke tilsvarende fodnoter i Word. Til gengæld kan de som regel overføres frem og tilbage uden de store problemer, så længe du bruger standardindstillingerne. Hvis du derimod forsøger at tilpasse udseendet i LibreOffice, vil konvertering til og fra Word ikke fungere uden problemer.
Det samme gør sig gældende for andre avancerede funktioner for kontorautomation, f.eks. indholdsfortegnelser og stikordsregistre.
At lave gode skabeloner til samarbejde gælder ikke om at få dem til at ligne. Det gælder om at få dem til at fungere på tværs af de to programmer.

Billeder og objekter

Billeder, så som firmaets logo er centrale for enhver skabelon. Disse objekter er på den anden side det der gør det vanskeligt at lave skabeloner, der muliggøre acceptabel konvertering mellem LibreOffice og Microsoft Office. Et af de centrale problemer er objekternes præcise placering på papiret. Problemet er,at LibreOffice og Word har forskellige måder at forankre objekter på. Forankringen er det sted, objektet er placeret i forhold til. Hovedreglen for skabeloner i LibreOffice er, at objekter som skal placeres et præcist sted på papiret, altid bør forankres relativt ”til siden”. Objekter som skal gentages på flere sider, bør forankres ”til afsnit” i sidehoved eller sidefod, men udmåling af placeringen bør være i forhold ”til side”. Brug i øvrigt altid samme forankring for objekter, som logisk hører sammen. Det kan f.eks. være firmaet logo, som skal placeres sammen med tekstrammen med afsenderadressen. Kun hvis objektet skal være placeret relativt i forhold til f.eks. et afsnit, bør du brige forankring ”til afsnit”.

Værktøj

Generere indhold

Når du designer og afprøver skabeloner, skal du bruge noget indhold. Du kan bruge den indbyggede ”dummy tekst”, som du får skrevet, ved at skrive ”dt” efterfulgt af et tryk på F3. Alternativt kan du benytte en udvidelse til LibreOffice, som indsætter en passende mængde ”Lorem ipsum”-tekst”. Du finder udvidelsen her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/magenta-lorem-ipsum-generator

Word

Brug Word til at se hvordan de originale skabeloner ser ud og hvordan de fungerer. Brug helst samme version af Word, som skabeloner har været brugt sammen med.
Eksportér et referencedokument til PDF fra Word.

LibreOffice

Brug LibreOffice til at udvikle nye skabeloner i. Men før du begynder, bør du sætte dig grundigt ind i, hvordan LibreOffice virker. Du vil opleve, at de første skabeloner du udvikler, nok ikke bliver særligt gode. Men undervejs lærer du LibreOffice at kende, og du får erfaringer.
Jeg foreslår at du benytter samme operativsystem under udviklingen, som størstedelen af dine brugere kommer til at benytte skabelonerne med. LibreOffice er platformsuafhængig, men der er nogle små forskelligheder mellem de forskellige operativsystemer. Det sikreste er at bruge det samme operativsystem.

Sammenlign af resultatet

Sammenlign resultatet (som PDF) med referencedokumentet, som er genreret fra Word. Til det formål kan jeg anbefale programmet diff-pdf, som du kan bruge til sammenligning pixel-for-pixel af to PDF-filer.

Det sikrer at du har alle mål og placeringer helt præcise. Du kan finde programmet her: https://github.com/vslavik/diff-pdf

fredag den 28. november 2014

Neerijnen, Holland

Så har endnu en kommune i Holland meldt, at udskiftning af MS Office til fordel for LibreOffice er vel overstået. Det fortæller nyhedsmediet Joinup, som er finansieret af Europakommissionen.

I 2011 besluttede direktionen i den hollandske by Neerijnen at udskifte MS Office med open source alternativet LibreOffice. Udskiftningen blev foretaget af kommunens interne IT-afdeling, og projektet blev gennemført på 12 måneder.

Skiftet til LibreOffice har allerede på nuværende tidspunkt sparet kommunen for mellem 9.000 og 13.500 per år, hvilket i runde tal svarer til en euro per indbygger. Besparelsen er alene opnået ved at undgå licensbetaling for MS Office. Besparelsen forventes i de kommende år at blive større, idet udgifterne til blandt andet omskoling af IT-medarbejdere og personale er fraregnet i tallene. Omkostningerne til undervisning vurderes at være omkring 5.000 Euro.

Kommunen fremhæver to uforudsete fordele ved at skifte til LibreOffice:
Personalet kan uden omkostninger installere programmet på en eller flere computere hjemme, hvilket ikke var muligt under den tidligere ordning.
Forbedret support, da svartiderne på åbne supportfora, herunder det hollandske LibreOffice supportforum, er langt kortere end hos Microsoft.

Den eneste ulempe har været, at
Microsoft straks da de hørte om beslutningen, iværksatte en omfattende licensaudit hos kommunen
Andre myndigheder i Holland har svært ved at acceptere, at dokumenter fremsendes i ODF-format, selvom Holland, lige som Danmark, har besluttet at ODF-formatet skal kunne håndteres på lige fod med Microsoft Office formater blandt myndighederne.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/elibrary/case/libreoffice-municipality-neerijnen

tirsdag den 25. november 2014

Oversættelse

Oversættelsen af LibreOffice 4.4 er skudt i gang.
Foreløbigt mangler lidt over 7.800 ord i brugergrænsefladen og næsten 12.000 ord i hjælpen. Som sædvanligt har vi travlt, men mon ikke vi når det også denne gang. Det danske projekt er et af de få sprog, som (indtil videre) altid er klar med oversættelsen til tiden.

Har du lyst til at deltage?

Oversættelsen foregår i to årlige "klumper". Ind i mellem læser vi korrektur, forbedrer formuleringer, blandt andet ved at tilrette med konsistent sprogbrug og korrekt ordstilling. Hvis du har lyst til at deltage, kan du læse hvordan her: https://wiki.documentfoundation.org/DA/LibreOffice

fredag den 21. november 2014

Eleverne i Danmark er mindst dårlige

En international undersøgelse viser at eleverne i de danske folkeskoler ligger nr. 2 på den internationale liste over digitalt indfødte, men Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik drysser malurt i bægeret. Eleverne i Danmark er mindst dårlige.

