tirsdag den 28. februar 2017

Opdater dine programmer!

Computerworld har skrevet en artikel om et alvorligt sikkerhedsproblem, nemlig software der ikke bliver opdateret. Open Office er desværre på listen, hvilket dog ikke er en overraskelse. Open Office er ikke blevet opdateret siden oktober 2016, og det var endda første opdatering i 12 måneder.

En simpel sammenligning på Google-søgninger viser, at der desværre fortsat er en del brugere der forsøger at finde Open Office.

Kender DU nogen der stadigvæk bruger Open Office, så gør dem den tjeneste at hjælpe med at få programmet erstattet med LibreOffice.

Artikel på Computerworld: https://www.computerworld.dk/art/239333/danskerne-glemmer-at-opdatere-software-med-kritiske-saarbarheder-disse-10-programmer-staar-det-vaerst-til-med

Google Trends: https://trends.google.com/trends/explore?date=today%2012-m&geo=DK&q=libreoffice%20%2B%20libre%20office%20%2B%20libra%20office,openoffice.org%20%2B%20openoffice%20%2B%20apache%20open%20office

torsdag den 16. februar 2017

Erklæring fra The Document Foundation

Erklæring fra The Document Foundation om drøftelse i Münchens byråd om at gå tilbage til Windows og Microsoft Office

Af Italo Vignoli, 14. februar 2017, venligst oversat af Jesper Hertel.

The Document Foundation er en uafhængig, velgørende enhed og hjemsted for LibreOffice. Vi har fulgt udviklingen i München med store bekymringer og vil gerne udtrykke vores skuffelse over at se, at et mindretal af politikerne tilsyneladende ignorerer de ekspertråd, som de har søgt.

Rygter om at München kommune vil gå tilbage til Microsoft Windows og Microsoft Office er blevet lækket regelmæssigt siden valget af borgmester Dieter Reiter, som blev beskrevet som en "Microsoft-fan", da han blev interviewet af bladet Stadtbild i 2014.

Borgmester Dieter Reiter bad Accenture, en Microsoft-partner, om at udarbejde en rapport om situationen vedrørende München kommunes it-infrastruktur, hvilket resulterede i et 450-siders dokument, hvor de vigtigste spørgsmål blev identificeret som organisatoriske og ikke relateret til open source-styresystemer og -applikationer.

I en tid med åbne data og gennemsigtighed i den politiske beslutningsproces er vi glade for, at rapporten nu er gjort tilgængelig for offentligheden (https://www.ris-muenchen.de/RII/RII/DOK/SITZUNGSVORLAGE/4277724.pdf).

Ifølge rapporten havde kun en mindre del af brugerne (mellem 18 % og 28 %, baseret på forskellige applikationer) alvorlige softwareproblemer, som ville kunne løses ved at migrere disse brugere til Windows og Microsoft Office. Faktisk angav 15 % af brugerne alvorlige problemer vedrørende Microsoft Office.

I virkeligheden foreslår Accenture-rapporten en afkobling mellem operativsystem og applikationer for at reducere afhængigheder på klientniveau. For at sikre dette bør både Windows og LiMux udrulles i en grundlæggende konfiguration, som omfatter både operativsystemer og applikationer, såsom LibreOffice, kalender og e-mail, som kræves af alle enheder og selvstændige tjenesteydere. Den grundlæggende konfiguration bør udvides afhængigt af applikationen.

På trods af anbefalingerne vil byrådet i München onsdag den 15. februar drøfte et forslag – indgivet af et mindretal af byens rådmænd – om at installere Windows 10 og Microsoft Office 2016 på alle arbejdsstationer i 2020. Dette vil koste skatteyderne knap 90 millioner euro over de næste seks år, hvilket er en 35 % forværring i forhold til de 66 millioner euro i Accentures forslag.

Hertil kommer, ifølge skøn fra byrådsmedlemmer fra det grønne parti Die Grünen, at yderligere 15 millioner euro vil skulle bruges til at erstatte eller opgradere pc'er, som fungerer perfekt til det letkørende operativsystem Linux, men som ikke kan køre selv en basiskonfiguration af Windows 10.
Sidst men ikke mindst vil de fleste udgifter i forbindelse med køb af Microsoft-licenser bidrage til bruttonationalproduktet for Irland (hvor alle Microsoft-produkter, der sælges i Europa, kommer fra) snarere end til lokale virksomheder, som supporterer de open source-løsninger, der anvendes i dag. Dette er en temmelig slående forskel i fordelingen af skatteydernes penge, som bør overvejes nøje.

