tirsdag den 25. november 2014

Oversættelse

Oversættelsen af LibreOffice 4.4 er skudt i gang.
Foreløbigt mangler lidt over 7.800 ord i brugergrænsefladen og næsten 12.000 ord i hjælpen. Som sædvanligt har vi travlt, men mon ikke vi når det også denne gang. Det danske projekt er et af de få sprog, som (indtil videre) altid er klar med oversættelsen til tiden.

Har du lyst til at deltage?

Oversættelsen foregår i to årlige "klumper". Ind i mellem læser vi korrektur, forbedrer formuleringer, blandt andet ved at tilrette med konsistent sprogbrug og korrekt ordstilling. Hvis du har lyst til at deltage, kan du læse hvordan her: https://wiki.documentfoundation.org/DA/LibreOffice