Jeppe Bundsgaard er i øvrigt mangeårig deltager i det danske LibreOffice-projekt, hvor han blandt andet har bidraget til forbedring af stavekontrollen.

Her har jeg klippet lidt fra diverse artikler fra danske medier om emnet:

Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og iPads. En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor IT-maskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede. Det afslører undersøgelsen. Vi møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset. Kun tjekkiske skolebørn har bedre it-evner end danske elever. Men danske børns it-kendskab er stadig meget basalt, viser international undersøgelse. Eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund.

Maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området.

Der er altså noget, der tyder på, at danske elever i højere grad opfører sig som forbrugere på internettet. De søger information og skaber nære sociale relationer, men de deltager ikke i en offentlig diskussion. Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at danske elever kontrollerer de kilder, de møder på nettet, eller er opmærksomme på, at informationen kommer til dem med kommercielle bagtanker.

Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet. Over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv. Der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,« siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af IT-vejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde.

Danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne skal lære. Danske elever er ikke ret avancerede i deres anvendelse af computere. Særligt i deres brug af internettet til udveksling af information ligger danske elever langt under gennemsnittet i forhold til deres jævnaldrende i de andre deltagende lande.

Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer og at det at kunne bruge sin iPhone til at finde en video ikke er det samme som at være kompetent IT-bruger.

Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, iPads, interaktive tavler og digitale læringsmidler. Forfatterne bag undersøgelsen vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den massive investering i eksempelvis iPads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik. De intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.

I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer.


Kilder:
Danske skoleelever mangler IT-kompetencer: http://www.information.dk/516475

Afsløring: Her er der huller i danske børns it-kundskaber: http://www.computerworld.dk/art/232503/afsloering-her-er-der-huller-i-danske-boerns-it-kundskaber

Danske skoleelevers it-kompetencer er blandt de bedste i verden - men har alvorlige mangler: http://www.version2.dk/artikel/danske-skoleelevers-it-kompetencer-er-blandt-de-bedste-i-verden-men-har-alvorlige-mangler

tirsdag den 18. november 2014

Forlig om licenser tvinger hollandsk kommune til at opgive LibreOffice

Den hollandske by Arnhem har opgivet at lede efter open source alternativer til Microsoft Office, efter et forlig med Microsoft  om uberettiget brug af Microsoft Office. For at kompensere for ikke at have tilstrækkelige licenser til Officepakken i forbindelse med at byens medarbejdere arbejder hjemme, har Arnhem betalt € 600.000 for nye licenser. Med licensordningen har byen licens til Microsoft Office de næste tre år, siger byens IT-chef, Simon Does.

“Det giver ingen mening ikke at udnytte at vi nu er i besiddelse af licenserne, så vi kigger ikke længere efter billigere alternativer”, udtaler IT-chefen.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/licence-fine-forces-town-drop-move-alternative-office-tools

onsdag den 5. november 2014

LibreOffice certificeringsprogram

LibreOffice har fået sit eget certificeringsprogram. Faktisk har der i et par år været et certificeringsprogram for udviklere, men først nu er programmet udvidet til også at omfatte projektledere og instruktører. Senere vil programmet blive yderligere suppleret med certificering af supportere.

Programmet er ret omfattende, og vil ikke være forbeholdt medlemmer af TDF (The Document Foundation), men medlemmer vil have førsteprioritet. Desuden vil certificering være omkostningsfri for medlemmer, hvorimod ikke-medlemmer vil blive afkrævet en afgift for certificering. Det skal også nævnes, at medlemmer af TDF får lettere ved at opnå certificering end ikke-medlemmer.

Årsagen er, at medlemskab af foreningen i sig selv er delvis kvalificerende.
Eksaminationen vil tage udgangspunkt i personens praktiske erfaring med henholdsvis projektledelse og undervisning på baggrund af de fastlagte metoder, som kaldes "Migration Protocol" og "Training Protocol". 

De første eksaminationer vil finde sted ved FOSDEM i Belgien til foråret, og vil blive fulgt op af endnu en eksamination ved LibreOffice konferencen i Aarhus i september 2015.

LibreOffice certificeringen adskiller fra andre IT-certificeringer ved ikke kun at omfatte konkrete kvalifikationer inden for det aktuelle emne, men også forudsætter forståelse for fri software, fællesskabets økosystem og historien bag TDF og LibreOffice. Årsagen skal findes i, at certificerede personer forventes fremover at udgøre grundstammen i korpset af ambassadører.

Læs mere om certificeringen her: https://www.documentfoundation.org/certification/

tirsdag den 4. november 2014

Man skal tage sin egen medicin

Stavekontrollen i LibreOffice er efterhånden blevet ganske god, hvilket vi kan takke folkene bag Stavekontrolden for. De har igennem de seneste år arbejdet intensivt for at gøre stavekontrollen bedre.

De har, blandt andet for at teste stavekontrollen, kontrolleret hjælpen i LibreOffice for stavefejl. Det resulterede i ikke mindre end 81 stavefejl, som alle er rettet i næste version.

Tak for indsatsen til de frivillige.

søndag den 2. november 2014

International LibreOffice konference kommer til Aarhus i 2015

Den årlige internationale LibreOffice konference afholdes i Aarhus i 2015. Aarhus Kommune bliver vært for konferencen, der planlægges i samarbejde med lokale græsrodsforeninger og fællesskabet omkring LibreOffice i Danmark.

LibreOffice er en open source programpakke med de mest almindelige og anvendte kontorprogrammer. LibreOffice er fri software, som man gratis kan downloade, anvende og distribuere. Hvert år afholdes en konference, hvor udviklere, programmører og supportere samles for at diskutere muligheder og forbedringer til den gratis software-pakke.

