Regeringen bør have en politik for open source

Alle regeringerne bør have politikker, der øger deres brug af open source software, siger professor dr. Wolfgang Finke fra Ernst-Abbe University of Applied Sciences i Jena (Tyskland).

I mange lande kan brugen af ​​leverandørejet software være uholdbar på længere sigt, siger han, "enten fra et teknisk eller fra et finansielt synspunkt."

Professor Finke er overbevist om, at bekymringer om it-sikkerhed vil føre offentlige myndigheder til i højere grad at bruge open source software i fremtiden. Det er den eneste måde at undgå de sikkerhedsproblemer, som dominerer verden i dag, siger han. "Men open source er ikke mirakelkuren", advarede han. "Det vil kræve professionel systemledelse, og en systematisk og fuld udnyttelse af open source."

I februar måned, var Wolfgang Finke en af ​​hovedtalerne på en konference i Oman. Professor Finke, som er specialist i forretningsinformationssystemer, anbefaler alle regeringer at etablere et open source ressourcecentre, for at øge fremdriften af brugen af ​​denne type software. Sådanne ekspertisecentre bør afholde workshops og konferencer, og systematisk holde regeringen og virksomhedsledere opdaterede med fordelene ved open source software.

Centrene vil kunne hjælpe med at opbygge teknisk viden og rådgivningskapacitet, forklarer professoren. "Det øge kompetencerne i den offentlige og den private sektor, og give næring til den lokale open source servicesektor. Offentlig-private piloter kan låse op for områder med stort potentiale, såsom hospitalsledelse og universitetetsadministration". Ressourcecentrene skal også bidrage til at udvikle politikker for open source software, herunder udvikling, deling og genbrug.

Uddannelse

Han anbefaler regeringerne at opbygge deres ekspertise og skabe et miljø til gavn for open source software virksomheder. Open source software skal også være en standard i uddannelsespolitikken, f.eks. ved at være en del af pensum i datalogi m.v. på universiteterne.

Dette vil bidrage til opbygning af en IT-sektor, som vil være i stand til at understøtte de offentlige myndigheder. "Hønen eller ægget problemet skal løses en gang for alle siger Wolfgang Finke, og fortsætter; "ressourcecentre for open source burde være obligatorisk."

Professor Finke talte i Oman om fordelene for regeringer ved hjælp af open source. Disse omfatter øget konkurrence, øget interoperabilitet, anvendelse af internationale IT-standarder og øget informationssikkerhed, samtidig med betydelige besparelser. "Alene annonceringen af ​​et landsdækkende skifte til open source vil resultere i at leverandører af proprietær software vil nedsætte deres priser betydeligt", siger Finke.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/%E2%80%98governments-should-have-free-software-policy%E2%80%99

Oversat med tilladelse og i overensstemmelse med reglerne: https://joinup.ec.europa.eu/page/legal-notice

Farvepaletter i LibreOffice

LibreOffice kan du benytte forskellige farvepaletter, f.eks. når du skal vælge skriftfarve eller når du skal farvelægge en figur, en kant eller en pil.

Tidligere har farvepaletter været vanskelige at arbejde med, men det bliver langsomt bedre. Flere og flere dialoger, hvor der indgår farvevalg, er omskrevet, så det nu er meget let at vælge en anden palette.

Farvevælger

LibreOffice leveres med en række forskellige farvepaletter, men du kan faktisk også bruge farvepaletter fra andre programmer, f.eks. Gimp og Inkscape.

Hvis du har et af de to programmer installeret, skal du finde programfolderen, hvor programmet er installeret. For mit vedkommende er Inkscapes paletter lagt i /usr/share/inkscape/palettes/… Paletterne er filer med filendelsen .gpl. Hvis du bruger Windows skal du finde dem et andet sted. Tilsvarende kan du finde paletter fra GIMP i /usr/share/gimp/2.0/palettes/…

Vælg palette fra farvevælgeren

Hvis du kopierer .gpl-filerne fra disse foldere til LibreOffice's brugerkatalog (/home/leif/.config/libreoffice/4/user/config/...), vil de dukke op som valgmuligheder i LibreOffice. De paletter som ligger der i forvejen har filendelsen .soc, men du skal bare kopiere .gpl-filerne ind i samme katalog. Du kan også vælge ikke at kopiere filerne, men i stedet oprette en genvej (på Linux hedder det et sym-link eller en henvisning). Ved at oprette henvisninger eller genveje, behøver du ikke have samme fil liggende flere steder på computeren.

