torsdag den 29. oktober 2015

Videoer fra konferencen

Alle præsentationer under konferencen i Aarhus blev optaget på video. De første videoer er færdigredigeret.

Se videoerne her: https://www.youtube.com/channel/UCQAClQkZEm2rkWvU5bvCAXQ/videos

Der vil gå nogen tid før alle videoer er klar, da der er tale om op mod 100 enkelte præsentationer som skal bearbejdes. Tusind tak til Rene Jensen for det store arbejde.

mandag den 26. oktober 2015

Tip: Fremhæv værdier og formler i Calc

I regneark kan det være vanskeligt at overskue hvad der er tekst, talværdier og hvad der er beregnede værdier (formler). Med Vis - Fremhæv værdier bliver teksten sort, værdier blå og beregninger grønne. Det gør regnearket mere overskueligt.

søndag den 25. oktober 2015

LibreOffice 5.1: Sidepanel til formatering af diagrammer

I regneark er det muligt at formatere diagrammer vha. af et nyt værktøj i sidepanelet. På den måde undgår du at åbne en dialog ovenpå dit regneark og diagrammet og du kan også se resultatet af ændringerne mens du udfører dem.


lørdag den 24. oktober 2015

Lønnet job i The Document Foundation: Leder for dokumentation

The Document Foundation søger en freelance konsulent som leder af dokumentationsarbejdet, hvilket primært omfatter arbejdet med at skrive vejledninger og F1-hjælp. Lederens opgave er, ud over selv at bidrage til dokumentationen, også at koordinere indsatsen blandt de frivillige og fungere som community manager og mentor.

Stillingen er lønnet og omfanget er 20 timer ugentligt.

Kvalifikationskrav:
  • Erfaring med brug af LibreOffice og andre open source programmer
  • Erfaring med at gebærde sig i LibreOffice fællesskabet eller andre tilsvarende free software fællesskaber
  • Gode samarbejdsevner
  • Projektleder-egenskaber
  • Erfaring med teknisk dokumentation og brugervejledninger
  • Gode engelsk-kundskaber
Yderligere vil følgende kvalifikationer være en fordel:
  • Erfaring med undervisning og som mentor
  • Engelsk er modersmål
  • Erfaring med at deltage i og bidrage til free software projekter.
Arbejdstiden er fleksibel, men der kan være faste arbejdstidspunkter, f.eks. i forhold til deltagelse i videomøder o.l. Der er ingen krav om  fysisk placering, idet du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, hvor aktører er fordelt over hele verden.

Ansøgningsfrist er 27. november 2015.

Se mere her: https://blog.documentfoundation.org/2015/10/24/tdf-freelance-job-opening-201510-02-documentation-lead/

onsdag den 21. oktober 2015

(Mere om) Autotekster

Jeg har tidligere skrevet om Autotekster (frasebibliotek) i kombination med skabeloner her: http://libreofficedk.blogspot.dk/2015/10/standardskrivelser-autotekst-og.html

En af fordelene ved at benytte typografier i LibreOffice er, at indhold og design holdes adskilt. Og det er netop en af de ting vi kan opnå, ved at benytte skabeloner i kombination med autotekster. Det forudsætter at både skabeloner og autotekster holder sig stringent til at benytte de samme typografi(-navne).

Har du en brevskabelon med et layout og en brochure-skabelon med et andet layout, kan du med autotekster (med et basis-layout), vil du opnå, at den samme tekst kan indgå med forskelligt layout i forskellige sammenhænge. Når du bruger autoteksterne i breve, vil de få brevskabelonens typografier, afstande og farver. Samme autotekst vil i brochure-skabelonen få et helt andet udseende.

Det forudsætter at du benytter de samme typografinavne, blot med forskellige egenskaber.

I autoteksten har overskriften "Overskrift 1" og indholdet har "Brødtekst" som typografi. Uanset hvordan disse typografier ser ud i autoteksten, vil de, når autoteksten indsættes i en skabelon, følge skabelonens typografier. Forudsat altså at de selvsamme typografier findes i skabelonen.

