For et par år siden var SourceForge et af få steder, hvor vi tillidsfuldt kunne hente god open source software og med sikkerhed for, at det var "rene" programmer. I 2012 købe Dice Holdings dog SourceForge og implementerede en ny mulighed for programejerne (de communities som benyttede SourceForge). De kunne tjene penge på at lade SourceForge pakke programmerne sammen med uønskede programmer, så som f.eks. ekstra søgebjælker til din browser eller lignende. Det var dog en valgfri mulighed.
Nu har det vist sig, at alle de projekter som vælger at forlade SourceForge til fordel for andre download sider, bliver taget som gidsler. SourceForge overtager nemlig deres konto, og pakker selvsamme software ind i deres egen installationspakke, og genåbner for download. Altså selvom det pågældende projekt officielt har forladt SourceForge.
Det gælder f.eks. for grafikprogrammet GIMP, som har klaget over den behandling de har fået: https://mail.gnome.org/archives/gimp-developer-list/2015-May/msg00144.html
SourceForge lover i betingelserne deres "kunder" ikke at bundte anden software sammen med de pågældende programmer, men SourceForge mener åbenbart at de projekter som forlader dem, ikke har krav på at betingelserne efterfølgende bliver overholdt.
Derfor: Undgå at downloade programmer fra SourceForge. Du risikerer at få installeret software på din computer, som du ikke har bedt om, og som du kan have svært ved at slippe af med igen.