I september 2015 skal det nye superbibliotek Dokk1 danne ramme om konferencen.


”I Aarhus Kommune ønsker vi at øge anvendelsen af OpenSource software. Det handler naturligvis om at spare penge, men det handler i høj grad også om, at tage ejerskab til de systemer der understøtter vores medarbejdere og vores borgere. LibreOffice er som produkt og community bestemt et koncept vi ønsker at støtte. Vi er altid glade for at tage imod gæster udefra, og vi ser frem til nogle spændende dage, hvor deltagerne også får mulighed for at se vores dejlige by,” siger Bo Fristed, chef for ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet), som er en del af Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice.

Byens hackerspace Open Space Aarhus (OSAA) vil lægge lokaler til det kodesprint, der altid indgår som en del af konferencen. Blandt de foreninger, der bakker op om konferencen, finder vi endvidere Free Software Foundation Europe og Ubuntu Aarhus, der begge har brugt Open Space Aarhus som mødested.

Den internationale LibreOffice konference bliver afholdt i perioden 23. til 25. september. LibreOfiice har sit eget danske fællesskab, og her vækker placeringen af konferencen begejstring.

“Først og fremmest er vi meget glade og taknemmelige over at Aarhus Kommune bakker op om konference. At konferencen i 2015 kommer til Aarhus har stor betydning for det danske fællesskab, og vi ser det bestemt som en anerkendelse af vores hidtidige indsats, og vi håber, at konferencen kan tiltrække nye friske hænder. Specielt håber vi på, at danske udviklere, blandt andet studerende, får lyst til at blive en del af et internationalt udviklermiljø,” siger Leif Lodahl, som er talsmand for LibreOffice i Danmark.

LibreOffice i Danmark påpeger, at placeringen af konferencen skal ses som en anerkendelse af, at danske brugere - både private, virksomheder og offentlige myndigheder - i større og større udstrækning, tager LibreOffice i anvendelse.

For yderligere oplysninger om den internationale LibreOffice konference, kontakt:

Aarhus Kommune (pressekontakt): Line Dybdahl

Free Software Foundation Europe (FSFE)/Open Space Aarhus (OSAA): Carsten Agger

LibreOffice i Danmark: Leif Lodahl

fredag den 31. oktober 2014

Tag med på bug hunting

I weekenden d. 21. til 23 november 2014 er der bug hunting. Vær med og se om du kan få ram på et par fejl.

En bug hunting er en weekend, hvor rigtig mange mennesker over hele verden tester LibreOffice intensivt. På den måde får vi fanget en stor del af de fejl, som altid er at finde i ny software. Vi tester både nye funktioner, men også resten af programmet. Hvor meget du har tid til at teste, er helt op til dig selv. Du kan teste lige præcis det du har lyst til. Hvis du er rigtig god til brevfletning, så er det brevfletning du tester.

Bug hunting foregår hjemme fra stuen, hvor du downloader og installerer den kommende version 4.4 fra vores server med testversioner.

Undervejs kan du få hjælp fra andre testere rundt om i verden, f.eks. hvis du har fundet en fejl, som du gerne vil have andre til at bekræfte. Eller hvis du skal bruge hjælp til at rapportere en fejl du har fundet.

Kommunikationen undervejs foregår via en dedikeret postliste, samt på IRC (chat).

Der er præmier til de mest flittige jægere.


Læs mere om bug hunting på disse sider:

Mere om bug-hunting: https://wiki.documentfoundation.org/BugHunting_Session_4.4.0.0
Testversioner: http://www.libreoffice.org/pre-releases
Release notes: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/4.4

tirsdag den 21. oktober 2014

International LibreOffice konference kommer til Aarhus i 2015

PRESSEMEDDELELSE
 
Aarhus, 21. oktober 2014

Den årlige internationale LibreOffice konference afholdes i Aarhus i 2015. Aarhus Kommune bliver vært for konferencen, der planlægges i samarbejde med lokale græsrodsforeninger og fællesskabet omkring LibreOffice i Danmark.

LibreOffice er en open source programpakke med de mest almindelige og anvendte kontorprogrammer. LibreOffice er fri software, som man gratis kan downloade, anvende og distribuere. Hvert år afholdes en konference, hvor udviklere, programmører og supportere samles for at diskutere muligheder og forbedringer til den gratis software-pakke.

I september 2015 skal det nye superbibliotek Dokk1 danne ramme om konferencen.

”I Aarhus Kommune ønsker vi at øge anvendelsen af OpenSource software. Det handler naturligvis om at spare penge, men det handler i høj grad også om, at tage ejerskab til de systemer der understøtter vores medarbejdere og vores borgere. LibreOffice er som produkt og community bestemt et koncept vi ønsker at støtte. Vi er altid glade for at tage imod gæster udefra, og vi ser frem til nogle spændende dage, hvor deltagerne også får mulighed for at se vores dejlige by,” siger Bo Fristed, chef for ITK (Innovation, Teknologi, Kreativitet), som er en del af Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice.



Byens hackerspace Open Space Aarhus (OSAA) vil lægge lokaler til det kodesprint, der altid indgår som en del af konferencen. Blandt de foreninger, der bakker op om konferencen, finder vi endvidere Free Software Foundation Europe og Ubuntu Aarhus, der begge har brugt Open Space Aarhus som mødested.

Den internationale LibreOffice konference bliver afholdt i perioden 23. til 25. september. LibreOfiice har sit eget danske fællesskab, og her vækker placeringen af konferencen begejstring.

“Først og fremmest er vi meget glade og taknemmelige over at Aarhus Kommune bakker op om konference. At konferencen i 2015 kommer til Aarhus har stor betydning for det danske fællesskab, og vi ser det bestemt som en anerkendelse af vores hidtidige indsats, og vi håber, at konferencen kan tiltrække nye friske hænder. Specielt håber vi på, at danske udviklere, blandt andet studerende, får lyst til at blive en del af et internationalt udviklermiljø,” siger Leif Lodahl, som er talsmand for LibreOffice i Danmark.