Samme indhold vil altså fremstå med forskelligt layout, alt efter hvilken skabelon de indsættes i.

En anden mulighed er at benytte autotekst uden formatering. Opretter du autoteksten uden formatering, vil indholdet altid respektere typografien den indsættes i. Til gengæld kan du ikke veksle mellem f.eks. brødtekst og overskrifter, og du kan ikke benytte objekter (billeder o.s.v.) eller benytte tabeller. (tak til Claus Kofoed Nielsen for oplysning om autotekst uden formatering).

tirsdag den 20. oktober 2015

Franskmænd stemmer for open source

Frankrigs borgere er stemmer for at den offentlige administrationer bruger fri og open source software.

Frankrig bør også indføre open source software i uddannelse, hvis man skal tro resultaterne af en offentlig høring om Frankrigs Digitale Republik (La République numérique). Efter tyve dages offentlige debat og afstemning om forskellige konkrete forslag, sluttede høringen sidste søndag. La République numérique - Den Digitale Republik - modtog 147,710 stemmer, modtog 8501 forslag, og tiltrak 21,330 deltagere.

Forslagene vil nu blive behandlet af den franske regering. "Over de kommende dage vil vi se, om forslagene er medtaget i lovforslaget, som vil blive forelagt parlamentet", skriver April, Frankrigs open source software gruppe. Aprils forslag om at gøre open source software det foretrukne for de offentlige forvaltninger kom ind på 3. pladsen over de mest populære forslag.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/france%E2%80%99s-citizens-vote-favour-open-source

fredag den 16. oktober 2015

Standardskrivelser, autotekst og skabeloner

Enhver virksomhed - stor eller lille -  har sikkert en eller flere standardskrivelser. Det være sig julekort, salgsbreve, kontrakter eller tilbud. Ofte benytter man ikke skabeloner til det, man tager bare en kopi af den man brugte sidst, og retter til. Det går også meget godt et stykke hen ad vejen, men pludselig en dag kommer du til at sende et tilbud til en kunde, hvor en anden kundes navn fremgår. Eller du glemmer at rette årstallet i julekortet. Pinligt.

Okay, i mange virksomheder er der bedre styr på det. Der er lavet skabeloner til mange forskellige formål, og hvert tilfælde har måske endda flere varianter. Så opstår næste problem: Hvordan holder vi styr på alle vores skabeloner? Hvem har den seneste version, og er vi sikre på at de alle bliver vedligeholdt. Endnu værre er det, hvis firmaet skifter logo eller navn, eller direktøren har forelsket sig i en ny skrifttype.

For det første er det vigtigt at nogen har ansvar for at få opdateret og distribueret nye versioner ud til dem der skal bruge dem. Hvis det er en lille butik, er det overskueligt at sende en ny version rundt. Men vær lige sikker på at alle faktisk ved hvordan de erstatter den gamle med den nye version. Alternativt, og specielt hvis der er flere medarbejdere end du lige kan overskue, så sørg for en centralt styret distributionsform. Der er nemlig mange forskellige måder at håndtere det på, f.eks. ved at placere alle skabeloner på en fælles fil-server, eller ved at pakke dem ind i en udvidelse (extension).

Når det kommer til at vedligeholde et stort antal skabeloner, er en helt anden fremgangsmåde at sanere ud i antallet. Selv har jeg været med til at omlægge over 500 skabeloner for en virksomhed, hvor skabelonerne var forskellige standardbreve med forskelligt indhold. Jeg har hørt om eksempler, hvor en kommune havde adskillige tusinde standardbreve.

Det behøver måske ikke være så svært.

Tænk hvis vi kan adskille indhold og layout. Det kan faktisk godt lade sig gøre.

Fremgangsmåden er følgende:

Opret først en master-skabelon, hvor du definerer alle fælles regler (typografier). Det er alt fra skrifttyper, regler for orddeling og afstand til kanten i et billede. Det er som nævnt din master, og herfra styrer og kontrollerer du ALT hvad der kan gemmes i typografier. Uden undtagelse!

