Grækenland: Athens region ovevejer at skifte til open source

Den græske region Attika, der omfatter Athen, overvejer et skifte til open source-løsninger. Repræsentanter for den regionale myndighed drøftede migreringen med den græske Open Source Software fællesskabsamfund. GFOSS har tilbudt at hjælpe med at modernisere Attica IKT-politikker.


Flere offentlige myndigheder i Grækenland bruge allerede open source software. Eksempler herpå er kommunerne Thessaloniki og Pilea-Hortiatis, som begge bruger  LibreOffice på de fleste af sine arbejdsstationer.

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/athens-region-considers-switch-open-source

Er LibreOffice bedre end konkurrenten?

En af de hyppigste indsigelser mod open source programmer, f.eks. LibreOffice, er at der måske ikke er helt de samme funktioner i open source prorammerne. De er simpelthen ikke gode nok – siges det.
Lad os se på nogle af de områder, hvor LibreOffice faktisk er BEDRE end konkurrenten Microsoft Office.

PDF

PDF er et af LibreOffice's meget stærke områder. Her er et par af eksemplerne:

• Med LibreOffice kan du danne PDF-filer af meget høj kvalitet. Faktisk så høj kvalitet, at de lever op til Folketingets krav om PDF-filer til dokumentudveksling. Det er det lidt specielle dokumentformat, som hedder PDF/A-1a. PDF/A-1a har to særlige fordele, nemlig at de kan aflæses maskinelt af f.eks. en skærmlæser (bruges primært af blinde og svagt-seende) og at de er selv­forklarende, hvilket gør dem helt uafhængige af software fra en bestemt leverandør. Det sidste er vigtigt for dokumenter, som skal langtidsarkiveres, for om 100 år er det ikke sikkert at [indsæt selv et produktnavn her] eksisterer.
• Med LibreOffice kan du (med tegneprogrammet Draw) foretage rettelser i eksisterende PDF-filer, f.eks. det man kan kalde merge-and-split (f.eks.plukke en enkelt side fra en PDF-fil og indsætte siden i en anden PDF), men faktisk også mindre rettelser i selve indholdet.
• Det er muligt at eksportere til PDF med kommentarer (konverteres til PDF-kommentarer).
• Med LibreOffice kan du gemme den redigerbare ODF-file som en del af PDF-filen. Resultatet bliver en temmelig stor PDF-fil, men du kan åbne den med LibreOffice og redigere i indholdet. Det gælder også hvis det er et regneark.
• Med LibreOffice kan du oprette PDF-formularer med indtastningsfelter.
• Med LibreOffice kan du signere PDF-filer digitalt med din NemID.

Import-filtre

Et andet af LibreOffice's meget stærke funktioner, er alle importfiltrene. LibreOffice kan åbne stort set alle relevante fil-typer, herunder selv gamle Microsoft-filtyper, som Microsoft Office ikke kan åbne.

• LibreOffice understøtter SVG-formatet. Indsatt SVG-billeder kan redigeres direkte med f.eks. Inkscape fra højreklik menuen "Rediger med eksterne værktøjer...". Efter endt redigering i Inkscape, kan du gemme det ændrede billede direkte tilbage til dit LibreOffice dokument.
• Import af grafiske formater: DXF, MET, PBM, PCD, PCX, PGM, PPM, PPM, RAS, SGF, SVM, TGA, XBM, XPM.
  
• Import af MacOS ældre vektor og bitmap grafik-formater: BeagleWorks, ClarisWorks, GreatWorks, MacPaint, MacWorks, SuperPaint, MacDraw, MacDraw II, RagTime for Mac 2-3.
  
• Import af video og audio-formaterne FLAC Audio flac, Flash Video (flv), Matroska Media (mkv), OGG Audio, Ogg Video, Quicktime Video, WebM Video, Real Audio (.ra), Real Media (.rm), Digital video (.dv), Audio Codec (.ac3), og Ogg Opus (.opus)
  
• Ældre Mac OS tekstbehandlingsdokumenter: MS Word for Mac (1-5.1), MS Works for Mac (1-4), ClarisWorks/AppleWorks, Write Now, MacWriteII/MacWritePro, DOCMaker 4, FullWrite Professional, HanMac Word-K/J, LightWayText for Mac 4.5, Mariner Write Mac Classic 1.6-3.5, MindWrite Document, Nisus Writer Mac Classic 3.4-6.5, TeachText/SimpleText 1, Tex-Edit 2, WriterPlus, Z-Write 1.3, eDOC 2, Acta Mac Classic, BeagleWorks/WordPerfect Works 1, GreatWorks, MacDoc 1, MoreMac 2-3, RagTime for Mac 2-3
  
• Ældre DOS/Windows tekstbehandlingsdokumenter: Microsoft WinWord 5, Microsoft Word 6.0 / 95, Hangul WP97 og Text 602 (T602), Lotus WordPro.
  