Overvejelser om brugergrænseflade

Designteamet arbejder konstant på at hjælpe udviklerne med at finde bedre måder at udarbejde brugergrænsefladen på. Hver gang der udvikles ændringer til brugergrænsefladen, er de frivillige designere med ind over på et tidligt tidspunkt.

Det skal ikke kun se pænt ud, det skal også være intuitivt at bruge, og ikke virke mere kompliceret end højst nødvendigt.


Senest har teamet arbejdet med forskellige forslag til, hvordan Ændringshåndtering (track changes) bedst kan forbedres. Foreløbig er der tilføjet en ny værktøjslinje, men brugeroplevelsen kan gøres bedre.

Læs mere: http://user-prompt.com/tracking-changes-with-libreoffice/

The Document Foundation fylder tre år

The Document Foundation blev officielt   27. februar 2012. Vi nærmer os altså treårsdagen, hvilket fejres med denne lille video, som er et vidnesbyrd om de aktiviteter der er foregået blandt de mange medlemmer og frivillige. Tak til alle for en fantastisk rejse.

Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=BJLooSMPp6g

Portugal effektiviserer med open source

Portugals regering udvider sin brug af open source løsninger, for at modernisere landets IT og at "få mere effektivitet for pengene", siger Pedro Viana, en IT specialist, som arbejder for landets agentur for administrativ modernisering (AMA). Open source er blevet indført siden 2013, siger han, "hver gang vi foretager en nøje og objektiv analyse af modenhed og samlede ejeromkostninger, ser vi, at det er fordelagtigt."

Læs mere her: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/rationalising-ict-takes-portugal-open-source

Verdens bedste nyheder: Stavekontrol i Malawi

Jeg fik en henvendelse fra min gode ven Ove Larsen, fra organisationen FAIR, som lige nu arbejder i Malawi med at klargøre computere til brug på gymnasier. Computere, der er udtjent i Danmark, men som sagtens kan bruges af studerende i den tredje verden. Henvendelsen gik på at få skabt en stavekontrol til LibreOffice til sproget Chichewa, som er hovedsproget i Malawi. Malawi er på FN top-10 listen over mindst udviklede lande, og der findes simpelthen ikke nogen officiel ordbog.

Udgangspunktet er en gammel amerikansk præst, som møjsommeligt har siddet og indtastet 50.000 ord i en RTF-fil for mange år siden.

Benjamin Bach, som også er i Malawi på vegne af FAIR, lavede først en prototype, som Esben Aaberg hurtigt fik dannet en brugbar ordbog ud fra.

Ordbogs-initiativet er en del af arbejdet med at gøre informationsteknologi mere relevant og tilgængeligt. Heri er open source fuldstændig fundamentalt, og skolerne i projekterne nyder stor glæde af og har udtrykt for stor begejstring for bl.a. Ubuntu, Wikipedia og LibreOffice. Sidstnævnte er nu officielt understøttet i eksaminationen på secondary schools.

Henvendelsen sendte jeg videre til vores lokale ekspert på området, Esben Aaberg, som efter få timers arbejde fik ordbogen til at fungere. Desværre kan ordbogen ikke registreres uden at sproget først er kendt af LibreOffice. I stedet har Esben "snydt", ved at benytte en sprogkode fra et andet sprog. Selvfølgelig skal vi have sproget Chichewa registreret, men lige nu og her, fungerer den trods alt.

Om FAIR

Hvert år kasseres hundredtusindvis af computere her i Danmark. Computere, der kasseres, fordi de ikke er hurtige nok, ikke har nok kapacitet mv. Vi skifter dem ud, fordi vi vil have noget der er hurtigere og mere moderne med nye faciliteter og funktioner. Og de er sjældent i stykker... I den tredje verden er sådan en computer som en ny!

Skoler, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen mv. i ulandene har i høj grad brug for denne teknologi for at blive en del af informationssamfundet globalt. Informationsteknologien er en vigtig forudsætning for udviklingen indenfor demokrati, uddannelse og sundhed.