Så skal du danne dig et overblik over de forskellige dokumenttyper. F.eks. "Brev på dansk", Brev på engelsk", "Tilbud og kontrakter" og "notater". Det er blot eksempler. Det der kendetegner en dokumenttype, er deres opbygning og layout.

Dem laver du så en skabelon til. En skabelon til hver dokumenttype. Sørg for at hver eneste justering som er gældende for alle typer, ændres i din master, og efterfølgende indlæses eller nedarves til dine skabeloner. Det er her det smarte kommer ind, for det er MEGET lettere at rette en deltalje i masteren, og efterfølgende indlæse den i skabelonerne, frem for at foretage rettelsen i alle skabelonerne. Desuden er du sikker på at det sker helt konsekvent og at resultatet bliver konsistent.

Og nu er du så færdig med at lave skabeloner for denne gang.

Men hvad med alle brev-varianterne?

Autotekst!

For hver brevvariant opretter du en autotekst. Det foregår ved at du skriver brevet (eller klippe-klistrer et eller andet sted fra). Når du så er færdig, markerer du alt det du har skrevet ind i skabelonen, og trykker CTRL+F3. Fra dialogen kan du nu oprette det du har markeret, incl. indsatte billeder, tabeller og formatering, som en autotekst. Du kan ovenikøbet placere autoteksterne i kategorier eller grupper. Det vil jeg anbefale du gør fra starten. F.eks. de samme kategorier som dine skabelontyper.

Hver autotekst tildeler du et navn samt en genvej. Navnet skal være nogenlunde sigende, og genvejen skal være noget brugerne kan huske. F.eks. kan salgsbreve tildeles genveje SB1, SB2 og kontrakterne SK1, SK2 o.s.v.

Efterhånden som brugerne husker genvejene, kan de bruge autoteksterne ved st skreve genvejen, f.eks. "SB3" efterfulgt af F3. Så indsættes autoteksten på markørens placering. I begyndelsen, hvor genvejene ikke er kommet helt på plads, må brugerne finde autoteksterne i CTRL+F3, hvorfra de kan vælge autotekster i kategorier.

Når du har lavet alle dine autotekster, kan du placere dem på et fil-drev. Du kan nemlig definere flere steder at gemme autotekster, og hvis du placerer autoteksterne på en filserver, kan hver bruger pege på det sted, som placering. Du kan også tilføje den ekstra placering til alle brugeres profil f.eks. vha. Windows Registry, men det er en anden snak.

Autoteksterne gemmes i filsystemet som en fil for hver kategori, og filerne har endelsen .bau. Du får altså en fil for hver kategori, f.eks. Breve.bau, Kontrakter.bau osv.

Du kan også pakke autoteksterne som en udvidelse, men det er lidt mere kompliceret, og det er vanskeligere at vedligeholde fremover.

Konklusion
Autotekster kan distribueres på samme måde som skabeloner.
Autotekster kan indeholder stort set det samme som skabeloner, herunder formateret tekst, indsatte billeder og felter.
Det gør vedligeholdelsen lettere, hvis du adskiller layout (skabeloner) og indhold (autotekster).

Frankrigs open source strategi øger beskæftigelsen dramatisk

Frankrigs open source politik er med til at skabe et bedre marked for franske it-leverandører, siger Didier Tranchier, professor i Innovation ved forskningsinstitut Institut Mines-Telecom.

Professor Tranchier, som underviser og investerer i højteknologiske virksomheder, talte på konferencen Mindtrek OpenMind i Tampere, Finland i september. "Åbne data, åbent indhold og open source har dybe rødder i Frankrig", siger Tranchier. "

Ifølge Tranchier, der er en direkte sammenhæng mellem regeringens politik og den hurtige vækst i open source firmaer.