LibreOffice i Danmark påpeger, at placeringen af konferencen skal ses som en anerkendelse af, at danske brugere - både private, virksomheder og offentlige myndigheder - i større og større udstrækning, tager LibreOffice i anvendelse.

For yderligere oplysninger om den internationale LibreOffice konference, kontakt:
Aarhus Kommune (pressekontakt): Line Dybdahl
Free Software Foundation Europe (FSFE)/Open Space Aarhus (OSAA): Carsten Agger
LibreOffice i Danmark: Leif Lodahl

torsdag den 16. oktober 2014

München har IKKE planer om at gå tilbage til Windows

Partiet De Grønne har stillet borgmester Dieter Reiter en række spørgsmål, som skal afdække om München er på vej tilbage til Windows.

Af svarene fremgår det tydeligt, at der ikke er sådanne planer. Her vil jeg kort beskrive et par af konklusionerne fra svarene:
  • Den undersøgelse som har været omtalt, er planlagt som en intern undersøgelse af kommunens generelle status på IT-området, og ikke som det har været beskrevet i flere medier, en vurdering af om Linux skal udskiftes med Windows.
  • Den utilfredshed blandt personalet, der også har været nævnt, viser sig ikke at kunne henføres til Linux versus Windows, men i højere grad om kommunens interne IT-organisation som helhed.
  • På spørgsmål om borgmesteren mener at Windows er mere sikkert end Linux, svarer borgmesteren, at spørgsmålet ikke kan besvares entydigt, men at der ikke er noget der tyder på at Windows er mere sikkert end Linux.
  • På spørgsmålet om økonomiske gevinster bekræfter borgmesteren de tal, som tidligere er fremlagt af IT-afdelingen. Ud over det nævner borgmesteren med at der er yderligere positive effekter, som dog ikke kan kvantificeres.
  • Overgang til Microsoft Windows vil blive særdeles omkostningskrævende, blandt andet som følge af øgede hardwarekrav hvis scenariet er Windows frem for Linux.
  • En stor del af de omkostninger der har været ved overgangen til Linux vil være tabt, hvis scenariet er at gå tilbage til Windows. Dog har Limux-projektet medført en større oprydning i it-landskabet i München, hvilket vil have positive effekter, også hvis valget falder på at Windows er det bedste valg.
  • Borgmesteren nævner også, at en eventuel tilbagevenden til Windows, ikke kan gennemføres hurtigt. Et projekt af den størrelse kræver planlægning og lang tid.
  • Borgmesteren bekræfter også, at den igangværende undersøgelse ikke har haft indflydelse på igangværende projekter, hvilket blandt andet omfatter modernisering af post- og kalenderprogrammer og tværgående fil- og printsystemer.

Læs både spørgsmål og svar her (tysk): http://www.ris-muenchen.de/RII2/RII/DOK/ANTRAG/3456728.pdf
Læs artikel på TechRepublic her: http://www.techrepublic.com/blog/european-technology/is-open-source-really-harder-work-munichs-experience-shows-its-more-complicated-than-that

mandag den 13. oktober 2014

Fundraising: Digital signatur i PDF-filer

Wilhelm Tux er en non-profit organisation med det formål at fremme brugen af ​​fri software i den offentlige sektor til at implementere åbne standarder i alle statslige institutioner og skabe et konstruktivt klima for fri software i Schweiz.

Organisationen har startet en offentlig fundraisingkampagne, og efter bare tre dage, blev der indsamlet de 8.000 Euro, som var ambitionen.

Wilhelm Tux ønsker at støtte LibreOffice med en forbedret funktion i LibreOffice: Digital signering af PDF-dokumenter direkte fra LibreOffice. Hidtil har det kun  været muligt at oprette digitalt signerede PDF-dokumenter med supplerende, som regel proprietær software, der ofte er skræddersyet til kun at fungere med programmerne fra præcis én leverandør.

Læs mere her (engelsk): http://wilhelmtux.ch/?MID=11&PID=96
https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/swiss-crowdfund-pays-signed-pdfs-libreoffice

onsdag den 8. oktober 2014

Det norske Friporg-center nedlægges

Det norske "Ressourcecenter for fri software", har været i uvejr flere gange tidligere. De seneste  to år sidenblev centret reddet i sidste øjeblik, ved at der alligevel blev fundet penge i statens budget.

I år er situationen dramatisk anderledes, og Friprog er nu definitivt ude af statsbudgettet for 2015.

Det skriver IT-mediet Digi.no: http://www.digi.no/930811/friprog-stroket-fra-statsbudsjettet

I Danmark er Videncenter for open source og åbne standarder (det tidligere Videncenter for software) ligeledes nedlagt. Videncentret blev i sin tid oprettet i forbindelse med finansloven for 2006. Ekspertudvalget om åbne standarder blev ligeledes nedlagt på samme tidspunkt.

Beslutningerne i Norge og Danmark står i skærende kontrast til, hvad der sker i resten af Europa. I Storbritannien er de gået den modsatte vej og satser helt på open source og åbne standarder.

Briterne skifter indkøbsstrategi: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/briterne-skifter-indkbsstrategi.html
Storbritannien vælger een dokumentstandard (ODF): http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/storbritannien-vlger-een.html

I det sydlige Europa ser vi den ene kommune efter den anden skifte enten helt eller delvist til open source. Det gælder i Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland.

Italien: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Italien
Frankrig: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Frankrig
Spanien: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Spanien
Tyskland: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/Tyskland

mandag den 6. oktober 2014

Vejledninger på engelsk

LibreOffice Writer Guide på engelsk er færdig til version 4.2. Bogen kan (gratis) hentes som PDF som et samlet dokument (482 sider) eller som enkelte kapitler: https://wiki.documentfoundation.org/Documentation/Publications#LibreOffice_Writer_Guide

Der er i øvrigt en lang række andre vejledninger på samme side.

Bogen kan desuden købes som paperback her: http://www.lulu.com/spotlight/opendocument . Prisen er USD 22,74.