Om FAIR: http://www.fairdanmark.dk/da/
Om Malawi: http://da.wikipedia.org/wiki/Malawi
Om chichewa (Nyanja): http://da.wikipedia.org/wiki/Nyanja_%28sprog%29

Grækenland: Athens region ovevejer at skifte til open source

Den græske region Attika, der omfatter Athen, overvejer et skifte til open source-løsninger. Repræsentanter for den regionale myndighed drøftede migreringen med den græske Open Source Software fællesskabsamfund. GFOSS har tilbudt at hjælpe med at modernisere Attica IKT-politikker.


Flere offentlige myndigheder i Grækenland bruge allerede open source software. Eksempler herpå er kommunerne Thessaloniki og Pilea-Hortiatis, som begge bruger  LibreOffice på de fleste af sine arbejdsstationer.

https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/athens-region-considers-switch-open-source

Er LibreOffice bedre end konkurrenten?

En af de hyppigste indsigelser mod open source programmer, f.eks. LibreOffice, er at der måske ikke er helt de samme funktioner i open source prorammerne. De er simpelthen ikke gode nok – siges det.
Lad os se på nogle af de områder, hvor LibreOffice faktisk er BEDRE end konkurrenten Microsoft Office.

PDF

PDF er et af LibreOffice's meget stærke områder. Her er et par af eksemplerne:

• Med LibreOffice kan du danne PDF-filer af meget høj kvalitet. Faktisk så høj kvalitet, at de lever op til Folketingets krav om PDF-filer til dokumentudveksling. Det er det lidt specielle dokumentformat, som hedder PDF/A-1a. PDF/A-1a har to særlige fordele, nemlig at de kan aflæses maskinelt af f.eks. en skærmlæser (bruges primært af blinde og svagt-seende) og at de er selv­forklarende, hvilket gør dem helt uafhængige af software fra en bestemt leverandør. Det sidste er vigtigt for dokumenter, som skal langtidsarkiveres, for om 100 år er det ikke sikkert at [indsæt selv et produktnavn her] eksisterer.
• Med LibreOffice kan du (med tegneprogrammet Draw) foretage rettelser i eksisterende PDF-filer, f.eks. det man kan kalde merge-and-split (f.eks.plukke en enkelt side fra en PDF-fil og indsætte siden i en anden PDF), men faktisk også mindre rettelser i selve indholdet.
• Det er muligt at eksportere til PDF med kommentarer (konverteres til PDF-kommentarer).
• Med LibreOffice kan du gemme den redigerbare ODF-file som en del af PDF-filen. Resultatet bliver en temmelig stor PDF-fil, men du kan åbne den med LibreOffice og redigere i indholdet. Det gælder også hvis det er et regneark.
• Med LibreOffice kan du oprette PDF-formularer med indtastningsfelter.
• Med LibreOffice kan du signere PDF-filer digitalt med din NemID.

Import-filtre

Et andet af LibreOffice's meget stærke funktioner, er alle importfiltrene. LibreOffice kan åbne stort set alle relevante fil-typer, herunder selv gamle Microsoft-filtyper, som Microsoft Office ikke kan åbne.

• LibreOffice understøtter SVG-formatet. Indsatt SVG-billeder kan redigeres direkte med f.eks. Inkscape fra højreklik menuen "Rediger med eksterne værktøjer...". Efter endt redigering i Inkscape, kan du gemme det ændrede billede direkte tilbage til dit LibreOffice dokument.
• Import af grafiske formater: DXF, MET, PBM, PCD, PCX, PGM, PPM, PPM, RAS, SGF, SVM, TGA, XBM, XPM.
  
• Import af MacOS ældre vektor og bitmap grafik-formater: BeagleWorks, ClarisWorks, GreatWorks, MacPaint, MacWorks, SuperPaint, MacDraw, MacDraw II, RagTime for Mac 2-3.
  
