tirsdag den 14. juli 2015

Tip: Store dokumenter med illustrationer


Arbejder du med store dokumenter, som indeholder mange billeder, kan du opleve at LibreOffice begynder at blive langsom. Det skyldes at de mange billeder skal indlæses i computerens hukommelse og vises på skærmen.

Du kan omgå problemet ved, i de perioder hvor du skriver tekst, at skjule billederne.

Vælg Funktioner – Indstillinger – LibreOffice Writer – Vis.


Fjern markeringen ud for Billeder og objekter.

Herefter vil du opleve at LibreOffice begynder at blive meget hurtigere, men til gengæld kan du kun se en pladsholder, der hvor du har indsat billeder.


mandag den 13. juli 2015

Bedre import og eksport af OOXML

LibreOffice 5.0 har en lang række forbedringer til håndtering af Word- og Excelfiler. Her er nogle af de vigtigste:
  • LibreOffice er blevet bedre til at håndtere BÅDE de formater som er implementeret i MS Office OG standardformatet OOXML
  • Både tekstfremhævning og skyggeeffekt består ved import og eksport.
    • Indstilling for, om tegnbaggrund i LibreOffice skal eksporteres som tekstfremhævning eller skyggeeffekt
  • Overlappende kommentar-områder i doc-filer består ved import.
  • Forbedret understøttelse af arcto i OOXML skrevet som drawingML
  • Formler i Worddokumenter med Equation består som Math-formler
  • Indstillinger for automatisk orddeling består ved import og eksport
  • Tekstafstand til billeder består ved import og eksport
  • I regneark består strukturerede tabelreferencer ved import og eksport
  • I regneark er der tilføjet en række nye funktioner, som sikrer ensartethed mellem Excel og Calc.
Læs mere om nyhederne i LibreOffice 5.0 her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.0

torsdag den 9. juli 2015

Fransk IT-direktorat står fast: ODF understøttes, OOXML afvises

Det endelige udkast til RGI (generelle rammer for interoperabilitet), der stadig afventer endelig godkendelse, fastholder ODF som det anbefalede format for office dokumenter i den franske administration. Denne version af RGI giver dokumenteret kritik af Microsoft-formatet OOXML.

Organisationen April takker DISIC (fransk tværministerielle IT direktorat) for ikke at give efter for presset og handle på lang sigt til gavn for alle franske borgere og den franske administration.

Læs mere her: https://www.april.org/en/french-government-it-directorate-stands-its-ground-odf-supported-ooxml-rejected
Og her: http://www.theregister.co.uk/2015/07/22/french_government_computer_agency_recommends_giving_microsoft_le_boot

tirsdag den 7. juli 2015

Advarsel: Undgå at downloade programmer fra SourceForge

For et par år siden var SourceForge et af få steder, hvor vi tillidsfuldt kunne hente god open source software og med sikkerhed for, at det var "rene" programmer. I 2012 købe Dice Holdings dog SourceForge og implementerede en ny mulighed for programejerne (de communities som benyttede SourceForge). De kunne tjene penge på at lade SourceForge pakke programmerne sammen med uønskede programmer, så som f.eks. ekstra søgebjælker til din browser eller lignende. Det var dog en valgfri mulighed.

Nu har det vist sig, at alle de projekter som vælger at forlade SourceForge til fordel for andre download sider, bliver taget som gidsler. SourceForge overtager nemlig deres konto, og pakker selvsamme software ind i deres egen installationspakke, og genåbner for download. Altså selvom det pågældende projekt officielt har forladt SourceForge.

Det gælder f.eks. for grafikprogrammet GIMP, som har klaget over den behandling de har fået: https://mail.gnome.org/archives/gimp-developer-list/2015-May/msg00144.html

SourceForge lover i betingelserne deres "kunder" ikke at bundte anden software sammen med de pågældende programmer, men SourceForge mener åbenbart at de projekter som forlader dem, ikke har krav på at betingelserne efterfølgende bliver overholdt.

Derfor: Undgå at downloade programmer fra SourceForge. Du risikerer at få installeret software på din computer, som du ikke har bedt om, og som du kan have svært ved at slippe af med igen.

TIP: Opret typografi fra markering

Hvis du gerne vil gemme en aktuel formatering som en typografi, kan du gøre det på flere forskellige måder:

Med værktøjet Ny typografi fra markering
I vinduet Typografier og formatering, kan du øverst i venstre hjørne set et lille værktøjsikon med en pil ved siden af. Klikker du på ikonet, ser du en lille menu, hvor det øverste punkt er Ny typografi fra markering. Efterfølgende vil du blive bedt om at give typografien et navn.

Med træk-slip
Der er en endnu lettere måde at oprette typografier på, nemlig med træk-slip. Hvis du markerer et stykke tekst, som du har formateret, kan du trække markeringen ind i vinduet Typografier og formatering, hvorefter du bliver bedt om at tildele typografien et navn. Hvis du trækker markeringen ind i visningen Hierarkisk, vil markeringen blive placeret hierarkisk det sted du slipper typografien.



fredag den 3. juli 2015

Den græske by Livadia bruger LibreOffice

Den græske by Livadia er begyndt at benytte LibreOffice kontorpakken, som erstatning for Microsoft Office. Det fortalter den kommunale administration i maj. Skiftet væk fra Microsoft Office er et led i byens modernisering af bystyret, fortæller en repræsentant for byen i det centrale Grækenland.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/greek-town-livadeia-switched-libreoffice
Mere om byen: https://en.wikipedia.org/wiki/Livadeia

torsdag den 2. juli 2015

Ka' man købe en PC uden Windows?

Det er stort set umuligt at finde en forhandler, som er i stand til at levere en PC uden at der er installeret Windows på forhånd. Som forbruger er du på herrens mark, fordi det fortsat er uklart hvem der skal godtgøre dig differencen, hvis du ikke ønsker at tage Windows i anvendelse (acceptere EULA'en). Er det forhandleren eller Microsoft?

Politikere, forbrugerorganisationer og fortalere for open source software har længe argumenteret for, at det skal være lettere at købe PC'er uden et operativsystem.

Men er det overhovedet fair at PC'en altid har Windows installeret, og at den enkelte forbruger selv skal "hente" godtgørelsen hos forhandleren?

Det skal EU Domstolen nu tage stilling til!

Domstolen for Den Europæiske Unions (EU-Domstolen) forventes at træffe afgørelse inden for uger om hvorvidt den gældende praksis med tvangssalg af licenser til operativsystemer og anden software bundtet med computerenheder strider mod de gældende regler. Sagen føres af en fransk open source organisation på vegne af en fransk forbruger.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/144279

Danske eksempler
Vi har set et par sager, hvor den mest iøjnefaldende var dat Poul-Henning Kamp tog kampen op, men tabte:

Poul-Henning Kamp tabte til Lenovo: Han var for klog
http://www.version2.dk/artikel/poul-henning-kamp-tabte-til-lenovo-han-var-klog-16586

Bedre gik det for Asger Jørgensen, som fik Forbrugerklagenævnets ord for, at han skue have tilbagebetalt 850 kroner

Så lykkedes det: Dansker fik 850 kr. retur for ubrugt Windows-licens
http://www.version2.dk/artikel/saa-lykkedes-det-dansker-fik-850-kr-retur-ubrugt-windows-licens-17621