En rapport fra handelsorganisationen Conseil National du Logiciel Libre, der repræsenterer omkring 300 IT-virksomheder, ansætter den samlede omsætning hos medlemmerne til ca. 2,5 milliarder EUR - eller 6% af den samlede omsætning af Frankrigs samlede software- og IT-virksomheder. "I 2013 havde Frankrigs open source-sektor allerede omkring 30.000 ansatte, og så sine indtægter vokse omkring 68%", udtaler Tranchier.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/node/146373

torsdag den 15. oktober 2015

LibreOffice 5.1: Bedre funktionsredigering i Calc

Funktionsredigering i regneark kan være ganske besværligt, specielt hvis funktionerne er komplicerede med flere niveauer. Derfor er det en god idè at benytte Funktionsguiden, som hjælper dig med at bygge funktioner op i flere niveauer.

Du kan fejlfinde i Funktionsguiden, og følge resultatet af hvert enkelt led af funktioner (inde i funktioner).

Nyt i version 5.1 er, at du også kan aflæse værdien af hver enkelt parameter og reference, direkte i Funktionsguiden, hvilket kan hjælpe med at finde fejl i funktionen.

onsdag den 14. oktober 2015

LibreOffice 5.1: Fil-dialog for servere

Fra LibreOffice er det muligt at hente og gemme dokumenter direkte til serversystemer, f.eks. Google Drive, OneDrive, Sharepoint eller Alfresco.

Brugergrænsefladen har desværre været mangelfuld, og det har været ganske vanskeligt at navigere rundt i f.eks. flere serverforbindelser eller bare i mappestrukturen på en enkelt server.

I LibreOffice 5.1 er implementeret en meget bedre og lettere forståelig brugergrænseflade.


tirsdag den 13. oktober 2015

Næste version 5.1

Jeg vil begynde en række af artikler, som beskriver nye funktioner i næste version 5.1. Ifølge plane kommer 5.1.0 på gaden i starten af februar næste år.

Brevfletning

Brevfletning i LibreOffice (og faktisk også alle andre kontropakker) er ganske kompliceret. LibreOffice har myriader af kombinationsmuligheder, blandt andet for at flette breve, kartotekskort, etiketter fra datakilder som databaser, regneark og adressekartoteker. Mængden af kombinationsmuligheder gør brevfletning til en ganske kompliceret opgave.
I LibreOffice har det ikke været nemt, blandt andet fordi der skulle oprettes en database som forbindelse mellem flettedokumentet (typisk Writer) og datakilden (f.eks. et Calc-regneark). Et stort problem, fordi det er uklart for brugeren hvorfor databasen blev oprettet, og derfor sletter den. Et andet problem har været at databaseforbindelsen (forbindelsen mellem Writer og databasen) blev gemt i brugerprofilen, og det er dermed ikke muligt at flytte filerne til en anden destination, eller lade en anden bruger anvende fletnignen
Fra og med version 5.1 er det ikke mere nødvendigt at etablere en særskilt database, så der altså kan flettes direkte mellem Writer og Calc.

Læs mere her: http://vmiklos.hu/blog/mail-merge-embedding.html

Se demonstrationsvideo her: https://www.youtube.com/watch?v=5iQFZBOz8rM

 

mandag den 12. oktober 2015

Hjemmeplejen i Veneto i Italien bruger LibreOffice

Sundhedspleje-organisation ULSS5, en af 22 i den italienske Veneto-region, har næsten afsluttet overgangen til  og det åbne dokumentformat ODF. Allerede 70% af samtlige 1500 arbejdsstationer har nu LibreOffice, og overgangen vil blive afsluttet i 2016, siger Enio Gemmo, en af instruktørerne, som er involveret i projektet. Udveksling dokumenter med andre er stadig et af de største problemer.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/node/146280

Byen Bari i Italien skifter til LibreOffice

Den italienske by Bari er ved at afslutte overgangen til LibreOffice og det åbne dokumentformat ODF. Ved udgangen af dette år, vil LibreOffice være implementeret på 75% af byens knap 1.700 pc-arbejdspladser. Forandringsledelse er en central del af overgangen, forklarer Marini Latini, der hjalp med at træne byens medarbejdere.