Bortset fra omkostningsforværringen ignorerer det diskuterede forslag hovedårsagen bag Münchens oprindelige beslutning om at migrere fra proprietær software til open source-software, nemlig uafhængighed fra en enkelt softwareleverandør og overgangen fra proprietære dokumentformater til standarddokumentformater.

Selv om forslaget knytter Microsoft Office-dokumentformater til "industristandard"-konceptet, bør det gøres klart, at alle Microsoft Office-dokumenter er proprietære og formatet bevidst tilsløret, og at dokumenterne derfor er uhensigtsmæssige i forbindelse med interoperabilitet, selv om formatet er blevet anerkendt af internationale standardiseringsorganisationer, såsom ISO. Hvis et standarddokumentformat skal betragtes som et sådant, skal det implementeres i den virkelige verden og ikke kun være beskrevet på papir.

Hvis det nuværende forslag bliver godkendt, vil München ikke kun miste den leverandøruafhængighed, de har søgt at opnå de sidste 12 år, men vil i stedet følge en strategi, der ignorerer den nuværende tendens, hvor der kræves åbne dokumentstandarder i lande som Storbritannien, Frankrig, Sverige, Holland og Taiwan.

I stedet for at investere i uddannelse omkring åbne dokumentstandarder, for at øge anvendelsen og dermed reducere omkostningerne til interoperabilitet, vil München anvende et pseudo-standarddokumentformat, som er kendt for at skabe problemer, selv når man opgraderer fra en tidligere version af samme Microsoft Office-software.

På baggrund af ovenstående overvejelser mener The Document Foundation, at det forslag, der skal drøftes onsdag den 15. februar, er et betydeligt tilbageskridt for München kommune, med en betydelig stigning i udgifterne, et ukendt niveau af skjulte omkostninger relateret til interoperabilitet, samt en tvivlsom brug af skatteydernes penge.

onsdag den 15. februar 2017

Før du begynder

Før du begynder at implementere en ny kontorpakke i din virksomhed, er der nogle enkelte med vigtige detaljer du skal overveje: Skal du nøjes med standardversionen, eller vil du tilpasse installationen til jeres virksomheds konkrete behov?

I alle tilfælde vil mit råd være, at starte simpelt og hen ad vejen udbygge med komplicerede detaljer. Dels fordi alt skal vedligeholdes over tid, men også for at brugerne ikke skal bliver overbelastede med særtilfælde. Hold jer nogenlunde til standarder, så kan I anvende standard-vejledningerne.
Keep it simple!
Her er en liste over de mest almindelige overvejelser før du begynder:
  • Beslutning om version og hvor ofte der skal opgraderes - samt hvordan der skal opgraderes
  • Planlæg hvordan skabeloner skal distribueres.
  • Klargøring af skabeloner:
    • Brevskabelon
    • Diverse-skabelon (notater, indstillinger)
    • Præsentationer
    • Andre skabeloner
  • Instruktioner for inddatering af brugerdata
  • Grafik i galleriet, f.eks. firmalogo i forskellig format og størrelse samt "stemningsbilleder" til præsentationer.
  • Palette med firma-farver
  • Indstillinger, f.eks. makrosikkerhed og sti til skabeloner og andet
  • Server-konfiguration, f.eks. sti til filserver eller CMIS-server (Alfresco, Sharepoint, Google drev osv.)
  • Installation af digital signatur.
  • Tilpassede vejledninger, f.eks. retningslinjer for redigerbare dokumenter og PDF.
Jeg tror hvert eneste emne har været beskrevet i artikler her: https://libreofficedk.blogspot.dk

tirsdag den 14. februar 2017

Går München væk fra open source software af tekniske årsager?


Overvej lige...

Dieter Reiter blev borgmester I München 1. maj 2014. Reiter beskriver sig selv som "Microsoft fan.

Før Reiter blev borgmester, var han økonomisk konsulent for München og han hjalp Microsoft med at etablere sig i byen.

Accenture, firmaet bag en ’uvildig’ rapport som anbefaler at München skal forlade open source og I stedet anvende proprietære produkter, er ni år i træk udnævnt som Microsoft's Alliance Partner of the Year.