Statistik fra Facebook

Jeg har kigget på nogle interessante tal fra Facebook-siden:

Opslaget d. 1/10 om I aften kl 21:55 stiller Magasinet Penge på DR1 skarpt på brugerbetaling i landets folkeskoler, blev delt 8 gange, kommenteret 4 gange og der var 16 der "likede" opslaget. Sammenlagt nåede vi ud til 1.040 personer. Heraf var 250 personer som allerede har liked siden, hvilket vil sige at vi "ramte" 790 personer som ikke allerede var involverede. Det resulterede i sammenlagt 4 nye likes.

Dette er vores foreløbige rekord for opslag, som ikke var sponsoreret.

Til sammenligning fik opslaget d. 23/7 Den egentlige årsag til at "Storbritannien har besluttet at benytte ODF? Læs her hvorfor 25 likes, ingen kommentarer og 10 delinger. Sammenlagt nåede vi ud til 982 personer, hvoraf 764 var nye. Det gav 3 nye likes.

En årsag til forskellen i antal skal nok findes i at 23/7 var lige midt i sommerferien, og at vi siden har fået en 10-20 nye personer som liker os. Men konklusionen er helt sikkert, at jo mere et opslag bliver liket, delt og kommenteret, jo flere Facebook-brugere ser opslaget. Ingen andre ikke-sponsorerede opslag kommer bare i nærheden af 1.000 ramte personer.

Derfor:
Hjælp med at dele opslagene. Del gerne i grupper som I er medlemmer af, f.eks. hvis det er en skole, virksomhed eller lignende. Hver gang når vi ud til lidt flere personer og så spreder det sig som ringe i vandet.

Aktiviteterne fordeler sig jævnt over ugens dage, og tidsmæssigt fra omkring frokosttid til midnat, hvilket må siges at være forventeligt.

søndag den 5. oktober 2014

fredag den 3. oktober 2014

IT i skolerne

IT-situationen i folkeskolen er anderledes en i traditionel firmastrategier, idet skolerne ikke kan leve med at være bundet af IT-afdelingens regide regler om hvilke programmer der skal og må være installeret. Lærere og elever vil have lov til at være inovative og kreative og afprøve nye muligheder.

Babylonsk forvirring om skole-it http://www.version2.dk/blog/babylonsk-forvirring-om-skole-it-54994

Folkeskolerne er udfordret på økonomien, samtidig med at der forventes mere IT. I den seneste tid har der været en række emner til diskussion i medierne, som alt i alt handler om balancen mellem forældrenes og kommunens økonomi.

Kampen står i den forbindelse mellem to overordnede strategier:
  1. Eleverne skal selv medbring it-udstyr (Bring your own device (BYOD))
  2. Udlevere IT-udstyr til eleverne, typisk i form af en Ipad
Begge strategier har slagsider, hvilket netop har været emnerne i medierne:

Den økonomiske slagside for svagt stillede familier Hvis skolen vælger at eleverne selv skal medbringe udstyret, udsætter det svagt stillede familier for et enormt pres. Det er faktisk en økonomisk udfordring for lavtlønnede eller forældrer på dagpenge at skulle udstyre to til tre børn med computere.

Lav en billig skole-PC med open source http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2014/10/01/122347.htm
Forening: BYOD i folkeskolen er et problem http://www.version2.dk/artikel/forening-byod-i-folkeskolen-er-et-problem-68851

Microsoft udleverer gratis software
Med hensyn til software har det endnu en gang været fremme, at Microsoft forærer elever og lærere gratis software. Set i den økonomiske sammenhæng må vi byde initiativet velkommen, men er det nu også en god ide, at lade Microsoft installere software på alle computere, og på hvilke vilkår sker det? Skaber vi på denne måde en forlængelse af den "vendor lock-in" vi har siddet med i mange år?

Microsoft sætter sig tungt på skolerne: Giver gratis Office til studerende http://www.computerworld.dk/art/232021

Google leverer en komplet skoleplatform
Et alternativ til software fra Microsoft er muligheden for at benytte Google Docs m.v. og Google er endnu kommet med en ny mulighed, nemlig Google Education, som er en komplet pakke af løsninger til skolesektoren. Men måske med denne løsning, skaber vi så ikke bare et nyt monopol?

Google giver lærere og elever ubegrænset plads i skyen http://www.version2.dk/artikel/google-giver-laerere-og-elever-ubegraenset-plads-i-skyen-68869
Holbæk-skoler erstatter Office med Google http://www.version2.dk/artikel/holbaek-skoler-erstatter-office-med-google-68687

Jeg tror ikke der er en entydig løsning, som kan og skal bruges af alle skoler. Men jeg synes at der skal lægges en overordnet politik på området, så kommunerne har nogle retningslinjer eller rammer, som de kan agere ud fra.

Efter min mening ligger problemet et helt andet sted, nemlig hos skoleledelsen og lærerne. Hvor er de grundlæggende pædagogiske principper for IT-undervisning? Jeg kender ingen skoler som har en strategi for IT-undervisning. Til gengæld har jeg kendskab til lærere, som, når de bliver spurgt om hvilken computer de anbefaler, siger "Det har jeg ingen mening om, men en Mac går man jo aldrig galt i byen med". Dermed er lærererne medvirkende til at lægge et pres på specielt de elever, som kommer fra svage familier. Familier som for det første ikke er i stand til at sige fra, men som heller ikke har reel mulighed for at efterkomme deres børns ønsker.

Undervisningen skal ændres, så der ikke undervises i brugen af et konkret produkt, men i højere grad i brugen af teknologi i det hele taget. Ungerne skal lære regneark, ikke Excel. Og det kan lade sig gøre, men det forudsætter at skoleledelsen vil det, og at lærerne gider det. Mange steder har skoleledelsen ingen mening om emnet, og lærererne har mange andre ting at koncentrere sig om, så det ender ofte med den letteste løsning, nemlig det de selv bruger der hjemme: Word og Excel.