• Import af video og audio-formaterne FLAC Audio flac, Flash Video (flv), Matroska Media (mkv), OGG Audio, Ogg Video, Quicktime Video, WebM Video, Real Audio (.ra), Real Media (.rm), Digital video (.dv), Audio Codec (.ac3), og Ogg Opus (.opus)
  
• Ældre Mac OS tekstbehandlingsdokumenter: MS Word for Mac (1-5.1), MS Works for Mac (1-4), ClarisWorks/AppleWorks, Write Now, MacWriteII/MacWritePro, DOCMaker 4, FullWrite Professional, HanMac Word-K/J, LightWayText for Mac 4.5, Mariner Write Mac Classic 1.6-3.5, MindWrite Document, Nisus Writer Mac Classic 3.4-6.5, TeachText/SimpleText 1, Tex-Edit 2, WriterPlus, Z-Write 1.3, eDOC 2, Acta Mac Classic, BeagleWorks/WordPerfect Works 1, GreatWorks, MacDoc 1, MoreMac 2-3, RagTime for Mac 2-3
  
• Ældre DOS/Windows tekstbehandlingsdokumenter: Microsoft WinWord 5, Microsoft Word 6.0 / 95, Hangul WP97 og Text 602 (T602), Lotus WordPro.
  
• Import af e-bogsformater: FictionBook 2.0, BroadBand, Plucker (Palm), eReader (Palm), zTXT (Palm), TealDoc (Palm), PalmDoc (Palm), AbiWord files.
  
• DocBook import og eksport.
  
• Import af MS Visio filer.
  
• Import og eksport AportisDoc (Palm), PocketWord dokumenter
  

Specifikke funktioner

Du kan bruge farvepaletter fra GIMP som paletter i LibreOffice.

Writer fungerer som et DTP-program med rammer/frames, typografier og betinget formatering.

I Calc kan regneark formateres vha. typografier, samt betinget formatering. 

I tegneprogrammet Draw kan du redigere og håndtere dine diagrammer for senere at anvende resultatet i Writer eller Impress. Brug også Draw til at påføre beskrivelser på dine bitmap-billeder og foretag forbedringer med filtre direkte i Draw.

Impress har indbygget "Præsentationskonsollen", som giver foredragsholderen særskilt adgang til f.eks. sine noter, samtidig med at præsentationen vises på storskærm eller projektor.

Navigatoren

Navigatoren i LibreOffice er en helt unik funktion, som ikke findes lige i MS Word. Med Navigatoren kan du til enhver tid danne dig et overblik over dit dokument, og over hvad dokumentet indeholder.

Navigatoren viser dig blandt andet en oversigt over alle overskrifter, og du kan klikke på overskrifterne og hoppe direkte til det pågældende sted i dokumentet. Du kan også rykke rundt på overskrifterne og skifte overskriftsniveau. Og teksten i det pågældende afsnit følger naturligvis med. Du kan med andre ord flytte rundt på kapitler og afsnit i et hug.

Samtidig har du overblik over alle dine tabeller, tekstrammer, billeder, bogmærker o.s.v.

Hyppige opdateringer

LibreOffice udkommer med nye versioner hvert halve år. Imellem versionerne, udkommer på månedlig basis retttelsesversioner til de seneste to-tre versioner. De hyppige opdateringer kan virke som en ulempe, men du behøver som bruger ikke nødvendigvis at opgradere hver eneste gang. Det kan sagtens lade sig gøre at 'nøjes' med en opgradering per år.

Fordelen ved de hyppige opdateringer er, at udviklingen af f.eks. brugergrænsefladen sker løbende, og du vil opleve små forbedringer i hver enkelt version. Ofte er helt nye funktioner ”frivillige” at benytte i de første par versioner. Til forskel fra købeprodukter, hvor der ofte går flere år imellem opdateringerne, og hvor du til gengæld oplever meget store ændringer. Man kan forklare det på den måde, at LibreOffice er evolutionært, hvorimod MS Office udvikler sig revolutionært. Fordelen for brugerne er, at du som bruger ikke oplever at skulle igennem en periode med indlæring, hver gang programmet opgraderes.

Gratis support

De fleste private brugere og brugere i mindre virksomheder, kan sagtens ”nøjes” med den gratis support som kan findes på internettet. Der findes et dansk brugerforum, og på internationalt plan findes der en række steder hvor brugere hjælper brugere på alle niveauer.

Hvis du bruger LibreOffice professionelt, har du måske brug for professionel support gennem et firma, som tilbyder support.