• Import af e-bogsformater: FictionBook 2.0, BroadBand, Plucker (Palm), eReader (Palm), zTXT (Palm), TealDoc (Palm), PalmDoc (Palm), AbiWord files.
  
• DocBook import og eksport.
  
• Import af MS Visio filer.
  
• Import og eksport AportisDoc (Palm), PocketWord dokumenter
  

Specifikke funktioner

Du kan bruge farvepaletter fra GIMP som paletter i LibreOffice.

Writer fungerer som et DTP-program med rammer/frames, typografier og betinget formatering.

I Calc kan regneark formateres vha. typografier, samt betinget formatering. 

I tegneprogrammet Draw kan du redigere og håndtere dine diagrammer for senere at anvende resultatet i Writer eller Impress. Brug også Draw til at påføre beskrivelser på dine bitmap-billeder og foretag forbedringer med filtre direkte i Draw.

Impress har indbygget "Præsentationskonsollen", som giver foredragsholderen særskilt adgang til f.eks. sine noter, samtidig med at præsentationen vises på storskærm eller projektor.

Navigatoren

Navigatoren i LibreOffice er en helt unik funktion, som ikke findes lige i MS Word. Med Navigatoren kan du til enhver tid danne dig et overblik over dit dokument, og over hvad dokumentet indeholder.

Navigatoren viser dig blandt andet en oversigt over alle overskrifter, og du kan klikke på overskrifterne og hoppe direkte til det pågældende sted i dokumentet. Du kan også rykke rundt på overskrifterne og skifte overskriftsniveau. Og teksten i det pågældende afsnit følger naturligvis med. Du kan med andre ord flytte rundt på kapitler og afsnit i et hug.

Samtidig har du overblik over alle dine tabeller, tekstrammer, billeder, bogmærker o.s.v.

Hyppige opdateringer

LibreOffice udkommer med nye versioner hvert halve år. Imellem versionerne, udkommer på månedlig basis retttelsesversioner til de seneste to-tre versioner. De hyppige opdateringer kan virke som en ulempe, men du behøver som bruger ikke nødvendigvis at opgradere hver eneste gang. Det kan sagtens lade sig gøre at 'nøjes' med en opgradering per år.

Fordelen ved de hyppige opdateringer er, at udviklingen af f.eks. brugergrænsefladen sker løbende, og du vil opleve små forbedringer i hver enkelt version. Ofte er helt nye funktioner ”frivillige” at benytte i de første par versioner. Til forskel fra købeprodukter, hvor der ofte går flere år imellem opdateringerne, og hvor du til gengæld oplever meget store ændringer. Man kan forklare det på den måde, at LibreOffice er evolutionært, hvorimod MS Office udvikler sig revolutionært. Fordelen for brugerne er, at du som bruger ikke oplever at skulle igennem en periode med indlæring, hver gang programmet opgraderes.

Gratis support

De fleste private brugere og brugere i mindre virksomheder, kan sagtens ”nøjes” med den gratis support som kan findes på internettet. Der findes et dansk brugerforum, og på internationalt plan findes der en række steder hvor brugere hjælper brugere på alle niveauer.

Hvis du bruger LibreOffice professionelt, har du måske brug for professionel support gennem et firma, som tilbyder support.

Tilsvarende har du mulighed for at byde ind med fejlrapporter og ideer til nye funktioner. Hvis du ikke selv er kvalificeret til f.eks. at beskrive din ide, kan du få hjælp af danske IT-konsulenter, som er bedre kvalificerede. Selv har jeg indrapporteret en række større og mindre fejl, og fået en del af dem rettet i efterfølgende versioner.

Arbejde på tværs af computertyper

LibreOffice kan du installere på Windows, Mac, Linux og BSD. Og dokumenterne kan flyde frit mellem disse versioner uden problemer.

