Samfundsinvestering

I 1970erne oplevede Danmark sammen med mange andre vestlige lande en betragtelig stigning i energipriserne, hvilket var resultatet af Den Arabiske Liga, som med Saudi Arabien i spidsen fra den ene dag til den anden, hævede olieprisen gevaldigt. Baggrunden var naturligvis, at den vestlige verden havde sat sig selv i en afhængihedssituation, hvor vi ikke var i stand til at overleve(!) På kort sigt, uden at importere olie fra den mellemøsten.

Jeg husker tydeligt de bilfri søndage og Uffe Elleman Jensen komme ud af badet og fortælle hvor vigtigt det var at spare på det varme vand.

Det var klart at der skulle gøres noget. Mange Europæiske lande intensiverede investeringer i atomkraft, og i Danmark investerede vi i bedre og mere effektiv isolering, samt i biogas og vind-energi. Samtidig blev Mærsk bedt om at tage ansvaret for, at der blev hevet noget gas op af Nordsøen.

Disse investeringer kunne hver i sær og isoleret set ikke betale sig. Den billigste løsning på kort sigt havde været fortsat at importere olie fra mellemøsten og kul fra Syd Afrika. Men i det store perspektiv gav det god mening.

Oven i kom et årti senere bevidstheden om at fosile brændstoffer måske ikke er den mest skånsomme måde at levere energi på. Alt sammen var det med til at overbevise danske politikere om, at der måtte investeres ud over dette og næste budget-år.

I dag når vi ser tilbage kan der nok ikke være nogen tvivl om, at det endte med at blive en god forretning. Hvor mange arbejdspladser har vindmølleproduktionen ikke bidraget med i perioden?

I dag er vi måske i en tilsvarende situation. Vi er blevet så afhængige af kommersiel software, at leverandørerne ser at de kan hæve priserne og stille betingelser som de lyster. Det kan de kun gøre på kort sigt hvis vi reagerer.  Og de kan gøre det på langt sigt hvis vi ikke opdager det. Vi har allerede set de første signaler, hvor leverandører pludseligt har ændret betingelserne for deres software, på en sådan måde, at den endelige pris ender med at blive mangedoblet. Vi har det masser af eksempler, blandt andet hvor informationssystemer i trafikken pludseligt udløser brugerlicenser for bilister som kigger på et vejskilt, og hvor en branddetektor i et klasseværelse pludselig er en 'qualified user'.

Vi skal, lige som vi gjorde det i 70erne, sætte alt ind på at frigøre os fra den afhængighed, som med et sætter udenlandske firmaer i stand til at dræne vores samfundsøkonomi.

Det gælder ikke kun standardsoftware som Windows, Office og databaser, men også specialsoftware som NemID, Digital post og Borger.dk. Eksempler på, at vi har valgt leverandørejet software til nationens grundlæggende infrastruktur. Andre eksempler er statens og kommunernes fagsystemer og sygehusenes kliniske systemer, hvor leverandørerne stort set selv kan bestemme prisen.

Vi må og skal fremover ikke bare insistere men decideret kræve, at sådanne løsninger leveres uden afhængigheder til leverandørejet software og med en garanteret exit-pris. Programmerne skal udvikles ved hjælp af og som fri software og benytte åbne standarder.

Kun derved kan vi sikre uafhængighed i fremtiden, hvor det ikke er leverandørerne der bestemmer hvornår en given løsning skal opdateres eller skiftes ud. Og så vil det med al sandsynlighed føre til masser af nye arbejdspladser i Danmark.

25.000 fejlrettelser

Siden LibreOffice så dagens lys den 28. september 2010 har der været konstant fokus på at få rettet de mange fejl, der var i OpenOffice.org.

Opgaven er endnu ikke afsluttet, og bliver det nok aldrig. IT-programmer uden fejl er utopi. Men statistikken lyver ikke, og antallet af fejlrapporter der er løst, har rundet 25.000.

Det svarer til lidt mere end 14 fejl per dag.

Statistikken: https://bugs.documentfoundation.org/report.cgi?y_axis_field=bug_status&query_format=report-table&product=LibreOffice&format=table&action=w

Frankrig offentliggør skabeloner til indkøb af open source software

Den franske regering har offentliggjort en række skabeloner, der kan bruges af indkøbere af software, når de ønsker at anvende open source baserede it-løsninger. Skabelonerne omfatter klausuler om intellektuelle rettigheder, og præciserer detaljerne i open source software licenser.