Undervisningsmaterialet som benyttes er billigt og ofte (uden at nogen er opmærksomme på det) inddirekte betalt af Microsoft gennem partnere. Folkeskolens undervisningsmateriale skal ikke repræsentere en enkelt leverandør af hverken software eller hardware. Materialet skal være lavet inden for de pædagogiske linjer, som den danske folkeskole står for. Derfor skal materialet udvikles af danske lærere og forfattere, måske i regi af lærerforeningen og KL.

Uanset om eleverne selv medbringer sit eget udstyr eller udstyret udleveres af skolen, skal undervisningen sikre, at eleverne lærer at gebærde sig i et samfund, hvor de vil komme ud for forskellige krav, f.eks. at det ikke nødvendigvis er det samme program der er installeret på alle computere.

Og tro mig, der er ingen der er bedre til at skifte device end børn og teenagere. Problemet ligger hos de voksne, her både forældre og lærere. De uge mennesker er som udgangspunkt lige glade med produktmærket. Det er noget de lærer af de voksne. Hvem er det vi voksne spørger til råds, når vi ikke kan finde ud af telefonen? Ungerne naturligvis. De er langt bedre i stand til at sætte sig ind i nye teknologier.

Samtidigt skal undervisningen i de større klasser understøtte, at eleverne lærer at tage stilling selv. F.eks. skal de tage stilling til spørgsmålet om fri og open source software versus kommerciel og proprietær software. De skal lære at tage stilling til piratkopiering, og de skal lære om ophavsret- (og vrang). Hvorfor skrive copyright, når copyleft er bedre? Alle skoleelver kender til copyright, men hvorfor ikke creative commons?

Lad os få holdningerne ind i IT-undervisningen. Det vil gavne både på kort og langt sigt.

torsdag den 2. oktober 2014

Rygter om LibreOffice og Open Office

Bruce Byfield, som skriver for Linux Magazine, har opsmappet rygter om at LibreOffice og Apache Open Office er ved at blive slået sammen. De rygter har han undersøgt nærmere, hvilket han har skrevet om her: http://www.linuxpromagazine.com/Online/Blogs/Off-the-Beat-Bruce-Byfield-s-Blog/LibreOffice-OpenOffice-and-rumors-of-unification

Baggrunden for rygterne er blandt andet at Daniel Brunner, leder af IT-afdelingen for Schweiz' føderale højesteret mener at de to projekter bør indgå et samarbejde. Det kan du læse mere om her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/open-and-libre-office-projects-should-reunite

Bruce går i sin analyse ganske grundigt til værks, og har blandt andet medtaget input fra undertegnede om licensproblematikken, hvilket jeg da er rigtig stolt af.

Der ud over konstaterer Bruce, at
"Kodebidrag til OpenOffice er svundet ind i den seneste måned til 9 kodebidrag fra 4 bidragydere. Ud over det er antallet af kodebidrag stagneret omkring juni 2013 og der var i gennemsnit under 10 per måned siden da. Til sammenligning har LibreOffice haft 1503 kodebidrag til master brach alene i den seneste måned og 3531 kodebidrag i alt, fra 103 forskellige bidragydere."
Bruce Byfields konkluderer blandt andet
"Under disse omstændigheder lyder det som en umulig udfordring at få medlemmerne af de to projekter til at samarbejde. Det vil både kræve undertrykkelsen af stolthed og komme til beklagelser, og mere god vilje end der sandsynligt eksisterer. Ganske enkelt er motivationen for at forene de to projekter simpelthen ikke til stede."

Open source på den politiske dagsorden

I Hamborg har partiet "De Grønne" foreslået at bystyret i Hamborg skal gøre som München, nemlig skifte til open source.

Partiet fremhæver adskillige fordele ved et skifte:
"Skift til open source software aktiverer innovation og øger sikkerheden, og den kommunale administration skal udnytte dette, når de vælger IKT-løsninger. Vi ønsker at statuere et eksempel,"
siger Farid Müller, talsmand for partiet i Hamburg.
"Vi ønsker en exit-strategi for leverandørejet software, der bruges af Hamburgs administration."
De Grønne ønsker at påbegynde en exitstrategi for leverandørejet software:
"Digital suverænitet og  ​​fordelene ved open source skal drøftes."
Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/hamburg-greens-call-switch-open-source

Hvordan får vi sat open source på den politiske dagsorden i Danmark? Måske er Aarhus Kommune i gang med at vise vejen med dette initiativ: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/09/budgetforlig-i-med-open-source.html

Genova, Italien

Den italienske by Genova fortsætter med, langsomt, at skifte til open source hvor det er muligt. Det fortæller medlem af byrådet Isabella Lanzone. Et pilotprojekt med Linux-pc'ere er på vej og byen er i gang med en glidende overgang til LibreOffice til erstatning for Microsoft Office.

Byen bruger i stor udstrækning e-læring til at forberede embedsmænd til forandringerne. "Især har vi kurser på Open Document Format (ODF), og i brug af LibreOffice" fortæller Isabella Lanzone.

I september har flere italienske byer offentliggort lignende planer med open source software. Dette omfatter byen Udine, to byer i Umbrien regionen og Torino.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/genoa-gradually-switching-open-source-tools

lørdag den 27. september 2014

Forum

En af de største udfordringer for open source programmer, er brugernes manglende viden om produktet. En vigtig del af det frivillige arbejde består derfor i at hjælpe andre brugere.

Vi har i længere tid været uden forum, men nu ser det ud til at der sker noget, og indholdet af det gamle forum er nu overført til http://forum.liboforum.dk . Hvis du tidligere har været tilmeldt www.oooforum.dk kan du logge ind med samme brugernavn og kodeord på forum.liboforum.dk.

Vi er ikke helt færdige med at sætte alle indstillingerne, men vores supportforum er parat til, også i fremtiden, at hjælpe nye såvel som erfarne brugere af LibreOffice.

Husk: Der er ingen ansatte, så alle skal hjælpe til, for at vi kan få et godt forum op at køre. Selv om du ikke er ekspert, så kan du sagtens hjælpe med til at besvare spørgsmål.