LibreOffice kan også både åbne og gemme OOXML eller Microsofts XML-formater. Det modsatte er desværre ikke tilfældet i samme udstrækning. Og så understøtter LibreOffice det "rene" OOXML-format, nemlig OOXML Strict, hvilket Microsoft Office ikke gør. LibreOffice findes i øvrigt også i en "portable" version, som du kan køre fra en Windows-computer uden først at installere programmet.

Mulighed for plug-ins

LibreOffice kan udvides med extensions, som f.eks. kan indeholde billeder, skabeloner, særlige indstillinger eller programkode. Programkoden kan være Basic, Python, Java, JavaScript eller C++. Sådanne extensions er normalt også brugbare på tværs af computersystemer.

Øvrige funktioner

I Writer kan du foretage komplekse regnearksberegninger i teksttabeller.

Writer understøtter hoveddokumenter og underdokumenter.

Open source

En lang række fordele opnår du som følge af open source licensen.

Åbenhed

Med LibreOffice er du ikke bundet af bestemte, ofte ret dyre, cloud-løsninger, som en bestemt leverandør har valgt at du skal bruge. Du er ikke bundet af noget som helst, fordi du netop selv har retten til at ændre i programmets kildekode. LibreOffice understøtter en lang række standarder og protokoller, blandt andet CMIS og WeDAW, som gør det muligt at arbejde direkte fra dokumentsystemer, f.eks. Alfresco, Google Drive, Nuxeo, MS SharePoint, MS OneDrive, IBM FileNet Lotus Live Files, Lotus Quickr Domino, OpenDataSpace eller OpenText ELS.

LibreOffice benytter et filformat som er en åben standard - ikke kun af navn, også af gavn. Det har været medvirkende til, at andre programmer også er begyndt at bruge samme filformat. Eksempelvis er WebODF en editor til hjemmesider, hvor du kan skrive tekstfiler og få resultatet ud som odt-filer. Og det betyder at programmet Calibre kan konvertere ODF-filer til flere e-bogs-formater.

Gennemsigtighed

Omend de færreste interesserer sig for det, så har du som bruger mulighed for at kigge projektet efter i sømmene. Som det gør sig gældende mht. at forbedre koden, så har de færreste mennesker ressourcer til at læse korrektur på kildekoden, men muligheden er der. Du kan se både kildekoden, men også følge med i bug-listen og de interne postlister. Det er der til gengæld professionelle konsulenter, der har specialiseret sig i. Firmaet Coverty har f.eks. maskin-analyseret kildekoden i LibreOffice, og rapporteret en række potentielle fejl, som efterfølgende er rettet. Seneste opgørelse fra Coverty antyder en fejl-tæthed på 0,02 fejl per tusind kodelinjer. Kommercielle software­leverandører gennemfører sandsynligvis tilsvarende analyser, men resultaterne bliver ikke offentliggjort.

Fri som i frihed

Et af de grundlæggende fordele ved open source er retten til, og muligheden for, selv at udvikle nye funktioner eller rette fejl i programmet. Det er en mulighed som bestemt ikke findes hos Microsoft Office. Det kan godt være at du ikke selv - sådan personligt - har evner til at knække koden, men du kan måske finde en freelance konsulent der kan gøre det mod betaling. Og måske er der andre end netop dig, som har samme behov og så kan I jo slå jer sammen om at betale konsulenten. Et godt eksempel på det, var en gruppe af tyske og schweiziske myndigheder, som i samarbejde fik lavet et udbud for at få forbedret implementeringen af OOXML i LibreOffice.

Det er også den samme "frihed til at forbedre programmet", der gør os i stand til at oversætte LibreOffice til dansk og til mange andre sprog. LibreOffice kommer ud i mere end 100 forskellige sprog, også nogle af de ”smalle” sprog, som Microsoft Office understøtter. Hvis du har brug for ekstra sprog, kan du hente dem gratis.

Fri som i gratis

LibreOffice er gratis og du er ikke forpligtet til at købe dyre abonnementsordninger hos en bestemt leverandør. Du er velkommen til at give et bidrag, men det er frivilligt om du vil betale eller evt. hjælpe til med at oversætte næste version. Samtidig risikerer du heller ikke at leverandøren pludselig ændrer licensbetingelserne.