Tilsvarende har du mulighed for at byde ind med fejlrapporter og ideer til nye funktioner. Hvis du ikke selv er kvalificeret til f.eks. at beskrive din ide, kan du få hjælp af danske IT-konsulenter, som er bedre kvalificerede. Selv har jeg indrapporteret en række større og mindre fejl, og fået en del af dem rettet i efterfølgende versioner.

Arbejde på tværs af computertyper

LibreOffice kan du installere på Windows, Mac, Linux og BSD. Og dokumenterne kan flyde frit mellem disse versioner uden problemer.

LibreOffice kan også både åbne og gemme OOXML eller Microsofts XML-formater. Det modsatte er desværre ikke tilfældet i samme udstrækning. Og så understøtter LibreOffice det "rene" OOXML-format, nemlig OOXML Strict, hvilket Microsoft Office ikke gør. LibreOffice findes i øvrigt også i en "portable" version, som du kan køre fra en Windows-computer uden først at installere programmet.

Mulighed for plug-ins

LibreOffice kan udvides med extensions, som f.eks. kan indeholde billeder, skabeloner, særlige indstillinger eller programkode. Programkoden kan være Basic, Python, Java, JavaScript eller C++. Sådanne extensions er normalt også brugbare på tværs af computersystemer.

Øvrige funktioner

I Writer kan du foretage komplekse regnearksberegninger i teksttabeller.

Writer understøtter hoveddokumenter og underdokumenter.

Open source

En lang række fordele opnår du som følge af open source licensen.

Åbenhed

Med LibreOffice er du ikke bundet af bestemte, ofte ret dyre, cloud-løsninger, som en bestemt leverandør har valgt at du skal bruge. Du er ikke bundet af noget som helst, fordi du netop selv har retten til at ændre i programmets kildekode. LibreOffice understøtter en lang række standarder og protokoller, blandt andet CMIS og WeDAW, som gør det muligt at arbejde direkte fra dokumentsystemer, f.eks. Alfresco, Google Drive, Nuxeo, MS SharePoint, MS OneDrive, IBM FileNet Lotus Live Files, Lotus Quickr Domino, OpenDataSpace eller OpenText ELS.

LibreOffice benytter et filformat som er en åben standard - ikke kun af navn, også af gavn. Det har været medvirkende til, at andre programmer også er begyndt at bruge samme filformat. Eksempelvis er WebODF en editor til hjemmesider, hvor du kan skrive tekstfiler og få resultatet ud som odt-filer. Og det betyder at programmet Calibre kan konvertere ODF-filer til flere e-bogs-formater.

Gennemsigtighed

Omend de færreste interesserer sig for det, så har du som bruger mulighed for at kigge projektet efter i sømmene. Som det gør sig gældende mht. at forbedre koden, så har de færreste mennesker ressourcer til at læse korrektur på kildekoden, men muligheden er der. Du kan se både kildekoden, men også følge med i bug-listen og de interne postlister. Det er der til gengæld professionelle konsulenter, der har specialiseret sig i. Firmaet Coverty har f.eks. maskin-analyseret kildekoden i LibreOffice, og rapporteret en række potentielle fejl, som efterfølgende er rettet. Seneste opgørelse fra Coverty antyder en fejl-tæthed på 0,02 fejl per tusind kodelinjer. Kommercielle software­leverandører gennemfører sandsynligvis tilsvarende analyser, men resultaterne bliver ikke offentliggjort.

Fri som i frihed

Et af de grundlæggende fordele ved open source er retten til, og muligheden for, selv at udvikle nye funktioner eller rette fejl i programmet. Det er en mulighed som bestemt ikke findes hos Microsoft Office. Det kan godt være at du ikke selv - sådan personligt - har evner til at knække koden, men du kan måske finde en freelance konsulent der kan gøre det mod betaling. Og måske er der andre end netop dig, som har samme behov og så kan I jo slå jer sammen om at betale konsulenten. Et godt eksempel på det, var en gruppe af tyske og schweiziske myndigheder, som i samarbejde fik lavet et udbud for at få forbedret implementeringen af OOXML i LibreOffice.