Microsoft og Accenture er for nyligt flyttet ind på samme adresse I München og deltog I hinandens åbningsreceptioner.

Accentures rapport fremhæver dårlig administration og organisering som årsag til problemerne, og ikke at der er tale om problemer med noget software.

mandag den 13. februar 2017

Kort og godt om hvor hunden ligger begravet

Open source software, og for den sags skyld også freeware er gratis i indkøb, men bestemt ikke gratis at anvende og vedligeholde.

Omkostningerne afhænger naturligvis af hvem du er. Er du studerende eller privatperson er forholdene måske simple, men er du en virksomhed, organisation eller offentlig myndighed er sagen en helt anden.

Startgebyr

  • Indkøb: Indkøbsprisen er nul kroner, så ikke noget der.
  • Hardware: Programmet skal jo afvikles på enten en server eller på PC'ere. Måske er der konsekvenser for omkostningerne ved at indføre open source software. Konsekvenserne kan være positive eller negative
  • Oplæring: Måske skal brugerne på kursus, eller der skal afsættes intern tid til oplæring. Det gælder uanset om det er open source eller proprietær software.
  • Implementering: Installation og konfiguration, Import af data fra tidligere systemer. Integration med andre systemer
  • Tilpasninger. Også her er der ikke forskel på open source og proprietær software.
  • Forretningsmæssige omstillinger: Måske skal forretningsgangen lægges om, eller måske skal medarbejdere og kunder bare vænne sig til noget nyt. 

Løbende omkostninger

  • Mere oplæring. Kundskaberne skal vedligeholdes.
  • Vedligeholdelse i form af opgraderinger, tilpasninger og udvikling.
  • Support: Support skal der til, uanset om det er internt eller eksternt.
  • Deltagelse i fællesskabet: Selvom det ikke er påkrævet, så giver det som regel god mening at deltage i fællesskabet bag et open source projekt. De fleste projekter er meritokratiske, så dem der deltager og bidrager, er også dem der har indflydelse.
Så langt så godt. Der er faktisk ikke de store forskelle mellem indkøb af proprietær software og ibrugtagning af open source software. Dog vil omkostningsfordelingen typisk ligge med hovedvægten på eksterne omkostninger for proprietær software, hvor open source software typisk koster intern tid.

Fordele

Fordelene ved at anvende open source software er mange.
  • Det er dig som bruger (f.eks. hvis du er IT-chef i virksomheden) som anlægger strategien, f.eks. for i hvilken udstrækning der skal tegnes ekstern service- og support. Vælger du at bidrage og deltage i projektet, kan du skalere op og ned efter økonomisk formåen. Det er vel at mærke dig som forbruger der bestemmer prisen, og ikke producenten. Du kan også selv anlægge strategi for opgraderingsfrekvens og serviceniveau.
  • Omkostningerne ligger som nævnt primært på interne løn-kroner, hvilket også betyder at kompetencerne bygges op inde i din egen virksomhed, og ikke hos en leverandør. Hvis du vælger at benytte en ekstern leverandør til f.eks. service- og support, er du ikke bundet af en enkelt udbyder. Du kan shoppe mellem flere, hvilket øger konkurrencen.
  • Du har selv ejerskab af både software og data. Da kildekoden er tilgængelig, vil du altid kunne få data ud igen. Og hvis du er smart, har du valgt et stykke software, som anvender åbne standarder, således at exit-omkostningerne reduceres til noget nær ingen ting.
  • Det er lettere at kontrollere IT-sikkerhed og dermed forhold omkring privatliv (databeskyttelse osv.), idet kildekoden er frit tilgængelig. Har du ikke selv kompetencer til at review'e koden, kan du lade en uafhængig ekstern part gøre det for dig.

Konklusion

Gratis software er ikke gratis. Det er lidt som at få foræret en hund. Hunden er gratis, men det er ikke gratis at holde hund. Heller ikke selv om indkøbsprisen var 'gratis'. Er du hundejere, ved du hvad jeg mener. Men mon ikke de fleste hundeejere også har tænkt på hvad det egentlig koster at have hund? Jo, men den business case indeholder også en lang række bogstaveligt talt 'bløde' fordele.

På samme måde bør ejerskab, uafhængighed og markedskonkurrence også indgå i en virksomheds eller myndigheds business case.