Et centralt punkt er, at når et udbud offentliggøres, skal den offentlige indkøber understrege, at softwaren vil blive gjort tilgængelig som open source software. Det andet vigtige punkt er, at virksomhederne der indsender bud, skal tillade at koden kan offentliggøres under en open source licens, der er kompatibel med enten Frankrigs CeCILL eller Den Europæiske Unions EUPL open source licens.

Læs mere her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/france-publishes-free-software-procurement-templates

Frankrig offentliggør handlingsplan for "åbenhed"

Den franske regering har netop offentliggjort sin første "Open Government National Action Plan", som synes meget ambitiøs.

Blandt andet planlægger Frankrig at øge åbenheden omkring f.eks. "offentlige indkøb", "evaluering af politikker", "bidrag til udviklingshjælp" samt "forhandlinger om internationale handelsaftaler". Men der er meget mere end det.

På teknologi-siden omhandler handlingsplanen konkrete tiltag omkring mange emner, f.eks. "Åbne data", "Åbne beregnings- og simuleringsmodeller", "Transformere statens teknologiske ressourcer til en åben platform" o.s.v.

I alt er der 26 konkrete tiltag, som hver især er tildelt til et ministerium og har en fastlagte målsætninger.

Læs mere om handlingsplanen her: https://joinup.ec.europa.eu/node/144717 og her: http://www.opengovpartnership.org/country/france

Den tilsvarende danske handlingsplan er udløbet, og nogen har åbenbart glemt at lave en ny. Den danske handlingsplan, som altså er udløbet, omhandler stort set kun to områder, nemlig offentliggørelse af data samt øget digitalisering (besparelser). Seneste fremdriftsrapport er mere end halvandet år gammel, og synes at henvise til den FORRIGE handlingsplan(?).

Læs mere om den danske handlingsplan her: http://www.opengovpartnership.org/country/denmark

Open source

Tip: Læs hjælpen on-line

LibreOffice har som bekendt indbygget en stor mængde dokumentation. Tryk på F1 eller vælg Hjælp - LibreOffice hjælp.

Men du kan også finde den samme hjælp on-line her: https://help.libreoffice.org/Main_Page/da

Job-opslag

The Document Foundation - organisationen som står bag LibreOffice - søger en deltidsmedarbejder, som skal være professionel mentor for nye bidragsydere.

Stillingen er lønnet, og forventes at være ca. 20 timer om ugen. Tiltrædelse snarest.

Kvalifikationer:
    C++ coding experience
    basic LibreOffice development know-how
    excellent communication skills

Læs mere om stillingen her: https://blog.documentfoundation.org/2015/07/15/tdf-freelance-job-opening-201507-01-development-mentoring-lead/

ODF 1.2 er godkendt som ISO 26300:2015

Open Document Format (ODF) 1.2 er offentliggjort som international standard 26300:2015 af ISO/IEC

Open Document Format for Office Applications (ODF) version 1.2, det indbyggede filformat i LibreOffice og mange andre kontorprogrammer, er offentliggjort som international standard 26300:2015 af ISO/IEC.
 
ODF definerer et teknisk skema for kontordokumenter, herunder tekstdokumenter, regneark, diagrammer og grafiske dokumenter som tegninger og præsentationer.

ODF 1.2 er det indbyggede filformat i LibreOffice. I dag er ODF det bedste valg for udveksling af dokumenter, fordi formatet benyttes af en bred vifte af kontorprogrammer og respekteres af programmer af enhver art. ODF gør udveksling af dokumenter, som også kaldes interoperabilitet, muligt i den virkelige verden, og gør brugen af proprietære dokumentformater til et levn fra fortiden. En gang i fremtiden vil der blive fortalt historier om inkompatible dokumentformater imellem to versioner af samme kontorprogram, eller mellem to forskellige kontorprogrammer. Men den tid er snart forbi.

ODF er udviklet af standardiseringsorganisationen OASIS. Den nuværende version af standarden blev offentliggjort i 2011, hvorefter standarden blev sendt til godkendelse hos ISO/IEC i 2014. Standarden er tilgængelig i tre dele: skema, formeldefinition og pakker.

