lørdag den 31. august 2013

Version 4.2


Næste gang vi ser en version med nye features er 4.2, som forventes at blive frigivet i februar 2014.

Allerede nu kan vi begynde at se de enkelte funktioner dukke op, blandt andet som følge af de mange studerende, som deltager i Google Summer of Code.

Et af eksemplerne er et fuldstændigt nyt startcenter i LibreOffice som du kan se herunder. Ideen er, at den store flade skal udnyttes bedre til forhåndsvisninger af blandt andet skabeloner og seneste dokumenter.

onsdag den 28. august 2013

Stavekontrol


Som en udspringer af statens "grunddataprogram", hvor offentligt ejede data principelt stilles til borgernes rådighed, har vi fået adgang til Retskrivningsordbogen anno 2001. Vi har fået adgant til ordbogens rå digitale data af Dansk Sprognævn (DSN).

Den såkaldte "Retskrivningsordbogs fuld­forms­ordliste (2001)", må vi benytte til at forbedre sprogværktøjerne. Specielt forventer vi at arbejdet med at forbedre stavekontrollen med disse data. Selvom arbejdet med at tilpasse stavekontrollen til retningslinjerne fra "Retskrivningsordbogen 2012", allerede er godt i gang, er vi overbevist om, at vi også vil kunne hive noget positiv effekt ud af den gamle ordbog, da det trods alt kun er en lille  af ordene der ændres, så forskellen mellem 2001 og 2012 er begrænset.

Vi forventer at bruge ordbogen til automatisk kvalitetskontrol af den eksisterende stavekontrol.
Tak til Keld Simonsen, som har forhandlingerne med Dansk Sprognævn.

Information fra Keld Simonsen: http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/msg00530.html
Om grunddata: http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Aftale-om-grunddata

mandag den 26. august 2013

Sjældent brugt: relativ skriftstørrelse


En ofte overset funktion i LibreOffice er muligheden i LibreOffice er muligheden for at bruge typografier med forholdsmæssige skriftstørrelser.

Forestil dig at du ønsker to forskellige skriftstørrelser i dit dokument, hvor den ene er lidt større end den anden.

Opret en ny typografi fra typografioversigten ved at højreklikke på ”Brødtekst” og vælge ”Ny...”.

På fanen ”Administration” skal du sikre, at Feltet ”Sammenkædet med” er ”Brødtekst”.

Vælg nu fanen ”Skrifttype” erstatte ”12 pkt.” med f.eks. ”120%”.


Når du efterfølgende benytter den nye typografi, vil skriftstørrelsen være 120% af skriftstørrelsen for ”Brødtekst”.

Hvis du øger skriftstørrelsen for Brødtekst, vil skriftstørrelsen for den nye typografi automatisk indrette sig derefter.

Hvis du ændrer skriftstørrelsen for den nye typografi til f.eks. 80%, vil skriftstørrelsen blive mindre, men uden at påvirke typografien Brødtekst.

søndag den 25. august 2013

Konference


Den årlige konference afholdes i år i Italien, hvor universitetet i Milano lægger hus til de mange udviklere og andre bidragydere, som mødes.

Læs om konferencen her: http://conference.libreoffice.org/2013/en

Om Open Source – Fri software?


I den tidligere artikel om open source har jeg beskrevet de grundlæggende principper, som ligger til grund for open source. Men efterhånden som jeg er dykket længere ned i materialet, viser det sig at være en lille smule mere kompliceret end som så. Eller måske er det i virkeligheden slet ikke så kompliceret endda.

Jeg vil i denne artikel komme ind på et forhold, som man af og til møder i diskussionen om open source software, nemlig forskellen på ”open source software” og ”Free Software”. Forskellen opstod i 1998, hvor open source begrebet blev anvendt for første gang.

Jeg vil lige indskyde at emnet open source versus free software til tider har givet anledning til en masse særdeles følelsesladede diskussioner. Dette er ikke et forsøg på at genoplive diskussionerne eller ”påstå” at den ene holdning er bedre end den anden. Det er blot et forsøg på at forklare tingenes tilstand.