Læs mere: https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/italy’s-bari-switching-libreoffice-and-odf

fredag den 9. oktober 2015

Homeland Securitiy anbefaler open source

En rapport "Open Source Software in Government Challenges and Opportunities" udgivet af det amerikanske agentur Homeland Securitiy i august 2013, fremlægger en anbefaling til den amerikanske regering.

Notatet behandler både hvilke udfordringer der er ved open source, men også hvilke muligheder der er at finde, hvis regeringen i højere grad satser på open source.

Notatet kommer med en række konkrete anbefalinger til, hvordan strategien kan fremskyndes, og blandt andet opfordres regeringen til at yde bidrag til konkrete open source projekter. 

Find rapporten her: http://www.dhs.gov/sites/default/files/publications/Open%20Source%20Software%20in%20Government%20%E2%80%93%20Challenges%20and%20Opportunities_Final.pdf

Herunder har jeg oversat "Executive summary" (ledelsesresume):

Open Source Software (OSS) kan defineres som "software, hvor kildekoden er menneskelig læsbar, klar til brug, studie, genbrug, ændring, forbedring, og videredeling".

Dette  dokument "belært af erfaringer" identificerer centrale udfordringer og muligheder i regeringens anvendelse af OSS, så de uhensigtsmæssige forhindringer kan imødegås eller afbødes. Disse udfordringer og muligheder er identificeret igennem interviews af OSS eksperter, leverandører og potentielle brugere; brugere omfattede både eksterne konsulenter og offentlige ansatte. Disse interviews blev udført og bearbejdet som en del af Department of Homeland Security (DHS) videnskab og teknologi (S & T) Direktoratets Homeland Open Security Technology (HOST) projekt.

De Interviewede personers kommentarer fremhæver følgende temaer og anbefalinger til regeringen (ingen prioritet underforstået):

1. Aktuel OSS anvendelse og udvikling i regeringen
Skabe og distribuere succeshistorier som "Case studies", så andre kan bygge videre på disse erfaringer (f.eks, som eksempler som kan kopieres).

2. Træghed 
Modvirke frygt for forandring ved at offentliggøre casestudier og mindske frygten for overgangsomkostninger ved at øge fokus på modularitet og standarder.

3. Frygt for lav kvalitet eller malware
Sørg for, at regeringen og dens samarbejdspartnere forstår, at OSS kan resultere i højere kvalitet på en mere gennemsigtig måde, og at der er måder til at evaluere OSS.

4. Bekymringer om kommerciel support og garantier
Sikre, at flere offentligt ansatte og konsulenter er opmærksomme på, at der er mange muligheder for support og garanti
af OSS, herunder egen support.

5. Indkøb
Giv incitamenter til regeringens programkontorer og konsulenter til at bygge samarbejdsfællesskaber og til at dele koden. I udbudsgivning bør det ikke antages at tilbudsgiverne har en bestemt forretningsmodel og bør ikke pålægges unødigt papirarbejde. Regeringen bør kræve deling af software og frigivelse software som OSS som standard, hvis det blev udviklet med offentlige midler. Dette kan forudsætte ændringer i de kontraherende strategier.

6. Certificering og Akkreditering (C & A)
Koncentrere C & A indsats på risikostyring i stedet for at gennemføre ufleksible processer. Del C&A-data og tillad at at benytte data hvor det er muligt (fx ved at være vært en for en "summer of C & A" begivenhed). Sikre, at alle relevante parter, herunder OSS leverandører, er involveret, når regeringen skal udvikle relaterede specifikationer (f.eks Common Criteria Protection Profiles). Regeringen bør investere i sikkerhedsevalueringer af centrale OSS-projekter.