Hvis du gerne vil abonnere på aktiviteten på Liboforum, er der en række RSS-feeds, som du kan abonnere på:
Alle: http://forum.liboforum.dk/feed.php
Generelt: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=5
Nyheder: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=9
Om fællesskabet: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=12
Fejl o g mangler: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=8
Åbne standarder: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=11
Tekstbehandling: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=1
Regneark: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=2
Præsentationer: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=4
Databaser: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=10
Tegninger: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=3
Formelredigering: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=6
Makroprogrammering: http://forum.liboforum.dk/feed.php?f=7

tirsdag den 23. september 2014

Budgetforlig i med open source

Aarhus Kommune har i budgetforliget for 2015 et afsnit om open source. Det er spændende at open source nu begynder at interessere politikerne i andre sammenhænge end kortsigtede besparelser. Planen er at realisere gevinster over en længere årrække.
Open Source
Forligspartierne noterer sig, at Aarhus Kommune er godt på vej på Open Source-området, og at der er udarbejdet en handlingsplan for Open Source i Aarhus Kommune. Forligspartierne forventer, at der i de kommende år skabes målbare gevinster gennem satsningen på Open Source, og ser frem til at følge udviklingen som led i det samlede arbejde, der - som et element i den økonomiske politik - bliver igangsat for at synliggøre planlagte og realiserede effektiviseringsgevinster.
Det forudsættes derfor, at der i de kommende år via Open Source kan realiseres effektiviseringer på 1 mio. kr. i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i 2018 og frem.

http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Budget-og-Regnskab/Budgetforlig-2015/Budgetforlig-2015-2018-DOCX.PDF Afsnittet om open source finder du på side 28.
Læs kommunens notat om open source her: http://gambit.aakb.dk/opensource/Handlingsplan_for_OpenSource_i_Aarhus_Kommune.pdf.


Hvis du har kendskab til lignende forlig andre steder i landet, hører jeg gerne om det.

mandag den 15. september 2014

Universitetet i Nantes i Frankrig vælger Linux

Universiteterne har forskellige computerbehov. Der er fuldtidsstuderende, deltidsstuderende, undervisere, teknisk personale og administratorer som alle skal med i overvejelserne - alle med forskellige niveauer af erfaring og i nogle tilfælde, mangeårige teknologiske præferencer. At finde en enkelt desktop-platform, som alle kan acceptere, er ikke nogen let opgave.

På denne baggrund - og med over 40.000 studerende og ansatte som skal gøres tilfredse - fandt  IT-afdelingen på universitetet i Nantes i Frankrig det nødvendigt at reducere de samlede omkostninger ved at vedligeholde sine computere.

Valget faldt på Linux: https://insights.ubuntu.com/2014/09/02/meeting-evolving-it-needs-at-the-university-of-nantes-france/

søndag den 14. september 2014

Grønland

NuukUbuntu er en nystiftet forening, der har til formål at støtte grøn it. Det handler om at udbrede kendskabet til det gratis operativsystem Ubuntu Linux og de tilhørende mange gratisprogrammer, der følger med.

Det er skønt at der også i Grønland er et aktivt open source miljø. Vi ønsker det grønlandske fællesskab velkommen i famillien.

Facebook: https://www.facebook.com/groups/709050502517537/
Hjemmeside: http://nuukubuntu.gl/

mandag den 8. september 2014

LibreOffice til Android (LibreOffice4Android)

Udviklingen af en Android-version skrider langsomt frem. Foreløbigt er der lavet en viewer (fremviser) som kan vise regneark, præsentationer og tegninger.

På konferencen i Bern blev løsningen vist frem, og det ser rigtig godt ud. Faktisk forventer udviklerne, at resultatet vil være klar til at blive taget i brug i midten af februar.

Mere information: http://linuxg.net/libreoffice-for-android-should-be-ready-for-usage-starting-with-february-2015/

Præsentation fra LibreOffice konferencen: http://www.ahunt.org/wp-content/uploads/2014/09/bern14_ahunt_calcimpress_tiled.pdf

Samtidig har The Document Foundation valgt at investere kontant i videreudvikling, dvs. gøre løsningen i stand til at redigere i LibreOfice dokumenter på Android. Konkret er det sket ved at offentliggøre et miniudbud, hvor typisk freelance programmører og mindre IT-virksomheder inviteres til at byde på opgaven. Interesserede kan læse mere her: http://blog.documentfoundation.org/2014/09/04/tender-for-base-framework-for-an-android-version-of-libreoffice-with-basic-editing-capabilities-201409-01/ . Udbudet udløber 6. oktober.

Så er der valg

Endnu en gang er der valg i The Document Foundation. Denne gang gælder det valg til MC (Membership Committee). Medlemmer af TDF har fået tilsendt en valgseddel (token) med instruktioner.

Kandidaterne er listet her: https://elections.documentfoundation.org/2014-mc/candidates.html

Alle medlemmer af TDF opfordres til at afgive deres stemme inden 11. september 2014.

tirsdag den 19. august 2014

Nyt om LibreOffice til Android

Jeg har tidligere skrevet om LibreOffice til Android: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/07/libreoffice-til-android.html

Udviklingen er godt i gang, og udvikleren Tomaž Vajngerl beskriver på sin blog, hvordan arbejdet med at vise Impress og Draw i Android er ved at være afsluttet.

Impress til Android
På bloggen kan du også sen en lille demonstrationsvideo.

Læs mere (engelsk): http://tomazvajngerl.blogspot.dk/2014/08/libreoffice-on-android-2-draw-and.html
Video: http://people.collabora.com/~quikee/LOAndroid_20140813_1.mp4

Hvad sker der i München?