Gratis gælder som nævnt også hvis du har brug for yderligere sprogpakker eller ordbøger. Du får f.eks. masser af ordbøger til stavekontrol, men også grammatikkontrol til engelsk.

Digital signatur i PDF-filer

LibreOffice kan gemme dokumenter med digital signatur. Det har været muligt i flere år. Nyt er det at LibreOffice nu også kan eksportere til PDF med digital signatur.

Er du i besiddelse af en digital signatur, er det bare at gå i gang. I dialogen Eksporter til PDF er der kommet en ny fane, hvor du vælger signatur og indtaster dine sikkerhedsoplysninger. Resultatet er en PDF-fil, incl. en digital signatur.

Men du skal først lige gøre lidt forberedelser.

I Danmark hedder den digitale signatur NemID, hvilket desværre ikke gør det let. Officielt understøtter Nets DanID ikke digital signering af dokumenter, men det kan godt lade sig gøre, omend det er noget langhåret. Du skal i første omgang lade som om, du vil benytte digital signatur til at signere e-mail.

https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/index.html

https://www.nets.eu/dk-da/kundeservice/medarbejdersignatur/sikkerhed/sikker-e-mail-noeglekort


Første skridt: Installer signaturen
Signaturen skal installeres på din computer, og det er der lidt forskellige måder, alt eftere hvilken computertype du har.
Windows: https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/installation_paa_windows/
Mac: https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/installation_paa_mac/
Linux: https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/installation_paa_linux/

Når du har downloaded det lille program, skal du vælge "Hent NemID-certifikat...". Noter hvor du downloader programmet til, for du skal bruge den placering senere.



Du bliver bedt om at indtaste brugernavn og password, hvorefter du (forhåbentligt) ser en kvittering, at signaturen er korrekt installeret.



Med samme program kan du konstatere om signaturen er installeret korrekt på din computer.



Kan jeg så signere PDF-filer digitalt?
Nej ikke endnu.

Når du har installeret signaturen, skal du nemlig importere dem til dit postprogram. Igen er proceduren forskellig, og her er vejledningerne. Denne gang skal du på skærmen vælge henholdsvis styresystem og hvilket postprogram du benytter:
https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/opsaetning_af_e-mail-program/

Så må vi bare håbe at du kan huske hvor du i sin tid gemte installationsprogrammet, for dit PKCS11-certifikat er nemlig blevet lagt i en underfolder. Jeg bruger Linux, så min fil hedder såmænd det mundrette navn "libNemID_PKCS11.so.1.3.1"

Nå, men vi kan da se at jeg har et nyt sikkerhedsmodul installeret, som hedder NemID central server.



Kan jeg så signere PDF-filer digitalt?
Nej ikke endnu.

Du skal nemlig lige huske at genstarte LibreOffice, også Kvik-start, hvis du har den kørende.

Men SÅ kan du også signere filer digitalt.

Opret et dokument, og vælg Filer Eksporter til PDF...
Vælg fanen Digitale signaturer og klik på Vælg...



Herefter ser du de sædvanlige pop-up'er med brugernavn, adgangskode og oplysninger fra dit nøglekort.


og...

Resultatet er såmænd en PDF-fil.

Åbner du filen med f.eks. Adobe Reader, ser du i venstre side et ikon som åbner et sidepanel med en hulens masse oplysninger om signaturen.



Det vil jeg ikke gå i detaljer med, men du har f.eks. mulighed for at "oplære" Adobe Reader, så den pågældende signatur fremover betragtes som valid.

https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/index.html

Sverige vil øge open source gennem indkøbsaftale

Sveriges offentlige forvaltninger vil i stigende grad gå over til open source og åbne standarder, forventer IKT indkøb specialister fra Statens inköpscentral (http://avropa.se/), indkøbscentralen for landets offentlige sektor. Indkøbscentralen er ved at klargøre en ny tilgang til erhvervelse af Software og IKT-tjenester. Under disse nye rammer er åbne standarder og open source obligatoriske. Håbet er at dette i høj grad vil få offentlige myndigheder til at foretrække denne type software.

