Denne artikel er fra nyhedsbrevet i november 2009:
Dokumenter
Skal
vi ikke være enige om, at hverken Wordfiler eller OpenOffice.org
filer egner sig til at sende og arkivere dokumenter?
Nu har selveste Folketingets Ombudsmand også konstateret, idet
han udtaler at
”Man kan komme til at ændre indholdet, så
man kan ikke være sikker på validiteten”.
Word-dokumenter i en klagesag skiftede
dato, hver gang dokumentet blev åbnet og gemt. Derfor bør
myndighederne lade være med at bruge formater, som er lette at
redigere i.
Efter min mening er der her tale om et
eksempel på fuldstændig latterlig uvidenhed og udtryk for mangel på
helt basale IT-kompetencer. Hvis man bare har fulgt en lille smule
med i debatten om dokumentformater i det offentlige, er det
netop understreget at redigerbare filtyper er til – dokumenter der
skal redigeres.
Filformatet PDF er helt officielt godkendt som en
accepteret standard for afsluttede dokumenter.
Ombudsmanden: Word-filer dur ikke til klagesager
|
|
Folketingets ombudsmand
|
|
Folketingets udvalgsarbejde
Det var meningen at Folketingets skulle have afsluttet debatten om
dokumentformater og dokumentudveksling umiddelbart før
efterårsferien.
Det endte, endnu en gang med, at Folketinget udskød den endelige
beslutning.
It-ordførere: Midlertidig våbenhvile i
dokumentformatkrigen
|
|
Fakta
Fra Konkurrencestyrelsens rapport...
På den danske del af markedet
afsættes årligt ca. 1,25 mio. kontorpakker. I 2006 var omsætningen
på kontorsoftware på ca. 800 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,5
pct. af den samlede omsætning på it-området i Danmark. Afsætningen
fordeler sig på ca. ¼ til privatkunder og små virksomheder,
som anskaffer kontorpakker enkeltvis, og ca. ¾ til erhvervskunder,
som anskaffer et antal kontorpakker.
Og videre...
Markedet er i høj grad
domineret af Microsoft, som skønnes at have en markedsandel på
mindst 90 pct. Da erhvervskunderne står for ¾ af alle
anskaffelser af kontorpakker, betyder det, at ca. ⅔ af alle
kontorpakker i Danmark afsættes iht. Microsofts
erhvervskundeaftaler, som på forskellig vis tilskynder
kunderne til at købe mere og til at blive hos Microsoft.
Desværre er debatten i medierne endt
med fuldstændig hæmningsløs mudderkastning og personlige angreb.
Ærgerligt at en god diskussion skal ende på den måde, bare fordi
der er 800 mio. kroner på spil.