Først skriver Version2 med sædvanlig kioskbasker-overskrift, at "München går tilbage til Microsoft efter fejlslagent forsøg med Linux" og Computerworld følger op med "Efter 10 år med Linux: Storby kigger sultent på Windows igen".

http://www.version2.dk/artikel/munchen-gaar-tilbage-til-microsoft-efter-fejlslagen-forsoeg-med-linux-68243

http://www.computerworld.dk/art/231673/efter-10-aar-med-linux-storby-kigger-sultent-paa-windows-igen

Sagen har ulmet nogen tid, og jeg tror der er tale om en storm i et glas vand. I München har der været valg, og der er kommet nye borgmestre (chefer). En af disse chefer er kendt for at være meget pro-Microsoft, og han stiller spørgsmål ved hele ideen om open source og Linux. Han har foreslået at projektet droppes, men er ikke kommet igennem med den idè. Et kompromis er blevet, at der skal laves en uvildig vurdering, hvilket egentlig ikke er unaturligt at gøre, nu hvor projektet er erklæret for afsluttet.

Det har været fremme at der er stor utilfredshed blandt brugerne. Jeg tror på, at hvis en stor organisation skifter farven på tegnestifterne, vil det være muligt at finde nogen der er utilfredse med det. I den forbindelse er der sådan set ikke noget nyt kommet frem de seneste dage. Enhver forandring skaber uro og stiller man de rigtige spørgsmål, kan det formuleres som utilfredshed.

I mine øjne er hele historien udtryk for, hvordan politisk opbakning til et stort projekt er vigtig, men også farlig. I samme øjeblik opbakningen forsvinder, f.eks. efter et valg, starter balladen.

Mere information: http://www.techrepublic.com/article/no-munich-isnt-about-to-ditch-free-software-and-move-back-to-windows/
http://www.cio.co.uk/insight/change-management/orwellian-doublethink-munich-open-source-switch/ 

fredag den 1. august 2014

Økonomisk udvikling og lokal beskæftigelse

For beslutningstagerne passer fri software perfekt ind i en bredere IT-politik for Toulouse. De ser fri software, ikke bare som en naturlig vej til omkostningsreduktioner, men også som en måde at promovere og fremskynde innovation i administrationen og de digitale selvbetjeningsløsninger, som byen tilbyder til sine borgere.

Det indbefatter også at støtte de lokale virksomheder, herunder IT-virksomheder, som arbejder med fri software. “En overordnet sammenhæng, der indebærer en naturlig støtte til fri software i udbud”, som det beskrives af byens IT-chef. “Den bedste løsning er dog altid at foretrække, open source eller ej. De lokale kriterier og open source har samme niveau af betydning i udbud.”

“Denne anvendelse af fri software er en integreret del af processen for e-forvaltning, som er stærkt tilknyttet 'smart city'-konceptet og hvad e-forvaltning kan bidrage med i øvrigt. Der er meget mere at gøre i Toulouse. Alle byer snakker om 'smart city', åbne data og fri software. Det giver alt sammen god mening på baggrund af øgede krav om rationalisering, omkostningsreduktioner samtidig med øgede krav om gennemsigtighed i forvaltningen. Fri software er en af byggestenene i de digitale systemer, vi lige nu bygger op.”

For beslutningstagerne er omkostningsreduktionerne det første og vigtigste tema, som en IT-politik der er til fordel for open source software, skal understøtte. Det vil altid være det første skridt mod at overbevise skeptikere om at open source software har en rolle i den lokale økonomi.

Før der gennemføres en strategi til fordel for fri software, anbefaler Toulouse at de budgetmæssige besparelser vurderes. Dette bør følges op af en struktureret plan bygget på undersøgelser, der viser, at den fremtidige udvikling inden for IT ligger i open source software. En sådan plan kræver fokus på den økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen.

“Fri software er et fantastisk middel til økonomisk udvikling og lokal beskæftigelse,” forklares det. “Frankrig har en høj værdi i fri software på internationalt plan. Enhver beslutningstager bør vide dette, for Frankrig har det største antal udviklere og virksomheder, der er involveret i sektoren.”

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/elibrary/case/toulouse-saves-1-million-euro-libreoffice

torsdag den 31. juli 2014

Tips: Tekniske tegninger i LibreOffice

Har du behov for at lave tekniske tegninger, f.eks. rutediagrammer eller netværksoversigter kan du bruge LibreOffice. Det meste kan du lave direkte i Writer ved at aktivere værktøjslinjen tegning (Vis - Værktøjslinjer - Tegning) men hvis du ønsker at lave lidt mere avancerede ting, er det en bedre idè at starte i Draw.

I Draw kan du lave nogle mere avancerede ting med din illustration. Tegningen kan du så efterfølgende indsætte i et tekstdokument som OLE-objekt eller som billede. Umiddelbart virker det bedst, hvis du eksporterer tegningen til bitmap-format først.


Du kan bruge illustrationer fra internettet, men du har også mulighed for at downloade et galleri, som indeholder en række brugbare illustrationer i høj kvalitet.
Du kan hente galleriet her: http://extensions.libreoffice.org/extension-center/vrt-network-equipment/releases . Du kan læse mere om indholdet i udvidelsen her: http://www.vrt.com.au/downloads/vrt-network-equipment .



Galleriet har illustrationer inden for seks kategorier, nemlig Klient- og periferiudstyr (58 figurer.), Netværk og kommunikation (50 figurer), Servere (42 figurer), Industriel automation (21 figurer), Energistyring (28 figurer) og Avanceret visualisering (14 figurer). Mon ikke det dækker de fleste behov?
Med et galleri har du altid illustrationerne ved hånden, og du bruger de samme billeder hver gang, hvorved dine værker bliver mere konsistente.

Licens

Figurerne udstilles på en Creative Commons Attribute-ShareAlike V3 licens, som tillader kommerciel og ikke-kommerciel brug, ændring og videreformidling, så længe licensen respekteres.

En undtagelse fra attribution-klauseulen er givet for så vidt angår "intended use", hvilket betyder, at du gerne må bruge figurerne i netværksdiagrammer o.s.v. uden at nævne hvor du har dem fra, så længe der ikke er tale om decideret videreformidling.