Det er også den samme "frihed til at forbedre programmet", der gør os i stand til at oversætte LibreOffice til dansk og til mange andre sprog. LibreOffice kommer ud i mere end 100 forskellige sprog, også nogle af de ”smalle” sprog, som Microsoft Office understøtter. Hvis du har brug for ekstra sprog, kan du hente dem gratis.

Fri som i gratis

LibreOffice er gratis og du er ikke forpligtet til at købe dyre abonnementsordninger hos en bestemt leverandør. Du er velkommen til at give et bidrag, men det er frivilligt om du vil betale eller evt. hjælpe til med at oversætte næste version. Samtidig risikerer du heller ikke at leverandøren pludselig ændrer licensbetingelserne.

Gratis gælder som nævnt også hvis du har brug for yderligere sprogpakker eller ordbøger. Du får f.eks. masser af ordbøger til stavekontrol, men også grammatikkontrol til engelsk.

Digital signatur i PDF-filer

LibreOffice kan gemme dokumenter med digital signatur. Det har været muligt i flere år. Nyt er det at LibreOffice nu også kan eksportere til PDF med digital signatur.

Er du i besiddelse af en digital signatur, er det bare at gå i gang. I dialogen Eksporter til PDF er der kommet en ny fane, hvor du vælger signatur og indtaster dine sikkerhedsoplysninger. Resultatet er en PDF-fil, incl. en digital signatur.

Men du skal først lige gøre lidt forberedelser.

I Danmark hedder den digitale signatur NemID, hvilket desværre ikke gør det let. Officielt understøtter Nets DanID ikke digital signering af dokumenter, men det kan godt lade sig gøre, omend det er noget langhåret. Du skal i første omgang lade som om, du vil benytte digital signatur til at signere e-mail.

https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/index.html

https://www.nets.eu/dk-da/kundeservice/medarbejdersignatur/sikkerhed/sikker-e-mail-noeglekort


Første skridt: Installer signaturen
Signaturen skal installeres på din computer, og det er der lidt forskellige måder, alt eftere hvilken computertype du har.
Windows: https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/installation_paa_windows/
Mac: https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/installation_paa_mac/
Linux: https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/installation_paa_linux/

Når du har downloaded det lille program, skal du vælge "Hent NemID-certifikat...". Noter hvor du downloader programmet til, for du skal bruge den placering senere.



Du bliver bedt om at indtaste brugernavn og password, hvorefter du (forhåbentligt) ser en kvittering, at signaturen er korrekt installeret.



Med samme program kan du konstatere om signaturen er installeret korrekt på din computer.



Kan jeg så signere PDF-filer digitalt?
Nej ikke endnu.

Når du har installeret signaturen, skal du nemlig importere dem til dit postprogram. Igen er proceduren forskellig, og her er vejledningerne. Denne gang skal du på skærmen vælge henholdsvis styresystem og hvilket postprogram du benytter:
https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/opsaetning_af_e-mail-program/

Så må vi bare håbe at du kan huske hvor du i sin tid gemte installationsprogrammet, for dit PKCS11-certifikat er nemlig blevet lagt i en underfolder. Jeg bruger Linux, så min fil hedder såmænd det mundrette navn "libNemID_PKCS11.so.1.3.1"

Nå, men vi kan da se at jeg har et nyt sikkerhedsmodul installeret, som hedder NemID central server.



Kan jeg så signere PDF-filer digitalt?
Nej ikke endnu.

Du skal nemlig lige huske at genstarte LibreOffice, også Kvik-start, hvis du har den kørende.

Men SÅ kan du også signere filer digitalt.

Opret et dokument, og vælg Filer Eksporter til PDF...
Vælg fanen Digitale signaturer og klik på Vælg...



Herefter ser du de sædvanlige pop-up'er med brugernavn, adgangskode og oplysninger fra dit nøglekort.


og...

Resultatet er såmænd en PDF-fil.

Åbner du filen med f.eks. Adobe Reader, ser du i venstre side et ikon som åbner et sidepanel med en hulens masse oplysninger om signaturen.



Det vil jeg ikke gå i detaljer med, men du har f.eks. mulighed for at "oplære" Adobe Reader, så den pågældende signatur fremover betragtes som valid.

https://www.nemid.nu/dk-da/support/brug_nemid/send_og_modtag_sikker_e-mail/index.html