LibreOffice har som mange andre
programmer en masse funktioner, som ingen rigtigt ved hvad skal
bruges til og hvordan virker. Jeg vil forsøge at reklamere lidt for
nogle af dem.
Har du forslag til sjældent brugte funktioner, som jeg kan skrive om i fremtiden? Kontakt mig gerne!
Denne gang er det funktionen
”Titelside” jeg vil skrive om.
Funktionen samler nogle af de
funktioner, som samlet giver dig en forside med korrekt paginering.
Tidligere var det en kamp at få de forskellige detaljer til at hænge
korrekt sammen, men med denne funktion klarer du det hele i et enkelt
skærmbillede.
Funktionen finder du under Formater
– Titelside... og du får denne dialog frem:
Dialogen Titelside |
- Først vælger du om den eksisterende første side skal udnævnes til at være titelsiden. Alternativet er at der indsættes en blank ny side før din egen første side.
- Dernæst skal du vælge hvor mange sider der skal betragtes som titelsider.
- Så skal du også lige beslutte hvor titelsiden eller siderne skal placeres.
- Sidenummereringen er et af de vigtigste dele af en titelside. Formålet er blandt andet, at første side efter titelsiden får side 1.
- Til sidst skal du afgøre hvilken sidetypografi din titelside skal benytte.
Du kan nå rigtig langt ved hjælp af
standardværdierne, men jeg vil nok foreslå at du markerer ”Nulstil
sidenummerering efter titelsider”. Det netop for at opnå at den
første reelle side får side 1.