ODF 1.2 kan gratis downloades med disse links::
1. Skema: http://standards.iso.org/ittf/PubliclyAvailableStandards/c066363_ISO_IEC_26300-1_2015.zip
2. Formeldefinitioner: http://standards.iso.org/ittf/PubliclyAvailableStandards/c066375_ISO_IEC_26300-2_2015.zip
3. Pakker: http://standards.iso.org/ittf/PubliclyAvailableStandards/c066376_ISO_IEC_26300-3_2015.zip

Standarden er også tilgængelige fra OASIS ODF TC med dette link: http://docs.oasis-open.org/office/v1.2/OpenDocument-v1.2.html.

ODF 1.2 bruges af alle ledende kontorpakker, samt af en lang række andre programmer. I Storbritannien er ODF-formatet valgt som reference for alle dokumenter, som udveksles med regeringen, og er for øjeblikket foreslået som det eneste format i Référentiel Général d'Interopérabilité 1.9.9 af den franske regering. Hertil kommer, at ODF 1.2 er accepteret som format i stort set alle europæiske lande.

I Danmark bruger vi ikke ODF fordi Folketinget har fyret Ekspertudvalget og nedlagt Kompetencecenter for Software (også kaldet Softwarebørsen). Nu hvor ODF 1.2 er ISO-godkendt er det på tide at vores politikere igen snakker IT-politik og overvejer at indføre åbne standarder.

Tip: Store dokumenter med illustrationer

Arbejder du med store dokumenter, som indeholder mange billeder, kan du opleve at LibreOffice begynder at blive langsom. Det skyldes at de mange billeder skal indlæses i computerens hukommelse og vises på skærmen.

Du kan omgå problemet ved, i de perioder hvor du skriver tekst, at skjule billederne.

Vælg Funktioner – Indstillinger – LibreOffice Writer – Vis.

Fjern markeringen ud for Billeder og objekter.

Herefter vil du opleve at LibreOffice begynder at blive meget hurtigere, men til gengæld kan du kun se en pladsholder, der hvor du har indsat billeder.

Bedre import og eksport af OOXML

LibreOffice 5.0 har en lang række forbedringer til håndtering af Word- og Excelfiler. Her er nogle af de vigtigste:

• LibreOffice er blevet bedre til at håndtere BÅDE de formater som er implementeret i MS Office OG standardformatet OOXML
• Både tekstfremhævning og skyggeeffekt består ved import og eksport.
• Indstilling for, om tegnbaggrund i LibreOffice skal eksporteres som tekstfremhævning eller skyggeeffekt
• Overlappende kommentar-områder i doc-filer består ved import.
• Forbedret understøttelse af arcto i OOXML skrevet som drawingML
• Formler i Worddokumenter med Equation består som Math-formler
• Indstillinger for automatisk orddeling består ved import og eksport
• Tekstafstand til billeder består ved import og eksport
• I regneark består strukturerede tabelreferencer ved import og eksport
• I regneark er der tilføjet en række nye funktioner, som sikrer ensartethed mellem Excel og Calc.

Læs mere om nyhederne i LibreOffice 5.0 her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.0

Fransk IT-direktorat står fast: ODF understøttes, OOXML afvises

Det endelige udkast til RGI (generelle rammer for interoperabilitet), der stadig afventer endelig godkendelse, fastholder ODF som det anbefalede format for office dokumenter i den franske administration. Denne version af RGI giver dokumenteret kritik af Microsoft-formatet OOXML.

Organisationen April takker DISIC (fransk tværministerielle IT direktorat) for ikke at give efter for presset og handle på lang sigt til gavn for alle franske borgere og den franske administration.

Læs mere her: https://www.april.org/en/french-government-it-directorate-stands-its-ground-odf-supported-ooxml-rejected
Og her: http://www.theregister.co.uk/2015/07/22/french_government_computer_agency_recommends_giving_microsoft_le_boot

Advarsel: Undgå at downloade programmer fra SourceForge

For et par år siden var SourceForge et af få steder, hvor vi tillidsfuldt kunne hente god open source software og med sikkerhed for, at det var "rene" programmer. I 2012 købe Dice Holdings dog SourceForge og implementerede en ny mulighed for programejerne (de communities som benyttede SourceForge). De kunne tjene penge på at lade SourceForge pakke programmerne sammen med uønskede programmer, så som f.eks. ekstra søgebjælker til din browser eller lignende. Det var dog en valgfri mulighed.