Under alle omstændigheder skal det overvejes hvilket økonomisk økosystem du og din virksomhed ønsker at deltage i. Et system, som er baseret på at investorer skal have afkast af deres ejendom, eller et hvor ejendommen tilhører fællesskabet, og hvor de udgifter du har, kan kanaliseres præcis i den retning der passer ind i dine og din virksomheds interesser?

lørdag den 4. februar 2017

Etiketter

I denne artikel gennemgår vi hvordan vi let kan oprette etiketter fra en datakilde. I eksemplet anvender vi et regneark, men vi kan let bruge f.eks. en database som datakilde i stedet.

Regnearket

Opret et regneark med de ønskede data, f.eks. med følgende format:
Fornavn Efternavn Gade              Postnr  By
Leif    Lodahl    Tommelisevej 8    2730    Herlev


Udfyld regnearket med en række for hver etiket du vil udskrive.
  • Gem og luk regnearket.

Registrer regnearket

  1. Vælg Filer - Guider - Adressedatakilde.
  2. Vælg Anden ekstern datakilde
  3. Klik på Indstillinger
  4. Vælg Regneark
  5. Klik Næste
  6. Vælg regnearksfilen med filvælgeren
  7. Klik på Test forbindelsen
  8. Klik på Udfør
  9. Klik på Felttildeling


I dialogen skal du opmærke kolonnerne i regnearket til standardfelter i LibreOffice.

Til sidst skal du navngive din nye adressedatakilde.

Opret dokument med etiketter
  • Vælg Filer - Nyt - Etiketter.
Første fane: Etiketter
  1. I højre side af dialogen skal du vælge din datakilde fra listen.
  2. Vælg også hvilket ark i regnearket data findes.
  3. Vælg nu felt for felt og indsæt felterne et passende sted i det store felt til venstre. Brug mellemrum og linjeskift efter behov.

Vælg Mærke, f.eks. Avery A4 og Type C2244 Avery Big Round Sticker. Anvend det mærke og den type som fremgår af dine etiketter.
  • Klik på Nyt dokument
Du ser nu et tekstdokument, hvor feltnavnene står i hver sin ramme.


Gem dokumentet nu.
  1. Flet data til dokumentet
  2. Klik på ikonet Udskriv eller med tastaturet: Ctrl+p.
  3. I dialogen kan du evt. filtrere, sortere og udvælge enkelte poster.
  4. Vælg Uddata: Fil.
  5. Indtast et filnavn.
  6. Klik OK.
De flettede etiketter bliver gemt under det pågældende filnavn.



torsdag den 2. februar 2017

Video med nye funktioner

Denne video demonstrerer de vigtigste nye funktioner i LibreOffice 5.3:



onsdag den 1. februar 2017

The Document Foundation frigiver funktionsrig LibreOffice 5.3

Berlin, 1. februar 2017 - The Document Foundation frigiver LibreOffice 5.3, hvilket er en af de mest funktionsrige versioner I programmets historie. Kontorpakken er tilgængelig til Windows, MacOS X og Linux, og for første gang også I en cloud-version.

LibreOffice 5.3 repræsenterer et stort skridt fremad i den løbende udviklingen af programmet: den introducerer nye funktioner så som online og samtidig redigering, hvilket forbedrer konkurrence­positionen for programmet, og på samme tid gradvise forbedringer, hvilket gør programmet mere pålidelig, og brugervenlig.

LibreOffice bakkes op af et fantastisk fællesskab af udviklere” udtaler Michael Meeks, medlem af bestyrelsen i The Document Foundation. “I 2010 var der kun få personer som ville satse på vores mulighed for at tiltrække et stort antal udviklere, hvilket er centralt I opbygning og vedligeholdelse af en stor kodebase. Igennem seks år har vi tiltrukket mere end 1.100 udviklere og, takket være det store fællesskab, har vi I gennemsnit de seneste to år haft 300 personer, der arbejder på kodebasen”.

LibreOffice 5.3 højdepunkter
LibreOffice 5.3 tilbyder en lang række interessante nye funktioner på alle områder: En ny tekst-layout motor som fungerer på alle platforme anvender HarfBuzz til at layoute teksten konsistent på tværs af operativsystemer. Det forbedrer teksten på tværs af sprog og alfabeter. En gentænkt hjælpe-menu med links til vejledninger og hjælpe-fora, hvilket forbedrer brugeroplevelsen. Og ikke mindst er der også I denne version bedre import og eksport af både nye og gamle MS Office dokumenter.

