mandag den 2. maj 2016

Thunderbird i LibreOffice?

Kontorpakken LibreOffice indeholder ikke, som konkurrenten, en email-klient. Det har igennem hele LibreOffices levetid været årsag til diskussioner på diverse postlister og andre steder. Nogle mener at TDF skal udvikle en ny email-klient eller adoptere en eksisterende, og andre mener ikke at en email-klient vil øge LibreOffices værdi.

Samtidig har email-klienten Thunderbird, som er en del af Mozilla Foundation, levet en noget usikker tilværelse. Mozilla Foundation har for flere år siden meddelt, at Thunderbird ikke er blandt Mozillas vigtigste projekter.

Mozilla Foundation har derfor bedt Simon Phipps undersøge hvilke muligheder der er for at finde et nyt hjem til Thunderbird. Simon Phipps er medlem af Board of Directors i The Document Foundation. Simon har skrevet en rapport, som konkluderer, at der er to realistiske muligligheder: The Document Foundation (LibreOffice) eller Software Freedom Conservancy.

Der er intet der er afgjort, for ingen af de fungerende communities er blevet spurgt endnu, og før en overdragelse kan finde sted, skal både Mozilla Thunderbirds bidragsydere og den modtagende organisations medlemmer spørges til råds.

The Document Foundation er ikke umiddelbart begejstret for at overtage Thunderbird. Det kan f.eks. aflæses af en kommentar af Charles-H. Schulz, som på sin blog "Moved by Freedom – Powered by Standards" om sine forbehold. Charles-H Schulz er medlem af Membership Committee i The Document Foundation. Blandt andet fremhæver han at teknologien i Thunderbird er meget forskellig fra LibreOffice, og at Thunderbird nok trænger til en større arkitekturmæssig overhaling. Specielt har det været fremme at XUL-teknologien som både Thunderbird og internetbrowseren Firefox bygger på, er forældet og udgør en vis sikkerhedsmæssig risiko.

Desuden peger han på at The Document Foundation nok er en velfungerende organisation, men ikke er i stand til at løfte den tekniske opgave at vedligeholde og måske genskabe Thunderbird under LibreOffice-paraplyen.
Charles udtrykker bekymring for, at Thunderbird måske kan dræbe den succes som LibreOffice har opbygget.

Spændende bliver det under alle omstændigheder at følge udviklingen i de kommende måneder.

Om Thunderbird: https://www.mozilla.org/da/thunderbird/
Om Software Freedom Conservancy: https://sfconservancy.org/ 
Om The Document Foundation: http://www.documentfoundation.org/
Om Simon Phipps: https://en.wikipedia.org/wiki/Simon_Phipps_%28programmer%29
Rapporten: https://blog.mozilla.org/thunderbird/files/2016/04/Finding-a-Home-for-Thunderbird.pdf
Charles-H. Schulz kommenterer: http://standardsandfreedom.net/index.php/2016/05/01/thunderbird-2/

tirsdag den 19. april 2016

Sjældent brugt: Sikkerhedsindstillinger

I LibreOffice findes en række sikkerhedsindstillinger som de færreste er opmærksomme på. Nogle af indstilliingerne er nemlig desværre gemt godt væk.

Hvis du vælger Funktioner - Indstillinger og derfra vælger LibreOffice - Sikkerhed, kommer du frem til et skærmbillede som du måske kender. Her kan du blandt andet sætte makrosikkerhed og andre indstillinger. Men hvis du klikker på Indstillinger, kommer du frem til endnu et skærmbillede med flere valgmuligheder.



Her kan du f.eks. bestemme at personlige oplysninger skal fjernes fra dokumenter, og at du ønsker at blive advaret hvis der er registrerede ændringer, skjulte informationer eller kommentarer.

mandag den 18. april 2016

München har analyseret og vurderet IT-problemerne

Der har i flere omgange været historier om hvordan byen München har skiftet til open source software, og at det har givet flere problemer end hvad der er acceptabelt. Det har jeg skrevet om i flere artikler her: http://libreofficedk.blogspot.dk/search/label/M%C3%BCnchen

Men der har været store problemer, det afslører en rapport fra konsulentfirmaet Accenture. Rapporten afslører at der er problemer, men at problemerne ikke stammer fra beslutningen om at benytte open source software frem for proprietære programmer.

Årsagen skal nærmere findes i, at byen ikke har helt styr på hvilke programmer der reelt skal bruges, og der er simpelthen for mange programmer at vælge imellem. Og så er opsætningen for de forskellige brugere uensartet, hvilket gør det vanskeligt for IT-afdelingen at vedligeholde programmerne.

Rapporten anbefaler at IT-afdelingen begynder en konsolideringsfase, hvor der bliver ryddet op i IT-infrastrukturen og i den anvendte software.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/150878

Sjældent brugt: Konstant beregning i Calc

Vidste du at det er muligt at vise en konstant beregning af markerede celler i Calc?

Nederst i statuslinjen kan du f.eks. få vist summen af de celler du til enhver tid markerer. Vælger du andre celler at markere, vil beregningen straks ændres til at vise resultatet af de nye celler.

Ved at højreklikke på statuslinjen kan du vælge hvilken beregning du til stadighed ønsker at se resultatet af.





lørdag den 16. april 2016

Nyt i 5.2: Nye regnearksfunktioner

Med den kommende LibreOffice 5.2 kommer vi til at møde nogle helt nye regnearksfunktioner.

Der er tale om en helt række af PROGNOSE-værktøjer:
FORECAST.ETS.ADD*, FORECAST.ETS.MULT, FORCAST.ETS.SEASONALITY*, FORECAST.ETS.PI.ADD*, FORECAST.ETS.PI.MULT, FORECAST.ETS.STAT.ADD* og FORECAST.ETS.STAT.MULT.

Ikke alle funktioner har fået danske navne endnu.

Prognoseberegningerne benytter Holt-Winters algoritmer.

De funktioner som er markeret med * er implementeret med henblik på interoperabilitet med Microsoft Office 2016.

Læs mere: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/5.2#New_spreadsheet_functions
Læs om Holt-Winters algoritmer: https://en.wikipedia.org/wiki/Exponential_smoothing

Hollandsk politiker vil have et open source ressourcecenter

Medlem af det hollandske Parlament Astrid Oosenbrug mener at der bør etableres et open source ressourcecenter i Holland. Hun mener at centraladministrationen mangler grundlæggende viden om open source, hvilket hun mener har negativ betydning for Hollands mulighed for at udnytte potentialet i open source.

Forslaget er kommet frem, efter at den hollandske styrelse for digitalisering har udgivet en rapport, som er negativ stemt overfor øget brug af open source. Astrid Oosenbrug mener at rapporten har flere faktuelle fejl, og overhovedet ikke tager stilling til den forskning, som påviser positive effekter ved brug af open source.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/150836

Det italienske parlament er vært for en debat om open source

Italiens Parlament er vært for en offentlig debat om mulige reguleringer af open source software, åbne standarder, åbne data og 'open government'.

Debatten arrangeres af Mirella Liuzzi, fra 'Five Star Movement, et parti som blandt andet forsøger at gøre den italienske administration mere åben og borgervenlig.

Hun udtaler: "Tilgangen med 'open culture' er essentiel i politik og i alle aspekter af videnskab."

Kidle: https://joinup.ec.europa.eu/node/150850