Nu har det vist sig, at alle de projekter som vælger at forlade SourceForge til fordel for andre download sider, bliver taget som gidsler. SourceForge overtager nemlig deres konto, og pakker selvsamme software ind i deres egen installationspakke, og genåbner for download. Altså selvom det pågældende projekt officielt har forladt SourceForge.

Det gælder f.eks. for grafikprogrammet GIMP, som har klaget over den behandling de har fået: https://mail.gnome.org/archives/gimp-developer-list/2015-May/msg00144.html

SourceForge lover i betingelserne deres "kunder" ikke at bundte anden software sammen med de pågældende programmer, men SourceForge mener åbenbart at de projekter som forlader dem, ikke har krav på at betingelserne efterfølgende bliver overholdt.

Derfor: Undgå at downloade programmer fra SourceForge. Du risikerer at få installeret software på din computer, som du ikke har bedt om, og som du kan have svært ved at slippe af med igen.

TIP: Opret typografi fra markering

Hvis du gerne vil gemme en aktuel formatering som en typografi, kan du gøre det på flere forskellige måder:

Med værktøjet Ny typografi fra markering
I vinduet Typografier og formatering, kan du øverst i venstre hjørne set et lille værktøjsikon med en pil ved siden af. Klikker du på ikonet, ser du en lille menu, hvor det øverste punkt er Ny typografi fra markering. Efterfølgende vil du blive bedt om at give typografien et navn.

Med træk-slip
Der er en endnu lettere måde at oprette typografier på, nemlig med træk-slip. Hvis du markerer et stykke tekst, som du har formateret, kan du trække markeringen ind i vinduet Typografier og formatering, hvorefter du bliver bedt om at tildele typografien et navn. Hvis du trækker markeringen ind i visningen Hierarkisk, vil markeringen blive placeret hierarkisk det sted du slipper typografien.

Den græske by Livadia bruger LibreOffice

Den græske by Livadia er begyndt at benytte LibreOffice kontorpakken, som erstatning for Microsoft Office. Det fortalter den kommunale administration i maj. Skiftet væk fra Microsoft Office er et led i byens modernisering af bystyret, fortæller en repræsentant for byen i det centrale Grækenland.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/greek-town-livadeia-switched-libreoffice
Mere om byen: https://en.wikipedia.org/wiki/Livadeia

Ka' man købe en PC uden Windows?

Det er stort set umuligt at finde en forhandler, som er i stand til at levere en PC uden at der er installeret Windows på forhånd. Som forbruger er du på herrens mark, fordi det fortsat er uklart hvem der skal godtgøre dig differencen, hvis du ikke ønsker at tage Windows i anvendelse (acceptere EULA'en). Er det forhandleren eller Microsoft?

Politikere, forbrugerorganisationer og fortalere for open source software har længe argumenteret for, at det skal være lettere at købe PC'er uden et operativsystem.

Men er det overhovedet fair at PC'en altid har Windows installeret, og at den enkelte forbruger selv skal "hente" godtgørelsen hos forhandleren?

Det skal EU Domstolen nu tage stilling til!

Domstolen for Den Europæiske Unions (EU-Domstolen) forventes at træffe afgørelse inden for uger om hvorvidt den gældende praksis med tvangssalg af licenser til operativsystemer og anden software bundtet med computerenheder strider mod de gældende regler. Sagen føres af en fransk open source organisation på vegne af en fransk forbruger.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/144279

Danske eksempler
Vi har set et par sager, hvor den mest iøjnefaldende var dat Poul-Henning Kamp tog kampen op, men tabte:

Poul-Henning Kamp tabte til Lenovo: Han var for klog
http://www.version2.dk/artikel/poul-henning-kamp-tabte-til-lenovo-han-var-klog-16586

Bedre gik det for Asger Jørgensen, som fik Forbrugerklagenævnets ord for, at han skue have tilbagebetalt 850 kroner

Så lykkedes det: Dansker fik 850 kr. retur for ubrugt Windows-licens
http://www.version2.dk/artikel/saa-lykkedes-det-dansker-fik-850-kr-retur-ubrugt-windows-licens-17621