Indtil 1998 eksisterede kun begrebet free software, men der ligger desværre en dobbeltbetydning i det engelske ord free, ligesom i det danske ord fri. Free/fri kan forstås som ”gratis” (som i ”free beer” eller på dansk ”fri bar”) i modsætning til ”frihed” (som i ”free speach” eller på dansk ”ytringsfrihed”).
Udtrykket "open source" software bliver ofte brugt i samme mening som ”fri software”, hvilket dog ikke er helt korrekt. Open source bevægelsen accepterer nogle licenser, som fri software bevægelsen anser for restriktive, og der er fri softwarelicenser, open source beægelsen ikke har accepteret. Men forskellene er så små, at næsten al fri software er open source, og næsten al open source software er fri software.

De to begreber dækker over nogenlunde det samme, men der er store forskelle i de filosofier, som ligger bag. I det daglige har du ikke brug for at skelne mellem, om et programmer ”open source software” eller ”Fri software”. De to begreber er som to grupperinger inden for samme bevægelse, og så længe de har meget til fælles, vil de forblive inden for denne bevægelse. Og der er meget store interessefællesskaber, hvilket også betyder, at der er god kommunikation mellem de to grupperinger. Der er uenighed om de grundlæggende principper, men mere eller mindre enighed om de praktiske anbefalinger. Så de to grupperinger kan og vil arbejde sammen om mange specifikke projekter. De tænker ikke på den anden bevægelse som en fjende, for den fælles fjende er og bliver proprietær software. Begge bevægelser er enige om de fire friheder:

  • Friheden til at køre programmet til ethvert formål (frihed 0).
  • Friheden til at studere, hvordan programmet virker og forandre det til dine behov (frihed 1).
    adgang til program-koden er en betingelse for dette.
  • Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
  • Friheden til at forbedre et program og udgive dine forbedringer til offentligheden, så hele samfundet har gavn af det (frihed 3).
    Adgang til program-koden er en betingelse for dette. 

Den grundlæggende forskel mellem de to bevægelser er i deres værdier og deres måder at se verden på. For open source-bevægelsen, er spørgsmålet om, hvorvidt software skal være open source et praktisk, ikke et etisk, spørgsmål.

Som en person udtrykte det:
"open source er en udviklingsmetode, fri software er en social bevægelse."
For open source bevægelsen, er ikke-fri software en mindre optimal løsning. For Free Software bevægelsen, er ikke-fri software et socialt problem, og fri software er løsningen.

Læs mere:
Why “Free Software” is better than “Open Source”: http://www.gnu.org/philosophy/free-software-for-freedom.html
Why Open Source misses the point of Free Software: http://www.gnu.org/philosophy/open-source-misses-the-point.html
Definitionen på fri software: http://www.gnu.org/philosophy/free-sw.html
The Free-Libre / Open Source Software (FLOSS) License Slide: http://www.dwheeler.com/essays/floss-license-slide.html

Internationalt: Frankrig


Som jeg tidligere har skrevet, har parlamentsmedlemmet Isabelle Attard fra partiet ”De Grønne” bedt den franske regering gøre rede for, i hvilket omfang ministerier og styrelser benytter open source software.

Svarene begynder at komme, og nogle er mere detaljerede end andre.

Bland andet svarer undervisningsministeriet at...

  • ...Ministeriet selv har brugt Linux i mere end et årti: Serviceafdelingen hoster mere end 4.000 Linux-servere LibreOffice bruges af alle lærere.

Økonomi- og Indenrigsministeriet svarer blandt andet:

  • ...Siden 2003 har afdelingen General Directorate of Customs and Excise brugt open source kontorpakke.

Læs mere (på engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/ministries-france-detail-use-and-plans-free-software

Internationalt: Spanien


Den Spanske region Valencia har gennemført skiftet til LibreOffice. Regionens IT-afdeling har annonceret at LibreOffice nu er installeret på samtlige 120.000 computere i administrationen, skoler og i retssystemet. Skiftet vil spare regionen for licensopmkostninger på ca. 1.5 million om året.

Læs mere (på engelsk): https://joinup.ec.europa.eu/community/osor/news/valencia-region-government-completes-switch-libreoffice