I Writer kan tabeller nu formateres med tabeltypografier, hvilket tilknytter formatering, som forbliver uændret, selvom du efterfølgende ændrer tabellen. Et nyt afsnit I sidepanelet, hvor du hurtigt kan tilpasse sideopbygningen uden først skal igennem en særskilt dialogboks. En ny “Gå til side” dialog gør det muligt hurtigt at navigere til en anden side I dokumentet med et par tryk på tastaturet.

Calc kommer med et sæt at nye standard celletypografier, som giver større variation og med mere præcis navngivning. Ved frisk installation er Aktiver jokertegn I formlernu standard, hvilket afløser regulære udtryk, hvilket er af hensyn til kompativilitet med andre regnearksprogrammer. Til sidst kan du, når du indtaster formler, benytte et tekstfelt til at søge efter funktions­navne.

Når du aktiverer Impress, vil du blive præsenteret for en skabelonvælger, så du hurtigere kan komme i gang. Sidst men ikke mindst er dias-egenskaber til din rådighed i sidepanelet, når du er i dias master tilstand.

En oversigt over flere vigtige nye funktioner er tilgængelig her: http://tdf.io/lo53features, og præsenteres i en serie af korte videoer. En opsummering er også tilgængelig på hjemmesiden: http://www.libreoffice.org/discover/new-features/.

LibreOffice 5.3 er også forbedret “under motorhjelmen”, hvilket er resultatet af flere hundrede udvikleres arbejde. Dette arbejdet resulterer I en kontorpakke som er lettere at udvikle og vedligeholde. Selvom dette ikke er direkte synligt for brugerne, er det meget vigtigt I forbindelse med større virksomheds­installationer.

LibreOffice er taget I brug I store organisationer på alle kontinenter. En liste over de vigtigste implementeringer er tilgængelig her: https://wiki.documentfoundation.org/LibreOffice_Migrations.

LibreOffice Online
LibreOffice 5.3 den første version, med den komplette kildekode til LibreOffice online, en browserbaseret version af kontorpakken, som også tilbyder samtidig samarbejdsredigering. Browser­visningen er perfekt, interoperabiliteten matcher LibreOffice.

LibreOffice Online er grundlæggende en service på en server, og kan installeres og konfigureres ved at tilknytte et cloud-baseret drev samt et SSL-certifikat, hvilket ikke er inkluderet I løsningen. Det kan betragtes som aktivering af en teknologi til offentlig eller privat sky, enten for serviceudbydere eller større organisationer.

LibreOffice Online kan downloades I form af et Docker image her: https://hub.docker.com/r/libreoffice/online/.

Baggrunden for at tilbyde LibreOffice Online kan findes her: http://tdf.io/loonlineback.

Eksperimenterende UI-funktioner
Startende med 5.3 er LibreOffice brugergrænsefladen udvidet med tilføjelsen af et eksperimenterende Notebook-linje, som tilbyder en helt anden brugergrænseflade som supplement til den kendte med menuer og ikoner: Enkelt værktøjslinje, og sidepanel med enkelt værktøjslinje. Hver af mulighederne passer til forskellige typer af brugere.

LibreOffice brugergrænsefladen kaldes MUFFIN, hvilket er et akronym for My User Friendly & Flexible INterface. Baggrunden for konceptet kan læses her: http://tdf.io/muffinback.

Tilgængelighed og større implementeringer
LibreOffice 5.3 repræsenterer bleeding edge I form af funktioner I kontorpakken, og er som sådan målrettet teknologientusiaster, early adopters og superbrugere.
Med virksomheder og andre større installationer I fokus, vedligeholder TDF også den mere modne version 5.2.5, som kan supporteres af certificerede medarbejdere jvnf. anerkendt best practice (http://www.libreoffice.org/get-help/professional-support/).

LibreOffice 5.3 er tilgængelig fra : https://da.libreoffice.org/hent-libreoffice/. Brugere, open source entusiaster og andre kan støtte The Document Foundation med en donationher: http://donate.libreoffice.org.

Presse-kit og skærmbilleder
Et presse-kit med supplerende dokumenter og billeder I høj opløsning kan hentes her: http://tdf.io/lo53presskit. Skærmbilleder kan hentes her: http://tdf.io/lo53screenshots.