I LibreOffice Calc (regneark) er det muligt at lægge validering på enkeltceller eller hele områder. Typisk vil du benytte denne mulighed for at sikre at indtastning i en celle ikke resulterer i fejl i beregninger andre steder i regnearket.
Du kan f.eks. sikre dig at en celle aldrig indeholder andet end tal, eller at årstallet altid er større end 1950. Måske vil du bare sikre dig at et felt ikke er tomt.
I LibreOffice 6.2 er det muligt at lave egne formler i valideringen. Hvis du eksempelvis ønsker at "styre" indtastningen i en mere direkte retning, f.eks. for at sikre et bestemt format.
Formlen "OG(VENSTRE(A1;3)="ID-";LÆNGDE(A1) >5)" vil sikre at indholdet af cellen A1 altid begynder med ID-"og altid er mindst 6 tegn lang.