Sider

tirsdag den 27. november 2018

Tyrkiets regering opfordrer myndigheder til at bruge open source

Ifølge presserapporter sendte regeringen et brev til kommunerne i august, hvor de anmodede om at skifte til "indenlandsk og national" informations- og kommunikationsteknologi, herunder open source.

I september leverede Muhammet Kara på LibreOffice-konferencen i Tirana (Albanien) en opdatering om brugen af ​​open source i Tyrkiets offentlige sektor. Kara, der arbejder for Tyrkiets videnskabelige og teknologiske forskningsråd (Tübitak), er involveret i udviklingen af ​​LibreOffice.

Kara siger, at open source er almindeligt anvendt af tyrkiske ministerier og kommuner, på hospitaler og universiteter og af militæret. Han vurderer, at i Tyrkiet bruger 75.000 og 100.000 offentlige ansatte nu LibreOffice. I øjeblikket er mindst yderligere 26 statslige institutioner i færd med at implementere LibreOffice.

Kilde: https://joinup.ec.europa.eu/news/autonomous-it-sector

tirsdag den 20. november 2018

Tilpasset validering i regneark

I LibreOffice Calc (regneark) er det muligt at lægge validering på enkeltceller eller hele områder. Typisk vil du benytte denne mulighed for at sikre at indtastning i en celle ikke resulterer i fejl i beregninger andre steder i regnearket.

Du kan f.eks. sikre dig at en celle aldrig indeholder andet end tal, eller at årstallet altid er større end 1950. Måske vil du bare sikre dig at et felt ikke er tomt.

I LibreOffice 6.2 er det muligt at lave egne formler i valideringen. Hvis du eksempelvis ønsker at "styre" indtastningen i en mere direkte retning, f.eks. for at sikre et bestemt format.

Formlen "OG(VENSTRE(A1;3)="ID-";LÆNGDE(A1) >5)" vil sikre at indholdet af cellen A1 altid begynder med ID-"og altid er mindst 6 tegn lang.

mandag den 19. november 2018

Regulære udtryk i regneark

En af nyhederne i LibreOffice 6.2 er en ny regnearksfunktion, som anvendes til søgning i tekst og tal. Funktionen hedder "regex" (Regulære udtryk), og funktionen tager fire parametre:
  • Tekst : Den tekst der skal søges i
  • Udtryk: Det regulære udtryk
  • Erstatning (valgfri): Hvad match skal erstattes med
  • Flag: "g" betyder global erstatning.
Hvis der i celle A1 stå teksten "Her er en historie!" og A2 indeholder formlen "=REGEX(A1;"en";"verdens bedste" )" vil resultatet af A2 være "Her er verdens bedste historie".

En ganske simpel søg-og-erstat kan man sige.

Regulære udtryk er et "s øgesprog" som anvendes i mange progammeringssprog, og det er muligt at lave meget præcise søgninger.

Hvis du eksempelvis ønsker at udtrække mail-adresser fra en celle, kan du bruge denne formel:

=REGEX(A2;"[a-z0-9!#$%&'*+/=?^_`{|}~-]+(?:\.[a-z0-9!#$%&'*+/=?^_`{|}~-]+)*@(?:[a-z0-9](?:[a-z0-9-]*[a-z0-9])?\.)+[a-z0-9](?:[a-z0-9-]*[a-z0-9])?")

Indholdet af celle A2: "Der sendes til test@test.xyz temmelig meget."
Resultatet af formlen vil være "test@test.xyx"

Læs mere om regulære udtryk her: http://userguide.icu-project.org/strings/regexp



søndag den 18. november 2018

Intet

Intet!
Hvor meget data indsamler LibreOffice om dig og om hvordan du bruger programmet?
Intet!

Hvilke bekymringer om privatliv bør du gøre dig, førd u tager LibreOffice i brug?
Ingen!

Jeg siger det bare: https://www.version2.dk/artikel/hollands-regering-ude-efter-microsoft-med-gdpr-riven-office-samler-data-skjulte-1086830 og  https://www.zdnet.com/article/dutch-government-report-says-microsoft-office-telemetry-collection-breaks-gdpr/

Beta

LibreOffice 6.2 er planlagt til frigivelse i slutningen af januar 2019.

I morgen mandag d. 19. november får vi lov til at prøve den første beta-version. Du kan hente beta-versionen her: https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/test/ , men tjek lige at det er beta1 (og ikke alpha1).

Du kan trygt downloade og installere den, for den vil blive installeret ved siden af den LibreOffice du allerede har på din computer.


Her kan du læse om hvordan du kan hjælpe med at teste: https://blog.documentfoundation.org/blog/2018/11/15/coming-up-on-november-19-bug-hunting-session-for-libreoffice-6-2-beta-1/

Hvis du gerne vil læse lidt om de nye funktioner, kan du kigge her: https://wiki.documentfoundation.org/ReleaseNotes/6.2



lørdag den 10. november 2018

Flerdimensional regression i Calc

Fremover indeholder regressionsanalyse i Calc mange flere statistiske funktioner, herunder konfidensinterval for alle estimerede parametre.

Hvis du er interesseret i at vide mere om regressionsanalyse, kan du finde en artikel om emnet her: https://da.wikipedia.org/wiki/Regressionsanalyse.

Regressionsanalysen finder du under Data > Statistik > Regression ...



  • Fremover kan du indtaste et enkelt område, der indeholder flere X-variable observationer (langs kolonner eller rækker).
  • Du kan fremover lade regressionsværktøjet vide, at datarammerne for X og Y har tekstetiketter (eller variable navne).
  • I tidligere versioner har regressionsværktøjet kun beregnet hældningen og skæring, så der var ingen måde at vide, hvor usikre disse tal var. Fremover kan du angive tillidsniveauet som en procent, og værktøjet beregner de tilsvarende konfidensintervaller for hvert estimat (nemlig hældning og skæring).
  • Endeligt er der fremover en måde at undlade at beregne resterne for alle observationer. Dette er til gavn, hvis du kun er interesseret i hældning og skæringsestimater og disses statistikker.

Disse nye muligheder for statistisk analyse er implementeret af Dennis Francis. Du kan læse Dennis' egen artikel her: https://dennisfrancis.wordpress.com/2018/07/03/multivariate-regression-in-calc/

tirsdag den 6. november 2018

Tirana skifter til LibreOffice

Albaniens hovedstad Tirana, som i øvrigt var vært for LibreOffice konferencen i år, har besluttet at migrere fra Microsoft Office til LibreOffice. Migreringen er et af flere projekter, som bygger på en strategi om at anvende fri software hvor det giver mening. Skiftet til LibreOffice sker efter at kommunen tidligere er begyndt at bruge NextCloud til dokumentudveksling.

Projektet drives af IT-Afdelingen, men det er HR-Afdelingen som har været pilotafdeling. Sammenlagt vil ca. 1.000 pc'ere få installeret LibreOffice.

I forbindelse med migreringen er en række vejledninger blevet oversat til Albansk, og der arbejdes på at udvikle et e-læringskursus, som laves med Moodle. Migreringen til LibreOffice er i øvrigt sket i samarbejde med lokale open source foreninger.

Læs mere om annonceringen: https://blog.documentfoundation.org/blog/2018/11/22/municipality-of-tirana/ .

Artikel på OSOR: https://joinup.ec.europa.eu/news/boost-local-ict-sector

NextCloud er en open source løsning, som svarer til Dropbox: https://nextcloud.com/
Moodle er en open source baseret e-læringsplatform: https://moodle.org/