Læs mere her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/sweden-boost-open-source-through-procurement

LibreOffice 4.4 er frigivet

Overskriften for denne frigivelse er "Den smukkeste LibreOffice nogensinde".
Jeg har tidligere gennemgået de vigtigste nyheder her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2014/12/nye-funktioner-i-kommende-version-44.html

De vigtigste nyheder i denne version er disse:

• Brugergrænsefladen har fået endnu en overhaling, og fremstår nu som en moderne kontorpakke.
• Understøttelsen af OOXML (Microsoft Office) er forbedret.
• Den generelle kodekvalitet er forbedret, jvnf. analyser udført af Coverty.

LibreOffice 4.4 tilbyder dog mange andre vigtige nyheder:

• Understøttelse af OpenGL diasovergange på Windows, samt bedre implementering baseret på det nye OpenGL framework
• Digital signering af PDF filer ved eksport
• Installation af frie skrifttyper Carlito og Caladea som erstatning for proprietære skrifttyper Microsoft C-Fonts Calibri og Cambria. Dermed undgås problemer med skrifttype når OOXML-filer åbnes.
• Tilføjelse af adskillige nye indbyggede skabeloner, designet og udviklet af frivillige bidragsydere.
• Visuel redigering af Impress Mastersider, for at fjerne uønskede elementer, tilføje eller skjule niveauer i dispositionsnummereringen, og skifte mellem punktopstillinger.
• Bedre ændringsstyring med en ny værktøjslinje
• Forbedrede importfiltre for Microsoft Visio, Microsoft Publisher og AbiWord, samt Microsoft Works regneark.
• Nye importfiltre for Adobe Pagemaker, MacDraw, MacDraw II og RagTime på Mac.
• Understøttelse af flere multimedie-filer på alle platforme.

Du kan hente LibreOffice 4.4 her: http://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/
Du kan læse mere om LibreOffice 4.4 her: http://blog.documentfoundation.org/2015/01/29/libreoffice-4-4-the-most-beautiful-libreoffice-ever/

LibreOffice for Android

Første version af LibreOffice for Android er frigivet i en beta-version.
Der er tale om en dokumentfremviser, så du f.eks. kan åbne vedhæftede ODF-filer på din telefon eller tablet. Med app'en kan du fremvise tekstdokumenter, regneark, præsentationer og tegninger.

Læs mere om app'en her: http://blog.documentfoundation.org/2015/01/21/libreoffice-viewer-for-android/
Hent app'en gratis i Google Play Butik her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.collabora.libreoffice

LibreOffice Viewer (Beta) er udviklet af det britiske firma Collabora med støtte fra firmaet SMOOSE. Den er bygget på grundlæggende arbejde af medlemmer af LibreOffice fællesskabet, SUSE, og Mozilla Corporation, med yderligere programmeringshjælp fra Jacobo Aragunde fra Igalia, samt Andrzej Hunt og Ian Billet som del af Google Summer of Code.

Kun visning

Denne version, som altså kun kan vise dokumenter, forventes at blive frigivet i en endelig version i løbet af marts måned i år.

Samtidig har The Document Foundation offentliggjort resultatet af et udbud, hvor foreløbigt tre ud af fire områder er tildelt to firmaer. Udbuddet skal samlet set skabe grundlaget for en komplet Android-version af LibreOffice, herunder adgang til forskellige cloud-services.

Det endelige resultat af det samlede udbud forventes at blive offentliggjort i slutningen af marts 2015.

The Document Foundation vil løbende offentliggøre beta-versioner af den samlede løsning, så snart udviklingsarbejdet kommer i gang.

Udviklingen finansieres af The Document Foundation, og er kun muligt takket være de mange donationer til fonden.

Læs mere om udbuddet her: http://blog.documentfoundation.org/2015/01/27/the-document-foundation-announces-the-results-of-the-android-tender/
Du kan donere til The Document Foundation her: http://donate.libreoffice.org/

Fransk kampagne for åbne standarder i undervisningen

En fransk kampagne er sat i gang med det formål, at der i undervisningsinstitutioner i Frankrig alene benyttes åbne standarder ved kommunikation. Det gælder f.eks. ved opgaveaflevering. Desuden sætter kampagnen fokus på, at skoler, gymnasier og universiteter bør undervise i værktøjer og ikke i konkrete produktnavne. Der ønskes undervisning i tekstbehandling, regneark og præsentationer, frem for Word, Excel og Powerpoint.

Foreløbigt er kampagnen støttet af mere end fem tusind personer, hvoraf mere end 100 er lærere.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/node/136117