7. Standarder / interoperabilitet Skift fra proprietære formater og protokoller til Modulære systemer og åbne standarder, da dette gør overgang til alternativer, herunder OSS, muligt. Regeringen bør tage en mere aktiv rolle i udviklingen af disse åbne standarder og udvikling af OSS implementeringer af dem. Et specifikt område der blev særligt fremhævet, var Security Content Automation Protocol (SCAP) og Open Vulnerability and Assessment Language (OVAL) specifikationerne, hvord er er et behov for OSS-værktøjer til at understøtte OVAL data

8. Udfordringer ved frigivelse af kode fra regeringen
Forenkle processer for at frigive software (herunder ændringer) udviklet ved hjælp af offentlige midler. Klarlægge at frigivelsen ikke forpligter regeringen til at supportere det eller bruge det selv, og det at identificere forfattere er acceptabelt. Fremskynd regeringens interne revisionsprocesser, især for eksportkontrol, og modvirk at der unødigt skabes nye konkurrerende projekter (aka "forks"). Når der frigives nye OSS-projekter til offentligheden, bør regeringen anvende eksisterende samarbejdsfora (softwareudviklingssites) med offentlige adgang. Regeringen skal støtte op om bred deltagelse, undersøgelse, og aktiv udvikling.

9. Behov for vejledning
Opret vejledning om evaluering af OSS. Dette bør omfatte vejledning om virkningen af OSS-licenser (såsom General Public License (GPL), den mest udbredte OSS licens), med henblik på at bidrage tilbage til OSS samfundet, og for at frigive nye offentligt finansierede projekter som OSS.

10. Behov for uddannelse
Tilbyd undervisning i OSS generelt; om intellektuelle rettigheder og licenser (til både offentligt ansatte og konsulenter); i offentlige indkøb (for potentielle leverandører); og i Certificering og Akkreditering (C & A).

Vi forventede at mange udfordringer gik på sikkerhed eller forestillinger om sikkerhed. Vi fandt disse, men mange af udfordringerne var på helt andre områder. Ikke desto mindre er forestillingerne om at OSS ikke er sikkert nok" vigtige, idet misforståelser kan føre til uhensigtsmæssig brug, og usikre implementeringer

For at maksimere udnyttelsen af begrænsede ressourcer, skal den amerikanske regering løse disse udfordringer for at reducere de unødvendige barrierer for brugen og udviklingen af OSS. Mange af disse udfordringer kan løses alene ved at indføre uddannelse og vejledning om OSS for forskellige roller. Den amerikanske regering bør også overgå til øget gennemsigtighed og åbenhed. Hertil kommer at flere interviewpersoner understregede, at indkøbskontrakterne bør kræve at software og C & A materialer, der er udviklet med offentlige midler skal udvikles som fællesskaber og deles bredte, overdrage de fulde rettigheder til data til regeringen (medmindre det kan godtgøres, at færre rettigheder er til gavn for regeringen som helhed), og frigives, som OSS som standard.

torsdag den 1. oktober 2015

LibreOffice konferencen er (vel) overstået

Dagene 23. til 25 september mødtes 150 deltagere fra i alt 33 nationer til konference i Aarhus.

Aarhus viste sig fra den bedste side, men hovedsageligt godt vejr. Det nye multimediecenter Dokk1 dannede den perfekte ramme for tre og en halv dag med hyggeligt samvær, netværk, men selvfølgelig primært fagligt indhold.

Programmet og præsentationerne kan allerede nu hentes på http://conference.libreoffice.org/ og vi håber at vi om ganske kort tid kan lægge videooptagelserne på Youtube.

Tak til de frivillige fra blandt andet LibreOffice fællesskabet i Danmark, Prosa, Open Space Aarhus, Ubuntu Danmark og Aarhus Universitet for hjælp til det praktiske. Mest af alt tak til Aarhus Kommune, og specielt til Camilla Tække fra Aarhus Kommune for godt samarbejde.

LibreOffice Online


På konferencen i Aarhus i September præsenterede Mihai Varga fra Callobora den kommende LibreOffice Online.

Præsentationen og beskrivelsen kan findes her: http://conference.libreoffice.org/2015/the-program/talks/development/#LibreOffice%20Online%20-%20the%20client

Mihai viste på konferencen en demonstration, som også kan ses i videoen her: 


Link til videoen på Youtube: https://youtu.be/L2bAFkD2QkU